Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

2 Projek- & Karrierevejledningens Raorserie Nr. 97/004 Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i raorserien og foreag besillinger direke å Projek- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projek- & Karrierevejledningen De Samfundsvidenskabelige Fakule Københavns Universie Cener for Sundhed og Samfund Øser Farimagsgade 5 04 København K [email protected]

3 Økonomisk Insiu Københavns Universie Secialeogave Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Forfaer: Bjørn Kyed Olsen Vejleder: Prof. Peer Møllgaard Afleveringsdao: 6. januar 004

4 Indholdsforegnelse Indledning...4. Afgræsning... 6 Lierauroversig...7. Kvalies- eller risransarens Inrodukion il sileori Transarens for virksomheder Nilsson ( Saisk ligevæg Dynamisk ligevæg Kommenarer il Nilssons model Schulz ( Saisk ligevæg Dynamisk ligevæg Kommenarer il Schulz' model Møllgaard og Overgaard ( Saisk ligevæg Dynamisk ligevæg Kommenarer il Møllgaard og Overgaards model Afrunding Modellen Seu Mikroøkonomisk fundamen Den ransarene del Den ikke-ransarene del Virksomhedernes reakionsmønsre Indræderen De eablerede virksomheder Modellens Nash-ligevæge Modellens konklusioner Varianer af modellen Varian - Prisdiffereniaion mellem markederne er mulig Varian - Mere end én oeniel indræder Varian 3 - Analle af eablerede virksomheder øges... 35

5 3.5.4 Varian 4 - Lum-sum overførsler mulige Varian 5 - Indræderen kan medvirke il aci collusion Varian 6 - Ingen indræder Varian 7 - Ingen indræder og en ujævn fordeling af markedsandele Den lille virksomhed (L Den sore virksomhed (S Modelvarianens Nash-ligevæge Varian 8 - Tilasse markede for mobilelefoni Afrunding Osummering af eori og delkonklusion Emirisk baggrund Case: Beonmarkede Kan resulaerne fra beonmarkede overføres? Andre emiriske resulaer Mobilelefoni Afgrænsning af marked Adgang il markede Sondring mellem virksomhedsyer Tid å markede Brug af inerne Markedsføring Prissrukur Prisniveau Forskelle mellem rodukerne Hemmelige rabaer Kvalie Skifeomkosninger Osummering af markedsforholdene Prissammenligninger Telerisguiden Analyse Meode Valg af modelvarian Modellens forudsigelser... 63

6 7.3 Den fakiske udvikling i markedsandele Afvigelser fra modellen Giver afvigelserne roblemer med a anvende modellen? Påvirker ransarensniveaue rodukudviklingen? Transarens for konkurrencemyndighederne Modellens anvendelighed for høje værdier af Shoers handler ikke nødvendigvis de billigse sed Konkurrencen å den ransarene del er mindre inensiv Konkurrencen å den ikke-ransarene del af markede åvirkes Usikkerhed Osummering af diskussionen omkring afvigelserne Prisudviklingen å markede Vurdering af markedsudviklingen Delkonklusion å emiri Konklusion...79 Aendiks A... 8 Aendiks B... 8 Aendiks C Aendiks D D. Neværk D. Kundeservice/Kundeilfredshed D.3 Særjeneser D.4 Brug af inerne D.5 Bealingsmeode Aendiks E... 9 E. Oreelsesomkosninger... 9 E. Olåsning af elefon... 9 E.3 Nummerorabilie... 9 E.4 Tidsforbrug... 9 Lieraurlise Bilagsoversig

7 Indledning Inernees udbredelse har beyde, a de er lang billigere a såvel foreage som udbrede kendskabe il en rissammenligning, og analle af rissammenligninger er som følge deraf sege. De synes imidlerid a være uklar, hvorledes konkurrencesiuaionen å markederne åvirkes af den øgede ransarens, som disse rissammenligninger giver. Jeg har gennem mi idligere arbejde som sudenermedarbejder i Forbrugerråde oleve, a de her er en udbred ofaelse, a rissammenligninger som en selvfølge fører il øge konkurrence og dermed lavere riser for forbrugerne. Som de vil fremgå af kaiel, har de bland indusriøkonomer imidlerid længe være velkend, a hvis den øgede ransarens også gælder for virksomhederne, bevirker dee, a de leere kan koordinere deres riser, og a lavere riser derfor lang fra er en naurlig følge af øge ransarens. Nyere forskning som eksemelvis Møllgaard og Overgaard (00 viser sågar, a øge ransarens å forbrugersiden kan medføre højere riser. I denne eksiserende lieraur som modellerer, hvorledes ransarens åvirker virksomhedernes mulighed for a samarbejde om e høj risniveau, er de forudsa, a virksomhederne kun kan observere konkurrenernes riser med væsenlig idsforskydning 3. På en række markeder orieneres de enkele virksomheder imidlerid via egne økonomiafdelinger om konkurrenernes risændringer umiddelbar efer de forekommer. På disse markeder er de ikke en relevan roblemsilling, ræcis hvor hurig virksomhederne kan regisrere konkurrenernes risændringer og i lierauren savner jeg derfor såvel eoreisk som emirisk en behandling af denne siuaion. Formåle med denne ogave er derfor: Via eoreisk modellering a skabe e fundamen, som kan anvendes il a analysere, hvorledes øge ransarens i form af rissammenligninger åvirker konkurrencen å markeder, hvor virksomhederne il sadighed har fuldkommen informaion om konkurrenernes riser. Dee eoreiske fundamen vil jeg anvende å markede for mobilelefoni med henblik å a afgøre, hvordan IT- og Telesyrelsens Telerisguide her har indvirke å konkurrencesiuaionen. Med afsæ i en gennemgang af den relevane lieraur i kaiel vil jeg besvare roblemformuleringen som anfør å næse side: Transarens(Gennemsigighed ses i denne ogave som e udryk for, i hvor høj grad agenerne i markede kan onå informaion om riser og kvalie å varerne hos udbyderne. Forbrugerråde giver i medierne jævnlig udryk for denne holdning. Eksemelvis kommenerer afdelingschef Villy Dyhr i Berlingske Tidende (/-00 rissammenligningerne således: Vi ror å a de er en rigig god idé, og a de vil gavne konkurrencen. Der henvises il Boone og Poers (00 sam Møllgaard og Overgaard (00 for en række andre eksemler å, a forbrugerorganisaioner mener, a ransarens øger konkurrencen. 3 I lierauren omales de ikke ræcis, hvor lang en idsforskydning der er ale om, men de er imlici anage, a der er ale om en væsenlig idsforskydning, fordi ellers er de ikke en relevan måde a modellere roblemsillingen å. Dee vender jeg ilbage il i kaiel 3. 4

8 Kaiel 3 - Modellen Her beskrives, hvorledes konkurrencesiuaionen eoreisk se åvirkes af øge ransarens å markeder, hvor virksomhederne il sadighed har fuldkommen informaion om konkurrenernes riser. Dee afsni skal ses som e sulemen il den eksiserende lieraur. Kaiel 4 Osamling og delkonklusion å eori Her sammenholdes min model med den øvrige lieraur å område og der konkluderes å ogavens eoreiske del. Kaiel 5 Emirisk baggrund I dee kaiel beskriver jeg, hvorledes øge ransarens å beonmarkede har før il højere riser og ser å andre emiriske resulaer. Herefer argumenerer jeg for, a de ikke ud fra disse resulaer er mulig a forudsige, hvorledes rissammenligninger åvirker konkurrencen. Kaiel 6 Mobilelefoni Markede for mobilelefoni sam IT- og Telesyrelsens Telerisguide beskrives med henblik å analysen i næse kaiel. Kaiel 7 Analyse Markede for mobilelefoni analyseres ved brug af de eoreiske fundamen fra kaiel 3. Kaiel 8 Delkonklusion å emiri Her samles der o å de emiriske resulaer fra kailerne 5-8, og jeg konkluderer å ogavens emiriske del. Kaiel 9 Konklusion 5

9 . Afgræsning Ogaven vil rimær fokusere å, hvorledes rissammenligninger åvirker risniveaue. En samle vurdering af rissammenligningers beydning for samfundes velfærd vil jeg således ikke give, ide en sådan bl.a. burde medage følgende aseker: - En vurdering af hvor sore omkosninger, der anvendes å a foreage og markedsføre rissammenligningerne. - Sørrelsen af virksomhedernes rofi. - Hvor sore omkosninger forbrugerne anvender å a søge. De bør bemærkes, a disse omkosninger ikke nødvendigvis falder som en konsekvens af, a rissammenligninger gør de billigere a søge, ide en sørre del af forbrugerne må forvenes hel a afholde sig fra a søge, hvis rissammenligningerne ikke eksiserer. Af de re ovensående unker vil jeg kun i begrænse omfang diskuere, hvorledes rissammenligningerne åvirker virksomhedernes rofi. En samle vurdering af alle unker ville gøre ogaven for omfaende, hvorfor jeg alså har valg blo a fokusere å, hvorledes rissammenligningerne åvirker risniveaue. 6

10 Lierauroversig Dee afsni er en oversig over den økonomiske lieraur om ransarens. Gennemgangen af de enkele arikler er generel basere å deres konklusioner, men der følger en nærmere gennemgang af Nilsson (999, Schulz (00 sam Møllgaard og Overgaard (00. Disse 3 arikler finder jeg er særlig relevane, ide de i lighed med min egen model, som jeg vil gennemgå i kaiel 3, fokuserer å, hvorledes øge ransarens å forbrugersiden kan åvirke virksomhedernes muligheder for konkurrencebegrænsende adfærd. Indledningsvis vil jeg redegøre for, hvorledes jeg definerer kvalies-/risransarens sam inroducere læseren for den sileoreiske ankegang, som anvendes i dee seciale.. Kvalies- eller risransarens Jeg vil sondre mellem ris- og kvaliesransarens, ide imlikaionerne af disse o former for ransarens i nogle ilfælde kan være vid forskellige. Prisransarens beyder, a der onås bedre informaion om virksomhedernes riser, mens kvaliesransarens beyder, a de gøres leere a sammenligne rodukerne, som hvis eksemelvis de gøres leere a forså og dermed sammenligne forsikringsbeingelserne i forskellige selskabers olicer. I denne ogave fokuserer jeg å den ransarens, der osår som følge af rissammenligninger, og de åvirker som udgangsunk risransarensen. Prissammenligningerne kan dog også skabe en form for kvaliesransarens, hvis de udføres af resekerede virksomheder eller offenlige insiuioner, ide forbrugerne så kan få illid il e firma alene i kraf af, a dee oræder i rissammenligningen. Jeg vil derfor rimær fokusere å risransarens, men vil også il en vis grad diskuere de eoreiske og rakiske konsekvenser af kvaliesransarens. Kvaliessammenligninger kan ænkes a åvirke markede å en række måder, som rissammenligninger ikke gør. Eksemelvis kan mangel å kvaliessammenligninger og dermed kvaliesransarens give anledning il følgende roblemsillinger: - Hvis forbrugerne ikke er i sand il a skelne mellem reel rodukudvikling og kunsig rodukdiffereniering, vil de i højere grad være rofiabel for virksomhederne a ofre enge å reklamer i sede for a invesere i rodukudvikling. - Manglende kvaliesransarens beyder, a forbrugerne ikke ved, hvor sor nye de har af de enkele roduk, og dee kan føre il, a de i nogle ilfælde køber e roduk, som de reel ikke har behov for, eller a de undlader a købe e roduk, fordi de roede, de ville give dem mindre nye, end de reel ville have gjor. 7

11 Ovennævne roblemsillinger kan ikke ænkes a oså som følge af rissammenligninger, og den økonomiske lieraur, der behandler roblemsillingerne, synes desuden a være sarsom, hvorfor jeg har valg a se bor fra a diskuere dem i denne afhandling.. Inrodukion il sileori Som følge af konkurrencelovgivningen anages virksomhederne i økonomiske modeller yisk ikke a kunne ræffe juridisk bindende konkurrencebegrænsende afaler og kan derfor udelukkende benye sig af aci collusion. Collusion er e samarbejde virksomhederne imellem, hvor de med henblik å a øge rofien eksemelvis sæer en ris højere end ligevægsrisen. Taci collusion er e siliende samarbejde af samme karaker. For a analysere om de for virksomhederne er mulig a anvende aci collusion, er de nødvendig a anvende sileori. Sileori anvendes da også i såvel lang sørsedelen af de modeller, som jeg omaler i dee kaiel. Jeg vil derfor nu kor inroducere læseren for, hvorledes sileori anvendes i disse og andre indusriøkonomiske modeller: I sil, der ikke genages, har konkurrenerne ikke mulighed for a sraffe en virksomhed, som bryder en konkurrencebegrænsende afale. Derfor vil virksomhederne alid sæe Nashligevægsrisen, fordi for a aci collusion om en højere ris kan oreholdes, er de nødvendig, a individuelle afvigelser fra denne ikke er rofiable. Hvis individuel raionelle virksomheder i uendelig genagne sil har en ilsrækkelig høj diskoneringsfakor 4, kan de imidlerid ved brug af de såkalde Folk Teorem 5 vises, a aci collusion om a risfassæe som en monoolis kan sikres, ved a afvigelser derfra sraffes i de eferfølgende erioder. Sraffen besår i, a de øvrige virksomheder i en eller flere af de eferfølgende erioder sæer en lavere ris/udbyder en sørre mængde, end de ellers ville have gjor, hvorved virksomheden, der afveg i disse erioder, vil få en lavere rofi, end hvis den ikke havde afvege. Så selv om en virksomhed i en eriode kan onå en højere rofi ved a sæe en lavere ris end den afale, er dee ikke rofiabel, hvis de har en ilsrækkelig lang idshorison. Folk Teoreme findes i flere varianer, og der findes således alernaive sraffe-meoder, hvilke jeg vil nu redegøre for. Den mes velkende sraffeform er Nash-sraffe, som Friedman (97 foreslog a benye, og som besår i, a 4 i Hvis virksomhed i har diskoneringsfakoren δ og dens rofi i eriode ( = 0,,T er give ved π,, vil T i i δ π (, 8 ( i j den søge a maksimere i j. Diskoneringsfakoren er således e udryk for, hvor sor væg = 0 virksomhederne lægger å fremidig i forhold il nuidig rofi. 5 Folk Teoreme er velkend fra indusriøkonomiske modeller og viser, hvilke riser/mængder en given diskoneringsfakor undersøer i uendelig genagne sil. Der henvises il Friedman (97 og Tirole (988, afsni for en nærmere redegørelse for forskellige varianer af Folk Teoreme.

12 samlige sillere (i disse ilfælde virksomheder i alle erioder efer en afvigelse vælger de samme sraegier, som de ville gøre i silles saiske Nash-ligevæg. Abreu (986 har foreslåe a anvende mere effekive sraffemeoder, med hvilke virksomhederne har bedre mulighed for a sikre e samarbejde. E eksemel å disse hårdere sraffe er sok- og gulerods-sraffe, hvor alle virksomhederne i erioden efer afvigelsen anvender en afsraffelsessraegi, som giver dem alle en lavere rofi end i Nash-ligevægen. Såfrem alle virksomhederne har fulg afsraffelsessraegien, vender de ilbage il a samarbejde fra den følgende eriode, men de skal forsæe med a sille afsraffelsessraegien, indil samlige virksomheder har gjor de i samme eriode. Selvom andre sraffemeoder er hårdere og derfor bedre end Nash-sraffe il a sikre, a virksomhederne ikke afviger, er der, som de fremgår af Farell og Maskin (989, bland eoreikere uenighed om, hvorvid de hårdere yer sraffe er realisiske, og de er således diskuabel, hvilke yer sraffe som er mes relevane a benye. De bør bemærkes, a uanse hvilke yer sraffe der benyes, vil sillene i ligevæg aldrig ende i sraffefasen. Sillene er imidlerid naurligvis undersilserfeke, hvilke vil sige, a selv i de faser, hvor sille aldrig vil ende i ligevæg, skal de være oimal for virksomhederne a følge de faslage sraegier. Så selvom virksomhederne, der sraffer en afviger, også sraffer sig selv, vil de, give de øvrige virksomheders valg, ikke kunne onå en højere ilbagediskonere rofi ved a vælge en anden sraegi..3 Transarens for virksomheder Som Sigler (964 åegede, kan de virke konkurrencebegrænsende, hvis virksomheder onår øge informaion om hinandens riser, ide den enkele virksomhed så enen hurigere eller med sørre sandsynlighed kan afsløre, hvis konkurrenerne ikke overholder såvel siliende som mere konkree konkurrencebegrænsende afaler. A virksomhederne hurigere odager, hvis en konkurren ikke overholder en konkurrencebegrænsende afaler, beyder, a sraffefasen i e sil indledes idligere, og de er således mindre rofiabel ikke a afvige fra en konkurrencebegrænsende afale. Der findes en lang række eoreiske modeller, som viser, a øge ransarens for virksomheder kan øge konkurrencen, og eksemelvis viser Georganzís og Sabaer-Grande (00, a ikke bare risransarens, men også kvaliesransarens for virksomheder kan virke hæmmende å konkurrencen. A kvaliesransarens for virksomhederne kan begrænse konkurrencen, forklarer de med, a kvaliesransarensen kan gøre de leere for virksomhederne a sikre en høj grad af rodukdiffereniaion mellem deres roduker og derved begrænse forbrugernes muligheder for subsiuere mellem dem. Georganzís og Sabaer-Grande (00 underbygger deres eori med emiriske daa fra markede for rakorer i Sorbriannien i begyndelsen af 90'erne. A øge ransarens il virksomhederne kan hæmme 9

13 konkurrencen, ide de gør de leere for virksomhederne a koordinere riserne, synes der således a være sor enighed om bland økonomer, og dee vil jeg derfor ikke diskuere nærmere her, men vil i sede henvise læseren il Tirole (988, kaiel 6 for en diskussion og gennemgang af forskellige eoreiske eksemler å dee. A de hurigere og med sørre sandsynlighed odages, hvis en virksomhed afviger fra en samordne raksis, beegner Møllgaard og Overgaard (00, som oligoolisernes direke gevins som følge af øge ransarens. oligoolisernes indireke gevins herfra vil jeg omale i afsni.4 nedenfor..4 Transarens for forbrugerne Hvorledes øge ransarens for forbrugerne åvirker konkurrencen er ikke så enydig, som når de gælder ransarens for virksomheder, og der findes flere områder inden for den økonomiske lieraur, som behandler dee emne. Eksemelvis er lierauren om reklamer æ relaere il ransarens, her er de blo den enkele virksomhed, som besemmer reklameindsasen og derigennem har indflydelse å ransarensniveaue for forbrugerne. Som de eksemelvis fremgår af Beser og Perakis (995 viser i hver fald dele af lierauren inden for dee område, a en øge reklameindsas åvirker riserne i en nedadgående rening. Lierauren om søgeomkosninger såsom Burde og Judd (983 viser også, a øge ransarens medfører lavere riser, ide lavere søgeomkosninger gør forbrugerne mere følsomme over for risændringer, hvorved konkurrencen skæres. I denne ogave vil jeg analysere beydningen af den ransarens, der osår som følge af rissammenligninger, og il de formål finder jeg, de er mes relevan a se samle å følgende o effeker, der kan forvenes a oså, når ransarensen for forbrugerne øges: Konkurrenceeffeken, der osår, fordi efersørgselselasicieen øges, og som bevirker, a en virksomhed ved a sænke risen kan vinde sørre markedsandele, deso mere ransaren markede er. Denne effek fokuseres der som nævn å i lierauren om søgeomkosninger. Virksomheder, der i en eriode i e genage sil sæer en lavere ris end afal, vil i de eferfølgende erioder kunne sraffes hårdere, jo sørre ransarensen er, fordi deso lavere en ris vil de være mulig a age i en sraffefase. A sraffefasen er hårdere, kan beyde, a virksomheder i nogle ilfælde vil undlade a afvige fra en ev. samordne raksis. Denne effek beegnes af Møllgaard og Overgaard (00 som oligoolisernes indireke gevins som følge af øge ransarens. Oligoolisernes direke gevins herfra blev omal i afsni.3. 0

14 Jeg vil i de følgende re underafsni ræsenere re modeller, der alle ser å, hvorledes de o ovennævne effeker samle åvirker virksomhedernes muligheder for aci collusion. I alle re modeller ændres der som udgangsunk ikke å ransarens for virksomhederne, hvorved den direke effek, som blev omal i afsni.3, underrykkes. Gennemgangen af disse modeller er forholdsvis dealjere, efersom jeg finder, a de er særlig relevane, når rissammenligningers beydning skal vurderes..4. Nilsson (999 Nilsson (999 anvender en søgemodel, hvor søgeomkosningerne er e udryk for ransarens, således a søgeomkosningerne er lavere, jo mere ransaren markede er. I modellen er der e koninuum af forbrugere med enhedsefersørgsel og ens reservaionsriser sam e rissæende duool, hvis roduker er ideniske. Forbrugerne ved, a rodukerne er ideniske, og denne model behandler derfor udelukkende effeken af risransarens. Modellen er en modificere version af Burde og Judds (983 søgemodel, men adskiller sig fra denne ved, a forbrugerne er adskil i o gruer. En del af forbrugerne er såkalde shoers, som ikke har søgeomkosninger og derfor alid søger, mens resen af forbrugerne har søgeomkosninger og kun søger, hvis de forvenede afkas ved a søge oversiger disse. Hvis forbrugerne vælger ikke a søge, handler de med lige sor sandsynlighed hos hver virksomhed. Øge ransarens kan både resulere i, a nogle af forbrugerne med søgeomkosninger får reducere disse, og a andelen af shoers siger..4.. Saisk ligevæg I den saiske ligevæg siller begge virksomhederne en blande sraegi 6, fordi hvis en virksomhed ikke gør de, vil den anden virksomhed alid kunne onå højere rofi ved a sæe en ris, der er marginal lavere. A dee kan undgås, ved a de siller en blande sraegi, hænger her sammen med, a virksomhederne sæer riserne simulan. Nilsson finder, a modellen har én saisk ligevæg, hvor begge virksomheder siller samme blandede sraegi. A virksomhederne i ligevægen siller en blande sraegi beyder, a der kan være risforskelle mellem dem, og derfor er der for forbrugerne en forvene gevins ved a søge. En redukion i søgeomkosningerne vil således beyde, a flere forbrugere vælger a søge 7. For virksomhedernes valg af sraegier er de afgørende, hvor sor en andel af de samlede anal forbrugere som søger, og dee defineres som β. β afhænger både af andelen af shoers og af, 6 En blande sraegi vil sige, a en virksomhed forliger sig il a sille en række forskellige udfald efer en given sandsynlighedsfordeling. Ud fra denne sandsynlighedsfordeling bliver de så ilfældig valg, hvilken ris/mængde virksomheden sæer i den enkele eriode.

15 hvor sor en andel af de reserende forbrugere der søger. Nilsson finder, a den aflede med hensyn il β af den forvenede ris er give ved = β r, hvor r angiver reservaionsrisen. Dee beyder, a hvis flere forbrugere søger, medfører de faldende riser. Da de samidig vides, a lavere søgeomkosninger får flere il a søge, følger de logisk, a en redukion i søgeomkosningerne i denne saiske ligevæg medfører lavere riser. Inuiionen bag resulae er, a virksomhedernes adfærd bevirker, a der for forbrugerne er en forvene gevins ved a søge, og derfor vil en redukion i søgeomkosningerne få flere forbrugere il søge, og deso flere forbrugere der søger, deso flere kunder vil en virksomhed få ved a sænke risen..4.. Dynamisk ligevæg I e genage sil vil virksomhederne samarbejde om a age monoolrisen, hvis denne sraegi udgør en undersilserfek ligevæg. Dee gør sraegierne, såfrem den gevins, en virksomhed kan onå ved a afvige, ikke er sørre end de ilbagediskonerede ab, der som følge af afvigelsen osår i den eferfølgende sraffefase, hvor virksomhederne anages a anvende sok- og gulerodssraffe. Nilsson anager, a alle forbrugere er i sand il a observere, hvilken fase sille befinder sig i, og da der ikke onås nogen forvene rofi ved a søge i samarbejdsfasen, vil kun de såkalde shoers søge i denne fase. Den gevins, en virksomhed kan onå ved a afvige, åvirkes derfor af andelen af shoers, men ikke af de øvrige forbrugeres søgeomkosninger. I sraffefasen benyer virksomhederne sig ligesom i den saiske ligevæg af blandede sraegier, og forbrugerne kan derfor i denne fase onå en forvene rofi ved a søge. Sraffen for a afvige fra e samarbejde åvirkes derfor såvel af andelen af shoers som af de øvrige forbrugeres søgeomkosninger, og i begge ilfælde bevirker øge ransarens, a sraffen bliver hårdere. Hvad ermanen lavere søgeomkosninger beyder for virksomhedernes mulighed for a samarbejde afhænger af, om de resulerer i e sørre anal shoers, eller blo beyder, a søgeomkosningerne bliver lavere for de øvrige forbrugere. Anages analle af shoers a være konsan, åvirker faldende søgeomkosninger ikke gevinsen, som virksomhederne onår ved a afvige fra e samarbejde, men sraffen for a afvige bliver hårdere. Den øgede ransarens beyder således, a de gøres leere for virksomhederne a sikre samarbejde om en høj ris, og fører derfor il højere riser, hvilke er modsa resulae i den saiske model. Hvis de lavere 7 Undage er siuaionen, hvor søgeomkosningerne, selv efer de er bleve reducere, er så sore, a kun shoerne søger. I disse siuaioner vil en ændring i søgeomkosninger ikke have beydning, og derfor vil jeg ikke diskuere dem i denne gennemgang.

16 søgeomkosninger også beyder, a analle af shoers forøges, er effeken å konkurrencen og dermed risen imidlerid ikke enydig. Nilsson undersøger også, hvad der sker, hvis der ikke er ale om en ermanen, men blo en midleridig redukion i søgeomkosningerne. I så fald finder Nilsson, a dee kun kan føre il lavere riser i dee seu Kommenarer il Nilssons model A forbrugerne er i sand il a afgøre, hvilken fase sille befinder sig i, er en mege afgørende forudsæning i denne model, og Nilssons inuiion bag denne fremgår af nedensående cia: Nilsson (999 s.: A crucial assumion is ha consumers mus be able o idenify he shif from collusion o comeiion. One way his could haen would be ha he consumers noice he demand, a he sore hey are shoing a, in he eriod of he deviaion. If he demand is higher or lower han in he revious eriod, hey know ha he nex eriod will be a unishmen eriod. Anoher way he informaion could be ransmied o he consumers could be via he shoers. Since he shoers always know he naure of he following eriod, hey can ransfer his knowledge o he res of he consumers. Jeg har i modsæning il Nilsson svær ved a foresille mig e marked, hvor forbrugerne ved a observere efersørgslen skulle være i sand il a gennemskue, hvor konkurrenceræge markede vil være i næse eriode. Dee er medvirkende il, a jeg ofaer Nilssons model som urealisisk, og jeg mener ikke, de er hensigsmæssig a anvende den il a forudsige rissammenligningers beydning for konkurrencen. Alligevel finder jeg dog, a flere af idéerne bag Nilssons model er relevane, og elemener derfra kan således anvendes i andre sammenhænge. De kunne eksemelvis være ineressan a berage, hvorledes en midleridig forøgelse i ransarensniveaue åvirker resulaerne i nogle af de øvrige modeller, som jeg gennemgår i dee kaiel. Dee ligger dog uden for rammerne af denne ogave, hvorfor de ikke vil blive gjor her. 3

17 .4. Schulz (00 Schulz (00 undersøger, hvorledes ransarens åvirker konkurrencen i en varian af Hoellings model, som også er kend under de oulære navn den lineære by. Denne endimensionelle by har en længde å, og forbrugerne er uniform fordel over byen således, a forbruger x er lacere i unke x [0; ]. Der er virksomheder, hvis omkosninger er normalisere il nul, og som er lacere i hver sin ende af byen i unkerne 0 og og derfor kaldes virksomhed 0 og virksomhed. Forbrugerne har ransoromkosninger, som siger roorional med afsanden il den virksomhed, de vælger a købe hos og svarer il for a ransorere sig gennem hele byen og ilbage. En forbruger, der er lokalisere i unk x, onår derfor nyen u 0 x ved a handle hos virksomhed 0 og nyen u ( ved a handle x hos virksomhed. Til forskel fra Hoellings model har Schulz ligesom eksemelvis Nilsson (999 valg a dele forbrugerne i o gruer, hvor andelen φ er de forbrugere, som Nilsson beegner shoers, og som alid er informere om risen hos begge virksomheder. Den reserende andel kender ikke risen, før de køber, og φ er således e udryk for, hvor ransaren markede er. Hver grue af forbrugere er uniform fordel over byen, og de har alle enhedsefersørgsel og kender begge virksomheders beliggenhed. De forbrugere, som ikke kender virksomhedernes riser, har raionelle forvenninger il dem og vælger derudfra, hvor de vil handle. Sille er inddel i sekvenser, hvor forbrugerne førs former deres forvenninger, dernæs sæer virksomhederne deres riser simulan, og andelen φ af forbrugerne bliver informere om disse. Sluelig vælger forbrugerne, hvor de vil handle, og ransakionerne finder sed..4.. Saisk ligevæg De forudsæes, a ransarensniveaue er så ilas høj, a alle forbrugerne køber, og der er således reel konkurrence mellem de o virksomheder. Schulz finder, a der er en unik Nashligevæg, og a Nash-ligevægsrisen er give ved N ( φ =, som er faldende, når φ siger. I φ den saiske ligevæg fører øge ransarens således il lavere riser, og inuiionen bag dee resula er, a øge ransarens øger efersørgselselasicieen, ide kun de informerede forbrugere odager, hvis en virksomhed sæer en uvene lav ris. Den eksra markedsandel, som en virksomhed kan onå ved a sæe en lavere ris, er således sørre, jo mere ransaren markede er. 4

18 .4.. Dynamisk ligevæg I e genage sil vil virksomhederne samarbejde om a age monoolrisen, hvis denne sraegi udgør en undersilserfek ligevæg. Dee gør sraegierne, såfrem den gevins, en virksomhed kan onå ved a afvige, ikke er sørre end de ilbagediskonerede ab, der som følge af afvigelsen osår i den eferfølgende sraffefase, hvor virksomhederne som udgangsunk anages a anvende Nash-sraffe. De uinformerede forbrugere har raionelle forvenninger, og de forvener derfor alid, a virksomhederne sæer samme ris, ide de efer lanen begge ager monoolrisen i samarbejdsfasen og Nash-ligevægsrisen i sraffefasen. De uinformerede forbrugere vil derfor alid handle hos den nærmese virksomhed, og virksomhederne vil derfor i alle erioder deles ligelig om denne grue forbrugere. De informerede forbrugere vil også være fordel ligelig mellem virksomhederne, hvis sille befinder sig i ligevæg. Hvis en virksomhed afviger fra samarbejdsfasen ved a sæe en lavere ris, er de imidlerid kun de informerede forbrugere, som odager dee, og de er således kun denne ye forbrugere, en virksomhed kan vinde fra den anden ved a afvige. Øge ransarens giver således virksomhederne e sørre inciamen il a afvige, men der er også en modsaree effek. De skyldes, a Nashligevægsrisen, som anvendes i sraffefasen og kendes fra den saiske ligevæg, som bekend er faldende i φ. Øge ransarens gør således sraffefasen hårdere, hvilke bevirker, a de er leere for virksomhederne a samarbejde om a age en høj ris. I denne model finder Schulz, a den førse af de o modsareede effeker dominerer, og a virksomhedernes mulighed for a samarbejde om monoolrisen er bedre, jo lavere ransarensniveaue er. Hvis de ikke er mulig for virksomhederne a samarbejde om monoolrisen, finder Schulz, a den ris, de har mulighed for a samarbejde om, er højere, deso lavere ransarensniveaue er. Schulz undersøger også, hvilken beydning de har, hvis virksomhederne anvender sok- og gulerods-sraffe i sede for Nash-sraffe, og han finder, a de ikke ændrer å modellens konklusioner. Ligeledes undersøger Schulz, hvilken beydning de har, hvis ransarensniveaue ikke blo ændres for forbrugerne, men også for roducenerne. Hvis der ages udgangsunk i, a ransarensniveaue er symmerisk, således a de alid er ens for forbrugere og roducener, viser de sig, a øge ransarens medfører faldende riser Kommenarer il Schulz' model Ligesom i Nilssons model bevirker øge ransarens i Schulz' model, a der osår o modsareede effeker. Virksomhederne onår en sørre en-eriode gevins ved a afvige fra en afal ris, men bliver il gengæld også åfør e sørre ab i den eferfølgende sraffefase. I Schulz' model dominerer den førse effek alid, og derfor fører øge ransarens il lavere riser. 5

19 Dee var ikke ilfælde i Nilssons model, og den grundlæggende årsag il dee er, a i Nilssons model var der i sraffefasen en sørre andel af forbrugerne, som var informerede om begge virksomheders riser, end der var i samarbejdsfasen. I Schulz' model er en lige sor andel af forbrugerne informerede i begge faser. I Schulz (00 findes en varian af Schulz (00, som jeg neo har gennemgåe. Her er virksomhedernes lacering endogenisere, således a de vælger a lacere sig å den lokalie i den lineære by, hvor de er mes rofiabel. Virksomhedernes lacering er her en måde a modellere å, hvor differenierede deres roduker er. Schulz finder, a virksomhederne vælger a ligge æere å hinanden, jo mere ransaren markede er, og de endelige resula bliver ligesom i Schulz (00, a øge ransarens fører il lavere riser for forbrugerne og mindre rofi il virksomhederne..4.3 Møllgaard og Overgaard (00 I Møllgaard og Overgaards model er der o virksomheder, som begge har omkosninger, der er normalisere il 0. Virksomhederne sæer i hver sil/eriode deres riser simulan, men kan uanse ransarensniveaue observere de hisoriske riser. Transarensniveaue for virksomhederne er således ligesom i Nilsson (999 og Schulz (00 8 konsan i denne model, og der ses derfor udelukkende å, hvad øge ransarens for forbrugerne beyder. Forbrugerne kender virksomhedernes riser, og rodukerne anages a være erfeke subsiuer. Hvorvid forbrugerne er i sand il a gennemskue, a rodukerne er erfeke subsiuer, afhænger af ransarensniveaue, og e sørre ransarensniveau får derfor forbrugerne il leere a skife mellem virksomhederne. Denne model analyserer derfor beydningen af kvaliesransarens. Den samlede markedsefersørgsel er give ved Q = q q = og er således uafhængig af ransarensniveaue. Hvorledes ransarensniveaue indvirker å forbrugernes valg, fremgår af efersørgslen af den enkele virksomheds roduker, som er give ved: qi = i ( i j i, j =, (.0 I ovensående efersørgselsfunkion er [0,[ udryk for ransarensen å markede, og hvis er 0, reduceres funkionen il q i = og virksomhederne udgør i så fald o lokale monooler. i Jo sørre er, deso mere følsom bliver efersørgslen over for risforskelle mellem virksomhederne, og hvis kommer ilsrækkelig æ å, vil markedsforholdene ilnærmelsesvis være Berrand-konkurrence. 6

20 .4.3. Saisk ligevæg Møllgaard og Overgaard finder, a i silles saiske Nash-ligevæg vil riser, mængder og rofi være give ved: N N N = = = (.0 N N N q = q = q = (.03 N N N π = π = π = (.04 ( N N N q π I de relevane ransarensinerval [0,[ er < 0, > 0, < 0 og i den saiske ligevæg vil øge ransarens derfor føre il sørre mængder sam lavere riser og rofi. Forklaringen å dee er, a den øgede ransarens bevirker, a forbrugerne leere skifer virksomhed, hvilke inensiverer konkurrencen Dynamisk ligevæg I e genage sil vil virksomhederne samarbejde om a age monoolrisen, hvis denne sraegi udgør en undersilserfek ligevæg. Dee gør sraegierne, såfrem den gevins, en virksomhed kan onå ved a afvige, ikke er sørre end de ilbagediskonerede ab, der som følge af afvigelsen osår i den eferfølgende sraffefase, hvor virksomhederne som udgangsunk anages a anvende Nash-sraffe. Da den samlede efersørgsel Q er uafhængig af ransarensniveaue, er monoolrisen de også, ide den findes ved a maksimere Q = (. Monoolrisen, som virksomhederne søger a samarbejde om a age under collusion, findes il a være lig C C =, hvilke giver hver virksomhed en rofi å π = 4. Hvis en virksomhed afviger fra a sæe den afale monoolris, finder Møllgaard og Overgaard, a den i erioden for afvigelsen vil kunne onå en rofi π D C, som er sørre end π = 4og sigende med ransarensniveaue. En-eriode-gevinsen ved a afvige er således lig π D - π C, og dee udryk bliver sørre, hvis ransarensen øges. Hvis en virksomhed i en eriode afviger fra a sæe den afale monoolris, vil den som sraf i alle eferfølgende erioder blo onå Nash-ligevægs-rofien π N, i sede for π C, og den vil således abe π C - π N i hver enkel af disse erioder. Dee ab bliver sørre, hvis øges efersom 8 Her ænkes å modellen, Schulz (00 anvender som udgangsunk. Senere berager Schulz en varian, hvor også ransarensen for virksomhederne ændres. 7

21 N π < 0. Hvis de anages, a virksomhederne har ideniske diskoneringsfakorer, som er lig δ, vil de være mulig for dem a samarbejde om a age monoolrisen såfrem: D C δ C N π π < ( π π δ I ovensående ligning angiver vensresiden en-eriode-gevinsen ved a afvige, mens højresiden angiver abe, som virksomheden i de følgende erioder bliver åfør, fordi sille befinder sig i en sraffefase. Tabe er ilbagediskonere il førse eriode, således a de er sammenlignelig med udrykke å vensresiden. Da δ δ for δ vil de, hvis blo virksomhedernes diskoneringsfakor δ er ilsrækkelig sor, være mulig for virksomhederne a oreholde e samarbejde. Præcis hvor høj de er nødvendig, a δ skal være, for a e samarbejde er mulig, vil afhænge af, men da såvel en-eriode-gevinsen som de eferfølgende ab bliver sørre, når øges, er der alså ale om o modsareede effeker og de er ikke umiddelbar gennemskuelig, hvilken af disse o effeker som har sørs beydning og hvilken effek øge ransarens al i al vil have. Dee har Møllgaard og Overgaard imidlerid udregne, og de finder, a de for forbrugerne oimale ransarensniveau, som beyder, a δ skal være æes mulig å, for a * virksomhederne kan oreholde e samarbejde om monoolrisen, er = (( Da 3 * er mellem 0 og, er øge ransarens ikke hverken enydig god eller dårlig for forbrugerne, men de afhænger derimod af, hvor høj ransarensniveaue er som udgangsunk. Dee resula gælder, hvis virksomhederne anages a anvende Nash-sraffe, men Møllgaard og Overgaard undersøger også, hvilken beydning de har, hvis virksomhederne i sede anages a anvende sok- og gulerodssraffe. De finder, a de har væsenlig beydning, fordi hvis virksomhederne anvender sok- og gulerodssraffe, fører øge ransarens enydig il lavere riser. Møllgaard og Overgaard diskuerer også, hvilke konsekvenser de har, hvis analle af virksomheder øges og finder, a jo flere virksomheder der er å markede, deso højere er de oimale ransarensniveau, og såfrem der er minds fem virksomheder, er e fuldkommen ransaren marked oimal. De skyldes, a jo flere virksomheder der er, jo relaiv mere øges gevinsen ved a afvige i forhold il den eferfølgende sraf Kommenarer il Møllgaard og Overgaards model Denne model så å effeken af kvaliesransarens i modsæning il Nilssons (999 og Schulz' (00, som modellerede risransarens, og denne model komlemenerer derfor disse. I modellen berages en siuaion, hvor rodukerne er ideniske, og forbrugerne bliver 8

22 omærksomme å de, når ransarensen øges. Modellen vil dog også kunne anvendes il a analysere visse andre siuaioner, hvilke eksemelvis vil være ilfælde, hvis forbrugerne bliver gjor omærksomme å, a o forskellige roduker i visse sammenhænge kan anvendes som subsiuer..5 Afrunding Jeg har nu berage re modeller, som analyserer, hvorledes øge ransarens il forbrugerne åvirker virksomhedernes mulighed for a føre en samordne raksis og derved holde e høj risniveau. Som vis var de i en dynamisk ligevæg forskellig fra model il model, hvorledes ransarens åvirkede virksomhedernes mulighed for a koordinere deres riser, mens alle modellerne vise, a i en saisk ligevæg fører øge ransarens il lavere riser. A øge ransarens for forbrugerne i en saisk ligevæg ikke nødvendigvis fører il lavere riser, vises imidlerid af Boone og Poers (00, som undersøger, hvorledes øge ransarens åvirker riser og mængder i ligevæg i en saisk Courno-Nash model. De viser, a mere ransarens øger efersørgslens elasicie, hvilke gør markede mere konkurrenceræge. Denne effek kalder de konkurrenceeffeken, og såfrem rodukerne er erfeke subsiuer, er dee den enese effek, som har beydning, og øge ransarens medfører i så fald lavere riser. Hvis forbrugerne anser rodukerne for il en vis grad a være komlemenære 9, øger ransarens imidlerid også efersørgslen, og denne effek, som medfører højere riser, beegnes efersørgselseffeken. Afhængig af de nærmere forudsæninger kan efersørgselseffeken dominere konkurrenceeffeken, og derfor er beydningen af øge ransarens for riser og velfærd i denne model ikke enydig, såfrem rodukerne il en vis grad er komlemenære. De bør bemærkes, a i modsæning il de re modeller, jeg neo har gennemgåe, analyserer Boone og Poers (00 ikke, hvorledes øge ransarens åvirker virksomhedernes muligheder for aci collusion. Efer i dee kaiel a have foreage en gennemgang af den eksiserende lieraur om ransarens vil jeg i kaiel 3, som nu følger, ræsenere min egen model for i kaiel 4 a sammensille den med modellerne af Nilsson (999, Schulz (00 sam Møllgaard og Overgaard (00 og konkludere å ogavens eoreiske del. 9 Dee svarer il a deres nyefunkion er sreng quasi-konkav. 9

23 3 Modellen I dee kaiel ræseneres min egen model og en række varianer heraf, der således kommer il a udgøre e sulemen il den eksiserende lieraur, som blev gennemgåe i kaiel. I modeller, som belyser, hvorledes ransarens åvirker konkurrencen og dermed risniveaue, er sille yisk odel i erioder og inden for hver eriode har virksomhederne en diskoneringsfakor δ. Sørrelsen af denne er afgørende for, om de er mulig for virksomhederne a oreholde kunsig høje riser for e give ransarensniveau. I mange ilfælde mener jeg, a dee er den korreke måde a modellere konkurrencesiuaionen å. Jeg mener imidlerid, der findes markeder, hvor de er e fakum, a virksomhederne il sadighed og uden omkosninger kan observere konkurrenernes riser. Analle af markeder, hvor dee er ilfælde, er vokse i ak med udviklingen i moderne informaionseknologi, herunder seciel inernee. Skal disse markeder analyseres, er de radiionelle modeller ikke anvendelige. Derfor vil jeg i dee kaiel ræsenere en model med uendelig idshorison, hvor virksomhederne ikke har nogen reakionsid, men umiddelbar kan reagere, hvis en konkurren skulle vælge a ændre sraegi. I modellen findes der en oeniel indræder sam e duool besående af eablerede virksomheder 0. Efersom duoole umiddelbar kan reagere å hinandens risændringer, ville de, hvis de var enerådende å markede, olag risfassæe som en monoolis. Inddrages den oenielle indræder i modellen, er dee imidlerid ikke ilfælde. Jeg finder derimod, a ransarensniveaue er afgørende for, hvorvid indræderen kommer ind og dermed om duoole kan dele hele markede mellem sig. Med en oeniel indræder i modellen er de således oimal for forbrugerne, hvis kun en del af markede er ransaren. Modellen belyser en mege secifik siuaion, og resulaerne er naurligvis mege afhængige af forudsæningerne. Derfor har jeg i sluningen af kaile lave nogle varianer af modellen, hvor jeg gør rede for, hvilke resulaer modellen ville have give under ændrede forudsæninger. 3. Seu På markede findes e duool besående af o ideniske, eablerede virksomheder. Derudover findes en oeniel indræder, som ønsker a gå ind å markede, såfrem de er rofiabel. Jeg 0 Jeg har valg a benye beegnelserne Eablere virksomhed og Indræder frem for Incumben og Enran, selvom disse engelske beegnelser indimellem ses benye i dansksroge lieraur. 0

24 anager, a alle virksomhederne har uendelige ressourcer og derfor ikke eksemelvis gennem en riskrig kan resses il a forlade markede i al fremid. Denne anagelse kan begrundes med, a hvis en virksomhed kan foreage rofiable inveseringer, vil den med velfungerende finansielle markeder også kunne finde kaial heril. Der er ale om en moden branche, hvor eknologien er kend, og alle kender hinandens omkosninger og ved, hvordan efersørgslen vil udvikle sig. Ingen af virksomhederne har kaaciesbegrænsninger. Desuden har de alle en idenisk omkosningssrukur. Omkosningerne ved a eablere sig å markede er imidlerid allerede beal af de eablerede virksomheder. Sørrelsen af deres sunk cos åvirker derfor ikke rodukionsbesluningerne og har således ikke beydning for modellens resulaer. Transarensniveaue [0,] er konsan over hele sille og observeres før silsar af alle sillere. Er = 0, kan markede siges a være hel uden ransarens, og den enkele forbruger har udelukkende mulighed for a handle hos en enkel virksomhed, ligesom hvis han overhovede ikke har kendskab il andre virksomheder. Hver enkel eablere virksomhed har således si ege lokale monool, hvor efersørgslen ikke åvirkes af de øvrige virksomheders riser. Er =, er markede fuldsændig ransaren. Dee ilfælde svarer il, a alle virksomhedernes varer er erfeke subsiuer, sam a forbrugerne ved dee og observerer alle riserne, før de vælger, hvor de køber varen. er i modellen eksogen give. Jeg modellerer således siuaionen, hvor en samfundslanlægger kan fassæe å de for forbrugerne oimale niveau. I virkeligheden vil man kunne foresille sig, a kan åvirkes af såvel de offenlige som af markedsdelagerne. Som e eksemel å dee kan ages medicinalmarkede for roduker, som ikke længere er aenerede. Her eksiserer der yisk en il flere mærkevarer sam en billigere koimedicin. Alle rodukerne indeholder de samme virksomme soffer og er dermed ud fra e lægefaglig synsunk ideniske. Forbrugerne å den ransarene del af markede er bevidse om dee og køber derfor alid de billigse roduk. De øvrige forbrugere kender ikke koimedicinen eller føler sig af den ene eller anden grund ikke ryg ved den. De kan fx skyldes, a de idligere har benye mærkevaren med e god resula. Andelen af forbrugere, som kun køber mærkevaren, kan såvel mærkevare- som koiroducenerne røve a ændre ved forskellige former for markedsføring. Eksemelvis er de se, a medicinalroducener har give sore rabaer il hosialer for å denne måde a vænne Denne beskrivelse er mege lig den, som ræseneres i Møllgaard og Overgaard (00 s.7

25 aienerne il a benye deres mærke. De håber således, a aienerne efer end hosialsohold efersørger deres roduker å aoekerne. De offenlige kan ligesom roducenerne åvirke ransarensen med reklame/informaionskamagner 3. Derudover har de offenlige imidlerid også mulighed for a åvirke ransarensniveaue med lovgivning. I dee ilfælde kunne man foresille sig, de offenlige valge a beslue, a rakiserende læger skulle ordinere de billigse roduk for derved a øge ransarensen. Virksomhederne har ingen reakionsid. De skyldes, a de er så hurige il a regisrere risændringer hos hinanden og derefer jusere riserne, a eriodelængden i rincie er uendelig æ å 0, og a diskoneringsfakoren δ for disse ulrakore erioder reel er lig. Denne anagelse bevirker, a virksomhederne il sadighed og med sikkerhed kender konkurrenernes sraegi og derfor findes der ingen blandede ligevæge i modellen, fordi dee kræver, a en siller illægger flere af de andre silleres valg en osiiv sandsynlighed. Som følge af konkurrencelovgivningen anages de, a ingen af virksomhederne har mulighed for a lave juridisk bindende afaler, der forliger dem il a sæe beseme riser, faslag ud fra de øvrige virksomheders handlinger. De har således ingen mulighed for a lave bindende afaler og kan derfor udelukkende benye sig af aci collusion 4. De eablerede virksomheder har som udgangsunk hverken mulighed for a give lum-sum ransfers eller a risdiffereniere mellem markedssegmenerne. I sluningen af dee kaiel har jeg imidlerid lave varianer af modellen, som giver virksomhederne mulighed for dee. 3.. Mikroøkonomisk fundamen Modellens mikroøkonomiske fundamen er basere å, a forbrugerne har følgende kvasilineære 5 nyefunkion: U = x x x (3.0 4 Der henvises il Berlingske Tidende(5/-00 for en nærmere omale af denne raksis. 3 Forbrugerråde, som i høj grad er søe af de offenlige, laver eksemelvis en del rissammenligninger og forøger dermed ransarensniveaue. 4 I virkelighedens verden er de ikke så klar afgrænse, hvilke konkurrencebegrænsende meoder virksomhederne kan age i anvendelse. A jeg i modellen har valg a anage, a kun aci collusion er mulig, kan forsvares med, a de ofe er lang sværere a dokumenere end exlici collusion. 5 En kvasilineær nyefunkion har formen u ( x, x = v( x x og afsejler, a nyen ændres lineær med forbruge af de ene gode, men ikke nødvendigvis lineær med forbruge af de ande gode. I (3.0 siger nyen ikke lineær med forbruge af gode x. Se ev. Mas-Colell e al (995 s. 45.

26 Forbrugernes nye af roduke er egenlig give ved andengradsfunkionen x-¼x. Forbrugerne har således e mæningsunk ved denne funkions ounk. Ledde -x viser, a forbrugerne får en disnye ved a bruge enge å a købe roduke, da disse enge ellers kunne være brug å alernaive forbrugsgoder. Jeg har valg a anage, a denne disnye siger lineær med den indkøbe mængde. Differenieres nyefunkionen(3.0 fås følgende førseordensbeingelse U x = x = 0 x = (3.0 Efersørgselsfunkionen for de samlede marked er således lig x =. Som de kan ses, er forbruge af x uafhængig af indkomsen; der er således ingen indkomseffek. A der ikke er nogen indkomseffek for de gode, hvor nyen ikke siger lineær med forbruge, er e almen gældende resula, når nyefunkionen er kvasilineær. Se ev. fodnoe 5. Forbrugerne, hvis anal er normalisere il, udgøres af o yer. Derfor er de samlede marked med en efersørgsel å x =, del i o segmener: É som er ransaren og é som ikke er. Dem vil jeg beskrive i de følgende o afsni. 3.. Den ransarene del Forbrugerne å denne del af markede ved, a roducenernes varer er ideniske. Varer fra de forskellige roducener indgår således å samme måde i deres nyefunkion. De kender desuden riserne hos alle roducenerne og køber roduke de billigse sed. Forbrugere af denne ye, som ikke har søgeomkosninger, omales som shoers flere seder i lierauren, eksemelvis hos Nilsson(999. Disse shoers udgør en andel å af de samlede anal forbrugere. Efersørgslen fra denne del af markede, som herefer kaldes for x, udgør derfor en ilsvarende andel af den samlede efersørgsel å x =, dvs. den er lig x = ( (3.03 Hele denne efersørgsel går il den virksomhed å markede med den lavese ris. Tager de o eablerede virksomheder samme lave ris, deles de ligelig om den ransarene del af markede. Indræderen derimod får ingen efersørgsel, hvis hun ager nøjagig samme ris som en af de eablerede virksomheder. 3

27 Dee er en diskuabel, men vigig forudsæning 6. Den kan forsvares med, a der skal en risforskel il, for a forbrugerne vil skife il markedes nye udbyder. Anagelsen bevirker, a aci collusion mellem indræderen og de eablerede virksomheder ikke er mulig, da hele de ransarene marked enen vil ilfalde en eablere virksomhed eller indræderen. I eorien vil de være mulig a konsruere en løsning, hvor indræderen og de eablerede virksomheder deler de ransarene marked ved å skif a forsyne de i mege kore inervaller. Denne mege urealisiske form for aci collusion vil jeg imidlerid anage, a virksomhederne ikke kan benye sig af, da de i e sådan ilfælde vil være nem for konkurrencemyndighederne a afsløre samarbejde Den ikke-ransarene del I modsæning il forbrugerne å den ransarene del af markede køber forbrugerne å den ikke ransarene del udelukkende hos en eablere virksomhed. A forbrugerne er odel i disse gruer kan der være flere forklaringer å. De kan fx skyldes, a en del af dem har adgang il inernee og kendskab il en rissammenligningshjemmeside. En anden mulig forklaring kunne være, a forbrugerne å den ikke-ransarene del af markede kun har kendskab il é rodukmærke, eller a én mærkevareroducen gennem kunsig rodukdiffereniering har overbevis forbrugerne om, a alle roduker ikke er af samme kvalie. Denne ikke-ransarene del af efersørgslen(- er fordel ligelig mellem de o eablerede virksomheder, således a de hver har en monoolmarkedsandel å ( af de samlede marked x = (. Hver eablere virksomhed har derfor e monoolmarked å x m = x x = ( ( (3.04 ( m Da jeg har anage, a de eablerede virksomheder ikke kan risdiffereniere mellem den ransarene og den ikke-ransarene del af markede, kan de være nødsage il a sænke risen il under monoolrisen, hvis de vil være konkurrencedygige å den ransarene del af markede. Hvor mege de er villige il a sænke risen for a øge omsæningen å den ransarene del af markede, vil jeg redegøre for i de følgende afsni. 6 Der henvises il modelvarian 5 i afsni for en analyse af, hvorledes en ændring af denne forudsæning influerer å resulaerne. 4

28 3. Virksomhedernes reakionsmønsre Jeg vil nu redegøre for de enkele virksomheders omkosninger og afsæningsmuligheder for derudfra a faslægge deres reakionsmønsre. 3.. Indræderen Indræderens omkosninger kan odeles i de 3 følgende kaegorier: Variable omkosninger. De variable omkosninger er konsane og lig de eablerede virksomheders. For a forenkle modellen har jeg valg a normalisere de variable omkosninger il 0 og oererer således med neoriser, dvs. riserne er frarukke enhedsomkosningerne. En ris å nul beyder således, a varen bliver solg il de variable rodukionsomkosninger. Denne forenkling har ingen beydning for modellens konklusioner. Fase omkosninger. For a forenkle modellen har jeg ikke medage denne melleming mellem variable omkosninger og sunk cos. Denne forenkling har ligesom normaliseringen af variable omkosninger ingen afgørende beydning for modellens konklusioner. Sunk cos Ved sunk cos forsås omkosninger forbunde med såvel fysisk som ikke-fysisk kaial, der ikke kan refunderes ved evenuel exi. Den samlede nuidsværdi af alle sunk cos kaldes C. Jeg anager, a indræderen, i de øjeblik hun går ind å markede, forliger sig il a beale alle sunk cos, da de er af cenral beydning for resulaerne, a disse er en udgif i forbindelse med a ræde ind å markede. c er beløbe, som skal beales hver eriode, hvis de samlede sunk cos C fordeles ligelig ud over alle erioder med diskoneringsfakoren δ, dvs. 3 δ C = δc δ c δ c... = c (3.05 δ Indræderen har udelukkende adgang il den ransarene del af markede. For a onå en omsæning skal indræderen således have markedes lavese ris. Har ingen andre markedsdelagere en ris så lav som indræderen, vil hun onå en markedsandel å hele de ransarene marked = (, som jeg fand i (3.03 og dermed en omsæning å x [ ( ] x = (3.06 5

29 Skal de være rofiabel for indræderen a gå ind å markede, skal omsæningen oversige omkosningerne. De må de derfor gælde, a [ ( ] > c c > 0 (3.07 Løsningerne il denne ulighed, hvor 0 c er 7 og ( 8c < ( ( 8c > ( Den øverse ligning(3.08 viser, hvor høj indræderen har mulighed for a sæe risen uden a få underskud. Denne ris er højere end den rofimaksimerende ris 8 = ½, og efersom indræderen ikke har sraegiske fordele ved a forhøje risen, er de ikke relevan a forholde sig il denne begrænsning. Den nederse løsning(3.09 er derimod relevan, da den viser, hvor høj mindserisen skal være, for a de ikke er absgivende a gå ind å markede. Ved redukion af denne fås > (3.0 c 4, 0 c Indræderens mindseris for a ville gå ind å markede, såfrem denne gør hende i sand il a erobre hele de ransarene marked, er således funde, og den kaldes herefer c e 4 = ( De eablerede virksomheder De eablerede virksomheders omkosninger anages a være ideniske med indræderens, dvs. de fase og variable omkosninger er nul, mens sunk cos er lig C. Deres sunk cos er imidlerid beal for længs og har således ingen indflydelse å rodukionsbesluningerne. Indræderens sunk cos C er således e udryk for de enry barrierer, hun har il den ransarene del af markede. Dee semmer overens med den definiion å enry barrierer, Sigler lancerede og som 7 A c er osiiv skyldes, a omkosningerne ikke kan være negaive. Da udrykke under kvadrarodsegne skal være osiiv, må de desuden gælde a ( 8 c / c.er c sørre end /, vil indræderen aldrig gå ind å markede, da de under ingen omsændigheder vil være mulig for ham a onå en omsæning å mere end / r. eriode. 8 Den rofimaksimerende ris = ½ findes ved a maksimere udrykke c 6

30 lyder omkosninger ved a roducere ehver ouu, som en virksomhed har ved a gå ind å markede en omkosning eablerede virksomheder ikke har 9. Anagelsen om, a virksomhederne ikke har nogen reakionsid, bevirker, a de eablerede virksomheder alid vil age monoolrisen, hvis de er alene å markede. Dee skyldes for de førse, a de ikke kan beale sig for en af de eablerede virksomheder a sænke risen, da den anden i så fald øjeblikkelig vil sænke den ilsvarende. For de ande har risen ingen signalværdi, da alle virksomheder kender hinandens omkosningssrukur og markedes efersørgsel. Efersom sille skal være undersilserfek, åvirkes sandsynligheden for, a indræderen går ind å markede, således ikke af de eableredes virksomheders re enry ris, fordi indræderen ved, a deres os enry ris ikke afhænger heraf. Vælger indræderen a gå ind å markede, har en eablere virksomhed o muligheder: Enen a forsæe med a age monoolrisen og forsyne si monoolmarked eller a sæe en ris, som er lavere end indræderens og dermed erobre den ransarene del af markede. Jeg vil nu undersøge, hvor sor rofi en eablere virksomhed vil få i hver af de o ilfælde og dermed, hvor lang den er villig il a gå ned i ris for a erobre den ransarene del af markede. Afskriver en eablere virksomhed den ransarene del af markede, findes den oimale ris ved a rofimaksimere å monoolmarkede, som kendes fra ligning (3.04 og er give ved x m = (- (-. Denne monoolris kaldes herefer m og den vil jeg nu finde. Profimaksimeringsrobleme er: max [ ] ( ( (3. Heraf fås følgende førseordensbeingelse: ( = = = ( 0 ( ( 0 m (3.3 Vælger en eablere virksomhed a rofimaksimere å hjemmemarkede og dermed age monoolrisen m =, er rofien herfra Π m = ( ( m m Π m = (3.4 4 Hvis en eablere virksomhed sæer monoolrisen m, og de ikke er markedes lavese ris, forsyner hun kun si monoolmarked. Ved a underbyde de andre og sæe markedes lavese 9 Sigler(968, s.67 7

31 ris, vil hun derfor kunne få en forøge markedsandel å hele de ransarene marked x = (, som kendes fra ligning (3.03. Ved a gøre dee vil hun således onå en samle markedsandel å x x m = ( ( ( = ( ( Hun vil dermed få en samle rofi å Π = ( ( (3.5 (3.6 For a de skal kunne beale sig a nedsæe risen og dermed erobre de ransarene marked, skal den samlede rofi oversige den, hun kan onå å hjemmemarkede ved a sæe m =. De skal således gælde a Π > Π m ( ( > > 0 ( ( Løsningen il denne ulighed, som også er illusrere i figur 3.A., er 0 : og < (3.8 ( > (3.9 ( Kun den nederse del af løsningen er relevan, for da der er fuldkommen informaion i modellen, har de eablerede virksomheder ingen sraegiske moiver il a hæve, og som de fremgår af figur 3.A., vil de aldrig vil være rofiabel a hæve il mere end, som maksimerer Figur 3.A. Illusraion af løsningen il ligningen Π Π = = 0, som viser forskellen i m 4( rofi ved a rofimaksimere å hjemmemarkede(π m og indage den ransarene del af markede(π. Π. Π Π m 0 0,5 8

32 Prisen, som gør, a en eablere virksomhed neo får dække abe fra si monoolmarked, såfrem denne ris gør hende i sand il a være alene å den ransarene del af markede, er således (3.0 ( 3.3 Modellens Nash-ligevæge Jeg vil nu vha. baglæns indukion vise, a modellen har o Nash-ligevæge - én, hvor indræderen kommer ind å markede og én, hvor hun ikke gør. I sidse afsni fand jeg: c e 4 = fra udregning (3. som angiver indræderens mindseris for a ville gå ind å markede, såfrem denne gør hende i sand il a erobre hele de ransarene marked. ( = fra udregning (3.0 som angiver, hvor lang ned i ris en eablere virksomhed er villig il a gå for a erobre den ransarene del af markede. Når en eablere virksomhed sænker risen il under monoolrisen, falder rofien å hjemmemarkede. angiver ræcis, hvor lang ned i ris hun kan gå, uden a dee ab fra hjemmemarkede oversiger den gevins, hun onår ved a komme ind å den ransarene del af markede. Figur 3.B. Illusrerer ( = og c e = for de re c-værdier /75, /5 og /5. 4 Kun hvis < e vil indræderen vælge a gå ind å markede. P 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,5 0, 0,5 0, 0,05 0 = ( c =, c = / , 0, 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 e 4 4 c =, c = / 5 e 4 c =, c = / 5 e 0 Udregninger fremgår af aendiks A 9

33 Vælger indræderen a gå ind å markede, vil de eablerede virksomheder underbyde hende, såfrem hun ager en højere ris end markede, hvis vi befinder os i: e <.Værdien af. Dee ved indræderen, og hun vil således kun gå ind å og e afgør derfor, hvilken af de følgende o ligevæge Er e < vil indræderen gå ind å markede og sæe risen. Ved a sæe denne ris onås en rofi, som å lang sig vil oversige hendes sunk cos. Prisen lav, a de ikke er rofiabel for de eablerede virksomheder a underbyde hende. Forbrugerne å den ransarene del af markede kommer således il a beale er lige ræcis så og forbrugerne å den ikke-ransarene del af markede kommer il a beale m =. Er e vil indræderen ikke gå ind å markede. De eablerede virksomheders re enry ris har ingen signalværdi. I denne ligevæg vil de derfor dele markede mellem sig ved begge a age monoolrisen m =, som alle forbrugere dermed kommer il a beale. De er af afgørende beydning, a de for de eablerede virksomheder er oimal a sænke risen, hvis de skulle blive udsa for konkurrence, da dee gør ligevægen undersilserfek. De eablerede virksomheder ager alså monoolrisen = i begge Nash-ligevæge. Forbrugerne å den ikke-ransarene del af markede kommer således i alle ilfælde il a beale =. Forbrugerne å den ransarene del skal imidlerid kun beale, såfrem indræderen går ind å markede. De er således enydig beds for forbrugerne, a indræderen kommer ind å markede. Jeg vil nu udregne, hvornår de. < og dermed for hvilke værdier af c og, hun gør e c e < < < c ( c c < 0 (3. ( 4 ( Løsningen il denne ulighed er afbilde i figur 3.C. og give ved: c c 3c 4 > < c c 3c 4, 0 3 c (3. 30

34 Figur 3.C. Linierne, som er illusrere i figuren herunder, viser hvornår e =. De er give ved ligningerne = c c 3c og 4 = c c 3c. Areale som afgrænses af de o linier og.aksen 4 indeholder de kombinaioner af c og, for hvilke de gælder, a kommer ind å markede. < og indræderen dermed e 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0, 0, 0 e < 0 0,0 0,04 0,06 0,08 0, c e > Enry cos gør de logisk nok gør sværere for indræderen a komme ind å markede. De fremgår af figur 3.C.. Her er ransarensinervalle, hvor ind å markede, mindre, jo sørre c er. Hvis c > 3 < og indræderen dermed vil gå e, er e sørre end uanse hvad ransarensniveaue er, og indræderen vil derfor under ingen omsændigheder gå ind å markede. Når indræderen ikke kommer ind å markede, vil alle forbrugere som vis skulle beale monoolrisen, og i denne sammenhæng er de underordne, hvilke værdier af c og, som er besemmende for, a hun ikke kommer ind. Når indræderen kommer ind å markede, vil forbrugerne onå en eksra nye, som er give ved u( = ( (3.3 ( ( Ovensående nyefunkion siger af o grunde i ak med ransarensniveaue. For de førse vil flere forbrugere købe il indræderens lave ris, jo sørre de ransarene marked er. For de 3 er løsning il ligningen c 3c 4 = 0 Se aendiks B for udregning af denne nyefunkion. 3

35 ande er risen indræderen ager, som idligere vis give ved = (, der er en faldende funkion af. Figur 3.D. og 3.E. Den eksra nye, forbrugerne onår, hvis indræderen vælger a gå ind å markede, er illusrere i figur 3.D. Indræderen vil imidlerid kun gå ind å markede, hvis vi befinder os i e besem ransarensinerval. Er c eksemelvis lig /5, vil indræderen gå ind å markede i inervalle [0,9;0,548] og den eksra nye forbrugerne onår i forhold il a beale monoolrisen, vil være, som grafen i figur 3.E illusrerer. 3.D. 3.E. 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 u( = ( ( ( 0,7 0,6 0,5 u 0,4 0,3 0, 0, 0 0 0, 0, 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 u 0,4 0,3 0, 0, 0 0 0, 0,4 0,6 0,8 De mes gunsige ransarensniveau for forbrugerne, er derfor de højes mulige, hvor indræderen vælger a gå ind å markede, og de er give ved ligningen 3 = c c 3c 4 (3.4 De skal bemærkes, a blo en marginal forøgelse af ransarensen fra dee oimale niveau, vil føre il, a indræderen ikke kommer ind å markede, og dermed a alle forbrugere kommer il a beale monoolrisen. 3.4 Modellens konklusioner Modellen viser, a når o ens eablerede virksomheder er alene å markede og kan reagere øjeblikkelig å hinandens handlinger, vil de samarbejde om a age monoolrisen. Hvis indræderen går ind å markede, vil forbrugerne å den ransarene del slie med a beale en lavere ris. Lavere enry cos, som logisk nok leer adgangen il markede, er derfor i forbrugernes ineresse. 3 Denne ligning fand jeg i (3.. Grafisk svarer denne løsning il den øverse af de linier, som figur 3.C. besår af. 3

36 Ud over enry cos er ransarensniveaue afgørende for, om indræderen vælger a gå ind å markede. Efersom indræderen kun har adgang il den ransarene del af markede, finder jeg ikke overraskende, a en vis grad af ransarens er en forudsæning for, a hun vil vælge a gå ind å markede. Mere bemærkelsesværdig er de, a indræderen også vil vælge a holde sig ude af markede, hvis ransarensniveaue er for høj. Grunden il dee er, a hvis de ransarene marked bliver sørre, bliver de eablerede virksomheders monoolmarkeder ilsvarende mindre. De vil derfor i højere grad være villige il a sænke risen for a sikre sig den ransarene del af markede. Dermed bliver konkurrencen så særk, a den ilbagediskonerede rofi, indræderen kan onå ved a gå ind å markede, ikke er ilsrækkelig sor il a dække hendes sunk cos De kan fasslås, a den konkurrencemæssige effek af e øge ransarensniveau ikke er enydig. De enese, som kan forbedre konkurrencen, er, a indræderen går ind å markede, og hvis hun vælger a blive ude, kan de være som følge af såvel for lille som for sor ransarens. De skal i øvrig bemærkes, a de er mege svær a sæe ransarensen å de for forbrugerne oimale niveau. Fordi øges ransarensen blo marginal herfra, vil de skulle beale monoolrisen. 3.5 Varianer af modellen Enkele af forudsæningerne er naurligvis mege afgørende for modellens resulaer. Jeg vil derfor nu redegøre for, hvilke resulaer som onås, hvis nogle af de cenrale anagelser ændres og der derved osår varianer af modellen. Modellen, jeg neo har gennemgåe, refereres fremover il som grundmodellen. Valge af denne som grundmodel skyldes, a dens resulaer eoreisk se var mes ineressane. Flere af de modelvarianer, som nu ræseneres, har inuiiv indlysende resulaer, men de kan være minds lige så relevane som grundmodellen udfra en anvendelsesorienere beragning. Under gennemgang af de enkele modelvarianer, anager jeg som udgangsunk, a alle andre anagelser end den, som sår nævn i de enkele unks overskrif, er bibehold fra grundmodellen Varian - Prisdiffereniaion mellem markederne er mulig Kan de eablerede virksomheder risdiffereniere, åvirker deres besluninger å e marked ikke de andre markeder og de vil de under alle omsændigheder age monoolrisen å hver deres monoolmarked. 33

37 Hvis indræderen vælger a gå ind å markede, vil der oså Berrand-konkurrence å den ransarene del af markede 4. Prisen å denne del af markede vil derfor falde il de variable omkosninger, som i modellen var normalisere il nul. Dee ved indræderen, og hun vil derfor kun gå ind å markede, såfrem hun ikke har andre omkosninger end de variable, dvs. hvis c er lig nul. Er c lig nul, er de oimal for forbrugerne, a ransarensniveaue er så høj som mulig i denne modelvarian. Er c sørre end nul, vil indræderen aldrig gå ind å markede, og risen vil være m = for alle forbrugere uanse ransarensniveau Varian - Mere end én oeniel indræder Hvorledes analle af oenielle indrædere åvirker risen, afhænger af hvor sor grad af konkurrence, der vil oså, hvis flere indrædere vælger a gå ind å markede, hvilke igen afhænger af anagelser om markedsforhold. E ar olage og enkle anagelser vil her være, a der ikke er nogen form for konkurrencelovgivning, der åvirker risfassæelsen og a hvis flere indrædere ager samme ris, som samidig er markedes lavese, deles den ransarene del af markede ligelig mellem dem. Resulae vil i så fald blive, a risen ikke åvirkes af analle af indrædere. De skyldes, a uanse hvor mange indrædere, som vælger a gå ind å markede, vil de samarbejde om a age risen markede., der lige neo holder de eablerede virksomheder ude af den ransarene del af er som bekend den samme ris, som indræderen ager i grundmodellen, hvis hun går ind å markede. A der er flere oenielle indrædere, beyder derfor ine for forbrugerne. Prisen å begge segmener af markede vil være uændre i forhold il grundmodellen. En enkel undagelse er der dog fra dee resula. Hvis der er uendelig mange indrædere og ingen enry cos, vil der oså fuldkommen konkurrence å den ransarene del af markede. Dermed bliver risen og således også rofien konkurrere ned il nul å denne del af markede, som derfor, se fra forbrugernes synsunk, bør være så sor som mulig. En siuaion mege lig denne vil eksemelvis kunne oså for roduker og serviceydelser, som sælges via inernee, ide sunk cos i forbindelse med osar af en nebuik er relaiv små 5. Her ænker jeg rimær å konkurrence bland deailforhandlere. I roducenledde vil en sådan 4 Jeg forudsæer, a de ikke mulig for virksomhederne a dele markede ved skifevis a have den lavese ris i en korere eriode og dermed a en kooeraiv løsning mellem indræder og de eablerede virksomheder ikke er onåelig. 5 I eorien skal c = 0, for a siuaionen osår. I virkelighedens mere komlekse verden vil c imidlerid blo skulle være æ å 0. 34

38 siuaion sjældnere oså, ide der yisk er sørre sunk cos i forbindelse med osar af en rodukion Varian 3 - Analle af eablerede virksomheder øges Jeg vil nu undersøge, hvilken beydning de har, a analle af eablerede virksomheder øges under forudsæning af, a den ikke-ransarene del af markede forsa er fordel ligelig mellem de n eablerede virksomheder, således a de hver har e monoolmarked å (-(/n. Så længe analle af eablerede virksomheder ikke øges uendelig, er aci collusion mellem dem sadig mulig uanse ransarensniveau. Ligesom i grundmodellen vil deres ris derfor alid være =. m Hver af de eablerede virksomheder har i denne varian e mindre monoolmarked, hvilke gør, a de er mere villige il a sænke risen for a erobre den ransarene del af markede. n Funkionen ( n = angiver, hvor lang de er villige il a sænke risen for a 4( n onå dee. Jeg har i aendiks C udled denne og vis, a den er en faldende funkion af analle af eablerede virksomheder. Indræderen skal således sæe en lavere ris for a komme ind å markede, deso flere eablerede virksomheder der er i modellen. Ligeledes indskrænkes inervalle [, ], hvor de vil være rofiabel for hende a gå ind å markede. For hver eksra eablere virksomhed modelvarianen har, er sørre og mindre 6. I de ilfælde hvor indræderen kommer ind kommer ind å markede, vil hun, resse af de lavere niveau, sæe en mindre ris end i grundmodellen. Ligesom i grundmodellen er mere ransarens hverken enydig god eller dårlig, men de oimale niveau er mindre i denne varian. Hvorvid forbrugeren er bedre eller dårligere sille som følge af, a der er flere eablerede virksomheder, er heller ikke enydig, men afhænger hel af ransarensniveaue. E fald i analle af eablerede virksomheder il én vil have den modsae effek af den, som er beskreve under dee unk Varian 4 - Lum-sum overførsler mulige Er lum-sum overførsler mulige, vil forbrugerne alid skulle beale monoolrisen m = uanse sørrelsen af c og. I de ilfælde hvor indræderen i grundmodellen kommer ind å markede, vil hun her modage en lum-sum ransfer fra de eablerede virksomheder som 6 Dee forudsæer naurligvis, a der findes e ransarensniveau, hvor indræderen vil vælge a gå ind å markede, og a inervalle dermed eksiserer. 35

39 bealing for a holde sig ude. På denne måde sarer virksomhederne ikke blo hinanden for konkurrence, men også for de dødvægsab, som indræderens sunk cos ellers er. Alle virksomhederne er således bedre sille end i grundmodellen. Hvilken virksomhed som rofierer mes ved, a lum-sum overførsler er mulige, afhænger af de enkele virksomheders forhandlingssyrke. Er lum-sum overførsler mulige, er ransarensniveaue uden beydning for forbrugerne, men de har sammen med sørrelsen af c beydning for, hvorvid de eablerede virksomheder skal beale indræderen en lum-sum overførsel, og hvor sor den i give fald skal være. En konkurrencebegrænsende afale som beskreve i denne modelvarian er selvfølgelig ulovlig, og derfor har jeg i grundmodellen anage, a lum-sum overførsler ikke er mulige. Er der ligesom i modelvarian flere oenielle indrædere, er de ikke nødvendigvis rofiabel for de eablerede virksomheder a beale for, a de alle skal holde sig ude af markede. Er der så mange, a dee ikke er rofiabel, har de ingen beydning for forbrugerne, a lum-sum overførsler er mulige Varian 5 - Indræderen kan medvirke il aci collusion I grundmodellen anog jeg, a indræderen ikke ville onå nogen omsæning ved a age samme ris som en eablere virksomhed. Dee udelukkede indræderen fra a medvirke il aci collusion. Bliver omsæningen å den ransarene del af markede imidlerid del ligelig mellem alle de virksomheder, som har samme ris, åbnes mulighed for aci collusion, som involverer indræderen. Indræderen vil være ineressere i aci collusion, hvis hun å denne måde onår en højere omsæning, end hun gør ved a sæe risen og dermed forsyne hele den ransarene del af markede. Ved aci collusion med de eablerede virksomheder sælger hun il risen m = og forsyner /3 af de ransarene marked, dvs. omsæningen er (/3* m. Ved a sæe risen, som jeg udregnede i ligning (3.0, vil hun forsyne hele de ransarene marked og onå en omsæning å (. Skal de være mere rofiabel for indræderen a benye sig af aci collusion, end de er a underbyde de eablerede virksomheder, må de således gælde, a: ( m > > > 3 6 ( ( 6 > 9 > > ( 9 7 (3.5 36

40 Er > /7, vil forbrugerne således skulle beale monoolrisen, efersom indræderen vil delage i aci collusion, hvis hun kommer ind å markede. Indræderen vil gå ind å markede, hvis omsæningen r. eriode ved a delage i aci collusion er sørre end c, dvs. hvis ( m > c > 6c (3.6 3 I nogle ilfælde hvor er høj og indræderen ville have hold sig ude af markede i grundmodellen, vælger hun i denne varian a gå ind å markede for a delage i aci collusion. Dee har ingen beydning for forbrugerne, men giver samfundsmæssig se e sørre dødvægsab i form af indræderens sunk cos. Er < /7, vil de være uden beydning, a indræderen har mulighed for a delage i aci collusion, da de som vis i så fald bedre kan beale sig for hende a underbyde de eablerede virksomheder. Er < /7, vil resulaerne derfor være ræcis som i grundmodellen. A der åbnes mulighed for, a indræderen kan delage i aci collusion, ændrer således ikke afgørende å modellens konklusioner. I denne varian vil de oimale ransarensniveau i nogle ilfælde være lavere end i grundmodellen, fordi indræderen vælger a delage i aci collusion, hvis > / Varian 6 - Ingen indræder Udelades indræderen fra modellen, mens alle øvrige forudsæninger er uændrede, vil de eablerede virksomheder samarbejde om a age monoolrisen, uanse hvad ransarensniveaue er Varian 7 - Ingen indræder og en ujævn fordeling af markedsandele Hvis man udover a udelade indræderen fra modellen, også ændrer å forudsæningen om, a den ikke-ransarene del af markede er fordel ligelig mellem de eablerede virksomheder, kan der imidlerid onås resulaer, som er mege lig grundmodellens. Dee vil jeg nu vise: Siuaionen er alså den, a der er en sor (S og en lille eablere roducen (L, og de roducerer hver deres rodukmærke. På den ikke-ransarene del af markede køber /n hos L, og den n reserende andel ( køber hos S. På den ransarene del af markede køber alle hos den n billigse roducen, og er roducenernes ris ens, deler de omsæningen. Virksomhedernes siuaion kan derfor beskrives således: 37

41 Den lille virksomhed (L L kan vælge mellem o mulige sraegier: A samarbejde eller a røve a underbyde S. Vælger L a samarbejde med S om a age monoolrisen og dermed dele markede, onår hun en markedsandel å ( / n ( ( (. Vælger L a age en ris, der er så lav, a S ikke underbyder hende, vil hun forsyne hele de ransarene marked og således onå en samle markedsandel å ( / n (. Ved a underbyde S onår L derfor en forøge relaiv markedsandel å (/ n( λ L =. (/ n( (/ ( Efersom enhedsomkosningerne er normalisere il nul, er rofien lig omsæningen. L vil derfor være villig il foreage en relaiv risnedsæelse i forhold il monoolrisen å o il / λ L, hvis de gør hende i sand il a erobre hele de ransarene marked Den sore virksomhed (S S forsyner en sørre andel af den ikke-ransarene del af markede end L. A sænke risen i forhold il monoolrisen åfører derfor S e sørre ab fra denne del af markede, end de åfører L a sænke risen ilsvarende. På den ransarene del af markede vil den gevins, de hver især kan onå ved a sænke risen, imidlerid være ens. Hvis de ikke er rofiabel for L a bryde ud af e samarbejde, vil de således heller ikke være de for S. De kan derfor konkluderes, a S vil være ineressere i e samarbejde, hvis L er. Hvis L har valg ikke a samarbejde, øges inciamene hos S il a sæe markedes lavese ris, fordi hun i så fald vil erobre hele den ransarene del af markede derved. Hvis L ikke samarbejder, vil S ved a age monoolrisen således udelukkende forsyne si ege monoolmarked, hvilke giver en markedsandel å ( n / n(. Vælger S i sede a underbyde L, vil hun kunne erobre de ransarene marked, hvilke giver en markedsandel å (( n / n(. Ved a underbyde L onår S derfor en forøge relaiv markedsandel å λ S (( n / n( = (( n / n(. Er L s sraegi ikke a samarbejde, vil S for a underbyde L og dermed erobre den ransarene del af markede, være villig il a foreage en relaiv risnedsæelse i forhold il monoolrisen å o il / λ. S 38

42 Modelvarianens Nash-ligevæge Modelvarianen har o ligevæge: Én, hvor virksomhederne samarbejder om a age monoolrisen og dermed deler den ransarene del af markede og én, hvor L underbyder S for derved a onå hele den ransarene del af markede. Disse vil jeg nu finde ved brug af baglæns indukion. Er L s sraegi a erobre hele den ransarene del af markede, ved hun, a de kun vil lykkes, hvis hun foreager en relaiv risnedsæelse å / λ. Er risnedsæelsen mindre, vil S sæe en lavere ris. De er imidlerid kun rofiabel for L a vælge denne sraegi, hvis hun kan udføre den uden a foreage en relaiv risnedsæelse, som er sørre end / λ. L s sraegi vil derfor være a sæe en ris, der er så lav, a hun erobrer hele den ransarene del af markede, hvis: / λ > / λ λ > λ L S S L L S (/ n( (/ n( (/ ( (( n / n( > (( n / n( ( n ( (/ ( n ( n ( (/ ( n ( n ( n > ( n ( n > ( n ( ( n ( (/ n ( (/ n n > ( n ( / > ( (/ n ( n ( ( n ( > ( n n 3 > (n 3 n 3 < *, n 3 n 3 Er < *, vil L s sraegi således være a sæe en ris, der er ræcis så lav, a de ikke vil være rofiabel for S a underbyde hende, og S vil derfor age monoolrisen. Jo sørre de ransarene marked er, deso længere ned i ris vil S være villig il a gå for a erobre de. Inden for denne ligevæg falder risen, som L ager derfor, når ransarensen siger. Er > *, vil L s sraegi være a samarbejde. Da S som vis vil være ineressere i e samarbejde, såfrem L er, beyder e ransarensniveau sørre end * således, a vi ender i en ligevæg, hvor virksomhederne samarbejder om a age monoolrisen. Dee er en undersilserfek ligevæg, ide begge virksomheder ved, a såfrem de skulle vælge a sænke 39

43 risen il e øjensynlig mere rofiabel niveau, vil de fremkalde en reakion hos den anden virksomhed, som gør, a virksomheden vil få en mindre rofi. Resulae i denne modelvarian bliver som vis ligesom i grundmodellen, a forbrugerne bliver bedre sille, når ransarensen siger, indil vi når de oimale ransarensniveau *. Øges ransarensen blo marginal fra dee niveau, vil begge virksomheder age monoolrisen Varian 8 - Tilasse markede for mobilelefoni Her ræseneres en modelvarian, der er ilasse markede for mobilelefoni, som i kaiel 7 vil blive anvend il en analyse af dee marked. I denne varian gælder de derfor a: De eablerede virksomheder kan som i varian risdiffereniere mellem markederne. Som i varian er der uendelig mange oenielle indrædere og enry cos er lig nul. Som i varian 3, er der mere end eablerede virksomheder. Denne modelvarian er mege simel fordi, a de eablerede virksomheder kan risdiffereniere mellem markederne beyder, a de alid vil age monoolrisen å den ikke ransarene del af markede. På den ransarene del af markede bevirker de uendelige anal indrædere, som har free enry a risen bliver konkurrere ned il marginalomkosningerne, der som bekend er konsane. I denne model åvirkes riserne hos de enkele selskaber ikke af en ransarensforøgelse, men en højere grad af ransarens bevirker, a selskaberne å den ransarene del af markede øger deres markedsandele. Så selvom riserne ikke åvirkes, vil flere forbrugere få billigere elefoni, når ransarensen øges. 3.6 Afrunding De vil sandsynligvis være mulig a lave endnu flere varianer af modellen, som å visse markeder kan være bedre egnede il analyse, end de der her blev ræsenere. De er uklar, hvor høj grad af emirisk relevans de enkele modelvarianer har, men de vil kailerne 5-8, som udgør ogavens emiriske del, forhåbenlig kunne give e fingereg om. 40

44 4 Osummering af eori og delkonklusion Jeg vil i dee afsni kor osummere og drage aralleller mellem de vigigse modeller fra kaiel og 3. Dee gøres med henblik å a give e overblik over de eoreiske fundamen, inden jeg i næse kaiel åbegynder ogavens emiriske del. I kaiel, som var en gennemgang af den eksiserende lieraur, redegjorde jeg for, a der bland økonomer generel er enighed om, a øge ransarens å virksomhedssiden kan resulere i en begrænsning af konkurrencen, ide ransarensen bevirker, a de er nemmere for virksomhederne a samarbejde om a holde e høj risniveau. Hvorvid øge ransarens å forbrugersiden også kan gøre de leere for virksomhederne a samarbejde om a holde e høj risniveau, er mere uklar. Jeg gennemgik re modeller, der alle fokuserer å denne roblemsilling, men som har forskellige konklusioner. Schulz (00 fand, a øge ransarens å forbrugersiden enydig åvirkede konkurrencen i en gunsig rening, mens de i modellerne af Nilsson (999 sam Møllgaard og Overgaard (00 afhænger af de nærmere omsændigheder, hvorvid ransarens gavner konkurrencen. Jeg vil nu oridse hvilke fakorer, som i hver af de o sidsnævne modeller er udslagsgivende for, hvordan øge ransarens å forbrugersiden åvirker konkurrencesiuaionen:. Midleridig forøgelse af ransarensniveaue Nilsson (999 finder, a såfrem forøgelsen i ransarensniveaue ikke er ermanen, kan de udelukkende føre il en skære konkurrence. Inuiionen bag dee resula er, a hvis ransarensen kun øges i én eriode, vil de kun forøge én-eriode gevinsen ved a afvige, men ikke åvirke den eferfølgende sraffefase. De samme resula vil gøre sig gældende, hvis den midleridige forøgelse af ransarensniveaue srækker sig over flere erioder, hvilke Folk Teoreme, som blev omal i afsni., kan anvendes il a vise.. Analle af virksomheder I Møllgaard og Overgaards (00 model er øge ransarens enydig god for konkurrencen, hvis analle af virksomheder i modellen er sørre end 5. A collusion er vanskeligere, deso flere virksomheder der er å markede, er logisk og desuden e velkend indusriøkonomisk resula, som især Selen (973 er kend for a have fremfør. 3. Er sille genage I begge modeller er de forudsa, a sille genages uendelig, hvis ransarens skal kunne hæmme konkurrencen. I den saiske ligevæg fører øge ransarens enydig il lavere 4

45 riser, hvilke er logisk, ide en virksomhed ikke kan sraffes i de kommende erioder, hvis den afviger fra a sæe en afal ris. 4. Lav grad af ransarens som udgangsunk I Møllgaard og Overgaards (00 model findes der e oimal ransarensniveau, som er sørre end nul. Hvis graden af ransarens som udgangsunk er lav, vil øge ransarens derfor føre il en højere grad af konkurrence. Dee resula er inuiiv indlysende, ide markede vil beså af en række lokale monooler, hvis ransarensniveaue er nul, og derfor kan konkurrencen kun blive inensivere, hvis ransarensen øges. 5. Afsraffelsesmeoder Hvis virksomhederne anages a anvende sok- og gulerodssraffe, beyder de i Møllgaard og Overgaards (00 model, a mere ransarens enydig er god for konkurrencen. Dee er dog ikke ilfælde i Nilssons (999 model. De fire førsnævne fakorer er alle inuiiv velfunderede, og de må derfor forvenes a kunne anvendes, når de markeder, hvor øge ransarens har en gavnlig effek, skal idenificeres. Dee gælder imidlerid ikke unk 5, ide de emirisk vil være svær a vurdere, hvilke afsraffelsesmeoder virksomhederne anvender. E fælles karakerisisk ræk for de re modeller fra kaiel, som jeg neo har omal, er, a sille er del o i erioder, og virksomhedernes mulighed for a samarbejde om a holde risen å e kunsig høj niveau afhænger af, hvor høj deres diskoneringsfakor er. I kaiel 3 ræsenerer jeg min model og en række varianer heraf, som alle adskiller sig grundlæggende fra de re modeller fra kaiel, ide jeg anager, a virksomhederne uanse ransarensniveaue il sadighed kan observere hinandens riser. Dee svarer il, a erioderne er uendelig små, og diskoneringsfakoren derfor er ilnærmelsesvis. I alle de 3 modeller fra kaiel ville en diskoneringsfakor å ilnærmelsesvis føre il de ensidige resula, a virksomhederne ville samarbejde om a age monoolrisen uanse ransarensniveaue. Dee er da også resulae af min modelvarian 7, hvor der ligesom i de re modeller fra kaiel ikke er nogen indræder, og hvor fordelingen af markedsandele er jævn mellem virksomhederne. Jeg fand imidlerid, a hvis der er en oeniel indræder i modellen, kan dee ændre resulae. Afhængig af de nærmere forudsæninger vil ilsedeværelsen af en oeniel indræder kunne beyde, a der findes e oimal ransarensniveau, eller a ransarens enydig øger konkurrencen å markede. E bemærkelsesværdig resula fra min grundmodel var, a blo en marginal forøgelse af ransarensen fra de oimale niveau vil beyde, a indræderen ikke kommer ind å markede, og dermed a alle forbrugere kommer il a beale monoolrisen. 4

46 Der er således ikke en enydig konklusion å, hvordan øge ransarens å forbrugersiden åvirker konkurrencen, uanse om de som i kaiel 3 anages, a virksomhederne il sadighed kan observere hinandens riser eller om de som i de re modeller i kaiel anages, a virksomhederne kun kan observere de hisoriske riser. Deril kommer, a ransarens ofe vil åvirke e marked å en række måder, som modellerne ikke ager højde for. Eksemler å dee kan være: Usikkerhed Usikkerhed om den fremidige efersørgsel vil bevirke, a virksomhederne ikke så nøjagig som i modellerne kan fassæe den fremidige indjening, hvilke muligvis kan influere å modellernes konklusioner. Desuden vil de være mulig a foresille sig, a øge ransarens i sig selv mindsker usikkerheden. Hamsring I alle modeller, som er bleve gennemgåe, anages efersørgslen a være jævn fordel over id. I en eriode med en lav ris kan der imidlerid å nogle markeder forvenes a oså en hamsringseffek, således a forbruge siger for a falde i de eferfølgende erioder. Enry Hvorledes ransarens åvirker ilgangen af nye virksomheder il markede er kun imlemenere i få af de gennemgåede modeller. Generel anages ransarens a øge ilgangen af nye virksomheder il e marked, hvilke igen anages a øge konkurrencen. Georganzís og Sabaer-Grande (00 argumenerer imidlerid for, a øge ransarens i visse ilfælde kan gøre de leere for virksomhederne a danne enry barrierer og derved begrænse ilgangen il e marked. Der kan således uden for modellernes rammer være fakorer, som har beydning for, hvorledes øge ransarens åvirker konkurrencen. Dee er med il a undersrege vigigheden af, a de undersøges, om der findes emiriske resulaer, som kan bekræfe eorien. Derfor vil jeg i de følgende re kailer berage emiriske resulaer, som kan give e fingereg om modellernes emiriske relevans. Efersom de i flere af modellerne var dealjer, som afgjorde, hvorvid ransarens gavnede forbrugerne, vil de i den emiriske gennemgang være afgørende, a forudsæningerne å e give marked semmer overens med anagelserne i den model, som vælges il a analysere ransarensens beydning med. 43

47 5 Emirisk baggrund En arikel af Albæk, Møllgaard og Overgaard (998 om udviklingen å beonmarkede har være medvirkende il a use liv i en diskussion om, hvorvid rissammenligninger hæmmer konkurrencen. Jeg vil i dee kaiel give e resumé af ariklen sam omale andre emiriske resulaer, inden jeg i de kommende kailer, vil foreage mine egne emiriske sudier. 5. Case: Beonmarkede 7 De danske marked for færdigblande beon besår af en række lokale delmarkeder, ide de ikke er mulig a ransorere den færdigblandede beon længere end ca. 30 km fra rodukionsfacilieerne. Køberne af beonen udgøres af al lige fra rivae og små håndværksmesre, der køber små kvana, il enrerenører, som afager sørre mængder. Der har å markede være en endens il, a rivae og de små håndværksmesre bealer liseriserne, mens enrerenørerne har mulighed for a forhandle sig il rabaer. I 994 begynde Konkurrenceråde med henblik å a øge konkurrencen kvaralsvis a offenliggøre riserne å o yer af færdigblande beon å re lokale danske markeder. Albæk, Møllgaard og Overgaard (998 har undersøg risudviklingen å disse markeder i erioden fra førse kvaral 994 il redje kvaral 995. Deres resulaer viser, a e halv år efer offenliggørelsen af riserne begynde, var riserne å de re markeder gennemsnilig sege 5-0% for de berøre yer beon, hvilke var markan mere end risen å andre yer beon seg inden for samme eriode. De finder, a rissigningerne ikke kan forklares med en signing i efersørgslen eller rissigninger å rodukionsfakorer, såsom cemen og lønninger. De mener derfor, a der ikke findes andre olage forklaringer å de markane rissigninger end den øgede ransarens, som er fremkomme som følge af offenliggørelsen af riserne. Sammenhængen mellem den øgede ransarens og de højere riser kan forklares ved, a de har være leere for roducenerne a koordinere riserne, ide de ikke længere var mulig for en roducen a give rabaer, som de øvrige roducener ikke fik kendskab il. Denne undersøgelse af beonmarkede er e god emirisk eksemel å, a øge ransarens kan føre il højere riser, og jeg vil nu diskuere, hvorvid deres resulaer kan overføres il andre markeder. 7 Kilden il denne case vedr. beon er Albæk, Møllgaard og Overgaard (998 44

48 5. Kan resulaerne fra beonmarkede overføres? Der findes en lang række rissammenligninger 8, som yisk er lave af forbrugerorganisaioner med henblik å a øge konkurrencen. Inernee er e velegne medie for sådanne rissammenligninger, og analle af disse er derfor vokse sø i ak med des udbredelse 9. Prissammenligningerne findes rimær å de områder, hvor forbrugerne bruger en sor del af deres indkoms såsom eksemelvis bank-, forsikrings- og elemarkede. De er diskuabel, hvorvid de ud fra Albæks, Møllgaards og Overgaards resulaer fra beonmarkede kan konkluderes, a disse rissammenligninger ikke efer hensigen øger konkurrencen, men i sede begrænser den. I avisariklen Inerne-risguider kan hæmme konkurrencen, som blev brag i Jyllands-Posen (/-00 diskueres neo, hvorvid rissammenligninger å disse områder kan have en negaiv effek å konkurrencen. Per Balzer Overgaard 30 argumenerer i ariklen for, a den øgede ransarens, som rissammenligningerne forårsager, kan hæmme konkurrencen, især å områder hvor der er få udbydere. Overgaard udaler i ariklen bland ande: Teleriserne er i hver fald ikke falde, efer a Telesyrelsens sammenligningsguide er komme å markede 3. Forbrugerinformaionen er med il a foreage en del rissammenligninger, som bl.a. offenliggøres å deres hjemmeside Deres nu forhenværende sekreariaschef Chrisine Anorini argumenerer i samme arikel for, a disse rissammenligninger fremmer konkurrencen: Teoreisk er de rigig, a man kan komme i en siuaion, hvor der er så sor gennemsigighed i markede, a man kan koordinere riserne efer de. Men vi er mege lang derfra, vi sår i virkeligheden de modsae sed. På mange områder er der så lid gennemskuelighed, a blo der kommer omærksomhed om område, er de med il a forøge konkurrencen å riserne. Jeg mener, a selv om offenliggørelsen af riserne å beonmarkede er e god emirisk eksemel å, a øge ransarens kan skade konkurrencen, er de forker derudfra a konkludere, a Forbrugerinformaionens rissammenligninger begrænser konkurrencen. Beonmarkede adskiller sig nemlig å flere unker fra de markeder, som Forbrugerinformaionen beskæfiger 8 Eksemelvis Forbrugerrådes Pengeguide og Bilforsikringsguide. 9 Inden for de senese år er eksemelvis og osåe. 30 I ariklen bliver han fejlagig kald Peer Balzer Overgaard, men de er uvivlsom Per Balzer Overgaard der er ale om. 3 Telerisguiden, som jeg beskriver i sluningen af kaiel 7, blev i den inerakive udgave ifølge Telesyrelsens hjemmeside lancere den 4. december 000. Hvis de er den inerakive udgave, der refereres il, er de således kun udviklingen i eleriserne i erioden fra lanceringen og indil den. november 00, Overgaard her udaler sig om. 45

49 sig med. På beonmarkede gav offenliggørelsen af de hisoriske riser eksemelvis mulighed for a afsløre de virksomheder, der oererede med hemmelige rabaer. Prissammenligningerne foreager yisk beregningseksemler ud fra de riser og vilkår, som i forvejen er offenliggjor å de involverede virksomheders hjemmesider og giver således udelukkende virksomhederne adgang il olysninger, som de relaiv le kunne ilvejebringe å anden vis. De kan derved mindske virksomhedernes omkosninger ved a overvåge hinanden marginal, men selv uden rissammenligninger er omkosningerne ved a fremskaffe disse olysninger så små, a de er svær a foresille sig, a virksomhederne ville overvåge hinanden mere, hvis rissammenligningerne ikke havde eksisere. På beonmarkede er forholde mellem søgeomkosninger og den gevins, der kan onås ved a søge, mege forskellig fra de markeder, hvorå Forbrugerinformaionen yisk laver rissammenligninger. Beon er e homogen gode, som sælges af få relevane udbydere, og forbrugernes søgeomkosninger vil derfor under alle omsændigheder være begrænsede. Beon sælges desuden i sore kvana r. køb, og en forvene besarelse å blo få romille vil derfor være moiv nok il a søge. Forbrugere af beon vil således yisk yde en søgeindsas, uanse om de bliver assisere af de offenlige eller ej. På markeder, hvor rissrukuren er mere komleks, og hvor rodukerne ikke i så høj grad er sandardiserede, vil søgeomkosningerne yisk være sørre og forbrugerne må derfor forvenes i høj grad a afholde sig fra a søge, medmindre de har redskaber såsom rissammenligninger, der leer disse omkosninger. Resulaerne fra beonmarkede kan alså ikke umiddelbar bruges il a konkludere, a de rissammenligninger, som eksemelvis Forbrugerinformaionen foreager, nødvendigvis begrænser konkurrencen. På den anden side viser de, i lighed med eorien, som blev gennemgåe i kaiel, a øge ransarens å virksomhedssiden kan virke konkurrencebegrænsende. De er således olag, a de rimære roblem å beonmarkede besod i, a ransarensen for virksomhederne blev øge. Emirien fra beonmarkede bidrager imidlerid ikke il a oklare, hvorvid øge ransarens å forbrugersiden kan hæmme konkurrencen. 5.3 Andre emiriske resulaer Emiriske undersøgelser, som udelukkende fokuserer å effeken af ransarens å forbrugersiden, har vis sig a være svære a finde, hvilke bl.a. skyldes, a de er vanskelig a undgå, a e ilag, som er lave med henblik å a give forbrugerne informaion, ikke samidig syrker virksomhedernes informaionsniveau. Af undersøgelser, som kan give e fingereg om beydningen af ransarens å forbrugersiden, eksiserer der følgende: 46

50 Kwokas (984 emiriske resulaer fra de amerikanske oikmarked eger å, a en ransarensforøgelse i form af en ohævelse af reklameforbud, øger konkurrencen og underbygger dermed de eoreiske resulaer af Beser og Perakis (995, som blev nævn i afsni.4. De er imidlerid rissammenligninger, som er de rimære fokus i nærværende afhandling, og beydningen af disse foræller Kwokas (984 resula ikke noge om. Der er foreage en række uafhængige undersøgelser 3, som alle har haf il formål a vurdere, hvorledes offenliggørelsen af rissammenligninger å en række dagligvarer hos suermarkederne i nordamerikanske byer åvirkede konkurrencen. Alle undersøgelserne eger å, a rissammenligningerne har åvirke riserne i en nedadgående rening, men de bør bemærkes, a de alle kun blev foreage i en korere eriode å mellem 5 og ugers varighed. A forøgelsen af ransarensniveaue kun er midleridig, kan som beskreve i kaiel 4 eoreisk se beyde, a der er en formindske risiko for, a de fører il øge collusion mellem virksomhederne. Faminow og Benson (987 anfører da også, a de vil være forker ud fra undersøgelserne a konkludere, a en ermanen indførelse af rissammenligningerne å disse markeder også vil føre il ermanene risfald. Dee begrunder de med, a den øgede ransarens å sig vil gøre de leere for virksomhederne a samarbejde om a holde risen høj. Deres forklaring å, a øge ransarens å kor sig kan føre il lavere riser er, a virksomhederne førs skal indsille sig å, hvorledes konkurrenerne reagerer under de nye forudsæninger å markede. Prissammenligninger å dagligvarer må generel forvenes a forøge ransarensen å såvel forbruger- som virksomhedssiden. Virksomhederne vil god nok ikke gennem rissammenligningerne onå informaion, som de ikke selv kunne observere, men da der er ale om mange varegruer, vil de kræve så sore resurser a indsamle informaionen, a de formenlig ikke vil indsamle den så ofe, hvis ikke der findes rissammenligninger. Som nævn kan de være vanskelig a finde e marked, hvor rissammenligninger beyder, a forbrugerne onår øge informaion, uden a virksomhederne også gør de. Dee mener jeg imidlerid er ilfælde å de danske marked for mobilelefoni, og jeg vil derfor i de kommende kailer undersøge, hvorvid rissammenligningerne å neo dee marked har en gavnlig effek å konkurrencen. 3 Boynon e al (983, Devine og Hawkins (97 sam Devine og Marion (

51 6 Mobilelefoni I dee kaiel vil jeg give en indgående beskrivelse af de danske marked for mobilelefoni il rivakunder, sam af hvorledes IT- og Telesyrelsens Telerisguide må forvenes a åvirke ransarensniveaue å markede. Dee gør jeg med henblik å i næse kaiel a foreage en analyse af, hvorledes Telerisguiden gennem ransarensniveaue åvirker konkurrencen å markede. A jeg neo har valg markede for mobilelefoni skyldes, a de har karakerisika, der gør modellen, som jeg ræsenerede i kaiel 3, velegne il analyse af markede. Mobilselskaberne 33 har eksemelvis konsane marginalomkosninger, udbyder e relaiv homogen gode og har via hinandens hjemmesider mulighed for hurig a observere risændringer hos konkurrenerne 34. Der er desuden ale om e akuel marked, der hyig diskueres i medierne, og som jeg derigennem har fåe e indgående kendskab il. 6. Afgrænsning af marked Der eksiserer en vis grad af konkurrence mellem de re kommunikaionsformer, som elebranchen ilbyder, dvs. mobilelefoni, inerneadgang og elejeneser gennem fasnee. Denne konkurrence forsærkes af den eknologiske udvikling, ide eksemelvis kvalieen af samale før over inernee forbedres, når hasigheden øges. Jeg mener imidlerid ikke, a denne udvikling endnu er mere fremskreden, end a de er rimelig a berage de danske marked for mobilelefoni som e afgrænse marked, og jeg vil derfor ikke inddrage udviklingen inden for de andre kommunikaionsformer. Oeraørerne å de danske marked for mobilelefoni er, som beskreve å deres hjemmesider, alle en del af sørre inernaionale koncerner, der også er konkurrener å en række andre markeder. De er derfor mulig a foresille sig, a e selskabs ageren å de ene marked kan fremkalde reakioner fra andre selskaber å e ande marked og således fremme konkurrencebegrænsende adfærd 35. Jeg har imidlerid valg a se bor fra disse mulige åvirkninger fra andre markeder for a afgrænse ogaven og bibeholde overskueligheden. 33 Beegnelserne mobilselskaber, eleselskaber og udbydere af mobilelefoni benyes synonym i denne ogave. 34 Som jeg vil beskrive i afsni 6.4., findes der skjule rabaer å dee marked, men de er kun i begrænse omfang, hvorfor jeg mener, a mobilselskaberne generel le kan observere hinandens riser. 35 E eoreisk eksemel å dee kan findes i Tirole (988 s

52 I Danmark er der gennem iden bleve udsed licenser il re generaioner af mobile elefonneværk. De analoge førsegeneraions mobileknologi-neværk NMT blev nedlag d.. mars efer i en længere eriode a have være forælde og reel ikke haf nogen beydning for markede. Ulimo 000 var eksemelvis kun,7% af de danske mobilabonnemener NMT-abonnemener 37. For iden er den såkalde andengeneraions mobileknologi GSM fremherskende, og den har siden NMT-nees nedlæggelse og indil okober 003 være benye il al riva mobilelefoni i Danmark. Tredje generaions mobilelefoni UMTS blev inroducere i Danmark i okober 003 af selskabe 3, som omal å selskabes hjemmeside. TDC, Telia og Sonofon er også i besiddelse af UMTS-licenser, men ulimo 003 havde ingen af disse selskaber endnu valg a anvende disse. Teleanalyiker John Srand vurderer i Jyllands-Posen(5/-003, a 3 blo har omkring danske 5000 kunder, hvilke svarer il en markedsandel å ca. romille. I denne ogave berager jeg rimær udviklingen å markede for mobilelefoni indenfor de senese -3 år og vil derfor udelukkende fokusere å GSM, da dee har være den aldominerende eknologi i denne eriode. 6. Adgang il markede For a kunne udbyde mobilelefoni er adgang il e neværk åkræve. A udbygge e GSMneværk kræver relaiv sore inveseringer, mens omkosninger il vedligeholdelse af e eksiserende neværk il sammenligning er små 38. E mobilselskab, der har ege neværk, kaldes en oeraør, og der findes 4 oeraører å de danske marked: TDC, Sonofon, Orange 39 og Telia. Disse 4 oeraører er de enese, der har en GSM-licens, og de er derfor ikke umiddelbar mulig a eablere sig som ny oeraør, medmindre en eksiserende oeraør okøbes 40. Der eksiserer imidlerid e engros-marked, hvor oeraørerne sælger adgang il deres neværk og dermed giver en række såkalde service rovidere som eksemelvis Telmore og Tele mulighed for a komme ind å markede. Salg via engros-markede er basere å individuelle forhandlinger mellem service rovider og oeraør jf. Jyllands-Posen (8/ Frekvensny (/00 37 Telesyrelsens elesaisik ( Whealey (999, s Som omal å Oranges hjemmeside var de idligere kend under navne Mobilix. 40 Der henvises il h:// for en beskrivelse af de ildele licenser. 49

53 Service roviderne konkurrerer å deail-markede såvel indbyrdes som med oeraørerne 4. Hvorfor oeraørerne har valg a sælge adgang il deres neværk og å denne måde give sig selv flere konkurrener, kan jeg se følgende re mulige forklaringer å: Collusion er ulovlig Efersom collusion er ulovlig, er de ikke akuel for oeraørerne a lave en ekslici afale om a begrænse udbude il service roviderne, ide risikoen for a blive sraffe vil være overhængende. Taci collusion indebærer en mindre risiko for a blive afsløre end ekslici collusion, men besværliggøres af, a oeraørerne, som omal under næse unk, befinder sig i en siuaion, der kendes fra de velkende sileoreiske eksemel Fangernes dilemma 4. Fangernes dilemma Oeraørerne jener å a sælge neværksadgang å engros-markede. TDC vurderes i Jyllands-Posen (/5-003 eksemelvis a onå en årlig omsæning å mio. DKK ved a sælge neadgang il service rovideren Telmore, og med den omkosningssrukur, der som idligere omal er gældende ved a udbyde mobilelefoni, må TDC anslås a onå en væsenlig rofi ved dee salg. Service roviderne skader imidlerid oeraørernes indjening å deailmarkede, så selvom den enkele oeraør isolere se jener å a sælge adgang il si neværk, ville oeraørerne måske være bedre sille, hvis ingen solge adgang il service rovidere. For den enkele oeraør vil de dog, uanse de øvriges valg, være en sreng dominerende sraegi a sælge adgang il service roviderne. Derved osår en siuaion, hvor alle forsøger a sælge adgang il deres neværk, å rods af a den enkele oeraør ville være bedre sille, hvis alle undlod a gøre de. Denne siuaion er hel ækvivalen il Fangernes dilemma, hvor den enkele fanges dominerende sraegi er a ilså, å rods af a hver fange får en længere sraf, hvis de begge ilsår, end hvis de begge benæger. Fryger lovgivning Hvis oeraørerne havde valg ikke a sælge adgang il deres neværk, måe de forvenes, a risikoen ville være sørre, for a mobilområde ligesom fasne-elefoni ville blive regulere, således a oeraørerne skulle ilbyde a sælge adgang il deres neværk il en af Telesyrelsen fassa ris. Neo dee lagde adm. direkør i Sonofon Ulrik Bülow væg å, da en afale med Tele blev offenliggjor, ide han udale: Vi syrker 4 De bør bemærkes, a jeg i de følgende kaiel vil analysere effeken af øge ransarens å deail-markede. Øge ransarens å engros-markede kan muligvis have den modsae effek, ide salg her er basere å individuelle forhandlinger. 4 Der henvises il Mas-Colell e al (995 s. 36, for en nærmere beskrivelse af Fangernes dilemma. 50

54 konkurrencen ved a åbne vores ne for konkurrener - e klar signal om, a de er fuld ud farbar a lade konkurrence syre frem for reguleringer". 43 Hvor sor beydning hver af de re ovensående forklaringer har for, a engros-markede er osåe, er svær a vurdere og ikke afgørende for min analyses konklusioner. Efersom service roviderne er med il a øge konkurrencen å deailmarkede, er de derimod afgørende for min analyses konklusioner, hvorledes e øge ransarensniveau å deailmarkede åvirker engrosmarkede og dermed service rovidernes muligheder for a købe adgang il e GSM-neværk. Dee forhold vil jeg diskuere nærmere i afsni Sondring mellem virksomhedsyer Der findes en række udbydere af mobilelefoni å de danske marked for rivakunder, hvoraf jeg i denne ogave rimær vil fokusere å de oe, som sår nævn i nedensående diagram. De øvrige udbyderes markedsandele er ifølge Telesyrelsens elesaisik (00 hver å under 0.%, og fokus å dem, vurderer jeg, vil snarere mindske ogavens overskuelighed end bidrage il dens kvalie. Figur 6.A. Mobilabonnemener markedsandele, ulimo 00 Kilde: Telesyrelsens halvårssaisik (. halvår 00 Orange 3% Telia 0% Sonofon 5% Debiel 6% Telmore 5% CBB-mobil % Øvrige 3% TDC 36% 43 Jf. ressemeddelelse fra Tele(000 5

55 I lighed med modellen, som jeg ræsenerede i kaiel 3, kan markede for mobilelefoni anskues som værende del i o: En ransaren og en ikke-ransaren del. På den ikke-ransarene del oererer de seks selskaber: TDC, Sonofon, Orange, Telia, Debiel og Tele. Jeg vil fremover beegne disse som de radiionelle mobilselskaber. De udbyder alle flere roduker, som jeg har inddel i re kaegorier og redegjor for riserne å i bilag B-D. Den ransarene del af markede beegnes i ressen yisk som markede for discoun/lavriselefoni 44, og selskaberne her kaldes for lavrisselskaber, en beegnelse, som jeg også vil anvende i denne ogave 45. De selvsændige lavrisselskaber CBB-Mobil 46 og Telmore 47 konkurrerer med de re lavrisselskaber Mixi(TDC, Smaralk(Debiel og Telemobilonline, som er eje af de radiionelle selskaber 48. Lavrisselskaberne ilbyder kun é roduk hver, og riserne å disse fremgår af bilag A. Generel er lavrisrodukerne mege ens, mens de øvrige roduker hver har en mere individuel rofil, som il en vis grad er knye il de udbydende selskab. Hel konkre kommer forskellene å den ransarene og den ikke-ransarene del af markede il udryk å følgende områder: 6.3. Tid å markede De selvsændige lavrisselskaber Telmore og CBB har være å markede siden henholdsvis. halvår 000 og. halvår 00, mens de re øvrige lavrisselskaber alle er bleve lancere efer december 00. Lavrisselskaberne har dermed være å markede i korere id end de radiionelle selskaber, ide Tele som de sidse af de eablerede selskaber gik å markede i. halvår Brug af inerne Oreelse af abonnemen å lavrisselskabernes roduker kan yisk kun gøres via inernee, hvorimod abonnemener å de øvrige roduker også kan orees å anden vis, såsom hos 44 Se eksemelvis Jyllands-Posen (7/5-003, hvor såvel beegnelsen discoun- som lavrisselskab benyes, og hvor de samme 5 selskaber som her kaegoriseres som lavrisselskaber. 45 Jeg har for nemheds skyld valg a beegne Mixi, Smaralk og Telemobilonline som lavrisselskaber, selvom der ikke er ale om deciderede daerselskaber, men blo roduker som har egen hjemmeside. Pr. 6/6-003 findes der å TDCs hjemmeside e link il deres lavrisselskab Mixi, mens Debiel og Tele å deres hjemmesider ikke omaler deres lavrisselskaber. 46 CBB var som omal å deres hjemmeside før okober 00 kend under navne Club Blah Blah. 47 Telmore har jf. Jyllands-Posen (/5-003 indgåe en sraegisk afale med TDC. 48 Sonofon lancerede lavrisselskabe Selvhener d. 4/8-003 og dermed efer min indsamling af daa. 5

56 forhandlere og via elefonisk konak. Endvidere har kunderne hos lavrisselskaberne udelukkende mulighed for a se en udsecificere regning ved brug af udbyderens hjemmeside, mens kunderne hos de øvrige selskaber yisk får den ilsend med osen Markedsføring Markedsføringen af rodukerne, der sælges å den ransarene del af markede, adskiller sig væsenlig fra markedsføringen af de øvrige roduker. Dee skyldes bl.a., a lavrisselskabernes markedsføringsbudge er mindre r. kunde, hvilke fremgår af figuren nedenfor. Figur 6.B. Søjlediagramme viser, hvor mange kr. hver enkel mobilselskab i løbe af år 00 har brug å markedsføring r. kunde de havde ulimo 00. Søjlerne er odele, og den nederse del illusrerer den del af markedsføringen, som er direke relaere il mobilelefoni, mens den øverse del er en generel markedsføring af firmanavne uden relaion il en secifik rodukkaegori. Tele skiller sig ud, ide de dee år havde en sor eksraordinær reklamekamagne. Kilder: Egne beregninger ud fra daa fra Telesyrelsens halvårssaisik (. halvår 00 og TNS Media Inelligence/Gallu CBB Telmore Telia TDC Orange Sonofon Debiel Tele Udover a lavrisselskabernes markedsbudge er mindre, er fokus i deres markedsføring anderledes, ide der bliver fokusere å rodukes ris. Markedsføringen af de øvrige roduker søger derimod a differeniere de markedsføre roduk fra konkurrenernes ved eksemelvis a ræsenere des kvalieer, så de fremsår som værende unikke, uanse om de er de eller ej. For a illusrere hvorledes lavrisselskabernes markedsføring adskiller sig fra de øvriges, har jeg som bilag vedlag e screensho af alle selskabernes hjemmesiders forsider. Som de ses, er risen i 49 I Jyllands-Posen (7/5-003 er lanceringen af de eableredes selskabers lavrisselskaber omal. Olysningerne om de øvrige selskabers eablering er fra Telesyrelsens halvårssaisikker (

57 klar højere grad i fokus å lavrisselskabernes hjemmesider. Hos såvel Telmore, CBB, Smaralk og Telemobilonline sår såvel ris å aleid, SMS og abonnemen nævn å forsiden. Dee er ikke ilfælde hos nogle af de radiionelle selskaber. I den grad risen omales, sker dee blo ved, a der som å eksemelvis Sonofons forside sår Varian - hel ned il kr. 0,89. Som omal i Graversen (00 kan markedsføringens underholdningsværdi have afgørende beydning for, hvorvid de lykkes a differeniere e roduk fra de øvrige og derved skabe loyale kunder. I ariklen konkluderes de ud fra en analyse udfør af Sig Jørgensen og Parners, a især Sonofons velkende Polle-reklamer har medvirke il a syrke selskabes image og kundernes loyalie Prissrukur Som de fremgår af bilag har rodukerne å den ransarene del af markede en forholdsvis simel og ensare rissrukur. De har alle grais abonnemen og en forbrugsuafhængig minuog SMS-ris, der ligger æ å hinandens. På den ikke-ransarene del af markede har rodukerne derimod generel en lang mere komleks rissrukur, og beydningen i kr. af a vælge de ene abonnemen frem for de ande er sværere gennemskuelig. Som omal i Whealey (999 kan komleksieen i visse ilfælde skyldes, a selskaberne ønsker a åvirke forbruge, så de fordeler sig å en for dem hensigsmæssig måde. Dee kan bl.a. forklare, a de med nogle abonnemener er billigere a ringe å beseme idsunker af døgne. E eksemel å e unødig komleks abonnemen er imidlerid Debiel Auomaic, som sår nærmere omal i eksemel Prisniveau Lavrisselskaberne er, som navne anyder, og som de kan ses af bilag, generel billigere end de radiionelle selskaber. Dee gælder i mange ilfælde både riser å abonnemen, aleid og SMS-beskeder. Den komlekse rissrukur hos de radiionelle selskaber bevirker imidlerid, a forbrugsmønsre har sor beydning for, hvilke abonnemen der er billigs. Selskaberne Orange (Viva, Mono, Modus 5, Sonofon (Kvanum, Telia (ClassicPlus, XPress og Debiel (Auomaic har roduker, der er designe således, a de er konkurrencedygige for forbrugere med e samaleforbrug å over 50 minuer hver enese måned 50. Med undagelse af Debiel Auomaic er de de radiionelle selskaber som ikke ejer e lavrisselskab, der ilbyder disse roduker. Der kan ev. anlægges den beragning, a disse roduker for sorforbrugere ilhører 50 Se eksemelvis bilag, hvor lavrisselskaberne er relaiv billigere, deso mindre forbruge er. Præcis hvor sor forbruge skal være, for a de enkele abonnemen er konkurrencedygig, er varierende og afhænger naurligvis af des sammensæning. Til sammenligning kan nævnes, a ifølge IT- og Telesyrelsen(00, side 9 blev der i gennemsni foreage 67 minuers okald r. mobilabonnemen hver måned. 54

58 den ransarene del af markede, uden a de vil have beydning for resulaerne af den analyse, jeg vil foreage i næse kaiel. 6.4 Forskelle mellem rodukerne Produkerne å den ransarene del af markede er alså for sørsedelen af forbrugerne billigere end dem å den ikke ransarene del. A mange vælger ikke a være kunde hos e af de af mobilselskaber, der ifølge liseriserne er billigs, kan ud over manglende ransarens skyldes følgende re forhold: Hemmelige rabaer Kvaliesforskelle Skifeomkosninger Der kan argumeneres for, a loyalie burde medages som e selvsændig unk bland de ovensående. Eksemelvis har mange kunder en høj loyalie over for deres mobilselskab, fordi de gennem iden har være ilfredse med de roduk, selskabe har levere, eller fordi de gennem selskabes reklamer har fåe e god indryk af de 5. I de omfang kvalieen af de roduk, selskabe ilbyder, ikke er højere end hos konkurrenerne, vil jeg berage denne loyalie som e udslag af manglende ransarens. Dee lægger o il en filosofisk diskussion om, hvorvid en forbruger eksemelvis kan have forskellig nye af o varemærker, som kun adskiller sig ved, a en kend erson reklamerer for de ene. En sådan diskussion hører imidlerid ikke hjemme i denne afhandling, og jeg vil derfor blo gøre klar, a jeg anlægger den beragning, a de i så fald udelukkende forerækker de ene roduk frem for de ande, ga. de ikke er ilsrækkelig informerede. Jeg vil nu vurdere, i hvor høj grad hver af de re førnævne forhold kan have beydning for, a forbrugerne ikke alid vælger de billigse selskab. 5 Der henvises il Graversen (00 for en nærmere omale af, hvorledes reklamer kan åvirke loyalieen. 55

59 Eksemel 6.. Debiel Auomaic E god eksemel å e unødig komleks abonnemen er Debiel Auomaic, hvor abonnemensrisen som beskreve å d./6-003 falder, når forbruge siger. Minurisen er kr., og der findes som udgangsunk fire abonnemensrin, hvor risen r. måned er: 99 kr. for e forbrug å o il 00 min. 79 kr. for e forbrug mellem 00 og 00 min. 59 kr. for e forbrug mellem 00 og 300 min. 9 kr. for e forbrug å over 300 min. For en ris å 5 kr. r måned kan den såkalde bonusakke besilles. Pakken giver ud over eksra services såsom bedre samalesecifikaion yderligere o abonnemensrin for de kunder, som har haf Debiel Auomaic i minimum 6 måneder. Abonnemensrisen å disse bonusrin er: 49 kr. for e forbrug å o il 0 min. 69 kr. for e forbrug å mellem 0 og 0 min. Figur 6.C. Figuren illusrerer sammenhængen mellem månedlig udgif og forbrug af aleid. For a lee overskueligheden er okaldsafgifer ikke medregne. Kilde: Debiel Auomaic 300 Pris Uden Bonusakken Med Bonusakken Taleidsforbrug E olag alernaiv il Debiel Auomaics rissrukur ville være en lavere minuris og en abonnemensudgif, som var uafhængig af forbruge. En mulig forklaring å, a Debiel har valg den mere komlekse rissrukur, hvor sørre forbrug ikke nødvendigvis beyder højere ris, kunne være, a de ønsker mindre gennemsigighed for derved a besværliggøre sammenligning med andre roduker. 56

60 6.4. Hemmelige rabaer Den 6/4-003 ringede jeg il henholdsvis TDC, Sonofon, Orange og Telia og udgav mig for a være rivakunde i e ande mobilselskab. Jeg åsod, a mi forbrug af mobilelefoni var å -3 imers aleid og 00 SMS-beskeder r. måned, og a jeg var kunde hos en udbyder, der var marginal billigere, end de var. Jeg forklarede, a jeg var ineressere i a skife mobilselskab, hvis de var villige il a give en raba, som gjorde de rofiabel. Alle selskaber afvise imidlerid a ilbyde lavere riser, end der sod angive i deres risliser, og borse fra Orange erkende alle desuden, a de dermed ikke kunne ilbyde mig e billigere roduk end mi nuværende eleselskab. Orange forklarede, a de oererede med særlige rabaer, der ikke sod beskreve i deres risliser, men a disse rabaer var forbehold ersoner, der havde være kunder hos dem minimum ½ år sam havde vis sig a være gode kunder. For a blive berage som en god kunde var e relaiv sor forbrug og reidig bealing af regninger åkræve. I de som bilag 3 vedlage inerview bekræfer Lau Nilausen fra Konkurrencesyrelsen, a hemmelige rabaer ikke er særlig udbrede å dee marked, men han åeger dog, a hemmelige rabaer er mere udbrede nu end for blo e ar år siden, hvor de rakisk al ikke eksiserede. Dee semmer god overens med omalen i Berlingske Tidende (/9-003, hvoraf de fremgår a Orange igennem længere id har give hemmelige rabaer il udvalge kunder, og a Telia og Sonofon er begynd å de samme i løbe af sommeren 003. De synes således a kunne konkluderes, a hemmelige rabaer kan forekomme ved salg af mobilelefoni il rivakunder, men a de absolu ikke er en udbred raksis Kvalie Jeg benyer i denne ogave orde kvalie i en bred forsand og berager derfor ikke blo neværkes dækningsgrad, men også eksemelvis kundeservice, som værende en del af rodukes kvalie. Mobilselskabernes roduker må anses for a være relaiv homogene, men de adskiller sig fra hinanden å visse områder. Disse kvaliesforskelle har jeg i aendiks D redegjor for unk for unk. De kan å baggrund af denne redegørelse konsaeres, a der ikke er væsenlige kvaliesforskelle å de neværk, som selskaberne benyer, ligesom der ikke synes a være en endens il, a lavrisselskabernes serviceniveau er dårligere. Derimod adskiller lavrisselskabernes roduker sig kvaliesmæssig fra de øvrige å følgende områder:. Visse services er hos lavrisselskaberne udelukkende ilgængelige via nee.. Udbude af særjeneser er mangfoldig og uoverskuelig. Der er en endens il, a lavrisselskaberne udbyder færre særjeneser end de øvrige. 57

61 3. Med undagelse af Mixi silles der krav om forudbealing hos alle lavrisselskaberne. Hos de radiionelle selskaber silles der kun krav om forudbealing ved brug af aleidskor-rodukerne. Hvorvid disse kvaliesforskelle er vigige, afhænger af den enkele forbrugers ræferencer, og de kan være al fra ligegyldige il alafgørende. En del af de forbrugere, som siller secielle krav, vil imidlerid kunne få ofyld disse ved blo a vælge de ree lavrisselskab. Der vil dog være en grue forbrugere, der, uanse om de skulle være fuld informerede, grunde kvaliesforskelle ikke ønsker a benye lavrisrodukerne. Jeg vil ikke forsøge a vurdere, ræcis hvor sor en del af forbrugerne der er ale om, da de ikke har afgørende beydning for min analyses konklusioner og desuden vil være vanskelig a afgøre Skifeomkosninger I aendiks E findes der en omale af de omkosninger, som der er i forbindelse med a skife mobilselskab. Heraf fremgår de, a selskaberne som hovedregel ildeler nye kunder aleid, hvis værdi svarer il oreelsesomkosningerne, og de økonomiske omkosninger ved e skife vil derfor ofe være æ å 0. De rakiske omkosninger er i de flese ilfælde ca. 0 minuers idsforbrug å airarbejde sam udskifning af elefonens SIM-kor, men kan være væsenlig sørre, hvis rocessen forhales af selskabe, der skifes fra, ligesom såvel de rakiske som økonomiske omkosningerne er sørre, hvis mobilelefonen inden for de sidse halve år er køb bunde il e abonnemen. Hvor sor e nyeab de rakiske omkosninger vurderes a udgøre, er naurligvis individuel, men ses der bor fra de ersoner, som inden for de sidse halve år har køb en abonnemensbunden elefon, må skifeomkosningerne siges a være begrænsede. De bør bemærkes, a før indførelsen af nummerorabilie for mobilelefoni d./7-00 har skifeomkosningerne for sørsedelen af brugerne være højere. 6.5 Osummering af markedsforholdene Lavrisselskaberne, som oererer å den ransarene del af markede, er væsenlig billigere end de radiionelle mobilselskaber. På rods af dee vælger sørsedelen af forbrugerne de radiionelle selskaber, hvilke der er flere forklaringer å. Som vis siller hemmelige rabaer ikke den sore rolle å dee marked, men derimod er kvaliesforskelle og skifeomkosninger for en grue forbrugere en god grund il a forblive hos/vælge e radiionel mobilselskab. Forbrugerne, der ikke ilhører denne grue, og som ikke allerede benyer e lavrisselskab, vil imidlerid kunne onå en gevins ved a skife il e og ville således gøre de, hvis ransarensniveaue var ilsrækkelig sor. 58

62 Jeg vil nu beskrive Telesyrelsens Telerisguide og vurdere, hvorledes den åvirker ransarensniveaue for i næse kaiel a anvende de eoreiske fundamen fra de foregående kailer il a analysere, hvorledes dens åvirkning af ransarensniveaue indvirker å konkurrencen å markede. 6.6 Prissammenligninger Ifølge Konkurrence- og Forbrugersyrelserne (00 s.77 viser en inerviewundersøgelse foreage af analyseinsiue PLS Rambøll, a 37% af forbrugerne havde anvend Pjecer/inernesider med sammenligning af riser, vilkår mv. il a søge efer informaion, før de valge, hvor de ville egne mobilabonnemen. A forbrugere vil anvende informaionen, de herved finder, il a foreage mere raionelle valg, er bleve vis af Miravee og Palacios-Huera (00, som har se å, hvorledes forbrugerne i Kenucky reagerede, når de blev informere om muligheden for a skife il e alernaiv arifmønser for fasneelefoni. På inernee findes der en række rissammenligninger for mobilelefoni, og ved en søgning å d. 8/5-003 fand jeg følgende fire: h://dk.ricerunner.com Prissammenligningerne bringer i høj grad de samme informaioner, selvom der er forskelle å, hvorledes de ræseneres, og hvor ofe de odaeres. Jeg har valg a fokusere å IT- og Telesyrelsens såkalde Telerisguide (herefer TPG i denne ogave, ide de er den enese af rissammenligningerne, som de offenlige sår bag, og desuden er de efer min vurdering den, som har markere sig særkes i de danske medier. Jeg vil nu beskrive den for i næse kaiel a røve a vurdere, hvorledes den kan have åvirke risudviklingen Telerisguiden TPG blev i sin nuværende inerakive form, som findes å lancere orsdag den 4. december 000, og den er en videreudvikling af risjecen Hallo, hallo - Ved du hvad de koser?, som Telesyrelsen har udgive fire gange om åre siden Prisjecen udkommer forsa og kan afhenes grais å landes biblioeker. I denne ogave vil jeg fokusere å indførelsen af den inerakive udgave, og når der fremover i ogaven refereres il TPG, gælder de den inerakive udgave, med mindre ande er angive. 5 Telesyrelsen (000a 59

63 A TPG er lave med de formål for øje a øge ransarensen, fremgår eksemelvis af Telesyrelsens årsberening (00, kaiel 3, side 3, hvor der sår flg.: E væsenlig middel il a simulere konkurrencen å elemarkede og derved også risudviklingen er a sikre elebrugernes muligheder for a gennemskue markede gennem øge informaion. I er der bleve sa særlig fokus å a sikre gennemskueligheden å markede. Som de fremgår af mi inerview med Jane Ørum fra Telesyrelsen å bilag 4, indeholder TPG olysninger om alle de selskaber, der udbyder riva mobilelefoni il en hel dansk landsdel. Olysningerne i TPG odaeres yisk ved, a enen en bruger eller e mobilselskab informerer Telesyrelsen om risændringer. Desuden undersøger Telesyrelsen hver redje måned, om alle olysningerne er odaerede. Der er normal brugere, som benyer den inerakive del af TPG hver dag, men i erioder med sor resseomale kan dee al være fordoble. For mobilelefoni indeholder TPG de liseriser, som er relevane i forbindelse med indenlandske okald og brug af SMS-beskeder, dvs. okaldsafgifer, abonnemensriser, SMS-riser sam indenlandske minuriser. Alle disse olysninger er gengive, som de findes å eleselskabernes egne hjemmesider. Derudover er de ved brug af TPG mulig ud fra e ræcis angive forbrug af mobilelefoni fordel å idsrum og neværk a få beregne, hvor sor den kvaralsvise udgif vil være hos de enkele selskaber. I risjecen er den kvaralsvise udgif hos hver enkel selskab angive for seks sandardbrugere. Som forklare i TPGs beregningsforudsæninger, indgår secialilbud og særlige rabaordninger ikke i de ogivne liseriser og beregninger, hvilke beyder, a de enkele eleselskab har mulighed for a give hemmelige rabaer, uden dee risikerer a blive afsløre som følge af TPGs eksisens. TPGs inerakive del indeholder ikke riser for særjeneser sam for mobilokald il udlande. I risjecen findes der imidlerid e emaafsni med skifende indhold, som i nogle ilfælde informerer om særjeneser og udlandsmobilelefoni, men jo sørre forbruge af disse ydelser er, deso sværere er de dog a onå de fuldkomne overblik ved brug af TPG. TPG øger rimær risransarensen, men efersom mindre kende selskaber onår sørre roværdighed alene i kraf af, a de sår nævn å Telesyrelsens hjemmeside, er den å denne måde også med il a øge kvaliesransarensen. Generel kan de konsaeres, a TPG giver såvel forbrugere som virksomheder mulighed for a sænke deres søgeomkosninger, og a markede derved gøres mere ransaren. A virksomhedernes søgeomkosninger falder, er uden nævneværdig beydning, ide søgeomkosningerne i forvejen er minimale se i forhold il deres samlede budge, og de vil derfor under alle omsændigheder søge. Men for forbrugernes vedkommende vil flere søge, og il brug for de kommende kaiels analyse vil de dermed kunne fasslås, a TPGs eksisens bevirker, a markede bliver mere ransaren for forbrugerne. 60

64 7 Analyse Jeg vil i dee kaiel anvende de eoreiske fundamen fra kaiel 3 il a analysere, hvorledes øge ransarens for forbrugerne åvirker de i sidse kaiel beskrevne marked for mobilelefoni. Jeg vil vise, a Telerisguiden i kraf af, a den bidrager il a gøre markede ransaren, åvirker såvel forbrugernes som samfundes samlede velfærd i en gunsig rening. Jeg vil ikke komme ind å effeken af øge ransarens for virksomhederne, fordi som jeg redegjorde for å sidse side, åvirkes den ikke af Telerisguidens eksisens. 7. Meode Til analyse af markede for mobilelefoni synes de umiddelbar olag a anvende samme meode, som Albæk, Møllgaard og Overgaard (998 med gode resulaer il følge benyede il deres analyse af beonmarkede. Dvs. a berage risudviklingen før og efer Telesyrelsen indføre deres rissammenligning og derudfra vurdere dens effek, hvilke jeg da også vil gøre sids i dee kaiel. Jeg mener af flere årsager imidlerid ikke, a denne meode il en analyse af dee marked kan så alene. For de førse formoder jeg, a indførelsen af rissammenligningen har åvirke ransarensen i relaiv beskeden omfang, og derfor er de lang fra sikker, a den har haf en signifikan indflydelse å risudviklingen. En mindre ransarensforøgelse vil eksemelvis yisk åvirke de enkele virksomheders markedsandele, men dee beyder ikke nødvendigvis, a de som følge deraf er oimal for dem a ændre riser. For de ande må fakorer såsom den eknologiske udvikling og ændringer af lovgivningen forvenes a have åvirke risudviklingen, og de vil være vanskelig a adskille de enkele fakorers beydning. E redje roblem er, a de kan være svær a afgøre, hvornår en rissammenligning giver sig udslag i øge ransarens. For a den gør de, skal forbrugerne have kendskab il den, og i denne sammenhæng siller omale i medierne en sor rolle. Dee roblem ville de imidlerid være mulig il en vis grad a age højde for ved a medage en saisik over fx his å rissammenligningens hjemmeside i beregningerne. E sørre roblem er de a vurdere, hvornår eleselskaberne vælger a ændre risen som følge af indførelsen af en rissammenligning. Hvis eleselskaberne ved, a en rissammenligning bliver indfør, vil de måske vælge a ændre riserne, inden den kommer. I sede for som udgangsunk a benye samme meode som Albæk, Møllgaard og Overgaard (998 har jeg valg a anvende modellen, som jeg ræsenerede i kaiel 3, men vil dog i den forbindelse også beskrive risudviklingen i sluningen af dee afsni. Jeg finder, a modellen er 6

65 velegne il analyse af markede for mobilelefoni, efersom disse o grundliggende forudsæninger er ofyld: Virksomhederne har ingen reakionsid. Som omal i beskrivelsen af markede bliver hemmelige rabaer normal ikke anvend, og mobilselskabernes riser er le ilgængelige å deres hjemmesider. De kan derfor, med eller uden rissammenligninger, le observere og reagere å hinandens risændringer. Modellens anagelse om, a virksomhederne ikke har nogen reakionsid, er derfor ofyld å ilfredssillende vis. Markede er del i o, en ransaren og en ikke-ransaren del. På den ransarene del er forbrugerne i modellen af yen, der som idligere omal kaldes shoers. Denne ye har ikke søgeomkosninger, og efersom rodukerne i modellen er ideniske, handler de de billigse sed. På den ransarene del af markede for mobilelefoni er de naurligvis ikke mulig for forbrugerne il sadighed a være fuld informerede, men de er god informerede, mege risfølsomme og reagerer derfor ilnærmelsesvis som i modellen. På den ikke-ransarene del af markede handler den enkele forbruger i modellen udelukkende hos én besem virksomhed, ide de ikke kender de øvrige virksomheder god nok. På markede for mobilelefoni har forbrugerne å denne del af markede generel kendskab il, a der er flere udbydere, men en sor del af dem er i ringe grad informerede om deres riser og omkosningerne ved a skife abonnemen. Også å denne del af markede reagerer forbrugerne derfor ilnærmelsesvis som i modellen. 7.. Valg af modelvarian På markede for mobilelefoni kan de eablerede virksomheder risdiffereniere mellem markederne, og der er en række indrædere, som har eableringsomkosninger æ å nul. Dee er ikke ilfælde i grundmodellen fra kaiel 3, men de er de derimod i en af modelvarianerne fra sluningen af samme kaiel, som derfor er anvendelig il analysen. Nærmere besem er de modelvarian 8, der blev ræsenere i afsni 3.5.8, og som er udarbejde seciel med henblik å denne analyse. Modelvarian 8 er eoreisk se mere simel end grundmodellen og giver lang fra de samme forudsigelser. I grundmodellen var de oimale ransarensniveau mellem 0 og, mens de i modelvarian 8 er så høj som mulig, ide der her ikke er barrierer for indræderne. Jeg vil nu se å, hvilken udvikling denne modelvarian forudsiger og sammenligne dee med den fakiske udvikling. 6

66 7. Modellens forudsigelser I modelvarian 8, som blo beegnes modellen i resen af kaile, kan virksomhederne risdiffereniere mellem de o dele af markede, og efersom de har konsane marginalomkosninger, kan de oimere å hver enkel del af markede uden a age højde for udviklingen å den anden del. På den ransarene del af markede er der uendelig mange indrædere og ingen eableringsomkosninger, hvilke beyder, a der osår fuldkommen konkurrence, og risen er lig marginalomkosningerne. På den ikke-ransarene del af markede kender den enkele forbruger kun il én besem virksomhed, og der er derfor ingen riskonkurrence, hvorfor virksomhederne ager monoolrisen. Transarensniveaue åvirker således ikke risniveaue å nogen af markedssegmenerne, men er blo afgørende for, å hvilken del af markede forbrugerne handler. Øge ransarens er derfor enydig god for forbrugerne, selvom de ikke medfører risændringer hos virksomhederne, men blo beyder, a en sørre andel af forbrugerne handler de billigse sed. Transarensniveaue angiver således, hvor sor en andel af forbrugerne som handler under fuldkommen konkurrence i sede for il monoolrisen, og de velfærdsmæssige imlikaioner af dee findes beskreve i enhver mikroøkonomisk grundbog, som eksemelvis Mas-Colell e al (995, side Her ses de, a forbrugerne, der som bekend har afagende marginalnye, vil købe mindre mængder il monoolrisen, end hvis den var lig marginalomkosningerne. Forbrugernes velfærdsab som følge af monoolrisfassæelsen oversiger derfor virksomhedernes gevins, og derfor er neoeffeken for samfunde e velfærdsab, hvilke beegnes dødvægsabe. 7.3 Den fakiske udvikling i markedsandele Jeg vil nu beskrive den fakiske udvikling i markedsandele for a sammenligne med modellens forudsigelser. Udviklingen i riserne vil førs blive beskreve og diskuere i sluningen af dee kaiel. I abel 7. og figur 7.A er angive udviklingen i markedsandele å markede for mobilelefoni siden. halvår 000. De bør bemærkes, a daa ikke blo omfaer markede for riva mobilelefoni, som er fokus i denne ogave, men også erhvervsabonnemener. Da dee er en ogørelse over analle af abonnemener og ikke rafikmængden, er erhvervsabonnemenernes andel imidlerid så begrænse, a jeg mener, daa giver e revisende billede af udviklingen å markede for riva mobilelefoni. For de mobilselskaber, der oererer å såvel de ransarene som de ikke-ransarene markedssegmen, afslører Telesyrelsens daa desværre ikke, hvorledes deres kundemasse er fordel mellem segmenerne, og selskaberne vil af konkurrencemæssige 63

67 hensyn ikke afsløre dee. Kunderne hos lavrisselskaberne Mixi, Smaralk og Teleonline indgår derfor i denne saisik som en del af kundemassen hos henholdsvis TDC, Debiel og Tele, men efersom disse 3 lavrisselskaber, som omal i afsni 6.3., alle blev lancere efer november 00, ville deres åvirkning af denne saisik alligevel være begrænse. Saisikken viser ydelig, a Telmore og CBB, som er lavrisselskaberne å markede, har haf sor fremgang gennem hele erioden, ide de som minimum har haf halvårlige væksraer i kundemassen å henholdsvis 57% og 4%, hvilke er markan højere end de radiionelle selskaber, der se over hele erioden imidlerid også har øge deres kundemasse i de eksanderende marked. Tele begynde a udbyde mobilelefoni kor før CBB og Telmore, og de har også oleve en markan fremgang, men deres udgangsunk kan ikke sammenlignes med Telmores og CBB. De skyldes dels, a de jf. figur 6.B har anvend sørre beløb å markedsføring og dels, a de, allerede før de gik ind å markede, var kende hos forbrugerne, efersom de som en del af en sørre inernaional koncern, der siden liberaliseringen af elemarkede begynde i 90erne, har være bland TDCs sørse udfordrere inden for fasneelefoni og siden hen også inden for inerneforbindelser. Tabel 7. Mobilelefoni (GSM - Abonnemener 53 Kilde: Telesyrelsens halvårssaisikker ( Ulimo. H.000. H. 00. H. 00. H. 00. H. 00. H. 003 TDC Sonofon Orange Telia Debiel Telmore CBB Tele Øvrige I al Tal for. halvår 003 omfaer kun aleidskor, som har være akive inden for de senese 6 mdr. Tidligere abonnemenal omfaer aleidskor, som har være akive inden for de senese mdr., hvilke er forklaringen å, a en række selskaber har negaiv væks i sidse eriode. Ifølge Børsen (4/-003 er de beslue, a daa i henhold il andre euroæiske landes sandarder fra januar 004 kun skal omfae abonnemener, som har være akive inden 64

68 Figur 7.A. Mobilabonnemener markedsandele Kilde: Egne beregninger udfra abel 7. 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 5,0% 0,0%. H.000. H. 00. H. 00. H. 00. H. 00. H ,0% 0,0% 5,0% 0,0% TDC Sonofon Orange Telia Debiel Telmore CBB Tele Der er flere forklaringer å lavrisselskabernes succes, og ud over inerne fakorer hos selskaberne såsom eksemelvis god ledelse, er de: Øge adgang il inernee, som har gjor de leere a være kunde hos lavrisselskaberne. Indførelsen af nummerorabilie for mobilelefoner, som har reducere omkosningerne ved a skife selskab. Øge ransarens, som er skab af Telerisguiden i samsil med medierne og lavrisselskabernes egen markedsføring. Alle ovennævne fakorer har uvivlsom sille en rolle, men de er desværre ikke mulig a kvanificere den enkele fakors beydning, hvilke bl.a. skyldes, a markedes førse lavrisselskab Telmore blev eablere i sluningen af år 000 og dermed idsmæssig relaiv æ å såvel lanceringen af Telerisguiden d. 4/-000 og indførelsen af nummerorabilie d. /7-00. A lavrisselskaberne il gavn for forbrugerne har øge deres markedsandele har alså flere årsager og kan lang fra udelukkende ilskrives Telerisguiden. Omvend synes der ikke a kunne for de senese 3 mdr. Enkele selskaber anvender ifølge Børsen allerede denne raksis, hvilke beyder, a de nuværende daa kan være leere misvisende. 65

69 være vivl om, a Telerisguiden har medvirke il a mindske søgeomkosningerne og dermed flye forbrugere il den ransarene del af markede, hvilke neo er, hvad modellen forudsiger og de afgørende i forhold il ogavens formål. A de så kunne være yders ineressan a fasslå, hvor beydningsfuld en rolle Telerisguiden har sille i udviklingen, er en anden sag. Medvirken il den øgede kundeilsrømning hos lavrisselskaberne er ifølge modellen den enese effek, som øge ransarens har å markede og indil nu de enese område, hvor jeg har berage den fakiske udvikling. Markede for mobilelefoni er imidlerid lang mere komleks end modellen og indeholder en række aseker, som kan give anledning il, a øge ransarens åvirker markede å andre måder end ved blo a forøge lavrisselskabernes markedsandele. Derfor vil jeg nu beskrive, hvor markede afviger fra modellen og derå diskuere, hvilken beydning de kan have. 7.4 Afvigelser fra modellen E komleks marked som de for mobilelefoni vil naurligvis å en række områder adskille sig fra en relaiv simel økonomisk model som min. Der er rimær ale om mindre beydningsfulde afvigelser, som beyder, a modellen aroksimaiv kan anvendes, og som jeg derfor ikke vil komme nærmere ind å 54. Af modellens mere cenrale anagelser afviger følgende fra markede for mobilelefoni: I modsæning il i modellen er der i virkeligheden skifeomkosninger. I modellen blev der oerere med én ris, men i virkeligheden besår risen af flere komonener, hvilke sammenhold med a kundernes forbrugsrofil er forskellig, gør de leere for virksomhederne a dele markede mellem sig ved brug af risinsrumene. I modellen er de anage, a rodukerne er ideniske, men i virkeligheden er der forskelle å dem, og de kan derfor kun beegnes som forholdsvis homogene. I virkeligheden findes der e engrosmarked, som beyder, a nogle virksomheder er afhængige af a købe adgang il andres ne, og virksomhedernes omkosningssrukur er derfor ikke ligesom i modellen idenisk. 54 Eksemelvis er de anage, a virksomhederne er ideniske, og i raksis vil der selvfølgelig være en række områder, hvor de ikke er de, men som i relaion il ogavens formål ikke har beydning, hvorfor inuiionen fra modellen sagens kan anvendes. 66

70 7.5 Giver afvigelserne roblemer med a anvende modellen? Nu vil jeg med udgangsunk i ovensående afvigelser diskuere, i hvilken grad Telerisguiden kan åvirke markede å andre måder, end modellen viser, og om der ligefrem kan sæes sørgsmålsegn ved modellens anvendelighed som analyseredskab å dee marked. De dealjer, der under gennemgangen nævnes om mobilmarkede, er hene fra kaiel Påvirker ransarensniveaue rodukudviklingen? A rodukerne ikke som i modellen er ideniske, beyder, a virksomhederne ikke kun konkurrerer å ris, men også il en vis grad å rodukudvikling, og sørgsmåle er, om den åvirkes af Telerisguidens eksisens. Telerisguiden ilfører som idligere nævn markede risransarens 55, som ikke direke åvirker rodukudviklingen, men hvis ransarensen medfører en øge konkurrence, kan rodukudviklingen muligvis åvirkes indireke. Øge konkurrence kan ikke forvenes a åvirke den generelle forskning og udvikling å mobilområde i nævneværdig grad, ide dee foregår å inernaional lan, og her siller de danske marked i kraf af des sørrelse en mege begrænse rolle, men de kan dog ænkes a hæmme innovaionsakivieen og dermed rodukudviklingen hos de danske mobilselskaber, hvilke eksemelvis Schumeer har fremfør eorier, som viser 56. E argumen herfor fremføres af daværende adm. direkør hos Sonofon Ulrik Bülow i Jyllandsosen (3/7-003, hvor han udaler Jeg fryger mes, a discounløsninger kommer il a age overhånd, for så daler den oale indjening i elesekoren, og de vil være en ris udvikling, og dee begrunder han ifølge ariklen med, a lavere indjening vil ramme udviklingen af nye jeneser og mobilløsninger hård. I kaiel 4 i bilagssamlingen il Telekonkurrenceredegørelse (003 diskueres de, hvorledes øge konkurrence åvirker rodukudviklingen i den danske elesekor. Kaile beskriver, hvorledes branchens inveseringer er falde de senere år, hvor riskonkurrencen er forøge, og a eksemelvis Telias udviklingsersonale er skåre ned il en redjedel af, hvad de var i år 000. Falde i inveseringerne forklares med den øgede konkurrence sam sørre forsigighed fra invesorernes side som følge af en generel økonomisk afmaning, og å side 78 konkluderes de, a: På mobilnee er innovaivieen bleve hæmme af en inensiv riskonkurrence, der har gjor, a udgiferne il en øge serviceforbedring er svære a jene hjem 55 Telerisguiden åvirker risransarensen, som jeg fokuserer å i denne ogave. Øge kvaliesransarens må forvenes a kunne åvirke rodukudviklingen i en for forbrugerne osiiv rening, efersom dee er med il a lære forbrugerne a skelne mellem kunsig rodukdiffereniering og reel rodukudvikling sam finde roduker, som asser il neo deres behov, hvorved rodukudviklingen målrees derefer. 67

71 gennem højere riser. I de omfang Telerisguiden har medfør øge riskonkurrence, har de alså angivelig haf en negaiv effek å rodukudviklingen. Dee skaber usikkerhed om de samlede velfærdsmæssige imlikaioner af øge ransarens, og en samle vurdering af dee vil indbefae en diskussion af forbrugernes ræferencer sam af, hvad der er reel rodukudvikling, og hvad der er kunsig rodukdiffereniering. For a fasholde fokus å hvorledes øge ransarens åvirker riskonkurrencen, ønsker jeg ikke a age diskussionen i denne afhandling, men vil blo konsaere, a i de omfang øge ransarens åvirker riskonkurrencen, kan de å dee marked have aflede effeker å rodukudviklingen, hvilke skaber usikkerhed om de samlede velfærdsmæssige imlikaioner af øge ransarens Transarens for konkurrencemyndighederne Sørre ransarens giver konkurrencemyndighederne bedre mulighed for a odage, om virksomhederne misbruger en evenuel kollekiv dominans eller laver aci collusion. Risikoen for a blive odage vil alså blive sørre, når der kommer sørre ransarens, da sørre ransarens også gælder for konkurrencemyndighederne. Derfor vil virksomhederne holde igen med rissigninger eller ligefrem jusere riserne ned. Konkurrencesyrelsen anser dee for en fakor med nogen beydning, som de fremgår af bilag 3, der er e inerview med Carsen Smid og Lau Nilausen derfra Modellens anvendelighed for høje værdier af I modellen var virksomhedernes rodukion indbyrdes uafhængig, og de havde en idenisk omkosningssrukur. På markede for mobilelefoni udgøres virksomhederne af såvel oeraører, som har ege neværk og service rovidere, der via e engrosmarked lejer sig ind å oeraørernes neværk. Sørgsmåle er, hvilken beydning forsa øge ransarens kan have for konkurrencen å engrosmarkede. Der har hidil være en forholdsvis effekiv konkurrence å engrosmarkede, hvilke har være medvirkende il, a service roviderne, som yisk er lavrisselskaber, har være i sand il a sælge il riser, der var minds lige så lave som oeraørerne. Hvis ransarensniveaue bliver for høj, og lavrisselskabernes markedsandele bliver for sore, kan de risikeres, a oeraørerne vil reagere og begrænse service rovidernes adgang il elefoni, jf. diskussionen i afsni 6.. I de å bilag 3 gengivne inerview vurderer Carsen Smid fra Konkurrencesyrelsen imidlerid, a de ikke er sandsynlig, a de selvsændige 56 Der henvises il eksemelvis Heerje og Perlman (990 for en diskussion af Schumeers eorier inden for dee område og il Soee (979 for en dokumenere emirisk undersøgelse, som viser, a øge konkurrence kan hæmme rodukudviklingen. 68

72 lavrisselskabers succes vil kunne resulere i, a oeraørerne vil begrænse deres muligheder for a købe adgang il elefoni å engrosmarkede. Oeraørernes hididige reakioner å lavrisselskabernes succes har da også blo være, a de har oree egne lavrisselskaber, og beydningen af dee blev diskuere i Berlingske Tidende(6/-00 i forbindelse med, a TDC eablerede deres lavrisselskab Mixi. Her udaler eleanalyiker John Srand Nu går TDC ind og æder af deres egne kunder og udhuler dermed sin egen indjening. Adminisrerende direkør i TDC Mobil Mads Middelboe erkender i samme arikel robleme, ide han udaler Vores egne økonomiske forvenninger er, a mange TDC Mobil-kunder skifer over il de nye ilbud, men de er mege konservaive forvenninger og vi håber, a vi også ager kunder fra andre mobilselskaber. Oeraørernes sraegi med a lancere egne lavrisselskaber har alså angivelig resulere i, a flere kunder er flye il den ransarene del af markede, og beydningen af den øgede ransarens har derfor være selvforsærkende. De yder således å, a forsa øge ransarens ikke gør de roblemaisk a anvende modellen, men de er svær a så om, hvorledes udviklingen å engrosmarkede vil være, hvis ransarensniveaue bliver mege høj, og de er derfor mulig, a modellen ikke gælder for høje værdier af Shoers handler ikke nødvendigvis de billigse sed I modellen købe de såkalde shoers alid roduke de billigse sed, hvilke skyldes, a rodukerne var ideniske, sam a der ikke var skifeomkosninger. På mobilmarkede er de ikke ilfælde, ide en del af forbrugerne enen har særlige behov, som kun ofyldes af de radiionelle selskaber eller også allerede har abonnemen hos e radiionel selskab og anser skifeomkosningerne for a være mege høje. Denne del af forbrugerne vil handle hos e radiionel selskab, uanse om de er shoers eller ej, og å mobilmarkede er der derfor en øvre grænse for, hvor sore markedsandele lavrisselskaberne kan onå, hvilke i modellen ville svare il, a der var en øvre grænse for, hvor sor den ransarene del af markede kunne blive. Andelen af forbrugere, som handler hos lavrisselskaberne, vil imidlerid, ligesom i modellen, ændres i ak med andelen af shoers, og derfor gør dee forhold de ikke roblemaisk a anvende modellen Konkurrencen å den ransarene del er mindre inensiv På markedes ransarene del er riskonkurrencen mere inensiv i modellen end å markede for mobilelefoni. De skyldes rimær skifeomkosninger, og a risen besår af flere komonener, og de bevirker, a konkurrencesiuaionen ændres fra Berrand-konkurrence i modellen il en mere komleks form for konkurrence, som ikke er mulig a håndere ved hjæl af simle 69

73 eoreiske værkøjer, såsom dem der benyes i modellen. Modellen er dog sadig anvendelig, ide der å markede for lavris-mobilelefoni er en høj grad af riskonkurrence, hvilke er ilfælde å rods af disse konkurrencebegrænsende forhold. Forholdene er dog med il a forklare, hvorfor der å markede for lavris-mobilelefoni kan skabes en forvene rofi, hvilke igen forklarer, hvorfor eableringsomkosninger blo skal være relaiv små og ikke som i modellen nødvendigvis være nul for, a nye selskaber vælger a eablere sig. Øge ransarens beyder desuden, a sørrelsen af denne del af markede vokser, hvilke igen beyder, a flere selskaber må forvenes a eablere sig her. Derfor kan øge ransarens resulere i, a konkurrencen å denne del af markede bliver mere inens og dermed nærmer sig den eksreme form for konkurrence, som ses i modellen Konkurrencen å den ikke-ransarene del af markede åvirkes Denne del af markede er i modellen del i lokale monooler, og der er således ingen grad af konkurrence mellem dem, hvorfor ransarensniveaue ikke åvirker risen. A risen besår af flere komonener, og a der er ale om differenierede roduker, bliver i lang højere grad udnye af mobilselskaberne å denne del af markede, hvilke begrænser konkurrencen, og de er derfor medvirkende il, a virkeligheden ligner modellen. De il rods er der i virkeligheden riskonkurrence å denne del af markede, men den er begrænse, og selskaberne søger med andre virkemidler end risen a øge andelen af ikke-ransarene forbrugere, som efersørger deres roduk. Disse virkemidler kan være branding, rodukudvikling og ilskud il forhandlere, der sælger elefoner med ilknyede abonnemener. Der findes også il en vis grad konkurrence med den ransarene del af markede, ide forbrugere med skifeomkosninger vurderer, om risforskellen er sor nok il a komensere for disse. I den grad der er riskonkurrence mellem virksomhederne, kan Telerisguiden imidlerid kun være medvirkende il a forsærke denne il fordel for forbrugerne Usikkerhed I modellen oereres med en høj grad af sikkerhed, ide alle virksomheder kender forbrugernes efersørgselsfunkion og ved, hvordan efersørgslen vil udvikle sig. Virkeligheden er anderledes usikker og beyder eksemelvis, a der i en eriode, hvor markede for lavriselefoni vokser mere end forvene, kan onås en overnormal rofi her Osummering af diskussionen omkring afvigelserne Modellen vise, a øge ransarens giver en øge ilsrømning il selskaberne å den ransarene del af markede, og dee resula anfæges ikke af afvigelserne. Afvigelserne beyder imidlerid, 70

74 a de er vivlsom, hvorvid modellens forudsigelse om, a øge ransarens ikke åvirker risniveaue, holder, ide flere forhold eger å, a ransarens kan medføre lavere riser. Afvigelserne viser også, a ransarens kan have en negaiv effek å rodukudviklingen, og a de ikke er sikker, modellen kan anvendes for høje værdier af. 7.6 Prisudviklingen å markede Til illusraion af risudviklingen å markede vil jeg benye de hisoriske daa fra risjecen Hallo, hallo - Ved du hvad de koser? og som i resen af ogaven udelukkende fokusere å udviklingen hos de 8 sørse markedsdelagere. Prisjecens hisoriske daa går ilbage il augus 998 og indeholder olysninger om 5 sandardforbrugeres 57 kvaralsvise udgifer il mobilelefoni hos hver enkel selskab. Hvis selskabe har flere forskellige abonnemener, er der angive risen ved brug af de billigse roduk. De 5 sandardforbrugere er del i hovedgruer. De o sandardforbrugere i grue har e kvaralsforbrug å henholdsvis 80 og 450 minuer og foreager 80% af deres okald hjemmefra, mens de re i grue blo foreager 0% af okaldene hjemmefra og har e kvaralsforbrug å henholdsvis 90, 70 og 630 minuer 58. Udviklingen i henholdsvis den gennemsnilige og den mindse kvaralsudgif for de 5 sandardforbrugere hos de 8 mobilselskaber fremgår af figurerne 7.B og 7.C. Bilag 6 indeholder grafer over risudviklingen hos de enkele selskaber. Berages figur 7.B, som illusrerer udviklingen i risen for de billigse abonnemen, ses de, a den generel er faldende, og a kun forbrugeren, som benyer elefonen 90 minuer i kvarale, i enkele erioder olever en rissigning. Den gennemsnilige ris hos selskaberne, som er illusrere i figur 7.C, er også gennemgående falde, om end der her ses flere eksemler å erioder med signinger. De ses desuden, som angive i abel 7., a risen for alle forbrugeryer gennemsnilig er falde mere r. år, efer a Telerisguiden blev inroducere i december Der findes egenlig 6 sandardforbrugere i Telerisguiden, men de har ikke være mulig a komme i besiddelse af fuldsændige daa om den sjee, hvorfor jeg har udelad denne. 58 Foreages okald hjemmefra, er minurisen lavere å nogle abonnemener jf. risoversigen i bilag. For en nærmere secifikaion af forbrugsmønsrene henvises il 7

75 Figur 7.B Markedes lavese kvaralsris i løbende riser for Telerisguidens 5 sandardforbrugere med angive minuforbrug (inkl. abonnemen min 80 min 70 min 450 min 630 min aug-98 feb-99 aug-99 feb-00 aug-00 feb-0 aug-0 feb-0 aug-0 feb-03 aug-03 Kilde: Telesyrelsen Figur 7.C Middelværdien af de enkele mobilselskabers lavese kvaralsris i løbende riser for hver af Telerisguidens 5 sandardforbrugere med angive minuforbrug (inkl. abonnemen min 80 min 70 min 450 min 630 min aug- 98 feb- 99 aug- 99 feb- 00 aug- 00 feb- 0 aug- 0 feb- 0 aug- 0 feb- 03 aug- 03 Kilde: Telesyrelsen 7

76 Tabel 7. Gennemsnilig årlig risfald i løbende riser å sandardforbrugernes kvaralsudgifer i erioden før og efer indførelsen af Telerisguiden. Kilde: Telesyrelsen Minuforbrug r. Kvaral Gns. årlig fald i markedes lavese ris (jf. figur 7.B Augus 998 November 000 November Augus 003 Forskel i rocenoin å erioderne Gns. årlig fald i middelværdien af de enkele selskabers lavese ris (jf. figur 7.C Augus November 000 November Augus 003 Forskel i rocenoin å erioderne 90 0,4% 6,6% 6, 9,7%,5%,8 80 8,8% 4,% 5,4 7,%,3% 4, 70,7%,3% 8,6 3,% 9,0% 5, ,%,% 3,9 4,3% 6,4%, 630 0,0%,5%,5 0,3% 7,% 6,9 Der egner sig umiddelbar e billede af, a der gennem hele erioden har være risfald, og a de har være mærkbar sørre efer indførelsen af Telerisguiden. Der er imidlerid en række forhold, som bevirker, a billede er kna så klar, og som jeg nu vil oridse. Læseren vil med fordel kunne berage bilag 6 under gennemgang af de unker, hvor de enkele virksomheder nævnes. Daa angiver hver selskabs billigse roduk, hvilke beyder, a når eksemelvis TDC går ind å markede for lavriselefoni ved a lancere Mixi, er Mixi de enese roduk, som for TDC er gengive i daa å rods af, a de kun anvendes af en mindre del af deres kunder 59. Hvis de blev anage, a alle selskaber havde e lavrisroduk, ville udviklingen å den ikke-ransarene del af markede således overhovede ikke blive gengive i daa. De markane risfald i kvarale november 00 februar 003 skyldes neo, a såvel Debiel, TDC og Tele gik ind å markede for lavriselefoni i denne eriode. A daa kun angiver hver selskabs billigse roduk, beyder desværre således, a udviklingen å den ikke-ransarene del af markede sløres, eferhånden som flere af de radiionelle mobilselskaber vælger a oree e lavrisselskab. 59 TDC vil af konkurrencehensyn generel ikke olyse, hvorledes deres kundemasse er fordel å de enkele roduker. I Jyllands-Posen (7/5-003 olyser vicedirekør i TDC, Anders Chrisiansen dog, a Mixi har lid over kunder. 73

77 Inrodukionen af nye selskaber åvirker daa markan. Telmore, som generel er bland de billigse selskaber i alle kaegorier, oråde førse gang i daa i erioden umiddelbar efer Telerisguiden blev lancere i december 000, hvilke er forklaringen å, a risen for markedes billigse roduk falder mærkbar i denne eriode. Telmores indræden å markede skyldes angivelig ikke Telerisguiden, men de kan ikke afvises, a Telerisguiden har åvirke Telmore il a sase å en endnu mere rendyrke form for lavriselefoni, end de ellers ville have gjor. Tele oråde ligesom Telmore førse gang i Telerisguiden umiddelbar efer den blev lancere. Såvel Tele som CBB udbød kun dyre aleidkorroduker, da de i henholdsvis februar og augus 00 for førse gang oråde i daa. Især for sorforbrugere er disse roduker forholdsvis dyre, hvilke beød, a gennemsnisrisen seg for sandardforbrugerne med e forbrug å 450 og 630 minuer, da disse o selskaber kom å markede. Begge selskaber er siden hen gåe ind å markede for lavriselefoni, hvilke er med il a forklare de eferfølgende risfald. SMS-beskeder er ikke inkludere i daa, hvilke skyldes, a SMS sle ikke var så oulær som i dag, da sandardforbrugernes forbrugsmønsre i 998 blev faslag. I erioden. halvår 000.halvår 003 er analle af sende SMS-beskeder eksemelvis bleve mere end femdoble. Som de fremgår af bilag, er SMS-beskeder ligesom aleid generel billigs hos lavrisselskaberne, og hvis de var illag forbrugsmønsrene, ville inrodukionen af lavrisselskaberne angivelig have medvirke il yderligere risfald for sandardforbrugerne. Om risfalde å SMS-beskeder har være relaiv sørre end de å aleid er imidlerid uklar. Den eknologiske udvikling indebærer, a risen å elefoni generel falder med iden, men hvor sor en effek den har haf å markede for mobilelefoni i den ågældende eriode, er svær a vurdere. Der er imidlerid ikke i erioden siden Telerisguiden blev lancere, gjor en eknologisk landvinding å område, som kan forklare de særlig sore risfald i denne eriode. Daa viser samle se, a i erioden efer Telerisguiden blev lancere og markede for lavriselefoni osod ulimo 000, er risen falde markan mere end idligere for de forbrugere, som handler å den ransarene del af markede og dermed søger de billigse roduk. Daa giver desværre ikke e fuldsændig billede af risudviklingen å den ikke-ransarene del af markede, men a selskabernes gennemsniris, som angive i Tabel 7., er falde mindre end markedes lavese ris indikerer, a risen å den ikke-ransarene del ikke er falde så mege som å den ransarene del. 74

78 7.7 Vurdering af markedsudviklingen Både daa for markedsandele og riser er med il a vise, a der næsen sammenfaldende med Telerisguidens lancering begynde en lavrisrend å markede, som har bevirke, a mange forbrugere får lang billigere mobilelefoni. De selvsændige lavrisselskaber CBB og Telmores succes har fremkald en reakion hos de radiionelle mobilselskaber, som derfor siden sluningen af år 00 også er begynd a oræde å den ransarene del af markede. Udviklingen med e sigende anal forbrugere, som handler å den ransarene del af markede, har derfor være selvforsærkende. De afgørende sørgsmål er så, om de er en ilfældighed, a renden begynde næsen samidig med Telerisguiden. Min vurdering er, a de er en ilfældighed, a begivenhederne skee næsen sammenfaldende, men omvend mener jeg ikke, a der med modellen, daa og min beskrivelse af markede in mene kan herske vivl om, a Telerisguiden har være medvirkende il a forsærke denne rend. Desværre er de urolig svær a vurdere nøjagig, hvor sor en rolle Telerisguiden har sille, ide de kunne være ineressan a lave en cos-benefi analyse, men i forhold il ogavens formål var de væsenlige a fasslå foregne, og her viser såvel eori som emiri, a Telerisguiden i kraf af, a den medvirker il a skabe øge ransarens, giver forbrugerne billigere mobilelefoni. 75

79 8 Delkonklusion å emiri I kaiel 5 beskrev jeg Albæk, Møllgaard og Overgaards (998 emiriske analyse af beonmarkede, som synes a give emirisk belæg for hyoesen om, a øge ransarens å virksomhedssiden kan føre il e højere risniveau. Ligesom de eoreiske imlikaioner af øge ransarens å forbrugersiden ikke er så enydige som beydningen af øge ransarens å virksomhedssiden, synes de også a være svær ud fra emiriske daa a fasslå, hvorledes øge ransarens å forbrugersiden åvirker konkurrencen. De er således ikke lykkedes mig a finde nogen emiriske undersøgelser, som viser, hvad de langsigede effeker er af en isolere signing i ransarens å forbrugersiden. Der findes en række emiriske undersøgelser, som viser, a offenliggørelsen af midleridige rissammenligninger å dagligvarer kan føre il lavere riser. De langsigede imlikaioner er imidlerid usikre, og som omal i kaiel 4 har en midleridig forøgelse af ransarensen eoreisk se i nogle ilfælde mere konkurrenceforbedrende effek end en ermanen forøgelse. E roblem ved a undersøge effeken af rissammenligninger å eksemelvis dagligvarer er, a selvom de er lave med henblik å a syrke ransarens å forbrugersiden af markede, åvirker de yisk også ransarensen å virksomhedssiden. For når en rissammenligning offenliggøres, vil såvel forbrugere som virksomhederne have adgang il den, og hvis den indeholder informaion, som virksomhederne har en ineresse i a ilegne sig, vil de gøre dee. Fakisk må de sædvanligvis anages, a de er mere sandsynlig, a en virksomhed ilegner sig informaionen, end en forbruger gør de, ide virksomheden angivelig både er mere omærksom å, a rissammenligningen eksiserer, og fordi den i kraf af sin sørrelse vil kunne onå en sørre marginal gevins derved. Hvis en rissammenligning udelukkende skal forøge ransarensniveaue å forbrugersiden, er de derfor nødvendig, a den kun indeholder informaion, som virksomhederne også ville ilegne sig, selvom den ikke eksiserede. Dee er olag ilfælde å markeder med sore akører, og hvor informaionerne i rissammenligningerne også andre seder er forholdsvis le ilgængelige, som å eksemelvis de enkele virksomheders hjemmesider. Grundmodellen og de oe varianer heraf, som jeg ræsenerede i kaiel 3, er neo designe med henblik å a kunne analysere rissammenligningers beydning for konkurrencen å sådanne markeder. Grundmodellen var efer min vurdering ud fra e eoreisk synsunk den mes ineressane, og de var derfor som udgangsunk min målsæning a finde e marked, hvor forudsæningerne afsejlede dem, der var give i den. Dee lykkedes imidlerid ikke, hvilke bl.a. kan skyldes, a de er svær a observere, om der findes en oeniel indræder å e give marked. 76

80 Jeg må imidlerid erkende, a de også indikerer, a grundmodellens emiriske relevans er begrænse. I sede for a søge efer e marked, hvor alle forudsæningerne seme overens med min grundmodels anagelser, valge jeg a sudere markede for mobilelefoni, hvor de mes cenrale anagelser fra grundmodellen var ofyld, herunder ikke minds anagelsen om, a virksomhederne selv uden ilsedeværelsen af rissammenligninger il sadighed ville observere hinandens riser. Eferfølgende designede jeg så modelvarian 8, hvor de af grundmodellens anagelser, der som udgangsunk ikke assede å markede for mobilelefoni, blev ilasse dee 60. I kaiel 6 beskrev jeg markede for mobilelefoni sam IT- og Telesyrelsens Telerisguide for i kaiel 7 a anvende min modelvarian 8 il a analysere udviklingen i risniveau og markedsandele å markede. Modelvarianens grundlæggende forudsigelse var, a en signing i ransarensen ville beyde, a selskaberne, som oererede å den ransarene del af markede, ville onå en sørre markedsandel. På markede for mobilelefoni havde lavrisselskaberne, som neo oererer å den ransarene del af markede, øge deres markedsandele markan, efer a Telerisguiden blev lancere, og modellens forudsigelse blev dermed bekræfe. Andre fakorer end den øgede ransarens, som Telerisguiden ilvejebrage, kan god nok have være med il a forklare signingen i lavrisselskabernes markedsandele, men jeg fand, a al yder å, a Telerisguiden havde være en medvirkende årsag il, a udviklingen havde funde sed. Ifølge modellen ville den øgede ransarens ikke åvirke risudviklingen, men de emiriske daa vise, a risniveaue er falde mere i erioden efer Telerisguiden blev lancere end i den forgående eriode. A risniveaue er falde, kan modellen alså ikke forklare, men der er en række særlige forhold å markede for mobilelefoni, som ikke findes i modellen, og disse forhold har angivelig åvirke riserne i en nedadgående rening. Samle kan de konkluderes, a de emiriske daa viser, a forbrugerne har fåe billigere mobilelefoni, efer a Telerisguiden blev lancere, hvilke både skyldes risfald, og a en sørre andel af forbrugerne handler å den ransarene del af markede, hvor riserne er lavere. Jeg mener ikke, a denne udvikling alene skyldes Telerisguiden, men omvend eger både eori og emiri å, a den kun kan have være med il a forsærke udviklingen. 60 Der henvises il afsni for en beskrivelse af hvilke anagelser, der beyder, a modelvarian 8 adskiller sig fra grundmodellen. 77

81 Jeg har anvend en relaiv simel økonomisk model il a analysere markede for mobilelefoni, som naurligvis er lang mere komleks end denne. De markeder, som de eoreiske fundamen er lave med henblik å, er imidlerid generel forholdsvis komlekse. Derfor har de være nødvendig a vælge e komleks marked og se seara å, hvorledes afvigelserne fra modellen har åvirke udviklingen. Jeg fand, a afvigelserne i høj grad kunne forklare, hvorfor modellens eksreme forudsigelser ikke å alle unker er lig den fakiske udvikling å markede for mobilelefoni. En svaghed ved denne fremgangsmåde er, a den indebærer en risiko for, a subjekive vurderinger kan ræge analysens resulaer. Jeg har efer bedse evne søg a undgå dee, men ofordrer imidlerid læseren il a foreage sin egen vurdering af, hvorvid de er ilfælde. 78

82 9 Konklusion De er e velkend indusriøkonomisk resula, a øge informaion il virksomheder om konkurrenernes riser kan gøre de leere for dem a oreholde e samarbejde om a begrænse konkurrencen. Forklaringen er, a virksomhederne nemmere kan afsløre, hvis konkurrenerne ikke overholder en afale om a fassæe en høj ris. Derved mindskes inciamene il a bryde en konkurrencebegrænsende afale, ide en sraffeakion i form af riskrig indledes idligere eller med sørre sandsynlighed. Teorien underbygges med sor ydelighed af emiriske resulaer fra de danske beonmarked. Hvis der foreages rissammenligninger å e marked, bør udgangsunke derfor olag være a undgå, a de syrker ransarensen å virksomhedssiden. Imlikaionerne af, hvorledes øge ransarens å forbrugersiden influerer å konkurrencen, er derimod ikke enydige. I den eksiserende lieraur å dee område findes der en række modeller, som giver modsareede resulaer. En begrundelse for a øge ransarens i visse ilfælde kan føre il højere riser er, a den gør de mulig a age en lavere ris i en sraffefase og dermed åføre hårdere sraffe il de virksomheder, der afviger fra en konkurrencebegrænsende afale. De eoreiske fundamen som jeg osillede i kaiel 3 adskile sig grundlæggende fra den eksiserende lieraur om ransarens. Dee nye hjørne af lierauren fokuserer udelukkende å siuaionen, hvor virksomhederne il sadighed har kendskab il hinandens riser. Alligevel finder jeg, a de er mulig a osille en model, hvor en for høj grad af ransarens å forbrugersiden kan føre il e forøge risniveau. Kaile besod rimær af en grundmodel, hvor der var der o eablerede virksomheder og en oeniel indræder, og de vise sig, a fuldkommen ransarens ikke er oimal. Inuiionen bag grundmodellens resula var, a hvis markede var for ransaren, ville der oså en mege høj grad af konkurrence, såfrem indræderen valge a gå ind å markede, og rofien ville derfor ikke være sor nok il a dække de omkosninger, der var forbunde med a eablere sig å markede. I sluningen af kaiel 3 var der osille en række varianer af grundmodellen, som illusrerede beydningen af, a der blev jusere å dens anagelser. I nogle ilfælde bevirkede juseringen, a højere ransarens enydig var il fordel for forbrugerne, mens de i andre ilfælde ikke ændrede å grundmodellens resulaer. Selvom der ikke var nogen oeniel indræder, blev de eksemelvis vis, a der kunne onås resulaer, som svarede il grundmodellens, hvis blo den ikke-ransarene del af markede var fordel ilsrækkelig ujævn mellem virksomhederne. 79

83 Lieraurgennemgangen er indireke med il a sæe fokus å såvel en syrke som en svaghed ved anvendelsen af moderne økonomisk eori. Syrken er, a eorien åbner mulighed for a sudere og vurdere en roblemsilling isolere og derved sikre, a forskellige effeker kan holdes adskil. Svagheden ligger i, a avancere økonomisk eori muliggør nærmes ehver ænkelig resula, hvis der blo ændres ved anagelser og mål-variable. Derfor er de alafgørende, a der sæes fokus å, hvorvid modellernes forudsæninger er realisiske, og som minimum a de cenrale anagelser semmer overens med forholdene å de eller de markeder, hvorå modellen er lave med henblik å a forudsige udviklingen. Efer min mening er Nilssons (999 model denne ogaves bedse eksemel å, a den sunde fornuf forsvinder i dealjens søgelys, men jeg må samidig erkende, a der også kan sæes sørgsmålsegn ved flere af mine modellers emiriske relevans. Generel er mi indryk, a der er en endens il, a de modeller, som forudsiger, a ransarens kan hæmme konkurrencen, er såvel mindre realisiske som mindre robuse over for ændringer af dealjer i anagelserne end de øvrige modeller. Jeg valge a undersøge, hvorledes indførelsen af IT- og Telesyrelsens Telerisguide havde åvirke konkurrencesiuaionen å markede for mobilelefoni. På dee marked skulle de eoreiske fundamen fra kaiel 3 olag anvendes, ide virksomhederne her uden vivl il sadighed vil holde sig odaere om konkurrenernes riser, uanse om Telerisguiden eksiserer eller ej. De skyldes, a den informaion om riserne, som blev brag i Telerisguiden, var le ilgængelig å virksomhedernes hjemmesider, sam a de enkele virksomheder å markede har en sådan sørrelse, a de må forvenes løbende a ilegne sig denne informaion. Jeg fand, a min grundmodels anagelser å en række unker ikke seme overens med markede for mobilelefoni og valge derfor i sede a anvende en relaiv simel modelvarian som redskab il a analysere udviklingen å dee marked. Ifølge den ville indførelsen af Telerisguiden ikke åvirke risudviklingen, men blo beyde, a en sørre andel af forbrugerne ville handle å den ransarene del af markede. Den fakiske udvikling i markedsandele vise i overenssemmelse med modellen, a flere forbrugere benyede lavrisselskaberne, der som bekend oererer å den ransarene del af markede. Prisudviklingen fulge imidlerid ikke modellens forudsigelser, ide der kunne observeres risfald i erioden efer lanceringen af Telerisguiden, men der var fakorer uden for modellens rammer, som kunne forklare dem. De kan konsaeres, a der næsen sammenfaldende med a Telerisguiden blev lancere, sarede en lavrisrend å markede, som har beyde, a forbrugerne har fåe markan billigere mobilelefoni. De virker olag, a denne udvikling ikke alene kan ilskrives Telerisguiden, selvom de neo er en sådan udvikling, modellen foreskriver. Omvend yder de å, a Telerisguiden kun kan have være med il a forsærke udviklingen og derfor har gavne forbrugerne å dee marked. 80

84 Efer min mening kan denne ogave ses som e ilræng sulemen il den eksiserende lieraur om ransarens. Ogaven ræsenerer således e eoreisk fundamen, som kan anvendes il a analysere, hvorledes øge ransarens i form af rissammenligninger åvirker konkurrencen å markeder, hvor virksomhederne il sadighed har fuldkommen informaion om konkurrenernes riser. Jeg har il dels med succes anvend en af mine modelvarianer il a analysere Telerisguidens åvirkning af udviklingen å markede for mobilelefoni. Denne modelvarian viser, a en forøgelse af ransarensniveaue syrker konkurrencen å markede. De modeller fra kaiel 3 som viser, a ransarens kan hæmme konkurrencen, mener jeg umiddelbar har en begrænse emirisk relevans, men de vil kræve yderligere emiriske undersøgelser a få afklare dee. Jeg savner endvidere emiriske undersøgelser, som kan belyse, hvorvid de modeller, der i kaiel omhandlede ransarens å forbrugersiden, har emirisk relevans. Indil sådanne undersøgelser foreligger, kan de være vanskelig a ersekivere å resulaerne for a anvende dem med henblik å a forme en olicy å område, hvilke da heller ikke ekslici er en del af ogavens formål. Jeg vil imidlerid gøre e forsøg og bemærke, a e fornufig udgangsunk for en olicy å område efer min vurdering er de samme, som findes i den radiionelle økonomiske lieraur, nemlig a øge ransarens for virksomhederne hæmmer konkurrencen, mens øge ransarens for forbrugerne fremmer den. Men da adskillige nyere økonomiske modeller viser, a øge ransarens å forbrugersiden under beseme forudsæninger kan udgøre e roblem, må de å den anden side heller ikke blive mere end e udgangsunk, og å de markeder, hvor rissammenligninger foreages, bør de jævnlig evalueres, hvorvid deres effek å konkurrencen er hensigsmæssig. I forbindelse med en sådan evaluering er de vigig a holde sig for øje, a de eoreisk se seciel er å ermanen eksiserende markeder med få virksomheder og e i forvejen høj ransarensniveau, a øge ransarens å forbrugersiden kan være skadelig. 8

85 8 Aendiks A Løsningen il uligheden 0 4( > fra ligning (3.7 skal findes. Løsningen il andengradsligningen 0 4( =, findes ved a indsæe 4(,, c b a = = = i a ac b b 4 ± =. Dermed fås ± = ± = ( ( 4( 4( ( ( ( ( b ( 4 ± = ± = Heraf ses de a løsningen il (3.7 er give ved ( < og ( > Aendiks B Forbrugernes nyefunkion kendes fra (3.0 og er give ved x x x U = 4 Subsiueres efersørgselsfunkionen x =,som jeg fand i (3.0 ind i nyefunkionen fås: ( ( 4 ( ( U = Kommer indræderen ind å markede, skal forbrugere å den ransarene del af markede kun beale risen, i sede for monoolrisen m. Den eksra nye forbrugerne i al får ved, a indræderen går ind å markede, er derfor: [ ] = ( ( 4 ( ( ( 4 ( ( ( m m m m m U U Subsiueres ( = sam = m heri, fås 6 : 6 Bemærk a ( ( = =

86 83 = ( ( 4 ( ( ( ( ( ( ( 4 ( ( = 4 ( ( ( ( ( 4 ( 4 ( 4 ( ( = 4 ( ( ( ( 4 ( ( ( = 4 ( ( ( ( 4 ( ( Funkionen ( ( ( ( u =, som er illusrere i figur 3.D, viser således den nyegevins forbrugerne i al får ved, a indræderen går ind å markede. Aendiks C Jeg viser her, hvorledes afhænger af, hvor mange eablerede virksomheder der er i modellen. De samlede marked, som jeg fand i ligning (3.0, er som bekend give ved x =. Hvis der er n eablerede virksomheder, har de hver e monoolmarked, svarende il en andel å n ( af de samlede marked. Den enkele virksomheds monoolmarked er således lig ( ( n x m = og da monoolrisen er = m, er monoolrofien give ved: n n x m m m m m ( ( = Π = = Π Hvis indræderen har valg a gå ind å markede, kan en eablere virksomhed ved a sæe markedes lavese ris, få en forøge markedsandel å hele de ransarene marked, der er give ved ( x = Ved a gøre dee vil hun således onå en samle markedsandel å ( ( ( n x x m = Derved onås en rofi å:

87 ( Π = [ ( ( ] = ( ( n n Skal de være rofiabel for en eablere virksomhed a forsøge a erobre den ransarene del af markede fra indræderen, må de gælde a: Π > Π m ( n ( ( > n n ( n 4 > 0 Løsningerne il ovensående ulighed er: ( ( n > 4 < n 4( n og > n 4( n Kun den nederse del af løsningen er relevan, fordi da der er fuldkommen informaion i modellen, har de eablerede virksomheder ingen sraegiske moiver il a hæve. Dermed har vi funde, som angiver hvor lang ned i ris en eablere virksomhed er villig il a gå for a erobre den ransarene del af markede fra en indræder, der er gåe ind å markede. n = 4( n Differenieres denne med hensyn il n fås: [4( n] ( n ( = = n [4( n] 4 n ( 4( n n <0 for ]0,[ og de er dermed vis a er mindre, deso flere eablerede virksomheder n der er i modellen. n 3 / 84

88 Aendiks D Dee aendiks er en unkvis redegørelse for kvaliesforskelle å rodukerne hos de forskellige udbydere af mobilelefoni. D. Neværk I Danmark findes der 4 GSM-neværk og de er eje af TDC, Sonofon, Orange og Telia. Af service roviderne benyer Tele og CBB Sonofons neværk, Telmore TDCs mens Debiel anvender såvel Sonofons som TDCs 6. Jeg har lave e elefoninerview med Bo Morville Schrøder fra Telesyrelsens ekniske afdeling om, hvorvid der er kvaliesforskelle å neværkene og hvad de give fald beyder for forbrugerne. Inerviewe er gengive å bilag 5 og som de kan ses, mener Schrøder, a Orange og Telias neværk er marginal dårligere end Sonofons og TDCs, men a der for lang sørsedelen af forbrugerne er ale om ubeydelige forskelle. De kan således konkluderes, a der ikke er markan kvaliesmæssig forskel å neværkene, men a i den grad der er en forskel, kommer den brugerne af lavrisselskaberne il gode, ide de alle benyer enen TDCs eller Sonofons neværk. D. Kundeservice/Kundeilfredshed I november 00 foreog magasine Mobil en es af mobilselskabernes kundeservice. Magasine beskriver udførelsen af esen således: Vi ringede rund i uge 46: Om dagen før klokken 8 og om afenen efer klokken 8. Vi sende også en mail med vores sørgsmål om GPRS 63 i Holland og muligheden for a få e abonnemen, der kunne give os GPRS i neo Holland. Vi har ese resonsiden og den måde, som kundeservice behandlede vores okald å. De er dog førs og fremmes resonsiden der æller i vores es. Af abel D.. ses resonsiden hos de 8 eleselskaber, som jeg fokuserer å i denne ogave. 6 Ifølge service rovidernes hjemmesider. 63 General Packe Radio Service. En ogradering af mobilnee GSM, som gør de mulig a sende daa i akker og derved øge hasigheden. 85

89 Tabel D. Tes af mobilselskabernes resonsid Kilde: Magasine Mobil(00 Teleselskab Svarid - dag Svarid - afen Svarid - Mobils Vurdering CBB Mobil :40 Lukke Svarede aldrig Dårlig Debiel :30 :58 Svarede aldrig Dårlig Orange 0:0 0: dage Mege god Sonofon 0:0 6:00 Svarede aldrig Dårlig TDC Mobil 0:0 0: Svarede aldrig God Tele 0:30 :07 dage God Telia :0 :55 Svarede aldrig Rimelig Telmore 0: 0: Under dag Fremragende Konklusionen å esen var, a Telmore havde den bedse kundeservice, mens den dårligse bedømmelse blev give il Tiscali-Mobile, som å daværende idsunk var il salg og kor id efer blev okøb af Debiel 64. Tesens resulaer kan virke lid ilfældige, efersom den kun er basere å okald og én il hver mobilselskab. Desuden hener magasine Mobil en del af sine annonceindæger hos mobilselskaberne og der kan således være en risiko for, a der ikke er ale om en uvildig es. Tesens resulaer går imidlerid igen i en undersøgelse, som analyseinsiue PLS Rambøll har udfør for Jyllands-Posen 65. Undersøgelsen viser, a Telmore og TDC er de o selskaber, hvor kundeilfredsheden er sørs, ide de har en andel af ilfredse kunder å henholdsvis 94% og 80%. Undersøgelsen bekræfer dermed de indryk, som esen giver og jeg ser derfor ingen grund il a bevivle, a de skulle være misvisende. Forbrugerinformaionen(FI har siden 3/-003 al o, hvilke selskaber forbrugerne klager mes over il deres elefonrådgivning. Tallene for mobilelefoni er angive i abel D.. Tabel D. Klager over mobilselskaberne hos FI i erioden 3/ - 5/6/003. Mobilselskab CBB Tele Telmore Sonofon Orange TDC Debiel Telia Klager Kunder r. 30/6 00( Kilder: h:// sam Telesyrelsens elesaisik( Magasine Mobil( Jvf. Jyllands-Posen(/ Der er i ariklen ikke angive en eksak dao, for hvornår undersøgelsen er foreage, men den sår beskreve som En nylig undersøgelse. 86

90 Figur D.3. Klagernes rocenvise fordeling i forhold il kundemasse Kilde: Egne beregninger udfra abel D. Sonofon % TDC 3% CBB 3% Telmore 4% Tele 6% Telia 53% Orange 7% Debiel % I cirkeldiagramme ovenfor ses de hvordan klagerne fordeler sig i forhold il selskabernes kundemasse. Som de fremgår, synes der å ingen måde a være en endens il, a lavrisselskaberne CBB og Telmore forholdsvis får flere klager end de øvrige selskaber. De bør dog bemærkes, a der for disse selskabers vedkommende er ale om få observaioner, hvilke forøger den saisiske usikkerhed. Generel synes de a kunne konkluderes, a der er forskelle å selskabernes serviceniveau og kundernes ilfredshed. Der er imidlerid ikke egn å, a de selvsændige lavrisselskaber Telmore og CBB i den forbindelse generel skiller sig ud fra de øvrige selskaber. Lavrisselskaberne Mixi, Smaralk og Telemobilonline, som radiionelle selskaber sår bag, er som idligere omal så nyeablerede, a de desværre ikke har indgåe som selvsændige selskaber i disse sammenligninger. 87

91 D.3 Særjeneser Mobilselskabernes rimære roduker er indenlandske aleid og SMS-beskeder, men de ilbyder derudover ilbydes en lang række særjeneser, hvis anal hele iden forøges i ak med den eknologiske udvikling. Eksemler å disse er: Saldokonrol, der giver kunden mulighed for, a mobilelefonen særres auomaisk, såfrem forbruge oversiger e besem beløb, som kunden selv har angive. SMS, der gør de mulig a sende en SMS il mobilelefonen via . Dee fungerer i raksis ved, a hver mobilelefonnummer har en ilhørende adresse og s, der sendes il denne adresse, konvereres il SMSer, som sendes il elefonen. Pr. /5-003 er Telia den enese udbyder å de danske marked, som ilbyder denne service. MMS sår for Mulimedia Messaging Service og er en videreudvikling af SMS. Med MMS er de mulig a vedhæfe animaioner i farver, farver å skrif, lyd, rigige billeder og å længere sig også videokli il sine beskeder. Ifølge Børsen(/8-003 har ud af TDCs over.6 mio. kunder en MMS-elefon og heraf er kun de ca regelmæssige brugere af jenesen. CBB og Telmore inroducerede MMS i henholdsvis aril og juli 003, hvilke var e sykke id efer oeraørerne, hvoraf TDC som den førse lancerede MMS i november Due-svar, der giver kunden mulighed for a okald il fasneelefonen auomaisk videresilles il mobilelefonen, hvis mobilelefonen er ænd. Pr. /5-003 er TDC den enese udbyder å de danske marked, der ilbyder denne oulære jenese og kun il de kunder, som egner de secielle Due-abonnemen. Udlandselefoni er i sig selv e sor område og de kan diskueres, hvorvid de er rimelig a beskrive de korfae og kaegorisere de som en særjenese, hvilke jeg har ladshensyn dog har valg a gøre her. Hvad angår udlandselefoni er den væsenligse forskel å de radiionelle selskaber og lavrisselskaberne, a de hos de radiionelle selskaber som udgangsunk er mulig a benye elefonen i udlande. Af lavrisselskaberne er de kun Mixi, som grais giver kunderne denne mulighed. Hos Telmore, Smaralk og CBB koser de e gebyr å henholdsvis 99, 00 og 300 kr., mens de hos Telemobilonline sle ikke er mulig a anvende elefonen i udlande 67. IT og Telesyrelsen(Maj/003 har i jecen Hallo, hallo, ved du hvad de koser? lave en sammenligning af, hvad de koser a benye sin mobilelefon i en række lande og her 66 TDC(00 67 Olysninger om hvad de koser a åbne for udlandselefoni er hene å selskabernes hjemmesider d. 6/

92 synes der ikke a være en endens il a lavrisselskaberne er hverken dyrere eller billigere end de øvrige selskaber. En sor del af særjeneserne, såsom saldokonrol, har eleselskaberne lig il a udbyde 68. Prisen å særjeneserne kan variere fra eleselskab il eleselskab, men efer min vurdering, synes der ikke a være endens il, a eleselskaberne å e besem segmen af markede ager en højere ris end de øvrige. En række ikke-lovligige særjeneser, såsom Due-svar og MMS, er imidlerid knye il e mindre anal roduker. Udbude af disse særjeneser er sor og uoverskuelig, men der er en endens il a lavrisrodukerne har mindre anal ilknye end de øvrige roduker. Udbude af særjeneser, må derfor ses som en af de væsenligse kvaliesforskelle mellem selskaberne. Forbrugernyen af særjeneserne afhænger alene af den enkele forbrugers ræferencer og kan således være alafgørende for nogle og beydningsløse for andre. Derfor vil en del af forbrugerne fravælge lavrisselskaberne, selvom de er fuld informerede om, a de ilbyder billigere aleid og SMS-beskeder. D.4 Brug af inerne Som omal i kaiel 6 er visse services såsom udsecificerede fakuraer, hos lavrisselskaberne udelukkende ilgængelige via deres hjemmeside. For de forbrugere, som ikke har le adgang il inernee, er dee naurligvis en god grund il a fravælge dem. D.5 Bealingsmeode Mh. bealingsmeode adskiller rodukerne å den ransarene del af markede sig fra de flese af de øvrige. Med undagelse af Mixi er forudbealing er krav hos lavrisselskaberne. På den ikke-ransarene del af markede er de kun for aleidskorene, a udbyderne kræver forudbealing. For de øvrige roduker giver de forbrugerne kredi og okræver månedlig eller kvaralsvis bealing via bealingsservice eller giroindbealingskor. Hos lavrisselskaberne foregår indbealing yisk online ved brug af Dankor over enen inernee eller mobilnee. For de kunder der ikke har mulighed for eller ikke føler sig rygge ved Dankorbealing online, er alernaive bealingsmeoder ilgængelige hos nogle lavrisselskaber. CBB acceerer ifølge deres hjemmeside eksemelvis indbealing via giroindbealingskor eller nebank, hvorved bealingen imidlerid ikke regisreres øjeblikkelig. En uleme for forbrugerne ved forudbealing er, a de ikke får kredi. En fordel ved forudbealing er, a de kan være leere a forlade e eleselskab, ide de blo kræver a indbealingerne soes. For de flese forbrugere må bealingsmeoden anages a være mindre vigig, når der 68 Telesyrelsen(003a, side. 89

93 skal vælges eleselskab. Der er dog uden vivl en grue forbrugere, er ikke kan acceere forudbealing og å baggrund heraf vil fravælge lavrisrodukerne. 90

94 Aendiks E Der er en række omkosninger forbunde a med skife mobilselskab. Disse skifeomkosningerne vil jeg her gøre rede for: E. Oreelsesomkosninger Som de fremgår af bilag, udgjorde oreelsesomkosningerne for samlige roduker å markede mellem 0 og 00 kr. d. 0/ I forbindelse med oreelsen bliver brugeren ofe ildel aleid og SMS-beskeder, hvis værdi svinger med de akuelle kamagneilbud og i nogle ilfælde oversiger den ris oreelsen koser. Eksemelvis ilbød Telmore i juni 003 ifølge deres hjemmeside aleid for 400 kr. som sarbonus, hvilke skal ses i forhold il oreelsesrisen å 99 kr.. Forudsa a brugeren har behov for disse ydelser, ovejer de således ofe oreelsesomkosningerne. E. Olåsning af elefon Sørsedelen af mobilelefonerne å de danske marked sælges med ilskud fra e eleselskab. Til gengæld kræver eleselskabe egning af e abonnemen, der er uosigelig i 6 måneder 69 og åfører elefonen en såkald SIM-lås, som gør a den udelukkede kan bruges hos de ågældende selskab. Efer bindingserioden å 6 måneder udleverer eleselskabe å ofordring grais en kode, som låser elefonen o ved indasning. Ønskes elefonen olås indenfor bindingserioden, ager eleselskaberne yisk 500 kr. i gebyr for dee. Dee er således e forsøg å ie-in salg fra mobilselskabes side, hvor de ved salg af e gode søger a gøre de nødvendig for forbrugeren også a købe de komlemenære gode samme sed. Velinformerede forbrugere kan imidlerid undgå dee, ide de selv indenfor bindingserioden er mulig og fuld lovlig a olåse sin mobilelefon uden assisance fra eleselskabe, men de kræver komeence sam eknisk udsyr, som de færrese i er besiddelse af. Som omal i DR(3/-003 er de derfor flere seder i lande 70 mulig a henvende sig ersonlig eller sende mobilelefonen med osen, for a få den lås o il en ris å mellem 75 og 00 kr.. Som beskreve i Comuerworld(8/-003 ilbød lavrisselskabe CBB desuden i en eriode a låse ens mobilelefon o grais, såfrem man valge dem som ny eleselskab, men de ogav de efer res fra bl.a. deailhandlen. Personer, der har køb en mobilelefon med ilskud, som endnu ikke er e halv år gammel, har således sørre skifeomkosninger end andre. Disse eksra skifeomkosninger besår af e 69 6 måneder er, som beskreve i Forskningsminiseries bekendgørelse om udbud af elene og elejeneser, sk., nr. 4, den maksimale eriode e eleselskab kan binde en forbruger il en konrak. De ifølge Teleårbogen 00 5 sørse mobilselskaber i Danmark TDC, Sonofon, Orange, Telia og Debiel sillede r. /5-003 alle krav om egning i abonnemen i 6 måneder ved køb af mobilelefon med ilskud. 70 Se eksemelvis eller 9

95 abonnemen, som skal beales i den reserende del af konrakerioden, sam besvær og ev. udgifer med a få fjerne elefonens SIM-lås. Deril kan komme ev. moralske skruler ved ikke a benye elefonen hos de eleselskab, som har give ilskud il den. E.3 Nummerorabilie Skif af elefonnummer indebærer omkosninger, ide venner og bekende skal orieneres om de nye og der osår en risiko for, a mere eller mindre vigige okald og beskeder bliver foreage il de gamle nummer. Sørrelsen af disse omkosninger må formodes a svinge mege fra erson il erson, ide de bl.a. afhænger af, hvor længe de gamle nummer har være i brug. A skife elefonnummer medfører således skifeomkosninger, der rimær er af en ikke-økonomisk karaker og er svær kvanificerbare. D. /7-00 blev nummerorabilie indfør for mobilelefoni 7, således a de er mulig a bibeholde si elefonnummer ved skif af eleselskab. Selskabe, som nummere skal flyes il, ager yisk e gebyr å ca. 00 kroner for denne service. For de ersoner, der anså omkosningerne ved a skife elefonnummer for a være mege høje, har indførelsen af nummerorabilie således reducere skifeomkosningerne markan. Analle af oreringer for mobilabonnemener fremgår af abellen nedenfor. Tabel S. Analle af oreringer og abonnemener i al Kilde: Telesyrelsens halvårssaisik(.halvår 00 Ulimo / End of. H. 00. H. 00. H. 00 Nummeroreringer for mobilabonnemener Mobilabonnemener i al E.4 Tidsforbrug Ved skif af eleselskab, skal der anvendes id å a udfylde formularer, indsende en osigelse il de idligere eleselskab 7, sam udskifning af elefonens SIM-kor. Tidsforbruge forbunde med dee, vil jeg, udfra egne erfaringer vurdere il a være ca. 0 min.. I enkele ilfælde er de forekomme, a eleselskabe, der skifes fra, forhaler rocessen, bl.a. ved ikke a frigive ens elefonnummer med de samme eller gør de eksra besværlig a låse elefonen o 73. I de ilfælde hvor de sker, forøges idsforbruge naurligvis markan. De er således mege individuel, hvor sor idsforbruge å a skife eleselskab er, ligesom de er mege individuel, hvor sor en omkosning dee idsforbrug vurderes il a være. 7 Jf. Telesyrelsen(000b 7 Såfrem nummere ages med fra de idligere selskab, vareager de nye selskab denne del af airarbejde. 73 Se Forbrugerinformaionen(00 for nærmere omale af roblemer i den forbindelse. 9

96 Lieraurlise Nedenfor ses en lise over den anvende lieraur i seciale. For overskuelighedens skyld er lisen del i o, således a den økonomiske lieraur sår nævn førs og den øvrige lieraur sår nævn il sids. Den økonomiske lieraur er sorere efer forfaerens efernavn, ligesom de er forfaerens efernavn, der henvises il i seciale. Den øvrige lieraur, som rimær er anvend i forbindelse med beskrivelsen af markede for mobilelefoni, er sorere efer navne å de medier/organisaioner, som sod bag udgivelserne, ligesom der henvises il disse i seciale. Økonomisk lieraur Abreu, D. (986, Exremal Equilibria of Oligoolisic Suergames, Journal of Economic Theory, 39(, 9-5. Albæk, S., H.P. Møllgaard og P.B. Overgaard, (998, Governmen-Assised Oligooly Coordinaion? A concree case, Journal of Indusrial Economics 45, Beser, H. og E. Perakis (995, Price Comeiion and Adverising in Oligooly, Euroean Economic Review 39, Boynon, R.D., B.R. Blake og J.N. Uhl (983, "Reail Price Reoring Effecs in Local Food Markes", American Journal of Agriculural Economics, 65(, Burde, K. og K.L. Judd(983, Equilibrium Price Disersion, Economerica 5, Boone, J. og J. Poers (00, Transarency, rices and welfare in wih imerfec subsiues. Discussion aer, Tilburg Universiy. h://greywww.kub.nl:080/greyfiles/cener/00/doc/7.df Devine D.G og B.W. Marion (979, The Influence of Consumer Price Informaion on Reail Pricing and Consumer Behavior, American Journal of Agriculural Economics 6, Devine, D.G. and M.H. Hawkins (97, "Imlicaions of Imroved Informaion on Marke Performance", Journal of Consumer Affairs 6, Faminow, M. D. and B.L. Benson (987, "On he Imlicaions of Reoraing Reail Food Prices over Exended Periods", Journal of Consumer Affairs, Farell, J og E. Maskin (989, Renegoioion in Reeaed Games, Games and Economic Behavior, (4, Friedman, J. (97, A Non-cooeraive Equilibrium for suergames, Review of Economic Sudies, 38(3, -. Georganzís, N. og Sabaer-Grande, G. (00, "Marke Transarency and Collusion: On he UK Agriculural Tracor Regisraion Exchange", Euroean Journal of Law and Economics 4, Graversen, F. (00a, Reklamer syrker Sonofons loyalie, Markedsføring 6,

97 Graversen, F. (00b, Aggressiv markedsføring har give lav loyalie, Markedsføring 6, 4-6. Heerje, A. og Perlman, M. (990, Evolving Technology and marke srucure Sudies in Schumeerian economics. The Universiy of Michigan Press. Kwoka Jr, J.E.(984, Adverising and he Price and Qualiy of Oomeric Services American Economic Review 74, -6. Mas-Colell, A., M.D. Whinson og J.R. Green (995, Microeconomic Theory, Oxford Universiy Press. McCracken, V.A., R.D. Boynon and B.F: Blake (98 "The Imac of Comaraive Food Price Informaion on Consumers and Grocery Reailers: Some Preliminary Findings of a Field Exerimen" Journal of Consumer Affairs 6, Miravee, E.J. og I. Palacios-Huera (00, Learning Temoral Preferences, Discussion aer, Cenre for Economic Policy Research. Møllgaard, H.P. og P.B. Overgaard(00, Marke Transarency: A Mixed Blessing, Discussion aer, Coenhagen Business School and Universiy of Aarhus. Nilsson, A. (999, Transarency and Comeiion, Sockholm School of Economics. Phlis, L. (995, Comeiion Policy: A Game-Theoreic Persecive, Cambridge Universiy Press. Schulz C. (00, Transarency and Taci Collusion, Discussion aer, Cener for Indusrial Economics. Schulz C. (00, Marke Transarency and Produc Differeniaion, Discussion aer, Cener for Indusrial Economics. Selen, R. (973, A Simle Model of Imerfec Comeiion, where 4 are Few and 6 are Many, Inernaional Journal of Game Theory, 4-0. Genoryk I R. Selen, Models of Sraegic Raionaliy, Kluwer Academic Publishers, 988, Soee, L. G. (979, Firm Size and Incenive Aciviy: The Evidence Reconsidered, Euroean Economic Review, Sigler, G (964, A Theory of Oligooly, Journal of Poliical Economy 7, Sigler, G. (968, The Organizaion of Indusry Homewood. Tirole, J. (988, The Theory of Indusrial Organizaion, MIT Press, Boson. Whealey J. J. (999, World Telecommunicaions Economics, The Insiuion of Elecrical Engineers. 94

98 Anden lieraur Berlingske Tidene (/-00, Billige julegaver å nee, Erik Lorenz Larsen. Berlingske Tidene (5/-00, Paiener kares med grais iller, Krisian Jørgensen. Berlingske Tidene(6/-00, TDC i krig å lavris mobilelefoni, Jakob Skouboe Børsen(9/-003, Priskrig fører il lav mobilaks. Knud Teddy Rasmussen. Børsen(0/-003, Kriseram Orange i søgelyse. Knud Teddy Rasmussen. Børsen(8/3-003, Fire bud skal løfe Sonofons image, Jens Krisian Lai. Børsen(6/5-003, 3 indager Danmark i år, Knud Teddy Rasmussen. Børsen(/8-003, TDC-akion skal sænde ben for 3, Knud Teddy Rasmussen. Børsen(30/0-003, Ny selskab halverer mobilakserne. Knud Teddy Rasmussen. Børsen(4/-003, mobilkunder å vej væk, Knud Teddy Rasmussen. Comuerworld(8/-003, CBB ogiver a låse mobilelefoner o, Jens Berelsen. h:// DR(3/-003, Genvej il en billig mobilelefon, h:// Forbrugerinformaionen(00, Nyhedsbrev 3. maj 00. Besværlig a få lås mobilelefoner o, Søren Dilling. h:// /search?q=cache:qwkogo84soj: nummerorabiliemobilelefoner&hl=da&lr=lang_da&ie=utf-8 Frekvensny (/00, Telesyrelsens nyhedsbrev om frekvenser. h:// IT- og Telesyrelsen(000a, Telerisguide.dk, Pressemeddelelse fra d. 4. december 000. IT- og Telesyrelsen(000b, Bekendgørelse om fuld nummerorabilie h:// IT- og Telesyrelsen(00, Teleårbogen 00, h:// IT- og Telesyrelsen(Februar/003, Hallo, hallo, ved du hvad de koser?, Prisjece om elefoni. IT- og Telesyrelsen(Maj/003, Hallo, hallo, ved du hvad de koser?., Prisjece om elefoni. 95

99 Konkurrence- og Forbrugersyrelserne(00, Velfungerende Markeder - il fremme af væks og velfærd. h:// Jyllands-Posen(/-00, Inerne-risguider kan hæmme konkurrencen, Ingen forfaer angive. Jyllands-Posen(7/4-003, TDC-køb kan bremse elekonkurrence, Max Sougaard. Jyllands-Posen(0/4-003, TDC-køb å kan med loven, Max Sougaard og Michael Senvei. Jyllands-Posen(9/4/003, Mobilselskabernes skjule indæg, Michael Senvei. Jyllands-Posen(/4-003, Få kunder klager over TDC, Michael Senvei. Jyllands-Posen(9/4-003, TDC sænker minuris, Michael Senvei. Jyllands-Posen(/5-003, TDC sikrer sig fuld konrol med Telmore Michael Senvei og Max Sougaard. Jyllands-Posen(6/5-003, Danmark handler mod OECD-anbefaling. Michael Senvei. Jyllands-Posen(7/5-003, Sonofon overvejer discoun, Af Michael Senvei. Jyllands-Posen (7/5-003, Discounselskab viser vejen Michael Senvei. Jyllands-Posen (/7-003, Lavrisselskaber fordobler. Michael Senvei. Jyllands-Posen (/7-003, Ny selskab lokker med bundris Michael Senvei.. Jyllands-Posen (3/7-003, Sonofon skærer mobilkrigen Michael Senvei. Jyllands-Posen (6/8-003, Sonfon koierer Telmore Michael Senvei. Jyllands-Posen (8/9-003, Rabajungle sikrer mobilselskabers overlevelse. Michael Senvei. Jyllands-Posen(5/-003, 3 sæer 3G-elefon å ilbud, Michael Senvei. Magasine Mobil(00, Di okald er vigig for os - men hvorfor svarer I så ikke?, Magasine Mobil, Nr.0/00, s. 7-9 Miniserie for Videnskab, Teknologi og Udvikling(00, Danmarks IT-saus 00, side 6-7. Bilag il IT for alle Danmarks fremid IT- og eleoliisk redegørelse og handlingslan 00. Poliiken(7/7-003, Mobilkrig å minurisen, Anders Wend Jensen. TDC(00, TDC lancerer billedbeskeder. Pressemeddelelse 4//00 h://dc.dk/arikel.h?dogag=dc_o_resse_resse&id=49668 Tele(000, Tele bliver den førse viruelle mobiloeraør i verden. Pressemeddelelse h:// Telekonkurrenceredegørelse(003, Telekonkurrenceredegørelse 003 sam bilagssamling. ITog Telesyrelsen h:// 96

100 Telesyrelsens halvårssaisikker ( , Telesyrelsens Telesaisikker fra.halvår halvår 003 sam daamaerialer. h:// Telesyrelsens årsberening(00, kaiel 3. h:// Århus Sifsidende (/9-003, Uro mobilkunder ringer billigere. h:// Forbrugerinformaionens saisik over eleklager h:// Forskningsminiseries bekendgørelse om udbud af elene og elejeneser, sk., nr. 4 h:// Uddrag fra IT- og Telesyrelsens hjemmesider om ildele GSM-liscenser 97

101 Bilagsoversig BILAG Produkoversig BILAG Screensho af mobilselskabernes hjemmesider BILAG 3 Inerview: Secialkonsulen Carsen Smid og fuldmægig Lau Nilausen, Konkurrencesyrelsen. BILAG 4 Inerview: Overkonrollør Jane Ørum, IT-og Telesyrelsen. BILAG 5 Inerview: Bo Morville Schrøder, IT- og Telesyrelsen BILAG 6 Grafer over de enkele selskabers hisoriske daa fra risjecen 98

102 Projek- & Karrierevejledningens Raorserie Denne raor er udgive af Projek- & Karrierevejledningen, der formidler konak mellem universiessuderende og ekserne rojeksillere. Gennem rojekforslag i Projek- & Karrierevejledningens rojekkaalog kan suderende beskæfige sig med konkree roblemsillinger, der har relevans for organisaioner, myndigheder og virksomheder udenfor universiee. De færdige rojeker udgives eferfølgende i Projek- & Karrierevejledningens Raorserie og kan besilles direke hos Projek- & Karrierevejledningen eller via biblioeker og boghandlere. Har du som reræsenan for en organisaion en idé il e ny rojek, hører vi gerne fra dig. Find ud af mere om Projek- & Karrierevejledningen og se vores online rojekkaalog å vores hjemmeside:

103 PROJEKT- & KARRIEREVEJLEDNINGEN DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET ØSTER FARIMAGSGADE KØBENHAVN K