Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner
|
|
- Stine Møller
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner
2 Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk Tryk: GP-TRYK Layou: Linda Balle Udgivelsesår: udgave, 1. oplag Download eller besil rapporen på Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Der kan fri cieres fra rapporen med angivelse af kilde. ISBN TRYKT UDGAVE: ISBN ELEKTRONISK UDGAVE: Hæfe er é ud af re hæfer om maganvendelse i forbindelse med sociale indsaser il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne. Dee hæfe er ree mod fagpersoner. Der er yderligere udgive : Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne il myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne il borgere og pårørende For en udømmende gennemgang af lovgivningen på område og ordlyden af de vigigse paragraffer henvises il hæfe ree mod myndighedspersoner. Alle re hæfer er grais og kan besilles eller downloades på
3 Indhold Den personlige friheds ukrænkelighed... 5 Samykke... 7 Lovgrundlag Formål Omsorgsplig... 9 Om Peer SEL Kap. 24 Maganvendelsesreglerne Formåle med maganvendelsesreglerne a Personkredsen Mindseindgrebsprincippe Besemmelserne om maganvendelserne , sk. 1 Alarm- og pejlesysemer , sk. 2 Alarm- og pejlesysemer il borgere med fremadskridende menal svækkelse , sk. 3 Særlige døråbnere Om Hr. Hansen Fasholdelse Om Marin a Fasholdelse i forbindelse med personlig hygiejne Om Karl Jørgen Tilbageholdelse i boligen Om Agnes Anvendelse af sofseler , sk. 1, 2 og 3 Flyning Sraffelovens 13 og 14 Nødværge og nødre Sagsbehandling og dokumenaion Regisrering og indberening og 141 Plig il a udarbejde handleplaner Klagevejledning Sagsforløb Forhold il anden lovgivning Sundhedsloven Mere viden Den personlige friheds ukrænkelighed Servicelovens besemmelser om maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen bygger på de enkele menneskes re il selvbesemmelse uanse om man har nedsa psykisk funkionsevne eller ej. Reslig og holdningsmæssig er udgangspunke, a den personlige frihed er ukrænkelig. Lovmæssig fremgår den personlige friheds ukrænkelighed af Grundlovens 71. 5
4 I Den Europæiske Menneskereighedskonvenion og FN s handicapkonvenion er beskyelsen af den personlige frihed cenrale begreber. De slås fas, a enhver har re il frihed og personlig sikkerhed, og a enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden ilbageholdelse, har re il a indbringe sagen for en domsol. Målgruppen for Servicelovens besemmelser om maganvendelse er borgere med beydelig og varig nedsa funkionsevne. Formåle er både a nedbringe omfange af anvend mag og a øge ressikkerheden for borgere med nedsa psykisk funkionsevne. Reglerne medvirker il a syrke ressikkerheden både for den enkele borger og for de personale, der professionel har med borgeren a gøre. Når respeken for den enkeles inegrie og frihed skal hånderes sker de i en afvejning af de forskellige og ofe modsridende hensyn, der indgår i de konkree ilfælde. I en række siuaioner vil de være nødvendig a overveje hensyne il individes værdighed, sociale ryghed eller hensyne il andre. Når borgere med demens forlader boligen uden a være påklæd eller modsæer sig grundlæggende hygiejnepleje, kan de være forbunde med ab af værdighed. Den samlede afvejning af de forskellige hensyn skal alid foreages ud fra en konkre vurdering af den enkeles forhold. Begrebe frihedsberøvelse omfaer siuaioner, hvor borgeren ikke må forlade e afgrænse område uden illadelse, og de omfaer aflåsning af boliger m.v., hvor borgeren derfor er forhindre i uden videre a forlade område. Der er derfor ale om frihedsberøvelse, når en borger i e boilbud, plejebolig eller lignende, i ord eller handlinger udrykker ønske om a komme ud, og ønske ikke imødekommes. Servicelovens kapiel 24 har en udømmende opregning af, hvilke former for indgreb i selvbesemmelsen der lovlig kan sæes i værk over for voksne med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne inden for de sociale område. Ligeledes opregnes, hvilke beingelser der skal være il sede, før foransalningerne kan sæes i værk. Besluninger om maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen, som er nævn oven for (herunder besluninger om opagelse i særlige boilbud uden samykke), hører ikke under den fakiske udførelse af sociale opgaver. De beyder, a besluninger om a iværksæe sådanne indgreb skal ræffes af den ansvarlige myndighed. Hjemmel il a forhindre en person i a forlade en social boform kan også være en dom il ophold i sikre boform, i henhold il kapiel 24A i lov om social service. De skal angives i dommen, hvis der er yderligere mulighed for a anvende mag over for den pågældende person, udover hvad der angive i Servicelovens kapiel 24. Samykke Grundloven omfaer alle i Danmark. Den personlige frihed er, uanse funkionsnedsæelse eller ej, ukrænkelig. Hjælp efer Serviceloven forudsæer som udgangspunk, a den pågældende er indforsåe med a modage hjælpen, dvs. akiv eller siliende har samykke il hjælpen. E samykke er en udrykkelig eller siliende ilkendegivelse af, a en handling god må foreages eller undlades, og kan gives såvel mundlig som skriflig. Ønsker og holdninger kan komme il udryk på mange måder. Nogle personer med beydelig nedsa psykisk funkionsevne har ine eller kun begrænse verbal sprog. Dee skal selvfølgelig berages, respekeres og illægges præcis samme væg, som hvis vedkommende havde sag eller skreve de. De er en nødvendig forudsæning, a medarbejderne har evnen il a kommunikere og olke signaler, og a de har faglig viden om meoder il kompensaion for funkionsnedsæelsen. For a kunne ale om e samykke skal borgeren forså, hvad samykke indebærer. De er svær a opsille reningslinjer for, hvornår en person, der samykker, kan siges a have forsåe, hvad der gives samykke il. De man må spørge sig selv om, er: forsår personen, med den dømmekraf han/hun har lige nu, beydningen af egne og andres handlinger i denne siuaion?. Der kan ikke opsilles absolue grænser, ide vurderingen også er afhængig af foransalningens karaker og inensie. Skal e samykke være gyldig, skal de være give umiddelbar i relaion il den handling eller undladelse, der er give samykke il, finder sed. De er vigig a være opmærksom på, a e samykke opnåe på baggrund af vang eller urigige oplysninger ikke er gyldig. Samykke kan ikke opnås ved passivie. I ilfælde, hvor de må anages, a en borger ville have give si samykke, hvis de havde være mulig, er der alligevel ikke ale om e gyldig samykke, når borgeren ikke er i sand il a give udryk for sine ønsker også selv om vedkommende ikke modsæer sig foransalningen. Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk sasborger kan på grund af sin poliiske eller religiøse overbevisning eller sin afsamning underkases nogen form for frihedsberøvelse. Sk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sed med hjemmel i loven. Sk Sk. 6. Udenfor srafferesplejen, skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er beslue af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøve sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domsole eller anden dømmende myndighed il prøvelse. Nærmere regler herom fassæes ved lov. For a sikre de beds mulige grundlag for samykke skal den ansvarlige fagperson sørge for, a borgeren forud for sin sillingagen dels har modage nødvendig og ilsrækkelig informaion om, hvad samykke indebærer, dels har forsåe rækkevidden heraf. De er vigig a være opmærksom på, a informaionen skal ilpasses den enkeles kommunikaionsform og funkionsevne. E samykke skal være frivillig, specifik og informere: Frivillig de må ikke være give under vang. Specifik de skal klar og ydelig fremgå, hvad der konkre er give samykke il. Informere den, der afgiver samykke, har forsåe, hvad vedkommende giver samykke il og kan huske de i de konkree siuaioner. 7
5 Lovgrundlag Formål Uanse hvad der er årsag il, a en person med nedsa funkionsevne er bereige il ydelser ifølge Serviceloven, skal indsasen ilreelægges, så den fremsår helhedsorienere og afpasse efer den enkeles særlige behov og muligheder og med respek for den enkeles inegrie og værdighed. Formåle med hjælpen er derudover a sikre, a problemerne ikke forværres, forbedre den enkeles sociale og personlige funkioner og udviklingsmuligheder sam forbedre de muligheder den enkele har for livsudfoldelse. Man skal være opmærksom på, a den måde borgeren oplever siuaionen på afgør, om siuaionen føles værdig eller ej, og om der er anledning il frusraion. De er alså ikke nok, a en medarbejder opfaer sine egne handlinger som rimelige og værdige, hvis en borger opfaer siuaionen anderledes. En værdig omgangsform forudsæer en løbende dialog med borgeren. Dialogen vil ofe kunne medvirke il a undgå ilspidsede siuaioner. De er ikke alid nem a kommunikere med andre mennesker. Når kommunikaionen sviger, og man ikke oplever sig hør eller forsåe, kan de føre il frusraioner, afmag eller forvivlelse. Hvilke kan komme il udryk som aggressive, voldelige eller selvskadende handlinger hos den pågældende. 82 Omsorgsplig Kommunen har plig il a yde omsorg over for sine borgere. Omsorgspligen gælder, uanse om den pågældende samykker. Omsorgen må dog ikke gennemføres med fysisk mag. Borgeren har re il a afslå hjælpen. Kommunen skal sørge for a inddrage pårørende eller andre, der har ilknyning il borgere med beydelig nedsa psykisk funkionsevne, så de kan medvirke il a vareage borgerens ineresser. Med udgangspunk i, hvad der er væsenlig for borgeren skal medarbejderne finde frem il den måde, borgeren ønsker a modage hjælp på. På den måde lever medarbejderne op il omsorgspligen. Når en borger ikke vil vaskes eller have børse ænder, har medarbejderne en vedvarende plig il a finde den måde, borgeren vil modage hjælpen på. De faglige spørgsmål er: Hvilke handlinger kan påvirke borgeren? Hvad kan moivere borgeren? Opgaven skal alid udføres med udgangspunk i borgerens værdier og livskvalie. Medarbejderne skal balancere mellem de o primære hensyn: A borgeren er afhængig af andre og af omgivelserne, og a borgeren er e akiv, selvbesemmende menneske. De kan le for medarbejderne opleves som en konflik mellem på den ene side ansvare for a vareage borgerens ineresser, herunder de særlige ansvar, der ligger i omsorgspligen, og på den anden side respeken for individe. Opgaven for medarbejderne er a balancere de o hensyn, så de for de førse undgår a overage ansvare fra borgeren og for de ande undgår a lægge al ansvar over på borgeren. De ene medfører overgreb, de ande medfører omsorgssvig. For a kunne balancere de o hensyn er de nødvendig a reflekere over egne handlinger: Er vi, med de handlinger vi gør, nu på vej mod overgreb? Eller er vi på vej mod omsorgssvig? De cenrale er, a man er opmærksom på, hvor man er på vej hen, og dermed juserer sine handlinger, så balancen genoprees. 8 9
6 Om Peer Peer er en yngre mand med udviklingshæmning, som ikke vil børse ænder. Han virker bange for andbørsen. Hans ænder er eferhånden i en ilsand, som bekymrer medarbejderne. De sår med den faglige udfordring, a de skal respekere Peer i forhold il hans re il selv a besemme samidig med, a de skal sikre, a han ikke er udsa for omsorgssvig. Hvis de vinger ham il a få børse ænder, vil Peer opleve de som overgreb, og der vil være ale om ulovlig maganvendelse, hvis der ikke foreligger en illadelse. Men de har også en omsorgsplig, som gør, a de skal arbejde på a få Peer moivere il a børse ænder. Så undlader de a gøre noge, vil de være omsorgssvig. Medarbejdernes sysemaiske arbejde sæer fokus på o forhold: 1) Hvad kan være årsag il, a Peer ikke vil åbne munden for en andbørse? Via arbejde med livshisorie finder medarbejderne frem il, a Peer på e idligere boilbud har være udsa for en hårdhænde meode il andbørsning. En medarbejder sod bag Peer og hold hans kæbe åben med e fas greb, mens en anden medarbejder børsede ænderne. Dee kunne være baggrunden for, a Peer forband andbørsning med noge mege ubehagelig. 2) Hvad kan Peer lide a få i munden? Peer holder urolig mege af chokolade, og han åbner alid munden for chokolade. Personale udarbejder nu en pædagogisk plan, som indeholder følgende rin: l a gøre Peer ryg og glad for andbørsen ved a pue chokolade på den l a få Peer il a børse sine ænder med chokolade l a gå fra chokolade il børneandpasa, når Peer er ryg og glad for andbørsen. Med denne plan lykkedes de a moivere Peer il a børse ænder, og medarbejderne fik dermed balancere de o hensyn. I enkele ilfælde vil der for a undgå omsorgssvig skulle handles, selvom om borgeren har akke nej eller på anden måde har give udryk for ikke a ville modage hjælpen. Man skal også være opmærksom på, a en borger ikke overskrider andre borgeres grænser. De falder eksempelvis uden for maganvendelsesreglerne, men inden for omsorgspligen, a bede en indrængende borger med for eksempel svær demens om a forlade og om nødvendig ved almindelig kropssøe a føre vedkommende ud fra en anden borgers bolig i en siuaion, hvor vedkommende måske ikke selv kan overskue, a man er il gene
7 Serviceloven kap & 124 a 124 Formåle med maganvendelsesreglerne Maganvendelsesreglerne Som udgangspunk kan borgeren il enhver id akke nej il de ilbud om hjælp, som gives denne opregner de undagelser og ilfælde, hvor der kan illades anvendelse af mag over for borgeren. I ilfælde hvor en borger akiv modsæer sig, dvs. fysisk, så skal hjemlen il indgrebe således findes i Servicelovens kapiel 24. Formåle med besemmelserne er a begrænse maganvendelse og andre indgreb i reen il selvbesemmelse il de absolu nødvendige. Indgreb må aldrig ersae omsorg, pleje og socialpædagogisk bisand. Mulighederne for maganvendelse skal derfor berages som en undagelse. 124 a Personkredsen Målgruppen for maganvendelsesreglerne er borgere med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne. Der skal alid foreages en individuel og faglig vurdering af borgerens funkionsnedsæelse og dens følger. En idligere sille diagnose beyder ikke auomaisk, a der kan anvendes mag. E led i den konkree vurdering kan dog for eksempel være en lægefaglig diagnose. Funkionsnedsæelsen skal være af både beydelig og varig karaker. De beyder bl.a., a reglerne om maganvendelse ikke omfaer ilfælde, hvor den pågældende udelukkende lider af en forbigående forvirringsilsand, og ej heller ilfælde hvor personer har demens i leere grad. Mindseindgrebsprincippe De er en beingelse, når man foreager e indgreb en periode for eksempel spise alene med borgeren, i reen il selvbesemmelse, a de er absolu så maganvendelse som udgangspunk undgås. nødvendig for a undgå personskade. Man skal forsøge med den form for mag, der er den minds E lovlig indgreb skal så i rimelig forhold il de, indgribende, men som samidig er ilsrækkelig i den man ønsker a opnå, og varigheden af indgrebe konkree siuaion. Anvendelsen af mag skal så i skal begrænses mes mulig. E eksempel er en rimelig forhold il de, man vil opnå. borger med demens i en plejebolig, der kan gå ure alene i umiddelbar nærhed af boligen, men vil Man bør arbejde med a finde ud af, hvorfor mise orieneringen, hvis vedkommende kommer borgeren handler som vedkommende gør i de for lang væk. Dermed kan borgeren blive il fare siuaioner, der fører il maganvendelse. De gælder for sig selv. De, a borgeren får en personlig alarm, således om a se, om man kan ændre ruiner m.v. og så personale ved, hvornår den pågældende går og dermed undgå de siuaioner, hvor maganvendelse kan opspore borgeren igen, hvis vedkommende er opsår. Hvis en borger ofe i beseme siuaioner, længe væk, er e eksempel på e mindre indgreb for eksempel ved spisning, er ruende eller voldelig end for eksempel ilbageholdelse i boligen. over for andre beboere eller personale, skal man Tilbageholdelse i boligen vil i siuaionen derfor forsøge a finde frem il årsagen il episoderne og i ikke være lovlig Besemmelserne om maganvendelse Serviceloven beskriver en række siuaioner, hvor den kommunale myndighed kan give illadelse il a anvende forskellige former for mag. 125, sk.1 Alarm- og pejlesysemer 125, sk.1 Alarm- eller pejlesysemer kan udelukkende anvendes, når der er en risiko for, a borgeren udsæer sig selv eller andre for a lide personskade. For a opnå illadelse il a anvende alarm- eller pejlesysem, skal de være sandsynliggjor, a borgeren ikke vil være i sand il a overskue a færdes uden for boligen på egen hånd for eksempel på grund af manglende forsåelse for rafikale eller geografiske forhold. De lokale fysiske rammer spiller en afgørende rolle ved afgørelsen af, om de er illad a anvende alarm- eller pejlesysemer. Der skal være ale om personlige sysemer, og der skal alid foreages en konkre afvejning af hensyn il borgerens selvbesemmelse, sociale ryghed og værdighed. Der er ine, der forbyder aflåsning inde fra af hoved- og gadedøre, i de omfang man normal holder disse døre lås i almindelig beboelse for a forhindre yveri m.v. De afgørende er, a borgeren kan komme ud eller få hjælp il a komme ud, når han eller hun ønsker de
8 125, sk.2 & 3 sk. 2. Alarm- og pejlesysemer il borgere med fremadskridende menal svækkelse For borgere, hvor den nedsae psykiske funkionsevne er en konsekvens af en erhverve og fremadskridende menal svækkelse, for eksempel demens, hvor ilsanden ikke forbedres over id, kan de være vanskelig a opnå samykke. I disse siuaioner kan der anvendes personlige alarm- eller pejlesysemer uden forudgående myndighedsafgørelse, hvis ikke borgeren direke modsæer sig anvendelsen. E alarm- eller pejlesysem kan medvirke il, a en borger kan findes, inden vedkommende kommer il skade. Formåle er ikke a overvåge, men a medvirke il, a borgeren kan opreholde sin bevægelsesfrihed, samidig med a de bliver mulig a forhindre, a borgeren forvilder sig bor og udsæer sig selv for skade. Modsæer en borger sig a bære e personlig alarm- eller pejlesysem, vil en evenuel afgørelse om, a pågældende alligevel skal bære syseme, kræve en myndighedsafgørelse. Om Hr. Hansen Hr. Hansen bor i en plejebolig. Den ligger æ på den gård, hvor hr. Hansen og hans kone boede i mange år. Hr. Hansen har gennem længere id være urolig sids på efermiddagen og under afensmaden. Han går hvileløs omkring og er indimellem aggressiv over for de andre borgere. De enese, der lader il a hjælpe er når han går en ur i nærheden af sin idligere gård. Hr. Hansen er dog over de senese år bleve ilagende usikker på benene, og da han for kor id siden har fåe konsaere knogleskørhed, er medarbejderne bekymrede for, om han falder. De er derfor beslue, a Hr. Hansen skal have en alarm, der giver lyd fra sig, når han forlader boligen, så medarbejderne kan følge med ham og søe ham undervejs. Ved a arbejde med hans livshisorie, fand man frem il, a Hr. Hansen alid malkede køerne sidse på efermiddagen. Da man begynde a age snakken med ham om hans køer (og forsikrede ham om, a der var funde en afløser for ham), hver gang han blev urolig, dæmpede de Hr. Hansens uro. Han kunne nu i ro og fred spise sin afensmad. Da illadelsen udløb, havde medarbejderne alså via socialpædagogiske ilag funde en løsning, så der ikke længere var behov for a benye alarm. sk. 3. Særlige døråbnere Der kan anvendes særlige døråbnere, hvis de er absolu påkræve i forhold il a afværge, a en eller flere borgere udsæer sig selv eller andre for a komme væsenlig il skade. Der må ikke anvendes egenlige aflåsningssysemer. Alle, der ikke kan bejene de særlige døråbnere, skal have den nødvendige hjælp il de, medmindre der er ale om en borger, hvor myndigheden har ruffe besluning om ilbageholdelse i boligen. 14
9 Fasholdelse Om Marin Der kan anvendes mag i form af fasholdelse i siuaioner, hvor der er nærliggende risiko for, a borgeren skader sig selv væsenlig. Der kan også anvendes mag, hvis der er risiko for, a borgeren påfører andre væsenlig skade. De er personale, der ræffer afgørelsen om fasholdelse i akue siuaioner. E lovlig indgreb i form af fasholdelse omfaer aldrig vold, såsom førergreb, slag og spark. Besemmelsen giver heller ikke mulighed for a føre en borger il e lokale med aflås dør, da der så er ale om frihedsberøvelse. Anvender personale mag i form af a fasholde eller føre en borger il e ande lokale, skal de alid kombineres med forsøg på a gøre borgeren ryg. I siuaionen skal man alid vælge den minds indgribende handling, der er ilsrækkelig il a opnå formåle. Man skal derfor førs vurdere, om siuaionen kan løses uden a fasholde eller føre borgeren il e ande lokale, og kun i de ilfælde hvor medarbejderen vurderer, a de ikke er ilfælde, vil de være lovlig a fasholde eller føre. De er også en forudsæning, a borgeren ikke viser egn på a ville ændre adfærd. Fysisk søe i forbindelse med kramper, spasicie ec., eller som har il formål a berolige, bliver ikke berage som maganvendelse. Marin er en yngre auisisk mand, der med jævne mellemrum får psykoiske anfald. Marin har haf en rigig god efermiddag med køreur, masser af smil og grin, og nu er Marin ilbage på sin sue og har samle e par puslespil, som han god kan lide. Han bliver spurg, om han kunne ænke sig a lave en egning. De vil Marin gerne, og medarbejderen sidder ved siden af ham og snakker løbende med om, hvad de er, Marin egner. Medarbejderen egner også selv, og Marin eferligner egningen. Efer e sykke id farer han lige pludselig over medarbejderen, griber fa i vedkommendes arm og forsøger a bide i arm og hånd. Medarbejderen ager fa i Marin ved a lægge begge hænder på Marins skuldre, og sæer ham hen i sofaen i suen. Samidig aler medarbejderen med Marin for a berolige ham. Marin er rolig e øjeblik, men forsøger herefer igen a få fa i medarbejderen, hvorpå maganvendelsen genages. Marin bliver nu siddende ilbagelæne i sofaen. Medarbejderen foræller med rolig semmeføring, a de er en rigig dårlig idé a bide, men a han sadig god kan lide Marin, selvom han har bid. Marin svarer: De var ikke mig. Medarbejderen forsæer med a ale beroligende il Marin og spørger, om de skal lave egningerne færdige. De synes Marin er en god idé, og egningerne gøres færdige og hænges op på væggen
10 126 a 126 a Fasholdelse i forbindelse med personlig hygiejne Om Karl Jørgen I udgangspunke er de frivillig for borgeren, om vedkommende ønsker hjælp il personlig hygiejne. Undagelsesvis og i en afgrænse periode kan de illades a fasholde borgeren i forbindelse med personlig hygiejne for a sikre overholdelse af omsorgspligen. Der kan kun gives illadelse il maganvendelse, hvis de er absolu nødvendig i forhold il opfyldelse af omsorgspligen herunder for eksempel borgerens værdighed, sociale relaioner og sundhedsilsand. I hygiejnesiuaioner skal man sørge for a vareage borgerens grundlæggende behov med respek for og hensyn il borgerens selvværd og livsførelse. Maganvendelse i form af fasholdelse kan illades ved: andbørsning barbering hårvask, badning og øjskif klipning af hår og negle skifning af bleer og bind pleje af hud fjernelse af madreser i kindpose og mundhule. Når der er give illadelse, må personale holde borgeren fas, så for eksempel andbørsning kan ske. Der må ikke bruges hjælpemidler il fasholdelsen, og fasholdelsen må ikke være e fysisk overgreb. Ændring af ruiner kan ofe hjælpe il a undgå siuaioner, hvor man vinges il a anvende mag. De kan for eksempel beyde, a der ikke skal foreages bad eller andbørsning på e besem klokkeslæ, men a der i sede ages hensyn il borgerens behov. Muligheden for a opfylde omsorgspligen med mag i hygiejnesiuaioner kræver, a der foreligger en illadelse. Karl Jørgen har siden en hofeoperaion for o år siden sidde i køresol og forflyes derfor med lif. Karl Jørgen har Alzheimers sygdom og bor derfor i plejebolig. Han kan med verbal søe fra medarbejderne klare hygiejnen på egen hånd. Karl Jørgen har dog i løbe af de senese måneder fåe brug for ble, og skifningen af denne volder problemer, da han modsæer sig voldsom. Han får ryksår, hvis ikke bleen skifes med jævne mellemrum. Nu overvejer medarbejderne a søge illadelse il a anvende mag i en korere periode, imens man forsøger a genopræne Karl Jørgen med henblik på øge gangfunkion, hvilke bl.a. også vil give bedre muligheder for skife bleen. De vurderes, a de vil være omsorgssvig, hvis ikke Karl Jørgens ble skifes med jævne mellemrum, da der er risiko for ryksår, hudløshed og urinvejsinfekioner
11 Tilbageholdelse i boligen Når der er nærliggende risiko for, a en borger udsæer sig selv eller andre for a lide skade, for eksempel ved a forlade boligen, er de mulig a holde borgeren ilbage eller føre vedkommende il e ande rum. De afgørende er således ikke de, a borgeren vil gå, men den risiko, der er ved, a borgeren forlader boligen. Lovgivningen illader ikke, a personale fører borgeren ilbage il e lokale med lås dør. Fysiske indgreb skal kombineres med ryghedsskabende iniiaiver. Der skal alid være personale eller andre il sede, som kan yde denne hjælp. Personale kan ilbageholde en borger, når man evenuel ved hjælp af alarmsyseme bliver opmærksom på, a vedkommende har forlad eller er ved a forlade boligen og dermed bringer sig i en farefuld siuaion. Tilbageholdelse kræver, a der foreligger en illadelse. Da borgerens generelle ilsand og funkionsnedsæelse kan ændre sig over id, er der plig il løbende a vurdere, om en mindre indgribende foransalning kan anvendes. Om Agnes Agnes Jensen er særk præge af sin demenssygdom og næsen blind. Hun bor i en plejebolig og går ofe en ur på den nærliggende kirkegård, hvor hendes mand ligger begrave. Hun har indil for nylig selv kunne finde derhen og hjem igen. Personale har dog på de senese opleve, a hun er bleve funde af folk fra nærområde lang fra hendes almindelige rue og ofe kun ifør naøj. En medarbejder har derudover flere gange på de sidse se Agnes gå ude mid på vejen. Når hun bliver spurg, siger hun, a hun ikke rigig kunne se, hvor hun var. Medarbejderne forsøger, når de ser, a Agnes er på vej ud uden overøj på, a overale hende il a blive, men de vil Agnes sjælden. Medarbejderne overvejer derfor nu, om de skal søge om en illadelse il a ilbageholde hende i boligen
12 128 & 129 sk.1,2 & Brug af sofseler Fasspænding af en borger med sofseler for a forhindre fald må kun anvendes, når der er nærliggende risiko for, a borgeren udsæer sig selv for a lide væsenlig personskade som for eksempel brækkede lemmer, kraniebrud, hjerneryselse, abe eller løse ænder. Beskyelsen mod skade som følge af fald besår i a spænde borgeren fas il køresolen, sengen, oilee osv. med bløde sofseler. Selerne kan for eksempel placeres over bryse, om live eller over benene. Fasspænding med sofseler må kun anvendes for a hindre fald og ikke for a begrænse en borgers mobilie, når personen for eksempel er uryg, aggressiv, hvileløs eller ræ. Bløde specialhandsker, hjelme m.v., der bruges med de formål a forhindre selvdesrukiv adfærd kan være omfae af omsorgspligen, ikke af reglerne om maganvendelse. Sraffelovens 13 & 14 Nødværge og nødre Der kan ikke gives illadelse il maganvendelse eller andre indgreb i selvbesemmelsesreen ud over de nævne ilfælde i Servicelovens Al anden anvendelse af mag er ikke illad. Sraffelovens besemmelser om nødværge og nødre omhandler handlinger i eksraordinære siuaioner. Der er ale om handlinger, der som udgangspunk er srafbare, men som reen/en dommer kan vurdere som værende sraffrie. Nødværge er en handling, der er nødvendig for a modså eller afværge e påbegynd eller overhængende uremæssig angreb. Nødværgeindgrebe skal så i rimelig forhold il de, der beskyes. Nødværge kan ikke anvendes som grundlag il a foreage en akiv handling, der ikke er sreng nødvendig. Besemmelsen kan ikke anvendes som grundlag il a foreage jævnlig forekommende indgreb i selvbesemmelsesreen. Nødre er e udslag af princippe om, a nød bryder alle love. I praksis vil nødre kun kunne være akuel, når nødværge ikke finder anvendelse. Nødre kan benyes ved for eksempel ruende legemsskade. Nødre giver, modsa nødværge, mulighed for a gøre brug af 3. mands ing il a forsvare sig med. Den handling, der sker for a afværge angrebe og risikoen for skade, skal så i forhold il hinanden. Disse forhold kan ikke ske uden poliianmeldelse og ev. domsolsprøvelse sagsbehandling og dokumenaion 129, sk. 1, 2 og 3 Flyning Servicelovens 129 regulerer, hvornår borgere, der modsæer sig flyning, eller som mangler evnen il a give e gyldig samykke heril, kan opages i e særlig boilbud. A flye en borger fra en bolig, uden a vedkommende har give samykke, er e mege vidgående indgreb i selvbesemmelsesreen. Flyning kan kun ske undagelsesvis, når de er absolu påkræve for, a borgeren kan få den nødvendige hjælp. Forudsæningen er, a hjælpen ikke kan gennemføres i den nuværende bolig. Servicelovens 129,sk. 1-3 giver hjemmel il a flye en borger ud fra re forskellige sæ af forudsæninger: 129, sk. 1. Flyning er nødvendig for, a borgeren kan få den nødvendige hjælp, når den ikke kan gennemføres i den hididige bolig, og borgeren modsæer sig flyningen. De Sociale Nævn ræffer afgørelsen. 129, sk. 2. Flyning er nødvendig for, a borgeren kan få den nødvendige hjælp, når den ikke kan gennemføres i den hididige bolig, og borgeren ikke modsæer sig flyningen, men heller ikke er i sand il a give e informere samykke på grund af erhverve menal svækkelse, som er fremadskridende. Kommunalbesyrelsen ræffer afgørelsen. Dog ræffer De Sociale Nævn afgørelsen, hvis den af sasforvalningen beskikkede værge ikke er enig. 129, sk. 3. Flyning kan ske i siuaioner, hvor borgeren mangler evnen il a give informere samykke, og hvor de må skønnes a være i borgerens egen ineresse a flye il e ande egne boilbud af hensyn il mulighederne for, a borgeren og pårørende kan bevare ilknyningen il hinanden. De Sociale Nævn ræffer afgørelsen. For yderligere informaion se myndighedspjecen Sagsbehandling foregår primær på myndighedsniveau, men medarbejdere og ledere skal medvirke il udarbejdelse af dokumenaion i forhold ansøgninger om maganvendelse mv. 136 Regisrering og indberening Når der iværksæes indgreb i den personlige frihed, skal indgrebe regisreres og indberees il kommunalbesyrelsen eller regional, og il de sociale ilsyn. De kan ske på e skema fra Socialog Inegraionsminiserie, eller på e skema som kommunen selv udarbejder. 136 og 141 Plig il a udarbejde handleplaner Kommunen skal udarbejde handleplaner i overenssemmelse med Servicelovens 141 for de borgere, der har være anvend mag over for. Når der har være Klagevejledning anvend mag, er de derfor obligaorisk a udarbejde en plan for, hvordan man fremover undgår lignende ilfælde afmaganvendelse. Handleplanen skal også medvirke il a koordinere indsasen i forhold il ilbud og akivieer med hensyn il bolig, beskæfigelse, friid og undervisning. Udarbejdelse af handleplanen skal alid ske ud fra den enkele borgers forudsæninger og så vid mulig i samarbejde med denne. Borgeren bør således inddrages i en akiv proces. Udarbejdelse af handleplaner har også beydning for personales ressikkerhed. Handleplanen sikrer, a ilreelæggelsen og udførelsen af hjælpen il borgeren ikke overlades il den enkele medarbejder, men er gensand for en fælles dialog. En dialog, hvor handlinger og meoder i hjælpen il borgere med særlige behov forsa bliver drøfe på baggrund af eiske overvejelser. En afgørelse om anvendelse af mag er en almindelig forvalningsrelig afgørelse. Uanse hvilken insans, der har ruffe afgørelsen, kan borgeren eller borgerens pårørende indgive klage il kommunalbesyrelsen, som har plig il a viderebringe klagen il ree insans
Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner
Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk
Læs mereMagtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner
Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereMagtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner
Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereMagtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende
Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Til borgere og pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72
Læs mereMagtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende
Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Til borgere og pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72
Læs mereSOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune
Instruktion om anvendelse af fysisk magt overfor voksne med handicap samt psykiatriske lidelser og udsatte voksne... 2 Administrationsgrundlag... 2 Målgruppe... 2 Bestemmelserne om magtanvendelse.... 3
Læs mereBilag Opbevaring og registrering af midler tilhørende borgere - herunder beboere på institutioner.
Budge- og regnskabsregulaiv Bilag 10.12 Opbevaring og regisrering af midler ilhørende borgere - herunder beboere på insiuioner. Generel Dee regelsæ har il formål a skabe e klar og sikker grundlag i de
Læs mereBehov for skærmning rammerne for magtanvendelse. Ankestyrelsen Specialkonsulent Birgitte Mohrsen 12. september 2019
Behov for skærmning rammerne for magtanvendelse Ankestyrelsen Specialkonsulent Birgitte Mohrsen 12. september 2019 Brug af skærmning Der ses således på følgende: Magt contra omsorg SEL 126 SEL 127 Hvad
Læs merevelkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen
velkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen Dagens program Opsamling op i går Skemaer til indberetning handleplaner Frokost Sprog som magtfaktor handleplaner forsat Hvilke tanker har du gjort dig siden
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark
SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale
Læs mereMagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del (regelgrundlaget)
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del (regelgrundlaget) Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Retskilder:...2
Læs mereMagtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne
Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens
Læs mereDel II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang
Marts 2013 Bilag 2 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse
Læs mereProcedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.
Procedure Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Indholdsfortegnelse: side 1. Generelle forholdsregler Serviceloven 124-129... 2 2. Alarmsystemer Serviceloven 125...
Læs mereRetningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde
Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang
Læs mereRetningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.
Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.
Læs mereProcedurebeskrivelse for magtanvendelse
Procedurebeskrivelse for magtanvendelse 2014 Udarbejdet af: Daniella Andersen Wellejus, Ulla Rosager Dokkedahl og Michael Graff Dato: 28.02.14 Sagsid.: dawel Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for magtanvendelse
Læs mereNotat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning
Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133
Læs mereVarde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne
Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....
Læs mereRetningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde
Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereRetningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde
Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse
Læs meremagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper.
Socialafdelingens vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Februar 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Pædagogiske principper 3 3. Udgangspunktet er omsorgspligten
Læs mereHvem er LOS? www.los.dk. - Rådgivning - Kurser - Politisk påvirkning - Bisiddere og interesse organisation
LYNKURSUS i Magtanvendelse 4 timer i mit selskab -Jeg ved at I er meget vigtige så husk at tænde telefonerne i Pauserne! -Kort præsentationsrunde -Navn, Sted, funktion og forventning til dagen. - Leder
Læs mereBadevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011
Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:
Læs mereTilsynsrapport Center for Afhængighed
Reakiv ilsyn, 2019 Nørregade 21A, s 4800 Nykøbing F CVR- eller P-nummer: 1007531644 Dao for ilsynsbesøge: 02-04-2019 Tilsyne blev foreage af: Syrelsen for Paiensikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øs Sagsnr.:
Læs mereMagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social
Læs mereMagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 205 Social
Læs mereVejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse.
Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Denne vejledning har virkning fra 1. januar 2012. Folketinget vedtog med virkning fra 1.1.2011 ændringer i Lov om retssikkerhed
Læs mere1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...
Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.
Læs mereInstruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.
Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. C:\Documents and Settings\bilar\Skrivebord\SÆS 301111\Instruks for magtanvendelse 2011 DOK934156.DOCbilarSide 1 21-1 Indholdsfortegnelse Indledning side
Læs mereMagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens
Læs mereHvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd?
Hvorfor en pjece il lønmodagere gif med landmænd? Fordi 60 pc. af alle landbokvinder er lønmodagere og mange yngre landbokvinder ikke er opvokse på e landbrug, og mange heller ikke på lande. Fordi de kan
Læs mereUdkast, 7. nov. 2013
Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven
Læs mereBEK nr 839 af 20/06/2017 (Historisk) Udskriftsdato: 27. april 2019
BEK nr 839 af 20/06/2017 Udskriftsdato: 27. april 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-877 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1231 af 13/11/2017
Læs mereEPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og
EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes
Læs mereØresund en region på vej
OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen
Læs mereTildeling af GPS i Mariagerfjord Kommune (MFK):
Tildeling af GPS i Mariagerfjord Kommune (MFK): Der er 2 muligheder for tildeling af GPS i MFK: 1: Samtykke fra borgeren 2: Via Lov om Social Service 125 stk. 1 Den personlige frihed er ukrænkelig. Det
Læs mereBEK nr 1231 af 13/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr.
BEK nr 1231 af 13/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2018 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-3688 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereJuridisk hotline som redskab Rammerne for magtanvendelse. Ankestyrelsen Specialkonsulent Birgitte Mohrsen 20. september 2017
Juridisk hotline som redskab Rammerne for magtanvendelse Ankestyrelsen Specialkonsulent Birgitte Mohrsen 20. september 2017 Ankestyrelsens vejledning Ankestyrelsen vejleder kommunerne gennem: Svar på skriftlige
Læs mereInstruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)
Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,
Læs mereNotat. Forretningsgang vedr. magtanvendelse i forhold til. Bofællesskaberne Bolero, Solskin, Rosen, Gutfeldshave. voksne. Bilag:
Notat Til: Vedrørende: Bilag: Henvisninger: Bofællesskaberne Bolero, Solskin, Rosen, Gutfeldshave og Højmose Vænge. Forretningsgang vedr. magtanvendelse i forhold til voksne. - Indstilling vedr. servicelovens
Læs mereKliplev Skoles Trafikpolitik
Kliplev Skoles Trafikpoliik Flere og flere forældre kører deres børn i skole. De medfører en øge rafik omkring skolen, især om morgenen. De er derfor Kliplev Skoles ambiion a give de bedse forudsæninger
Læs mereFARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!
FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig
Læs merePlejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse
Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...
Læs mereBankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente
N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke
Læs mereSundheds- og omsorgsområdet. Årsrapport Magtanvendelse efter servicelovens
Sundheds- og omsorgsområdet Årsrapport 2012 Magtanvendelse efter servicelovens 124-129 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER...3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3
Læs mereKonference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss
Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen
Læs mereÅrsrapport 2016 Magtanvendelser Voksenområdet
Årsrapport 2016 Magtanvendelser Voksenområdet - Sundhed og Ældre - Handicap og psykiatri Tilsynsenheden Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Mia Mortensen Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard Indledning
Læs mereTil registrering og indberetning af magtanvendelse, som er forhåndsgodkendt SKEMA 1
Til registrering og indberetning af magtanvendelse, som er forhåndsgodkendt SKEMA 1 Registrering og indberetning efter servicelovens 125, 126 a, 127 og 128. Registrering og indberetning af magtanvendelser
Læs mereRedegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde
Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde 215 Magtanvendelser 215 Tilsynsenheden har på vegne af kommunalbestyrelsen til opgave at administrere bestemmelserne i servicelovens
Læs mereMagtanvendelse på voksenområdet
Magtanvendelse på voksenområdet 2016-2018 Nærværende notat indeholder: 1. Sammenfatning 2. Regler om magtanvendelse 3. Registrering og indberetning 4. Sagsbehandling 5. Magtanvendelse 2018 6. Magtanvendelse
Læs mereFælles retningslinjer for magtanvendelser på voksenområdet
Fælles retningslinjer for magtanvendelser på voksenområdet ------------------------------------------------------------- Fælles retningslinjer på socialområdet På det sociale område i Randers Kommune udfoldet
Læs mereÅrlig beretning om magtanvendelse Seniorområdet Velfærdsstaben ved Lis Linow
Årlig beretning om magtanvendelse Seniorområdet 2016 Velfærdsstaben ved Lis Linow Indhold Årlig beretning om magtanvendelse på seniorområdet 2016...3 Resume...3 Hvad er magtanvendelse...3 Der findes 3
Læs mereMagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Esbjerg Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens
Læs mereOmsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss
Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen
Læs mereProjekt 6.3 Løsning af differentialligningen y
Projek 6.3 Løsning af differenialligningen + c y 0 Ved a ygge videre på de løsningsmeoder, vi havde succes med ved løsning af ligningerne uden ledde y med den enkelafledede, er vi nu i sand il a løse den
Læs mereSKEMA 2. Skema 2 anvendes i følgende tilfælde:
Registrering og indberetning af magtanvendelse efter servicelovens 126, ikke godkendte magtanvendelser efter 125, 126 a, 127 og 128 og andre tilfælde af magtanvendelse, som ikke er omfattet af serviceloven.
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation
Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav
Læs mereDemens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018
Demens juridiske udfordringer Sløjfen, januar 2018 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens
Læs mereRetningslinjer for behandling af sager om magtanvendelse
Retningslinjer for behandling af sager om magtanvendelse Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 4 1.1. Definition af magtanvendelse 4 1.2. Følgegruppe for magtanvendelse 4 2. Lovgrundlag 5 2.1. Den personlige
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014
Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat
Læs mereEt retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg
Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt
Læs mereVandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 9
Vandløbsregulaiv for kommunevandløb nr. 9 l Ravnsborg kommune Sorsrøms am side 2 af 10 ndholdsforegnelse: 1. Grundlage for regulaive. 2. Beegnelse af vandløbe. 3. Vandløbes skikkelse og dimensioner. 4.
Læs mereRetningslinier for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne
Retningslinier for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne Servicelovens 81-82 og 124-137 og Værgemålsloven, Lov nr.
Læs mereOmsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss
Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget
Læs mereÅrsrapport om magtanvendelse på området Forebyggelse og Sundhed
Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2011/03767 Dato: 20-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Årsrapport om magtanvendelse på området Forebyggelse og Sundhed Birte Carøe Leder
Læs mereÅrsrapport Magtanvendelse. Magtanvendelsesgruppens sammensætning: SBSYS sagsnr.: K Side 1 af 14
Årsrapport 2017 Magtanvendelse Magtanvendelsesgruppens sammensætning: Juridisk konsulent Sygeplejefaglig konsulent Socialfaglig konsulent Dorrit Hemmingsen Tenna Teegen Kit Vinberg Side 1 af 14 Årsrapport
Læs mereÅrsredegørelse. Magtanvendelser Ældre og Social Service
Årsredegørelse Magtanvendelser 216 Ældre og Social Service Blank side/kolofon Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Magtanvendelser 216...4 Magtanvendelelser på ældreområdet...5 Magtanvendelser handicap og psykiatri...7
Læs mereKvartalsredegørelse Registrering af magtanvendelser på voksenområdet 2. kvartal 2017
Kvartalsredegørelse Registrering af magtanvendelser på voksenområdet 2. kvartal 2017 1 Kvartalsredegørelse for magtanvendelser på voksenområdet 2. kvartal 2017 Center for Sundhed & Omsorg: Der er modtaget
Læs mereInstruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)
Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015. Revideret oktober 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt
Læs mereVejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune
Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Der findes altid en løsning problemet er at finde den (Poul Erik Larsen, 2001: Magt og afmagt en bog om det pædagogiske arbejde uden at anvende
Læs mereTjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008
Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke
Læs mereBilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter
Bilag 7 - Indusriel ovfladebehandling Bilag il Arbejdsilsynes bekendgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde kodenume produk 7.1. Bilages område a. Påføring af maling og lak på emn på fase arbejdsplads
Læs mereÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG
ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3
Læs meretegnsprog Kursuskatalog 2015
egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede
Læs mereMagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne Servicelovens 81-82 og 124-137 og Værgemålsloven, Lov nr. 388. 9. maj 2007 H
Læs mereInstruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128)
Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,
Læs mereBAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD
B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske
Læs mereTyper af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer
Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare
Læs mereÅrsrapport magtanvendelse 2011 - Forebyggelse og Sundhed
Notat Sagsnr.: 2012/0004060 Dato: 16. marts 2012 Titel: Sagsbehandler: Årsrapport magtanvendelse 2011 - Forebyggelse og Sundhed Birte Carøe Leder af Sundhedsservice Efter lov om social service 136 skal
Læs mereBehandlingscentret Østerskovens Lokale instruks vedr. standarden 1,5 Magtanvendelse på Børneområdet.
Behandlingscentret Østerskovens Lokale instruks vedr. standarden 1,5 Magtanvendelse på Børneområdet. Gældende for Behandlingscentrets borgere under 18 år. -Der arbejdes kontinuerligt og systematisk med
Læs mereBilag 1: Orientering om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for 2016
Specialsektoren Udviklingskonsulent Anne Birk Frederiksen Direkte +4520592410 anne.birk@rn.dk 25. januar 2017 NOTAT Bilag 1: Orientering om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for
Læs mereÅrsberetning Magtanvendelser 2014
Årsberetning Magtanvendelser 2014 Psykiatri og Handicap Februar 2015 Årsberetning vedr. magtanvendelser 2014 Udgivet af Vordingborg Kommune Afdeling for Psykiatri og Handicap Udarbejdet af: Dorit Trauelsen
Læs mereVEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet
VEJLEDNING om brug af magtanvendelse på ældreområdet Indholdsfortegnelse 1..Præsentation og fortolkning af loven...2 2. Forudsætning for anvendelse af tvang...4 3. Hvilken tvang må anvendes? Og hvornår?...5
Læs mereAndreasskolen i Holbæk - en kristen friskole
410 De andre frie grundskoler: Andreasskolen i Holbæk - en krisen friskole Proesskoler De krisne friskoler er ikke blo friskoler, der bygger på e krisen grundlag. De gør kaolske skoler og mange grundvigske
Læs mereVejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune
Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Der findes altid en løsning problemet er at finde den (Poul Erik Larsen, 2001: Magt og afmagt en bog om det pædagogiske arbejde uden at anvende
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr. til
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Sendt pr. e-mail til frikommuner@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B
Læs mereUnderviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel
Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller
Læs mereI instruksen sætter Østerskoven derfor fokus på følgende områder, som kan medvirke til ovenstående. Det drejer sig om:
Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks vedr. standarden 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet. - Der arbejdes kontinuerligt og systematisk med at undgå eller mindske anvendelse af magt. FORMÅL Formålet
Læs mereVEJLEDNING OM MAGTANVENDELSE PÅ VOKSENOMRÅDET I LEJRE KOMMUNE
VEJLEDNING OM MAGTANVENDELSE PÅ VOKSENOMRÅDET I LEJRE KOMMUNE 1. Overordnet om magtanvendelse... 3 2. Alarm- eller pejlesystemer samt særlige døråbnere... 5 3. Fastholdelse... 8 4. Tilbageholdelse i boligen
Læs mereMAKRO 2 ENDOGEN VÆKST
ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.
Læs mereKvartalsredegørelse Registrering af magtanvendelser på voksenområdet 4. kvartal 2017
Kvartalsredegørelse Registrering af magtanvendelser på voksenområdet 4. kvartal 2017 1 Kvartalsredegørelse for magtanvendelser på voksenområdet 4. kvartal 2017 Center for Sundhed & Omsorg: Der er modtaget
Læs mereVækst på kort og langt sigt
12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår
Læs mereÆLDRESERVICE VEJLEDNING
ÆLDRESERVICE VEJLEDNING Om magtanvendelse At arbejde uden at anvende magt, må aldrig betyde, at man undlader at handle. Men opgaven anses først for løst, når man har fundet frem til en handlemåde, hvori
Læs mereAnvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013
2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-
Læs mereBeregning af prisindeks for ejendomssalg
Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige
Læs mereSundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS
Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler...2 Formål med indberetningssystemet...2 Lovgrundlag...2
Læs mereProcedurebeskrivelse for magtanvendelse
Procedurebeskrivelse for magtanvendelse 2016 Udarbejdet af: Daniella Andersen Wellejus, Ulla Rosager Dokkedahl Dato: 12.08.2013 Sagsid.: dawel Version nr.: 4 Redigeret af: Mikael Kunst, Ulla Rosager Dokkedahl
Læs mereÅrsrapport 2017 Magtanvendelser Voksenområdet
11-01-2018 Årsrapport 2017 Magtanvendelser Voksenområdet - Sundhed og Ældre - Handicap og psykiatri Udarbejdet af: Joan D. Nørgaard Mia G. Mortensen Pia B. Strandbygaard Indledning Tilsynsenheden behandler,
Læs mere