Sraegi for brug af mere neværkspleje Projekleder Gie Ørum Madsen Dao Januar 2011 Denne projekbeskrivelse er en revision af den oprindelige projekbeskrivelse fra mars 2010. Baggrunden for revisionen er, a hele familieplejeområde pr. 1/1 2011 er omorganisere, og en sor del af de oprindelig uddannede neværkseksperer er ikke længere ansa i de lokale børnefamilieenheder. Den nye organisering sam implemeneringen af Barnes Reform har ilmed beyde, a en lang række arbejdsopgaver fra 1/1 2011 skal vareages på en ny måde. De ovenfor beskrevne ændringer nødvendiggør, a projeke Sraegi for brug af mere neværkspleje skal juseres. Overordne formål med projeke De overordnede formål med projeke er a øge anvendelsen af neværksplejefamilier i Københavns Kommune sam a reducere analle af sammenbrud i neværksanbringelser. Begrebe neværksanbringelse dækker i de følgende over anbringelser i både slæg og neværk. Direke formål 1) a mobilisere en holdningsændring il neværksanbringelser 2) a idenificere barrierer i forbindelse med brug af neværkspleje 3) a uddanne neværkseksperer i samlige børnefamilieenheder og i Cener for Familiepleje 4) a gennemføre kompeenceudvikling af medarbejdere, der anbringer og fører ilsyn med børn og unge anbrag udenfor hjemme 5) a gennemføre kompeenceudvikling af medarbejdere, der yder supervision, søe og vejledning af neværksplejefamilier 6) a udvikle ilbudde om uddannelse og eferuddannelse il neværksplejefamilier Baggrunden og problemsillingen I anbringelsesreformen, som råde i kraf i 2006, foreskrives de, a barnes mulighed for anbringelse i neværke alid skal grundig undersøges, før de anbringes i familiepleje. Ifølge håndbog om anbringelsesreformen defineres e neværk således: E neværk er e sysem af relaioner, der besår af familie, slæg, venner, naboer, børn og voksne fra lokalområde, som har en væsenlig relaion il barne eller den unge. Bland sidsnævne kan bland ande være ale om en nabo, en god kammeras familie eller en pædagog fra daginsiuionen (Håndbog om anbringelsesreformen, 2006:99). Af Københavns Kommunes sraegi for børneområde fremgår de, a brugen af neværkspleje og almindelig familiepleje skal fremmes. Dee er i råd med Barnes Reform, som ræder i kraf d. 1/1 2011. E af de cenrale emaer i den nye lovgivning er nemlig, a børn og unge, der anbringes, skal have mulighed for a indgå i nære omsorgsmiljøer med sabile voksenrelaioner. Med Barnes Reform (2011) blev de lovpligig, alid a undersøge om familiepleje er en mulighed, inden andre anbringelsesformer ages i brug. Med Anbringelsesreformen (2006) blev de lovpligig, a 1
Københavns kommune Landsplan muligheden for anbringelse i neværke alid skal undersøges, inden barne anbringes i familiepleje. Kombinaionen af de o lovgivninger beyder, a neværksanbringelse alid skal overvejes førs, når e barn eller ung skal anbringes udenfor hjemme. Andelen af neværksanbringelser er sege markan igennem de senese par år både i Københavns Kommune og på landsplan. Af nedensående abel fremgår udviklingen i Danmark og i København fra 2006 il 2010. Tabel 1:Slægs- og neværksanbrage i % af samlige familieplejeanbrage børn. Plejefamili er i al Anden plejefamilie Plejefamili er i al Anal 2006 2007 2008 2009 2010 Anal Anal Anal 5.665 100 % 5.936 100 % 6.129 100 % 6.200 100 % 470 8,3 % 560 9,4 % 622 10,1% 654 10,5% 5.195 91,7 % 5.376 90,6 % 5.507 89,9% 5.546 89,5% Anal 542 100 % 545 100 % 500 100 % 487 100 % 474 100 % Neværksplejefamilie Neværksplejefamilie 21 3,9 % 36 6,6 % 58 11,6% 67 13,8% 80 16,9% Anden plejefamilie 521 96,1 % 509 93,4 % 442 88,4% 420 86,2% 394 83,1% Kilde: Ankesyrelsen Årssaisik 2009 og BUS jan 2011 1 1 Ankesyrelsens al for Københavns Kommune semmer ikke fuldsændig overens med allene i BUS (kommunens regisreringssysem på børneområde). Daakvalieen i BUS er den mes valide, bl.a. som følge af a indbereningerne il AST forsa ikke undersøes af e kommunal IT-sysem. Dog er der en vis usikkerhed forbunde med allene for Københavns Kommune i 2006 og 2007. 2
Københavns kommune Landsplan Tabel 2 Slægs- og neværksanbrage i % af samlige anbrage børn. I al anbrage Plejefamili er i al Anden plejefamilie I al anbrage Plejefamili er i al Neværksplejefamilie Neværksplejefamilie Anden plejefamilie Anal 2006 2007 2008 2009 2010 Anal Anal Anal 12.182 100 % 12.578 100 % 12.725 100 % 12.654 100 % 5.665 46,5 % 5.936 47,2 % 6.129 48,2% 6.200 49,0% 470 3,9 % 560 4,5 % 622 4,9 % 654 5,2 % 5.195 42,6 % 5.376 42,7 % 5.507 43,3% 5.546 43,8% Anal 1.421 100 % 1.445 100 % 1.219 100 % 1.194 100 % 1.115 100 % 542 38,1 % 545 37,7 % 500 41,0% 487 40,8% 474 42,5% 21 1,5 % 36 2,5 % 58 4,8 % 67 5,6 % 80 7,2 % 521 36,7 % 509 35,2 % 442 36,3% 420 35,2% 394 35,3% Kilde: Ankesyrelsen anbringelsessaisik og BUS jan 2011 2 Landsgennemsnie for 2010 kendes endnu ikke, da Ankesyrelsen i skrivende sund endnu ikke har offenliggjor anbringelsessaisikken for 2010. De fremgår imidlerid af ovensående abeller, a København i 2009 lå en smule højere end landsgennemsnie, både når man beregner andelen af neværksanbrage ud af samlige familieplejeanbringelser og ud af samlige anbringelser (dvs. inkl. anbringelser på kommunale døgninsiuioner, socialpædagogiske opholdsseder mv.). I 2010 var der en signing i andelen af neværksanbringelser i Københavns Kommune, 16,9 % af samlige familieplejeanbringelser blev foreage i slægen eller neværke, hvilke svarer il, a 7,2 % af samlige anbrage børn og unge blev slægs- eller neværksanbrag. Københavns Kommunes målsæning er a syrke anvendelsen af neværksplejefamilier yderligere. For a kunne dee, er der igangsa e oårig projek i regi af Videnscener for Familiepleje (ViF). ViF har i 2 Se noen ovenfor. 3
Leverancer Formål og delformål forvejen beydelig erfaring fra e idligere neværksanbringelsesprojek, der involverede såvel undersøgelse, meodeudvikling og kompeenceudvikling af medarbejdere indenfor område, og har derudover i november 2009 opdaere den i 2008 udviklede Vejledning i neværksanbringelse og aflasning il e landsdækkende inspiraionsmaeriale, på opfordring af Socialminiserie. I løbe af projekperioden vil der iværksæes en række ilag for dels a fremme brugen af neværksplejeanbringelser i Københavns Kommune, og dels a nedbringe sammenbrudsfrekvensen i kommunens neværksanbringelser. Målgruppen Den primære målgruppe er medarbejdere, der er involverede i a anbringe børn og unge udenfor hjemme, sam medarbejdere, der godkender, uddanner, vejleder eller superviserer neværksplejefamilier (sagsbehandlere sam konsulener fra Cener for Familiepleje). Den sekundære målgruppe er neværksplejefamilier sam de neværksanbrage børn og unge.. Målhierarki og leverancer i projeke Øge kvalie i anbringelse af børn og unge i KK Flere børn og unge anbringes i neværke Færre sammenbrug i neværksanbringelser Mobilisere holdningsændring Opkvalificere medarbejdere i KK il arbejde med neværksanbringelser Særlig søe il neværksanbrag e børn og unge Forbedre søen il neværksfamilierne Ruse neværksplejefamilierne il opgaven 1a Temadag for chefer og neværkseksperer 1b Temadag for konsulener i CfF 2a Uddannelse af neværkseksperer 2b Kompeenceudvikling af de som anbringer og fører ilsyn med anbrage børn og unge 3 Kompeenceudvikling af de medarbejdere der skal yde råd og vejledning il neværksplejefamilier 4 Kompeenceudvikling af neværksplejefamilier 1c Idenificere barrierer 4
Leverancer/akivieer I de følgende beskrives ovennævne syv leverancer i projeke. Leverancerne 1c; 2b; 3 og 4 er endnu ikke ilsrækkelig udfolde, men skal drøfes nærmere med BFCK, MR Børn og faglig afdeling i Cener for Familiepleje. 1a) Temadag for områdechefer, afdelingsledere og neværkseksperer Både i Sverige og Norge er andelen af neværksanbrage børn og unge mege sørre end i Danmark. Eksempelvis udgjorde andelen af slægs- og neværksanbrage børn i Danmark i 2008 under 10 %, mens den i Sverige udgjorde 15% og i Norge udgjorde ca. 17% 3. Der er flere årsager il, a vi i Danmark ikke anbringer så mange børn og unge i neværkspleje. Dels er neværksanbringelser adminisraiv ungere end andre former for anbringelse, og dels findes der bland fagpersoner forsa fordomme, som fx når mormor ikke kunne age sig ordenlig a si ege barn, så kan hun vel heller ikke age sig af si barnebarn?. Hvis vi i Københavns Kommune skal øge andelen af børn anbrag i neværke, så forudsæer de, a der mobiliseres en holdningsændring. Dee er der imidlerid ingen le opskrif på. En forudsæning er dog, a de oneangivende ledere på område er enige i, a de er den rening vi skal gå. Derfor er en af de cenrale akivieer i nærværende projek en emadag for områdechefer og afdelingsledere i børnefamilieenhederne. Temadagen vil være inspirere af den sudieur il Sverige, som MR Børn arrangerede i november 2010, og den forvenes derfor a indeholde oplæg fra svenske praksiseksperer indenfor neværksplejeområde. 1b) Temadag for konsulener i CfF Da de er CfF, som skal godkende alle neværksplejefamilier, er de væsenlig a samlige konsulener har faglig opdaere viden om hvordan man godkender neværksplejefamilier. En velkend udfordring i vurderingen af neværksplejefamilier er, a de kan være vanskelig a idenificere sig med - og dermed også a få e posiiv syn på - en familie, hvis normer, værdier og sociale og/eller kulurelle baggrund adskiller sig mege fra konsulenens. Cenral i vurderingen af neværksplejefamilier bør være familiens relaion og ilknyning il barne, og princippe bør være, a deso særkere relaion og ilknyning, deso mere kan der slækkes på øvrige krav. Er kvalieen af ilknyningen mellem barn og neværksplejefamilie ikke særk, kan de være nødvendig a give familien afslag. For a kunne foreage disse il ider vanskelige vurderinger, skal der i regi af CfF gennemføres undervisning i emne (der er allerede udvikle redskaber, se Bressendorff og Larsens landsdækkende Inspiraionsmaeriale il arbejde med neværksanbringelser 2010). De skal desuden debaeres, hvordan man koninuerlig kan modvirke endensen il sereoype foresillinger og negaive forudindfaede holdninger il neværksplejefamilier. I forlængelse af ovensående er de væsenlig, a der på værs af CfF og BFCK skabes e fælles billede af, hvad der skal il for a en neværksplejefamilie kan godkendes og ikke minds, hvornår en familie må gives afslag. 1c) Idenificere barrierer I de førse projek om neværksanbringelser igangsa af Videnscener for Familiepleje i 2007, blev der gennemfør en mindre undersøgelse af barrierer og muligheder i forbindelse med brug af neværkspleje i forvalningen. Undersøgelsen, der var basere på e mindre anal fokusgruppe- og enkelinerviews med sagsbehandlere og børne- og ungdomskonsulener fra nogle af socialcenrene, vise bl.a., a de sadig var en udbred holdning, a æble ikke falder lang fra sammen, og a der derfor var en udbred skepsis mod a anbringe børn hos eksempelvis bedseforældre. Undersøgelsen vise også, a uden konkree meoder i arbejde med a inddrage og undersøge neværke, sam ledelsesmæssige krav om, a der blev arbejde 3 Holm-Peersen 2010: 18-19 5
målree med a undersøge og afdække neværke i hver enkel sag med henblik på en mulig neværksanbringelse, blev mulighederne i barnes eller den unges neværk ikke alid udnye. I forbindelse med nærværende projek var de oprindelig planlag, a ViF skulle foreage en mindre kvaliaiv undersøgelse af barrierer og muligheder i forbindelse med brug af neværkspleje, for a belyse, hvordan holdninger og praksis ude i enhederne evenuel havde flye sig, og hvor der forsa fandes barrierer, som skulle overvindes. I saren af 2010 bad Socialminiserie imidlerid BDO Kommunernes Revision om a gennemføre en undersøgelse, der bl.a. belyser kommunernes udgifsdækning i forhold il neværksanbringelser, sam de socialfaglige barrierer, der kan idenificeres i forhold il anvendelse af neværksplejefamilier som foransalning. BDO s undersøgelse kommer således ind på de emner, som var ilænk nærværende projek, og de blev derfor afal, a forvalningen i sede indgår i undersøgelsen ved a sille en række medarbejdere og ledere il rådighed for inerviews. Resulaerne af undersøgelsen kan få beydning for projekes akivieer, hvis de fx viser sig, a en væsenlig barriere er manglende viden bland sagsbehandlerne, eller hvis de viser sig, a en besem medarbejdergruppe eller en besem enhed er negaiv sem overfor neværksanbringelser. 2a) Uddannelse af neværkseksperer I 2010 blev i al 15 medarbejdere udpege og uddanne il a være neværkseksper. Neværkseksperernes primære opgave er a undersøe, a børnenes neværk alid inddrages og undersøges grundig med henblik på a vurdere mulighederne for en anbringelse i neværke, når e barn skal anbringes udenfor hjemme. Pr. 1/1 2011 er 9 af disse medarbejdere ansa i Cener for Familiepleje. Konsekvensen er, a re børnefamilieenheder ikke har nogen neværkseksper, og fire enheder har kun en enkel. De 15 neværkseksperers foreløbige erfaringer er dels, a de er vanskelig a blive udnævn il eksper og eferfølgende komme i anvendelse med den nye funkion på sin arbejdsplads, med mindre man har en leder, der bakker synlig op om én, bl.a. ved a melde den nye funkion ydelig ud il andre kollegaer og ledere, og ved a sørge for, a man inddrages i arbejde med sagerne dér, hvor de er relevan. En anden erfaring bland neværksekspererne er på e lid mere overordne plan, a ledelsens indsilling il neværksanbringelser, og dens opbakning il a der arbejdes målree med dee, er alafgørende for, a andelen af neværksanbringelser øges i den enkele enhed. Endelig a værgående fagpersoner i den enkele enhed skal være med il a undersøe, a fokus på neværke bevares igennem hele sagsforløbe. De er forsa afgørende, a eksperisen i neværksanbringelser er il sede i de lokale børnefamilieenheder, hvor afgørelser om anbringelse ræffes. Derfor er de nødvendig, a der udpeges nye neværkseksperer, således a der i al er o-re i hver børnefamilieenhed. På baggrund af de hididige erfaringer anbefales de, a minds én af neværksekspererne enen er afdelingsleder eller socialfaglig koordinaor. Neværksekspererne skal fungere som en sikring af, a børnefamilieenheden lever op il anbringelsesreformens krav om, a anbringelse i neværke alid skal overvejes, og a samlige muligheder i neværke undersøges nøje. De nye neværkseksperer skal gennemgå e o-dages kursusforløb, og eferfølgende indgå i de eablerede erfa-neværk, hvor neværksekspererne vidensdeler og sparrer med hinanden. Med ikrafrædelsen af Barnes Reform per 1. januar 2011 er en ny lovpligig opgave, a der i alle anbringelsessager skal findes en person, der kan fungere som de anbrage barns/den unges søeperson under anbringelsen. Søepersonen skal findes i barnes eller den unges neværk, og skal fx delage i barnes møder med forvalningen, skolen mm, sam have regelmæssig konak med barne/den unge under anbringelsen. Opgaven med a finde frem il en egne søeperson i barnes/den unges neværk ligger hos den enkele sagsbehandler, men kunne med fordel også indgå i neværkseksperernes ansvarsområde, så 6
de kunne biså sagsbehandleren i arbejde eller på anden måde søe op. Behove for neværkseksperer i Cener for Familiepleje er forsa il sede, om end omfange af dee behov endnu ikke kendes, ligesom deres fremadreede rolle skal ilpasses ny lovgivning og den nye srukur og opgavefordeling mellem BFCK og CFF. De overvejes p. hvorledes de nyilkomne kompeencer på neværksområde beds mulig kan inegreres og komme i spil i fremiden Af ressourcemæssige hensyn overvejes de, om emadagen beskreve under akivie 1. kan indgå som en del af de nye neværkseksperkursus. 2b) Kompeenceudvikling af de medarbejdere i børnefamilieenhederne, der anbringer og fører ilsyn med anbrage børn og unge Efer afholdelsen af emadagen for ledere og kurse for neværkseksperer skal der afholdes gå-hjemmøder eller lign. for øvrige medarbejdere, der arbejder med anbringelse af børn og unge. Formåle er, a den enkele medarbejder får viden om og opkvalificeres i forhold il a ænke neværk som en mulighed i anbringelsessager. Endvidere skal de afdækkes, om der bland sagsbehandlerne er behov for a blive inroducere il div. værkøjer il a inddrage og undersøge relevane ressourcer i barnes neværk. Sidsnævne kan ev. planlægges i samarbejde med FiC-medarbejderne fra BFCK. Endelig skal de, som fører ilsyn med de neværksanbrage børn, opkvalificeres il a kunne søe og rådgive de anbrage børn i de særlige problemsillinger, som en neværksanbringelse kan indebære. Dee med henblik på a reducere sammenbrudsfrekvensen i disse sager. 3) Kompeenceudvikling af medarbejdere, der yder supervision, søe og vejledning il neværksplejefamilier For a kunne nedsæe sammenbrudsfrekvensen i neværksplejeanbringelser er de nødvendig, a de medarbejdere, der yder supervision, søe og vejledning il neværksplejefamilierne, opkvalificeres. Robus søe il neværksplejefamilierne kræver viden og kompeencer i forhold il konflikhåndering og vejledning af neværksplejefamilierne i, hvordan de kan håndere de vanskelige siuaioner, som ofe vil følge af familiernes ændrede roller, når eksempelvis e barnebarn anbringes hos sine bedseforældre. Der vil derfor være behov for, a disse medarbejdere delager i e kursusforløb målree deres specifikke behov. I den nye organisering af familieplejeområde vil opgaven med a yde råd, vejledning og supervision af neværksplejefamilier forsa ligge i de lokale børnefamilieenheder. Opgaven har hidil være vareage af børne- og ungdomskonsulener, men da en del af dem nu er ansa i Cener for Familiepleje, bliver de nødvendig for den enkele enhed a placere opgaven hos andre lokale medarbejdere. Førs når dee er falde på plads, kan målgruppen for denne akivie idenificeres. 4) Kompeenceudvikling af neværksplejeforældre Ifølge Lov om Social Service, 142, sk. 3, skal alle nye pleje-, neværks- og aflasningsfamilier gennemføre e kursusforløb for a blive godkend som plejefamilie. Når de er mulig, afholder CfF e separa grundkursus for neværksplejefamilier ud fra en vurdering af, a neværksplejefamilier på flere områder adskiller sig væsenlig fra generel godkende plejefamilier. Den væsenligse forskel er moive il a ville være plejefamilie, ide neværksplejefamilier er godkend som konkre egnede il e besem barn, hvorfor de er barnes eller den unges relaion il neværksplejefamilien, der er de cenrale for godkendelsen. Sag på en anden måde har neværksplejefamilierne som udgangspunk ikke ønske a påage sig e arbejde for de offenlige, men ønsker blo a age sig af e barn, de kender. Endvidere har neværksplejeforældrene en allerede eksiserende relaion il plejebarne, som ved indledning af e plejeforhold vil ændre sig. Såfrem e barn anbringes i slægen, vil dee have beydning for familiens indbyrdes relaioner. A moive il a være plejefamilie er så forskellig fra generel godkende plejefamilier, og a plejeforholde bygger på en allerede eksiserende relaion, beyder a 7
neværksplejefamilier har nogle andre behov og derfor skal uddannes og søes på en anden måde end generel godkende plejefamilier. Herudover er en forskel, a neværksplejefamilier ikke modager vederlag, hvorfor de kan være uhensigsmæssig a de delager i diskussioner med generel godkende plejefamilier om vederlages sørrelse. CfF har derfor udarbejde e kursusprogram med udgangspunk i neværksplejefamiliens relaion il barne/den unge og hvilken beydning plejeforholde vil have for den nuværende relaion. Der arbejdes med følgende emner på kurse: Omsorgsevne og omsorgssvig Samarbejde inern og eksern Gennemgang af relevan lovgivning Konflikhåndering Tilknyning, ændrede relaioner i familien og nyese forskning på område Umiddelbar efer end kursus modager neværksplejeforældrene e ilbud om a delage i en neværksgruppe for neværksplejefamilier. Formåle med neværksgrupperne er a skabe e forum for erfaringsudveksling og deba for neværksplejeforældrene. Endvidere kan neværksplejeforældrene benye dee forum il a få søe og opbakning fra andre end forvalningsmedarbejdere. Med Barnes Reform får kommunen plig il a ilbyde neværksplejefamilier eferuddannelse og plejefamilien får både re og plig il a delage. Cener for Familiepleje er ansvarlig for gennemførslen af eferuddannelsen (minimum 2 dage årlig) og der vil fremover blive udbud eferuddannelse særlig målree neværksplejefamilier. Tidsplan Projeke forløber i perioden mars 2010 il mars 2012. I perioden mars 2010 il december 2010 er der udpege og uddanne i al 15 neværkseksperer i de lokale børnefamilieenheder og i cener for Familiepleje (ca. o pr. enhed). Desuden er der eablere en følgegruppe sam e erfa-neværk for neværksekspererne 4. I den foresående periode planlægges følgende akivieer p.: Januar 2011: Møde med BFCK saben og MR Børn om jusering af projekbeskrivelsen Februar 2011: Udpegning af nye neværkseksperer Mars: Faglig opkvalificering af konsulener i CfF il a gennemføre godkendelse af neværksplejefamilier Mars: Temadag for områdechefer og afdelingsledere (ev. med delagelse af de nye neværkseksperer). 4 En række andre mindre akivieer er gennemfør som fx delagelse i oplæg ved sudieur il Sverige i november 2010. 8
Mars-april 2011: Afholdelse af o-dages neværkseksperkursus I løbe af 2011: Eferuddannelse/emadag for neværksplejefamilier Løbende erfa-neværksmøder med neværksekspererne Månedlig moniorering af udviklingen i neværksanbringelser i kommunen Succeskrierier Projeke har følgende målbare succeskrierier: Ved projekes afsluning er: 20 % af alle familieplejeanbrage børn og unge anbrag i neværke (mod 13,8 % ved projekes sar). 10 % af samlige anbrage børn og unge anbrag i neværke (mod 5,6 % ved projekes sar). alle 8 børnefamilieenheders anbringelsesmønser ændre, således a en sørre andel af de anbrage børn og unge er neværksanbrage. Endvidere skal andelen af sammenbrud i neværksplejefamilierne reduceres. Der foreligger akuel ingen kvaniaive daa vedr. sammenbrudsfrekvensen i neværksanbringelser. ViF er i dialog med BFCK saben og MR Børn om a definere daa vedr. sammenbrudsfrekvens. E mindre målbar succeskrierium er, a holdningen il neværkspleje ændres bland medarbejdere og ledere i Københavns Kommune. Måle er således, a den nye viden og meoder il afdækning af ressourcer i neværke benyes i praksis, sam a godkendelsen af neværksplejefamilier ikke påvirkes af negaive forudindagede holdninger. Projekorganisaion ViF er ansvarlig for projeke, Gie Ørum Madsen er projekleder. Følgegruppen besår af: Anne Marie Bigum (konsulen DU Børn); Gie Hansen (afdelingsleder Ciy/Øserbro); Hanne-Lise Paaske (børne- og ungdomskonsulen BHV); Jan Lyhne Nielsen (leder af faglig sab BFCK); Lajla Knudsen (SFI); Lene Chrisiansen (konsulen Cener for Familiepleje); Sofie Nørgaard-Nielsen (fuldmægig Socialminiserie); Anne Mee Larsen og Gie Ørum Madsen (hhv. afdelingsleder og projekleder i Videnscener for Familiepleje). Evaluering design og meode Løbende måle på udviklingen i neværksanbringelser i samlige børnefamilieenheder. Løbende måle sammenbrudsfrekvensen (når denne er definere). Afholde kursus- og emadage skal løbende evalueres. 9
Løbende moniorere om neværksekspererne har den forvenede rolle/funkion. 10