5 Lønindeks for den private sektor

Transkript

1 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes på samme måde (se selvsændig indeksbeskrivelse) Formål Hovedformåle er a vise lønudviklingen i virksomheder inden for den privae sekor Dækning Indekse dækker privae virksomheder med minds i fuldidsansae og omfaer samlige lønmodagere inkl. elever og unge under 18 år. Der er i modsæning il indekse for den offenlige sekor ale om en sikprøveundersøgelse, der omfaer ca virksomheder. Der er indbereningsplig for virksomhederne i henhold il Lov om Danmarks Saisik. Undage er virksomheder inden for landbrug og fiskeri, men derud over dækker indekse hele den privae sekor. Der skal dog kun indberees ansæelsesforhold, hvis gennemsnilige ugenlige arbejdsid oversiger oe imer og når lønmodageren minds har være ansa i virksomheden i én måned Indeksype Lønindekse for den privae sekor er e kvaralsvis kæde enhedsværdiindeks af Duo-ypen, der viser udviklingen i den gennemsnilige løn pr. præsere ime Væggrundlag Væggrundlage ved beregning af basisindeksene (se afsni ) er summen af lønmodagernes præserede imer. Ved beregning af aggre-

2 58 gerede delindeks og oalindeks anvendes anal fuldidsansae inden for de enkele brancher som væggrundlag Reslig grundlag Lov om Danmarks Saisik. 5.3 Anvendelse og publicering af indekse Anvendelse Lønindekse for den privae sekor anvendes samfundsmæssig bred il a følge lønudviklingen på de privae arbejdsmarked. I særdeleshed anvendes indekse i åres 3. kvaral il regulering af de offenlig ansaes lønninger, den såkalde Reguleringsordning. Endvidere anvendes lønindekse af erhvervslive il konkree konrakreguleringer af forskellig ar. Fx anvender forsikringsselskaber ofe indeksene ved regulering af forsikringspræmier Cenrale brugere Virksomheder, miniserier, privae og offenlige organisaioner, IMF, OECD mv Offenliggørelse Lønindekse for den privae sekor offenliggøres i Ny fra Danmarks Saisik, i serien Løn (Saisiske Eferreninger) og i Saisikbanken. a. Frekvens og referenceperiode for offenliggørelse Indekse udgives kvaralsvis, og ællingsperioden er den miderse måned i kvarale, dvs. februar, maj, augus og november. Offenliggørelsen sker normal inden for dage efer ællingsperioden. Der offenliggøres udelukkende endelige al. b. Toalindeks og delindeks Toalindekse offenliggøres i alle de nævne medier ovenfor. Der beregnes branchevise delindeks fordel på Danmarks Saisiks 9- og 27- gruppering i henhold il DB03 (Dansk Branchenomenklaur 2003). De mes dealjerede delindeks efer 27-grupperingen offenliggøres kun i Saisiske Eferreninger og i Saisikbanken. Fordelingen efer 9- grupperingen offenliggøres i Ny fra Danmarks Saisik.

3 Egenskaber ved indekse Lønindekse viser udviklingen i den gennemsnilige løn pr. præsere ime inden for en branchegruppe. Beregningsmeoden, der ager udgangspunk i kvaralsvis kædede basisindeks for virksomheder, der indbereer i de o på hinanden følgende kvaraler (se afsni ) indebærer imidlerid, a der il en vis grad er ale om e summarisk indeks, hvor ændringer i virksomhedernes personalesammensæning i sig selv påvirker lønudviklingen. Hvis en virksomhed således ansæer eller afskediger flere højlønnede medarbejdere, vil de i sig selv resulere i en forøgelse hhv. redukion af den måle lønsigning de pågældende kvaral. Selve daavaliderings- og beregningsprocessen sikrer imidlerid, a de summariske elemen formindskes, ide virksomheder med sore analsmæssige personaleforskydninger i de o kvaraler ikke indgår i beregningen af basisindeksene. Der er som nævn ale om såkalde Duo-indeks, der viser den samlede udvikling i den gennemsnilige imeløn inden for en gruppe og ikke den gennemsnilige imelønsudvikling for alle ansae i gruppen. I sidsnævne ilfælde ville der være ale om e såkald Carli-indeks. Duoindekse har den egenskab, a fx en lønsigning på i pc. vejer mere for en ansa, der er højlønne, end for en lavlønne og derfor rækker basisindekse op. Dee er ikke ilfælde ved e Carli-indeks, hvor man beregner gennemsnie over alle individuelle lønsigninger og lønniveaue som sådan vil være neural for basisindeksene. Lønindeks for den privae sekor er på lavese delindeksniveau (27- grupperingen) kvaralsvis kædede indeks. De aggregerede indeksniveau på henholdsvis 9-gruppering og oalindekse beregnes som en sammenvejning af disse delindeks med beskæfigelsesvæge, der opdaeres én gang årlig. De aggregerede indeks er dermed addiive Sammenlignelighed over id Lønindekse for den privae sekor kan ilbageføres il 1994 for så vid angår opdelingen på 9-grupperingen. For 27-grupperingen kan de ilbageføres il Ved sammenligninger over længere perioder bør man være opmærksom på de summariske elemen i lønindekse. Selvom der sræbes efer a korrigere for sørre personaleforskydninger i beregningen af de kvaralsvise lønsigningsaker, eksiserer de sadig il en vis grad Anvende klassifikaioner Lønindekse for den privae sekor offenliggøres efer 9- og 27- grupperingen i Dansk Branchekode 2003.

4 Inernaional sammenlignelighed Lønbegrebe i lønindeks for den privae sekor følger udelukkende en naional sandard og kan derfor ikke umiddelbar sammenlignes med al fra andre lande. Danmarks Saisik udarbejder dog også på lige fod med de øvrige EU-medlemslande e speciel arbejdsomkosningsindeks, Labour Cos Index (LCI), der er inernaional sammenlignelig og offenliggøres af Eurosa Muligheder for særkørsler De er i princippe mulig a få foreage særkørsler af forskellig ar, i og med a daagrundlage ligger på henholdsvis individ- og virksomhedsniveau. Da indekse imidlerid er basere på en sikprøve, sæer de grænser for dealjeringsgraden ved evenuelle særkørsler. 5.4 Beregningen af indekse Væggrundlag a. Kilder og beregning Ved beregningen af de kvaralsvise lønsigninger (basisindeks) for brancherne indgår de enkele ansæelsesforholds løn pr. præsere ime med den pågældendes anal præserede imer, opregne il brancheniveau ud fra akuelle beskæfigelsesoplysninger. Ved beregningen af delindeks på 9- grupperingen sam oalindekse for hele den privae sekor anvendes anal fuldidsbeskæfigede i virksomheder med minds i fuldidsansae if. indbealinger il AT. b. Frekvens for opdaering Vægene for beregningen af de kvaralsvise lønsigninger (basisindeks) er de løbende indbereede/beregnede præserede imer og bliver dermed opdaere kvaralsvis. Opregningsvægene il brancheniveau opdaeres ligeledes kvaralsvis. Mh. AT-vægene il aggregering opdaeres disse én gang årlig i førse kvaral Daaindsamling a. ris/mængde-begreber Lønindekses prisbegreb er lønmodagernes samlede forjenese inkl. lønmodagers og arbejdsgivers andel af pensionsbidrag, gene- og overidsbealinger, men ekskl. ferie- og andre uregelmæssige bealinger. Mængdebegrebe er i princippe lønmodagerens indbereede eller

5 61 beregnede præserede arbejdsimer. I praksis anages i denne forbindelse konsan sygefravær. Hvis der fx afales en overenskomsmæssig forøgelse af ferien med én dag, indregnes denne som en lønsigning, der kædes på den øvrige måle kvaralsvise lønudvikling pr. ime. Signingen indregnes på de idspunk, hvor reen il den eksra feriedag opnås, og ikke på de idspunk, hvor den fakisk afholdes. b. Daakilder Daaindsamlingen foregår i e samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssekorens Arbejdsgiverforening og Danmarks Apoekerforening. De re arbejdsgiverorganisaioner indsamler daa for deres medlemsvirksomheder og videresender oplysningerne il Danmarks Saisik. Danmarks Saisik indsamler daa fra virksomheder, der ikke er medlem af nogen af disse organisaioner. Virksomhederne indbereer kvaralsvis dealjerede oplysninger på individniveau om deres ansaes løn- og arbejdsvilkår. Lang over 90 pc. af virksomhederne, der indbereer direke il Danmarks Saisik, indbereer i form af udræk fra elekroniske lønsysemer, enen direke eller via e lønservicebureau. En reserende lille del indbereer manuel, via elekronisk- eller papirspørgeskema. c. Sikprøve Der er som nævn ale om en sikprøveundersøgelse bland virksomheder med mere end i fuldidsansae i henhold il AT-indbealinger. Sikprøven er udrukke efer sraificere udvælgelse på branche og sørrelsesgrupperne 10-19, og beskæfigede. Alle virksomheder med minds 100 beskæfigede indbereer il lønindekse for den privae sekor. Sikprøven opdaeres én gang årlig med nye virksomheder, såfrem de skønnes nødvendig for a bevare repræsenaivieen inden for en branchesørrelsesgruppe Beregning a. Basisindeks Basisindeksene i lønindekse for den privae sekor beregnes som den gennemsnilige løn pr. præsere ime inden for en branchegruppe i e kvaral sa i forhold il den gennemsnilige løn pr. præsere ime inden for branchegruppen kvarale før. Da der imidlerid er ale om en sikprøveundersøgelse med sraificere udvælgelse (se afsni c. ovenfor) er førse led i beregningen af basisindeksene a beregne en korrek imeløn for de enkele brancher for de o kvaraler. Den gennemsnilige imeløn for en given branchegruppe beregnes som e veje gennemsni af imelønnen inden for de enkele sørrelsesgrupper, henholdsvis 10-19, 20-49, og 100+ beskæfigede. I beregningerne indgår kun virksomheder, der har indberee i begge på hinanden følgende kvaraler.

6 62 Branchegruppens imeløn i kvaral og kvaral -1 beegnes henholdsvis og -1. Eksempelvis beregnes og -1 for virksomhederne i sørrelsesgruppen som = N M 1 1 N p 1 1 M q q og 1 = N M N 1 1 p 1 M 1 q q 1 1. Her er N analle af ideniske virksomheder i kvaralerne og -1 i den akuelle sørrelsesgruppe M og M -1 analle ansæelsesforhold i henholdsvis kvaral og -1 for hver af de N virksomheder p imelønnen for den enkele ansae q analle af præserede arbejdsimer for den enkele ansae. De fremgår af formlerne, a mens analle af virksomheder er ens i de o kvaraler, varierer analle af underliggende ansæelsesforhold. De beyder, a personaleforskydninger mellem de o kvaraler indregnes og direke påvirker gennemsnisimelønnen, ide en ilgang af fx højlønnede i kvaral vil række i rening af en højere gennemsnilig imeløn i forhold il -1. å ilsvarende måde beregnes imelønningerne inden for de øvrige sørrelsesgrupper 20-49, og 100+ beskæfigede. Ud fra de herved beregnede imelønninger i de enkele branchesørrelsessraa beregnes den gennemsnilige brancheimeløn for de o kvaraler ved a væge med analle af fuldidsbeskæfigede inden for de fire sørrelsessraa i kvaral. = og ilsvarende B = B Her er B de samlede anal fuldidsbeskæfigede i virksomheder med minds i beskæfigede i kvaral. Efer beregningen af de gennemsnilige brancheimelønninger for kvaral og -1, beregnes basisindeksene som V D 1: = 1

7 63 b. Delindeks og oalindeks Kædes de beregnede kvaralsvise basisindeks il den ilsvarende indeksværdi for kvarale før, bliver delindekse for de enkele branchegrupper Her angiver V D 0, = V D 0, 1 V D 1: V 0 : værdien af delindekse il idspunk. Aggregeringer fra de mes dealjerede delindeks på 27-grupperingen il 9-gruppering og indekse for hele den privae sekor beregnes eferfølgende ved n d V 0, d 0, d= 1 W = w hvor w = 1 d n d= 1 Her er W 0 : e aggregere indeks på 9-grupperings-niveau eller for hele den privae sekor. Vægen w beegner de n branchegruppers andel af AT-beskæfigelsen i virksomheder med over i fuldidsbeskæfigede Håndering af manglende daa Såfrem en virksomhed i e kvaral ikke indbereer reidig, eller en indberening kasseres fx som følge af fejlagige daa, udelukkes virksomheden i beregningen af de kvaralsvise basisindeks. Dee beyder implici, a disse virksomheder anages a have en udvikling i gennemsnislønnen, der svarer il gennemsnie for branchegruppen Inrodukion af nye varer/udvidelser af sikprøven Nye virksomheder indgår førs i lønindekse, når der foreligger indbereninger for o kvaraler i ræk Kvalieskorrekioner Der foreages en direke sammenligning af den akuelle gennemsnisimeløn med gennemsnisimelønnen kvarale før. Der ages således ikke højde for evenuelle ændringer i de enkele lønmodageres ansæelsesforhold, arbejdsfunkion mv. i beregningen af de kvaralsvise basisindeks Sæsonkorrekion Der foreages sæsonkorrekion af lønindekse efer X12-ARIMAmeoden.

8 Ande Hisorik Lønindekse for den privae sekor har eksisere siden 1994 og var afløseren for de daværende imelønsindeks for indusriens arbejdere og månedslønindeks for indusriens funkionærer, der begge ophøre ved udgangen af De nye indeks blev en del af Den nye lønsaisik, e inegrere saisiksysem, der blev il i e æ samarbejde imellem Danmarks Saisik og de sørre danske arbejdsgiver-organisaioner. Ud over lønindekse besår saisiksyseme af en årlig lønsrukursaisik sam en årlig saisik over de samlede arbejdsomkosninger Yderligere informaion Yderligere informaioner kan fås under emnegruppen Løn på og lanlage ændringer Ingen planlage ændringer.