Rapport om grønlandske fødevarer. Forbrug og præferencer. i den Grønlandske befolkning

Rapport om grønlandske fødevarer Forbrug og præferencer i den Grønlandske befolkning 1

Indhold: 1. Indledning. 3 2. Sammenfatning 4 3. Tilvejebringelse og forbrug af grønlandsk kød og fisk 7 3.1 Forbrug af Grønlandsk kød og fisk 7 3.2 Husstandens private tilvejebringelse af grønlandsk kød og fisk 12 3.3 Køb af grønlandsk kød på brættet eller hos fisker/fangeren 16 3.4 Køb af grønlandsk kød i forretninger 19 4. Forbrugerpræferencer ved køb af fødevarer 24 5. Reklamer og indkøbsvaner 32 APPENDIKS A: Metode 37 2

1. Indledning NUKA A/S kontaktede i sommeren 2001 Grønlands Statistik med henblik på gennemførelse af en undersøgelse af befolkningens præferencer og forbrug vedrørende grønlandske fødevarer. Det primære formål med denne rapport er at skabe et empirisk grundlag for vurdering af grønlandsk egenproduktion af fødevarer. Fokus er således på: Befolkningens tilvejebringelse og forbrug af grønlandske fødevarer Afsnit 3 Forbrugerpræferencer ved køb af fødevarer Afsnit 4 Reklamer og indkøbsvaner Afsnit 5 Undersøgelsen opererer med 2 analyseobjekter: (1) Den samlede husstand, og (2) den person i husstanden, der primært står for familiens indkøb/tilvejebringelse af fødevarer. Detailanalyserne vedrørende husstandens objektive forbrug og indkøbsvaner er således gennemført for forskellige husstandssegmenter - opdelt efter f.eks. bopæl, husstandens etniske baggrund, husstandsindkomsten etc. Holdninger til fødevarer, priser, udbud og forskellige forretninger udspringer fra den individuelle svarperson, og detailanalyserne vedrørende sådanne spørgsmål er gennemført for forskellige befolkningssegmenter opdelt efter køn, alder, erhverv, fødested, bopæl o.l. GS udsendte primo november 01 2.000 spørgeskemaer til lige så mange tilfældigt udvalgte husstande. Nærværende rapport er baseret på de 891 besvarelser, der dags dato er indkommet på baggrund heraf. Grønlands Statistik har ikke grund til at formode, at frafaldet i stikprøven er systematisk skævt i forhold til populationen, hvorfor den aktuelle stikprøve vurderes som repræsentativ for de grønlandske husstande og for de personer i husstandene, der primært står for indkøb af fødevarer. Specialkonsulent, Jette Jensen har været ansvarlig for dataindsamling og databehandling, mens projektleder Thomas Andersen har forestået dataanalyserne samt udarbejdelse af denne rapport. 3

2. Sammenfatning Dette afsnit indeholder et kortfattet resumé af rapportens hovedafsnit. Det anbefales at læse hele rapporten. Afsnit 3: Tilvejebringelse og forbrug af grønlandsk kød og fisk. 52 pct. af husstandenes hovedmåltid bestod af grønlandsk fisk eller kød minimum 3-4 gange om ugen. 83 pct. af husstandene i bygderne angiver, at de grønlandske fødevarer indgår i deres hovedmåltid minimum 3-4 gange om ugen mod 47 pct. af husstandene i byerne. De grønlandske husstande fortærer væsentligt hyppigere grønlandsk kød og fisk end de danske husstande. Dog er det værd at bemærke, at knapt halvdelen af de danske husstande faktisk anvender disse produkter i deres hovedmåltid minimum 1-2 gange om ugen. Hyppigheden og dermed mængden af anvendelsen af grønlandsk kød og fisk er stigende med faldende indkomst. 66 pct. af husstandene har angivet, at de grønlandske produkter på årsbasis udgør minimum halvdelen af den fortærede mænge kød og fisk. Anvendelsen af grønlandsk kød og fisk på årsbasis inden for de forskellige husstandssegmenter varierer på samme vis, som det var tilfældet med anvendelsen på uge og månedsbasis: Husstandene i bygderne anvender markant mere grønlandsk kød og fisk end husstandene i byerne; Anvendelsen af de grønlandske fødevarer er stærkt faldende med indkomst; De grønlandske husstande fortærer markant mere grønlandsk mad end de danske, og der er ikke nogen væsentlig variation mellem børnefamilier og familier uden børn. 58 pct. fisker eller fanger selv grønlandsk fisk/kød. 53 pct. modtager grønlandske fødevarer som gave fra familie eller venner uden for husstanden. Kun 15 pct. angiver, at de har byttet sig til de grønlandske fødevarer. 83 pct. af husstandene angiver, at de har skaffet grønlandsk fisk eller kød enten ved egen fangst, bytte eller som gave. 31 pct. af husstandene køber grønlandsk kød/fisk fra enten brættet eller fra en privat fisker/fanger minimum 1-2 gange om ugen. 31 pct. af husstandene køber grønlandsk kød/fisk i forretningerne minimum 1-2 gange om ugen. 4

63 pct. af respondenterne angav, at de ikke oftere købte grønlandsk kød og fisk i forretningerne på grund af prisen. Respondenterne er mest utilfredse med forretningernes udbud af netop de to varetyper, som færrest husstande køber i forretningerne. Nemlig sæl og fugle. 35 pct. er enten utilfredse eller meget utilfredse med udbuddet af sæl, mens 30 pct. er utilfredse eller meget utilfredse med udbuddet af fugle. Der er derimod størst tilfreds med udbuddet af lam, tørfisk og frisk/frossen fisk, som jo netop er de varegrupper, som husstandene køber i butikkerne. Udover pris og udbud spiller varens kvalitet naturligvis også en rolle for forbrugeren. Kundernes vurdering af kvaliteten er imidlertid på linie med deres vurdering af pris og udbud vedrørende grønlandsk fisk og kød i butikkerne. Det er især kvaliteten af sæl, fugle og til dels hval i forretningerne, som respondenterne er utilfredse med. Omvendt er flertallet enten meget tilfredse eller tilfredse med kvaliteten af især lam men også fersk/frossen fisk og tørfisk. Afsnit 4: Forbrugerpræferencer og fødevarer Det første relevante spørgsmål i dette afsnit er, om der eksisterer en vilje til at købe en grønlandsk fødevare sammenlignet med et dansk eller udenlandsk produkt forudsat, at pris og kvalitet er identisk for begge produkter. Svaret på dette spørgsmål kan læses af tabel 4.1, hvor 75 pct. af respondenterne har angivet, at de i så tilfælde ville købe den grønlandske vare. 20 pct. har ingen præference med hensyn til produktionslandet. Det næste interessante spørgsmål er, om forbrugerne er villige til at betale en merpris for en grønlandsk produceret fødevare versus en importeret vare, forudsat at begge produkter har samme kvalitet. Det fremgår af figur 4.1, at en prisstigning reducerer andelen, der ville betale mere og dermed stadig købe den grønlandske vare med 28 procent points til 47 pct. i forhold til tabel 4.1. Det fremgår af figur 4.2, at respondenterne i nævnte rækkefølge har følgende kriterier ved køb af grønlandsk kød og fisk: Pris, kvalitet, produktionsland og friskhed. De relativt store procentdifferencer viser, at pris og kvalitet vurderes som betydeligt vigtigere end produktionslandet. Omvendt er der en vilje til at give køb på varens friskhed i forhold til produktionssted. Prioriteringen af en lav fødevarepris falder med stigende indkomst. Dette er udtryk for, at prioriteringen af høj kvalitet stiger med stigende indkomst, og at kravet til produktionsstedet falder med stigende indkomst. Høj-indkomstgrupperne er groft sagt villige til at betaler mere for høj kvalitet men ikke fordi varen er grønlandsk produceret. Omvendt prioriterer de to laveste indkomstsegmenter en lav pris først, og dernæst at varen er grønlandsk produceret. Afsnit 5: Reklamer og indkøbsvaner Ved en sammenstilling af de fire kilder til fødevarereklamer fremgår det, at de husstandsomdelte fødevarereklamer læses langt hyppigst af husstandene. 71 pct. angiver således, at de læser disse reklamer ofte eller af og til. På anden og tredje pladserne kommer reklamer i nyhedsaviser og fødevarereklamer på TV, mens radioreklamerne 5

indtager en klar sidsteplads. Det skal dog bemærkes, at andelene af befolkningen, som læser reklamer i nyhedsaviser og ser fødevarereklamer på TV er omtrent lige store. Reklameindekset viser, at 41 pct. af respondenterne har et stort forbrug af fødevarereklamer, at 41 pct. af respondenterne har en medium forbrug, og at 18 pct. af respondenterne har et ringe forbrug af reklamer. 71 pct. af respondenterne angiver, at reklamer betyder virkelig meget eller meget for deres valg af forretning. 10 pct. af respondenterne angiver, at reklamer intet betyder for deres valg af forretning. 69 pct. af respondenterne angiver, at reklamerne betyder meget eller virkelig meget for deres køb af specifikke fødevarer. 6

3. Tilvejebringelse og forbrug af grønlandsk kød og fisk Dette afsnit omhandler især husstandenes forbrug af grønlandsk kød og fisk, samt hvor og hvordan de tilvejebringer disse produkter. Endvidere berøres forbrugernes holdninger til udbuddet af grønlandske fødevarer både i forretninger som KNI, Brugsen o.l. og på brættet. 3.1 Forbrug af grønlandsk kød og fisk Et tidligere anvendt mængde mål for fortæring af grønlandske madvarer 1, er spørgsmålet om, hvor ofte respondenterne daglige hovedmåltid består af grønlandsk kød og fisk 2. Af figur 3.1 neden for fremgår det, at godt halvdelen af husstandenes daglige hovedmåltider indeholder disse fødevarer minimum 3-4 gange om ugen. Figur 3.1: Hyppighed i anvendelse af grønlandske fiske- eller kødprodukter i det daglige hovedmåltid 12% 29% 3% 3% 1% 25% 27% Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 2-3 gange om måneden Nogle få gange om året En gang om måneden Aldrig n=866 Der er grund til at antage, at ovenstående varierer mellem husstandene i henholdsvis by og bygd. Ikke mindst fordi en større andel af beboerne i bygderne har fiskeri og fangst som hovedeller sideerhverv. Tabel 3.1 neden for viser således også en markant forskel på fortæringen af grønlandsk kød og fisk mellem de to husstandssegmenter. Ca. 83 pct. af husstandene i bygderne angiver, at de grønlandske fødevarer indgår i deres hovedmåltid minimum 3-4 gange om ugen mod knapt 47 pct. af husstandene i byerne. 1 Grønlandsk kød og fisk er her defineret som sæl, hval, diverse fisk, moskusokse, lam, rensdyr og diverse fugle med oprindelse i Grønland. 2 Poppel, B. and Andersen, T., Living Conditions of Fishermen and Hunters, in Kalaalimernit, Arctic Journal of Research, 1997:1, Nuuk 7

Tabel 3.1: Hovedmåltid bestående af grønlandsk fisk/kød versus bopæl Hyppighed Bopæl By Bygd Hver dag/næsten hver dag 19,1 56,9 3-4 gange om ugen 27,4 26,0 1-2 gange om ugen 31,7 13,8 2-3 gange om måneden 14,1 1,6 1 gang om måneden 3,3 0,8 Få gange om året 3,7 0,8 Aldrig 0,7 0,0 I alt 100 100 N=856 En yderligere årsag til denne variation skal findes i det faktum, at den danske del af befolkningen primært er bosat i byerne, og at netop dette befolkningssegment må forventes i mindre grad end den grønlandske befolkning at anvende grønlandske fødevareprodukter. I tabel 3.2 er husstandene delt op efter husstandsmedlemmernes fødested 3, således at der fremstår 3 hovedkategorier: (1) De rent grønlandske husstande, (2) de rent danske husstande og (3) de dansk-grønlandske husstande. Tabel 3.2: Hovedmåltid bestående af grønlandsk fisk/kød versus husstandens etniske sammensætning Hyppighed Husstandens etniske sammensætning Grønlandsk Dansk Grønlandsk og dansk Hver dag/næsten hver dag 27,9 1,3 4,8 3-4 gange om ugen 28,5 17,3 29,8 1-2 gange om ugen 29,6 30,7 31,7 2-3 gange om måneden 9,1 34,7 21,2 1 gang om måneden 2,0 5,3 6,7 Få gange om året 2,4 8,0 4,8 Aldrig 0,4 2,7 1,0 I alt 100 100 100 N=716 Tabellen viser som forventet, at de primært grønlandske husstande væsentligt hyppigere end de danske, fortærer grønlandsk kød og fisk. Dog er det værd at bemærke, at knapt halvdelen af de danske husstande faktisk anvender disse produkter minimum 1-2 gange om ugen. På grund af de relativt gode muligheder for selv at fiske og fange grønlandske kød -og fiskeprodukter samt at modtage disse i gave fra venner og familie, kan de grønlandske fødevarer fungere som et subsistensøkonomisk tilskud for den enkelte husstand. Der er bl.a. som følge heraf grund til at forvente en variation mellem husstandens økonomi og forbruget af ovennævnte produkter. I tabel 3.3 er husstandene segmenteret efter den gennemsnitlige, årlige bruttoindkomst pr. husstandsmedlem 4. Indkomstvariablen er endvidere kategoriseret på baggrund af de 4 kvartiler, således at der ligger ca. 25 pct. af respondenterne i hvert indkomstniveau. 3 Der skelnes mellem de to etniske grupper ved hjælp af personens fødested. Grønlands Statistiks tidligere undersøgelser har vist, at der er næsten perfekt korrelation mellem dette kriterium og respondenternes subjektive vurdering af deres etniske tilhørsforhold. 4 Dette mål er anvendt for i modsætning til den samlede husstandsindkomst at tage højde for relationen mellem husstandsstørrelsen og husstandsindkomsten. 8

Tabel 3.3: Hovedmåltid bestående af grønlandsk fisk/kød versus årlig, gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem Hyppighed Årlig, gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem <=50.000 51-94.000 95-174.000 >=175.000 Hver dag/næsten hver dag 36,3 29,1 13,1 6,3 3-4 gange om ugen 26,0 29,6 26,3 31,8 1-2 gange om ugen 22,9 25,9 38,9 34,1 2-3 gange om måneden 9,4 11,1 14,3 17,0 1 gang om måneden 3,1 2,6 2,9 4,0 Få gange om året 1,8 1,6 4,0 5,1 Aldrig 0,4 0,0 0,6 1,7 I alt 100 100 100 100 N=763 Det fremgår som forventet af tabellen, at hyppigheden og dermed mængden af anvendelsen af grønlandsk kød og fisk er stigende med faldende indkomst. 36,3 pct. af husstandene med en gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem på dkk 50.000 eller derunder anvender grønlandsk kød/fisk hver dag eller næsten hver dag. Dette modsvares af 6,3 pct. af husstandene med en gennemsnitlig indkomst pr. husstandsmedlem på dkk 175.000 eller derover. Generelt skal det dog bemærkes, at for ca. 38 pct. af husstandene i dette segment indgår grønlandsk kød og fisk i hovedmåltidet minimum 3-4 gange om ugen. I tabel 3.4 neden for er variationen mellem husstande med og uden børn samt anvendelsen af grønlandsk kød og fisk undersøgt. Tabellen viser, at der ikke er nævneværdig variation mellem de to husstandstyper. Tabel 3.4: Hovedmåltid bestående af grønlandsk fisk/kød versus børn i husstanden Hyppighed Børn i husstanden Ingen børn Børn Hver dag/næsten hver dag 23,9 22,5 3-4 gange om ugen 26,4 25,4 1-2 gange om ugen 28,9 31,7 2-3 gange om måneden 12,6 14,6 1 gang om måneden 3,1 2,9 Få gange om året 5,0 2,5 Aldrig 0,0 0,4 I alt 100 100 N=604 I tabel 3.5 vises husstandenes fortæring af grønlandsk kød og fisk fordelt på en række produkter. Ikke overraskende er det de ikke-sæson baserede grønlandske produkter så som sæl, fersk/frossen fisk og tørfisk, der især fortæres i husstandene. Værd at bemærke er det imidlertid også, at importerede produkter som okse og svinekød faktisk hyppigere udgør husstandenes hovedmåltid end alle grønlandske produkter undtagen fersk/frossen fisk. Dette hænger formodentlig sammen med både den relativt høje pris på og det beskedne udbud af grønlandske fødevarer i forretningerne, således at en række husstande faktisk har lettere og billigere adgang til importeret okse- og svinekød end til de grønlandske produkter. 9

Tabel 3.5: Anvendelse af kød og fiskeprodukter i husstandens hovedmåltid fordelt på forskellige produkter 1-2 gange om ugen eller oftere 2-3 gange om måneden En gang om måneden Nogle enkelte gange om året Aldrig Sæl 37,8 23,1 11,7 18,3 9,2 100 Hval 16,1 22,2 19,7 36,7 5,2 100 Fersk/frossen Fisk 41,7 34,0 12,2 10,4 1,7 100 Tørfisk 35,6 26,8 17,5 13,1 7,0 100 Moskusokse 6,3 7,3 8,7 51,0 26,7 100 Lam 20,7 30,9 22,1 23,0 3,3 100 Rensdyr 23,8 21,9 18,6 31,6 4,1 100 Fugle 25,0 26,5 16,9 25,8 5,9 100 Svin 45,0 25,4 13,4 12,2 4,0 100 Oksekød (ko) 45,4 25,9 12,4 12,9 3,4 100 Kylling 28,2 36,7 15,3 15,4 4,4 100 I figur 3.2 er anvendt et yderligere mål for fortæring af grønlandsk kød og fisk. Nemlig den andel, som disse produkter på årsbasis udgør af den samlede mængde kød og fisk, der anvendes i husstanden. Der er naturligvis kun tale om et estimat fra respondenterne. Knapt 66 pct. af husstandene har angivet, at de grønlandske produkter på årsbasis udgør minimum halvdelen af den fortærede mænge kød og fisk 5. Figur 3.2:Husstandens fortæring af grønlandsk kød og fisk på årsbasis som andel af det årlige samlede forbrug I alt 34,1% 41,2% Mindre end halvdelen Halvdelen Mere end halvdelen 24,6% n=747 I tabellerne 3.6-3.9 undersøges variationen i forskellige husstandssegmenters årlige forbrug af grønlandsk kød og fisk. Husstandene er igen opdelt efter bopæl, indkomst, børn/ikke børn samt den etniske sammensætning. 5 Sammenholdes dette med figur 3.1, hvor ca. 52 pct af husstandene opgav, at deres daglige hovedmåltid bestod af grønlandsk kød og fisk minimum 3-4 gange om ugen, kan det tænkes, at respondenterne har overvurderet deres årlige forbrug en smule. Omvendt vedrører figur 3.1 jo kun hovedmåltidet. 10

Tabel 3.6 Husstandens årlige fortæring af grønlandsk kød og fisk versus bopæl Andel på årsbasis Bopæl By Bygd Mindre end halvdelen 38,2 9,0 Halvdelen 24,4 26,0 Mere end halvdelen 37,4 65,0 I alt 100 100 N=742 Tabel 3.7: Husstandens årlige fortæring af grønlandsk kød og fisk versus årlig, gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem Andel på årsbasis Årlig, gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem <=50.000 51-94.000 95-174.000 >=175.000 Mindre end halvdelen 25,8 30,1 38,4 45,2 Halvdelen 23,1 23,9 27,0 23,5 Mere end halvdelen 51,1 46,0 34,6 31,3 I alt 100 100 100 100 N=670 Tabel 3.8: Husstandens årlige fortæring af grønlandsk kød og fisk versus børn i husstanden Andel på årsbasis Børn i husstanden Ingen børn Børn Mindre end halvdelen 33,6 35,3 Halvdelen 26,7 24,0 Mere end halvdelen 39,7 40,7 I alt 100 100 N=537 Tabel 3.9 Husstandens årlige fortæring af grønlandsk kød og fisk versus husstandens etniske sammensætning Andel på årsbasis Husstandens etniske sammensætning Grønlandsk Dansk Grønlandsk/Dansk Mindre end halvdelen 28,5 70,1 56,4 Halvdelen 24,0 11,9 23,4 Mere end halvdelen 47,4 17,9 20,2 I alt 100 100 100 N=631 Anvendelsen af grønlandske fødevarer på årsbasis inden for de forskellige husstandssegmenter varierer på samme vis, som det var tilfældet med anvendelsen på uge og månedsbasis i tabellerne 3.2-3.4 oven for: Husstandene i bygderne anvender markant mere grønlandsk kød og fisk end husstandene i byerne; Anvendelsen af de grønlandske fødevarer er stærkt faldende med indkomst; De grønlandske husstande fortærer markant mere grønlandsk mad end de danske, og der er ikke nogen væsentlig variation mellem børnefamilier og familier uden børn. 11

3.2 Husstandenes private tilvejebringelse af grønlandsk kød og fisk Dette afsnit omhandler, hvordan husstandene tilvejebringer grønlandsk kød og fisk - samt respondenternes holdninger til henholdsvis de grønlandske fødevarer i forretningerne og på brættet. I figurerne 3.3-3.5 er husstandene blevet spurgt, (1) om medlemmer af deres husstand selv fisker/fanger noget af den grønlandske mad, de fortærer, (2) om de har modtaget grønlandske kød eller fiskeprodukter i bytte, og (3) om de har modtaget disse produkter som gave. De tre spørgsmål tjener samlet til at afdække, hvor stor en andel af husstandene, der tilvejebringer de grønlandske fødevarer uden for forretningerne (inkl. brættet). Figur 3.3: Fisker eller fanger du eller medlemmer af din husstand selv noget af den mad, I fortærer? 42,4% 57,6% Ja Nej n=863 Knapt 58 pct. har selv fisket eller fanget grønlandsk fisk/kød. Ca. 48 pct. har modtaget disse fødevarer som gave fra familie eller venner uden for husstanden, mens kun 14,6 pct. angiver, at de har byttet sig til de grønlandske fødevarer. Det er imidlertid en væsentlig pointe, at 83 pct. af husstandene angiver, at de har skaffet grønlandsk fisk eller kød enten ved egen fangst, bytte eller som gave. 12

Figur 3.4: Fik din husstand grønlandske kød eller fiskeprodukter i bytte for andre produkter eller som betaling for hjælp? 14,6% Ja Nej 85,4% n=806 Figur 3.5: Fik din husstand grønlandske kød eller fiskeprodukter fra andre, f.eks. kødgaver? 52,5% 47,5% Ja Nej n=838 I figur 3.6 neden for vises husstandenes svar på, hvor stor en andel af deres årlige forbrug af grønlandsk kød/fisk, som de har fisket/fanget, byttet sig til eller modtaget som gave. I tråd med de forrige figurer viser det sig, at en betragtelig del af husstandenes forbrug af grønlandske madvarer tilvejebringes privat. Ca. 41 pct. af husstandene angiver således, at de som minimum har fremskaffet halvdelen af deres forbrug af grønlandsk kød og fisk ved egen fangst, bytte eller gave. 13

Figur 3.6: Andel af husstandens forbrug af grønlandske fiske- og kødprodukter i de seneste 12 måneder, som man har fisket/fanget, modtaget som gave eller byttet sig til Det hele 15,8 Mere end halvdelen 14,3 % Halvdelen 11,1 Mindre end halvdelen 28,7 Intet 30,2 0 5 10 15 20 25 30 35 n=736 Ser man på husstandene i byer og bygder, viser det sig, ikke overraskende, at sidstnævnte tilvejebringer en væsentlig større andel af deres grønlandske fødevarer end husstandene i byerne. 55,5 pct. af husstandene i bygderne skaffer som minimum halvdelen af disse produkter privat, mens dette gælder for 38,9 pct. af husstandene i byerne. Det er ydermere værd at bemærke, at ca. 32 pct. af husstandene i bygderne tilvejebringer hele deres forbrug af grønlandsk fisk og kød ved egen fangst, bytte eller gave. Tabel 3.10: Husstandens årlige fortæring af grønlandsk kød og fisk, som er tilvejebragt privat fordelt efter bopæl Mængde kød og fisk Bopæl By Bygd Intet 29,8 31,7 Mindre end halvdelen 31,3 12,9 Halvdelen 11,3 9,9 Mere end halvdelen 14,4 13,9 Det hele 13,2 31,7 I alt 100 100 N=731 I tabel 3.11 undersøges andelen af den private tilvejebringelse af de grønlandske fødevarer blandt henholdsvis grønlandske, danske og blandede husstande. Som forventet er denne andel væsentligst størst i de grønlandske husstande, hvor der er tradition for jagt og ikke mindst for deling af udbytte fra fangst og fiskeri. Alligevel skal det bemærkes, at 22 pct. af de danske husstande angiver, at de skaffer mindst halvdelen af deres forbrug af grønlandsk fisk og kød ad privat vej. 14

Tabel 3.11: Husstandens årlige fortæring af grønlandsk kød og fisk, som er tilvejebragt privat fordelt efter husstandens etniske sammensætning Mængde kød og fisk Husstandens etniske sammensætning Grønlandsk Dansk Grønlandsk/Dansk Intet 28,7 41,1 26,5 Mindre end halvdelen 24,7 37,0 42,9 Halvdelen 13,1 5,5 7,1 Mere end halvdelen 15,6 11,0 14,3 Det hele 18,0 5,5 9,2 I alt 100 100 100 N=621 I tabel 3.12 vises andelen af husstandenes forbrug af grønlandsk kød og fisk, som er tilvejebragt ved egen fangst, bytte eller gave fordelt på en række fødevaretyper. Topscorerne er i nævnte rækkefølge: Rensdyrkød, fisk, sæl og fugle, mens det er vanskeligere at tilvejebringe lam, moskusokse og hval uden at måtte betale for det. Tabel 3.12: Husstandens årlige fortæring af grønlandsk kød og fisk, som er tilvejebragt privat fordelt på fødevaretyper Intet Mindre end Halvdelen Mere end Det hele I alt halvdelen halvdelen Sæl 45,9 18,8 6,0 8,1 21,1 100 Hval 64,0 17,9 2,9 6,0 9,2 100 Fersk/frossen fisk 34,5 26,3 8,5 11,5 19,2 100 Tørfisk 52,9 18,2 5,2 7,2 16,5 100 Moskusokse 75,3 10,9 1,5 2,9 9,4 100 Lam 74,2 12,5 3,6 2,5 7,1 100 Rensdyr 41,9 20,7 4,8 8,8 23,8 100 Fugle 42,3 21,7 7,3 7,4 21,0 100 15

3.3 Køb af grønlandsk kød og fisk på brættet eller direkte fra fiskeren/fangeren I det følgende ses nærmere på køb af grønlandske fødevarer på brættet eller direkte fra fiskeren/fangeren. Da formålet især er at identificere, hvor stor en andel af husstandene, der tilvejebringer deres grønlandske fødevarer uden for de almindelige forretninger, er der ikke skelnet mellem køb fra de to ovennævnte kilder. Det fremgår af figur 3.7, at 30,9 pct. af husstandene køber grønlandsk kød/fisk fra en af de to kilder minimum 1-2 gange om ugen. Figur 3.7: Hvor ofte køber I fødevarer på brættet eller direkte fra fiskere/fangere uden for husstanden? Aldrig 14,1 Nogle få gange om året 25,4 1 gang om måneden 9,9 2-3 gange om måneden 1-2 gange om ugen 19,6 19,2 3-4 gange om ugen Hver dag 5,4 6,3 0 5 10 15 20 25 30 % n=795 Tabellerne 3.13-3.15 neden for vedrører husstandenes køb på brættet eller direkte fra fiskeren fordelt efter henholdsvis etnisk sammensætning, bopæl og bruttoindkomst. Resultatet er, at det fortrinsvist er de grønlandske husstande, samt husstande med den laveste gennemsnitlige bruttoindkomst pr. husstandsmedlem, der anvender disse kilder. Der er ikke nogen væsentlig variation mellem husstandene i byer og bygder. Dog må det antages, at sidstnævnte primært køber direkte fra fiskeren eller fangeren, da der ikke eksisterer et bræt i en række af bygderne. Tabel 3.13: Husstandens køb af kød/fisk på brættet/direkte fra fiskeren versus husstandens etniske sammensætning Hyppighed Husstandens etniske sammensætning Grønlandsk Dansk Grønlandsk/Dansk Hver dag/næsten hver dag 5,7 0,0 1,0 3-4 gange om ugen 8,1 0,0 1,0 1-2 gange om ugen 20,4 9,5 16,5 2-3 gange om måneden 22,8 16,2 15,5 1 gang om måneden 9,2 14,9 9,7 Nogle få gange om året 21,2 35,1 39,8 Aldrig 12,6 24,3 16,5 I alt 100 100 100 N=688 16

Tabel 3.14: Husstandens køb af kød/fisk på brættet/direkte fra fiskeren versus årlig, gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem Hyppighed Årlig, gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem <=50.000 50-94.000 95-174.000 >=175.000 Hver dag/næsten hver dag 11,2 3,6 1,2 1,2 3-4 gange om ugen 6,6 5,9 7,0 4,7 1-2 gange om ugen 18,9 20,7 22,7 12,9 2-3 gange om måneden 20,9 23,1 18,0 20,0 1 gang om måneden 8,7 7,1 7,6 15,3 Nogle få gange om året 18,4 27,8 29,1 31,2 Aldrig 15,3 11,8 14,5 14,7 I alt 100 100 100 100 N=707 Tabel 3.15: Husstandens køb af kød/fisk på brættet/direkte fra fiskeren versus bopæl Hyppighed Bopæl By Bygd Hver dag/næsten hver dag 5,3 7,0 3-4 gange om ugen 6,4 5,0 1-2 gange om ugen 19,5 17,0 2-3 gange om måneden 19,8 17,0 1 gang om måneden 9,7 11,0 Nogle få gange om året 27,8 11,0 Aldrig 11,6 32,0 I alt 100 100 N=788 I figur 3.8 6 er respondenterne blevet spurgt, hvorfor de ikke oftere køber fødevarer på brættet eller direkte fra fiskeren eller fangeren. Til trods for at, disse indkøbssteder generelt er billigere end de almindelige forretninger, angiver 45,4 pct. af respondenterne prisen som årsagen. Dette svar er formodentlig udtryk for, at en stor gruppe af respondenterne ikke ser de almindelige forretninger som et alternativ til det direkte køb. Dette udgøres derimod af egen fangst/fiskeri eller gaver. Det bekræftes af det faktum, at ca. 37 pct. anfører, at de ikke køber på brættet eller fra fiskeren/fangeren på grund af eget fiskeri/egen fangst. 6 Da respondenterne har haft mulighed for at anføre flere årsager, og svarmulighederne dermed ikke er gensidigt udelukkende, er der anvendt en statistisk metode, der kaldes Multiple response. Der er procentueret med udgangspunkt i antal cases. Det betyder, at procentandelene summerer til over 100. Disse skal imidlertid læses og fortolkes på sædvanlig vis. 17

Figur 3.8: Årsager til, at man ikke oftere køber fødevarer direkte fra fiskeren/fangeren eller på brættet (mult response) % 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 45,4 10,2 4,2 6,9 12,3 36,2 10,5 1,7 n=636 Figur 3.9 viser, respondenternes angivelser af, hvilke produkter, de køber på brættet eller hos fiskeren/fangeren. Det drejer sig fortrinsvist om fisk, sæl, hval og fugle, mens lam og moskusokse ikke handles specielt meget på denne vis, hvilket formodentlig skyldes et ringe udbud af disse produkter. Figur 3.9: Hvilke slags kød og fisk køber I på brættet eller direkte fra fiskeren/fangeren? 80 70 60 50 40 30 20 10 0 58,7 59,6 68,0 15,2 11,0 37,0 51,0 Sæl Hval Fisk Moskusokse Lam Rensdyr Fugle For dyrt For lille udvalg Ikke friskt For langt væ k Dårlig hygiejne Fisker/fanger selv Spiser ikke grl. Fisk/kød Har ikke adgang % n=716 18

3.4 Køb af grønlandsk kød og fisk i forretninger Dette afsnit omhandler husstandenes køb af grønlandsk kød og fisk i forretningerne samt respondenternes tilfredshed med udbud og pris på disse varer. Det fremgår af figur 3.10, at ca. 31 pct. af husstandene køber grønlandsk kød/fisk i forretningerne minimum 1-2 gange om ugen. Dette kan sammenholdes med figur 3.7 oven for, der viste, at andelen af husstande, der købte disse produkter på brættet eller hos en fisker med eller fanger med samme hyppighed, var på 30,9 pct.. Figur 3.10: Hvor ofte køber I grønlandsk kød eller fisk fra forretninger? Aldrig 8,3 Nogle få gange om året 19,9 1 gang om måneden 22,3 2-3 gange om måneden 18,1 1-2 gange om ugen 21,5 3-4 gange om ugen 5,7 Hver dag 4,1 0 5 10 15 20 25 % n=757 Det fremgår af tabel 3.16, at der ikke er stor variation mellem husstandene i byer og bygder med hensyn til dette område. Dette er overraskende set i lyset af den store andel af egen fiskeri og fangst i bygderne (jf. tabel 3.10). Omvendt er dette forhold formodentlig blot udtryk for, at man ikke er selvforsynende med en række kødtyper, samt at man har et markant højere forbrug af grønlandske fødevarer i bygderne (jf. tabel 3.1). Tabel 3.16 Husstandens køb af grønlandsk kød/fisk i forretninger fordelt efter husstandens bopæl Hyppighed Bopæl By Bygd Hver dag/næsten hver dag 4,0 5,4 3-4 gange om ugen 5,2 7,5 1-2 gange om ugen 21,2 22,6 2-3 gange om måneden 20,2 4,3 1 gang om måneden 21,3 31,2 Nogle få gange om året 20,9 12,9 Aldrig 7,2 16,1 I alt 100 100 N=749 Tabel 3.17 neden for viser, at ca. 34 pct. af de grønlandske husstande køber grønlandsk kød og fisk i forretningerne mindst 1-2 gange om ugen mod 17,3 pct. af de danske husstande. Dette er udtryk for, at forbruget af disse produkter er væsentligt lavere i de danske husstande. 19

Tabel 3.17: Husstandens køb af grønlandsk kød/fisk i forretninger fordelt efter husstandens etniske sammensætning Hyppighed Familiens etniske sammensætning Grønlandsk Dansk Grønlandsk/Dansk Hver dag/næsten hver dag 4,5 1,3 0,0 3-4 gange om ugen 5,8 2,7 2,9 1-2 gange om ugen 23,8 13,3 15,7 2-3 gange om måneden 14,7 34,7 23,5 1 gang om måneden 24,6 18,7 22,5 Nogle få gange om året 18,6 18,7 30,4 Aldrig 8,0 10,7 4,9 I alt 100 100 100 N=640 Sammenholdt med de øvrige kilder til tilvejebringelse af grønlandske fødevarer er forretningerne formodentlig det dyreste sted at anskaffe sig disse. Derfor kunne man på den ene side forvente, at hyppigheden af indkøb af disse produkter i forretningerne ville være stigende med stigende indkomst. På den anden side fremgik det af tabel 3.3, at forbruget af grønlandsk kød og fisk var faldende med stigende indkomst, hvilket trækker i den modsatte retning. Det fremgår af tabel 3.18, at hyppigheden af husstandens køb af grønlandsk kød/fisk i forretninger er faldende med stigende indkomst, hvilket tyder på, at sidstnævnte tendens er slået igennem. Det skal dog bemærkes, at 72,2 pct. af husstandene med en gennemsnitlig bruttoindkomst på dkk 175.000 eller derover angav, at deres hovedmåltid bestod af grønlandsk kød/fisk mindst 1-2 gange om ugen, og at kun 33 pct. af dette husstandssegment anførte, at de tilvejebragte minimum halvdelen af deres samlede forbrug ved egen fiskeri/fangst, bytte eller gave. Der må altså være tale om et væsentligt indkøbsniveau både på brættet og i forretningerne for denne indkomstgruppe. Tabel 3.18 Husstandens køb af grønlandsk kød/fisk i forretninger versus årlig, gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem Hyppighed Årlig, gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem <=50.000 51-94.000 95-174.000 >=175.000 Hver dag/næsten hver dag 7,6 4,3 0,0 1,2 3-4 gange om ugen 8,1 4,3 4,9 4,2 1-2 gange om ugen 22,2 20,9 20,7 22,6 2-3 gange om måneden 9,2 12,3 23,2 29,8 1 gang om måneden 23,8 29,4 24,4 16,1 Nogle få gange om året 19,5 19,6 19,5 19,6 Aldrig 9,7 9,2 7,3 6,5 I alt 100 100 100 100 N=680 Tabel 3.19 viser de årsager, som respondenterne har angivet til, at de ikke oftere køber grønlandske kød og fiskeprodukter i forretningerne. 63,2 pct. af svarpersonerne har angivet, at produkterne er for dyre, hvilket er i tråd med ovenstående formodninger om, at forretningerne er det dyreste sted at anskaffe grønlandsk kød og fisk. Ca. ¼ af respondenterne anfører, at de fisker og fanger selv, mens ca. 16 pct. foretrækker at købe varerne direkte fra fiskeren eller på brættet. 11,5 pct. anfører, at varerne altid er frosne, og 12,5 pct., at udvalget er for lille. 20

Tabel 3.19: Årsager til, at man ikke oftere køber grønlandske fiske- og kød produkter fra forretninger (mult response) Årsager Procent Det er for dyrt 63,2 Kvaliteten er for dårlig 9,0 Udvalget er for lille 12,5 Produkterne er ikke tilstrækkeligt bearbejdede 3,2 Varerne er altid frosne 11,5 Emballagen er for kedelig 6,6 Udskæringerne er for store 5,1 Tager for lang tid at tilberede 3,2 Ved ikke, hvordan man skal tilberede det 3,3 Vi fisker/fanger selv 23,1 Vi spiser ikke så meget grønlandsk kød og fisk 6,6 Vi vil hellere købe ind på brættet eller direkte fra andre 16,3 fiskere/fangere n=722 Det fremgår af figur 3.11, at knapt 73 pct. af husstandene køber grønlandsk lam i forretningerne, hvilket skal sammenholdes med figur 3.9 oven for vedrørende køb af fødevarer på brættet, hvor netop dette produkt næsten ikke blev handlet. En sammenstilling af de to figurer viser endvidere, at køb af sæl og fugle, som var blandt de mest købte varer på brættet, næsten er ikke eksisterende i forretningerne, og at niveauet for indkøb af hval og rensdyr i forretninger også er markant mindre i forhold til brættet og hos fiskeren/fangeren. Endelig skal det nævnes, at en stor andel af husstandene købte fisk både på brættet/fra fiskeren og i forretningerne. Figur 3.11: Hvilke slags grønlandsk kød og fisk køber I i forretninger? (Mult response) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 7 27,5 42,3 64,3 18,4 72,6 21,5 7,8 Sæl Hval Frisk/frossen fisk Tørfisk Moskusokse Lam % Rensdyr Fugle n=795 I tabel 3.19 oven for angav ca. 63 pct. af respondenterne, at de ikke købte grønlandsk kød og fisk i forretningerne oftere på grund af prisen. På baggrund af tabel 3.20-3.21 er det muligt at komme forklaringen vedrørende det lave indkøb af specifikke grønlandske fødevareprodukter i forretningerne nærmere. Tabel 3.20 viser, at respondenterne er mest utilfredse med udbuddet af netop de to varetyper, som færrest husstande køber i forretningerne. Nemlig sæl og fugle. Ca. 34 pct. er enten utilfredse eller meget utilfredse med udbuddet af sæl, mens 30,1 pct. er utilfredse eller meget 21

utilfredse med udbuddet af fugle. Der er derimod størst tilfreds med udbuddet af lam, tørfisk og frisk/frossen fisk, som jo netop er de varegrupper, som husstandene køber i butikkerne. Tabel 3.20: Hvor tilfreds eller utilfreds er du med udbuddet af de nedenstående grønlandske produkter, der kan købes i forretningerne? Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke I alt Sæl 8,4 20,0 24,2 9,6 37,8 100 Hval 7,0 47,3 16,5 5,3 23,9 100 Fersk/frossen fisk 13,7 55,7 13,5 3,5 13,7 100 Tørfisk 26,2 52,2 7,0 2,0 12,6 100 Moskusokse 7,2 36,4 13,4 5,1 37,9 100 Lam 25,9 55,4 8,0 2,1 8,5 100 Rensdyr 12,2 38,5 14,9 5,8 28,6 100 Fugle 6,3 23,1 22,5 7,6 40,5 100 Udover pris og udbud spiller varens kvalitet naturligvis også en rolle for forbrugeren. Igen ses samme mønster som oven for. Det er især kvaliteten af sæl, fugle og til dels hval i forretningerne, som respondenterne er utilfredse med. Omvendt er flertallet enten meget tilfredse eller tilfredse med kvaliteten af især lam men også fersk/frossen fisk, tørfisk og rensdyr. Tabel 3.21: Hvor tilfreds eller utilfreds er du med kvaliteten af de nedenstående grønlandske produkter, der kan købes i forretningerne? Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke I alt Sæl 6,7 19,4 24,0 11,0 38,9 100 Hval 7,3 46,1 17,5 3,7 25,4 100 Fersk/frossen fisk 13,8 55,2 13,2 3,1 14,7 100 Tørfisk 27,2 51,0 5,7 1,9 14,2 100 Moskusokse 8,9 37,7 9,4 2,0 42,0 100 Lam 28,5 51,9 5,8 3,3 10,5 100 Rensdyr 12,4 40,1 11,3 4,4 31,7 100 Fugle 6,3 24,6 17,4 6,8 44,9 100 Konklusionen på ovenstående er således, at der for det første er en markant og generel utilfredshed med prisen på grønlandsk kød og fisk i forretningerne. For det andet, at en stor andel af respondenterne er utilfredse med udbuddet af især sæl og fugle men tilfredse med udbuddet af lam og fisk. For det tredje, er der markant utilfredshed med kvaliteten af sæl og fugle og til dels med hval i forretningerne men tilfredshed med kvaliteten af lam og fisk. Respondenterne har på baggrund af ovenstående vist sig konsistente i forhold til angivelser af grønlandske produkter, der ikke købes i forretningerne og vurdering af disse produkter med hensyn til udbud og kvalitet. De to følgende figurer omhandler foretrukne forretninger henholdsvis i forbindelse generelt med indkøb af fødevarer og med indkøb af grønlandsk kød og fisk. Det fremgår af figur 3.12, at flest husstande handler fødevarer i KNI, Brugsen og på brættet 7 i nævnte rækkefølge. 7 Brættet er medtaget som forretning her for at give et komplet billede af indkøbskilderne. 22

Figur 3.12 Hvilke dagligvareforretninger køber I fortrinsvist jeres fødevarer i? (Mult response 8 ) % 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 53,7 82,8 25,4 4,6 4,1 2,6 Brugsen KNI Brædtet SPAR Friske Kø bmænd Kiosker n=847 Figur 3.13: Når I køber grønlandske kød eller fisk fra forretninger, hvilken forretning køber I da mest ind i? (Mult response) 80,0 70,0 60,0 73,0 % 50,0 40,0 30,0 20,0 42,6 25,2 10,0 0,0 1,0 1,5 0,5 Brugsen KNI Brædtet SPAR Friske Købmænd Kiosker n=815 Ved sammenligning af figur 3.12 med figur 3.13, der omhandler køb af grønlandsk kød og fisk, fremgår det, at rækkefølgen fortsat er den samme. I tabel 3.22 er respondenterne med reference til figur 3.13 blevet spurgt, hvorfor de køber deres grønlandske kød og fisk i netop ovenstående forretninger. Som det også fremgik oven for, er sammenfaldet stort mellem forretningen, hvor husstanden køber sine fødevarer generelt og forretningen, hvor man køber grønlandsk kød og fisk. Dette afspejler sig også i, at 56,2 pct. af respondenterne angiver, at de køber de grønlandske fødevarer i samme butik, som de køber deres øvrige fødevarer. 8 I figur 3.12 og 3.12 er igen anvendt multiple response. Dog med den variation, at procenterne nu er beregnet på baggrund af antal svar og ikke på antal cases, således at de to figurer bliver direkte sammenlignelige. 23

39,3 pct. af respondenterne angiver, at butikken ligger tæt ved vedkommendes arbejde eller bolig, og 28,2 pct., at forretningen har et stort udvalg af grønlandsk kød og fisk. Tabel 3.22: Hvorfor køber I grønlandsk kød og fisk fra netop disse forretninger? (Mult response) Årsager Procent Butikken ligger tæt ved mit arbejde eller min private bolig 39,3 Priserne er lave i forhold til andre forretninger 22,3 Fødevarerne er friske 18,9 Fødevarerne er af god kvalitet 19,1 Betjeningen er venlig 15,1 Forretningen har et stort udvalg af grønlandsk kød og fisk 28,2 Forretningen er indbydende og behagelig at være i 17,4 Jeg køber alligevel mine andre dagligvarer her 56,2 n=755 Dette hovedafsnit afsluttes med tabel 3.23, der angiver respondenternes svar på et spørgsmål om, hvad der kunne få dem til at købe mere grønlandsk kød og fisk i forretningerne. Tabel 3.23: Hvad kunne få dig til at købe mere grønlandsk kød og fisk i forretningerne? (Mult response) Tiltag Procent Flere reklamer 9,6 Moderne emballage 17,9 Opskrifter påtrykt emballagen 36,6 Bedre og mere synlig placering i butikkerne 13,0 Flere fremstød i butikkerne med f.eks. smagsprøver 22,7 Lavere priser 58,5 Mindre udskæringer 24,1 Ferske varer 23,6 Nye typer udskæringer 10,1 Højere forarbejdningsgrad (fx flere færdigretter) 9,3 N=675 Ikke overraskende nævner 58,5 pct. lavere priser som et middel. Men, herudover er respondenterne især interesserede i opskrifter påtrykt emballagen. Knapt 37 pct. nævner dette punkt. Herudover angiver ca. ¼, at flere ferske varer kunne medføre større indkøb, mens knapt 23 pct. er interesserede flere fremstød i butikkerne med f.eks. smagsprøver. Det skal nævnes, at kun ca. 10 pct. mener, at flere reklamer ville øge deres købelyst, hvilket må betyde, at flertallet af befolkningen føler sig tilstrækkeligt informeret om udbuddet af grønlandsk kød og fisk i forretningerne. Det er interessant ikke mindst i lyset af afsnit 5, der netop omhandler reklamer og indkøbsvaner. 4. Forbrugerpræferencer ved køb af fødevarer Når fokus er på hjemmeproduktioner, er det altid et interessant men åbent spørgsmål, om forbrugeren for det første har et egentligt forhold til hjemmeproducerede versus importerede varer, og for det andet om vedkommende er villig til at betale mere for førstnævnte. Dette gælder ikke mindst for Grønland, der er karakteriseret ved et lille, atomiseret hjemmemarked, få stordriftsfordele i produktionen og generelt høje produktionsomkostninger. Det første relevante spørgsmål i denne sammenhæng er således, om der eksisterer en vilje til at købe en grønlandsk fødevare sammenlignet med et dansk eller udenlandsk produkt forudsat, at 24

pris og kvalitet er identisk for begge produkter. Svaret på dette spørgsmål kan læses af tabel 4.1, hvor tre fjerdedele af respondenterne har angivet, at de i så tilfælde ville købe den grønlandske vare. 20 pct. har ingen præference med hensyn til produktionslandet. Tabel 4.1: Valg af fødevareprodukt ved samme kvalitet og pris Valg Procent Den grønlandsk producerede fødevare 75,2 Den dansk/udenlandsk producerede fødevare 4.8 Er ligeglad, hvor fødevaren kommer fra 20,0 I alt 100 N=820 Det næste interessante spørgsmål er som nævnt, om forbrugerne er villige til at betale en merpris for en grønlandsk produceret fødevare versus en importeret vare, forudsat at begge produkter havde samme kvalitet. Det fremgår af figur 4.1, at en prisstigning reducerer andelen, der ville betale mere og dermed stadig købe den grønlandske vare med ca. 25 procent points til 50,2 pct. i forhold til tabel 4.1. Figur 4.1: Hvis du havde to ens fødevarer af samme kvalitet, ville du da være indstillet på at betale mere for den grønlandsk producerede vare? 49,8% 50,2% Ja Nej n=655 I tabellerne 4.2-4.6 neden for undersøges relationen mellem villigheden til at betale mere for en grønlandsk produceret fødevare og køn, alder, fødested, bopæl og indkomst. Tabel 4.2 viser, at villigheden hertil ikke varierer mellem de to køn. Tabel 4.2: Villighed for at betale mere for grønlandsk produceret fødevare fordelt efter køn Villighed til at betale mere? Køn Mænd Kvinder Ja 50,1 50,3 Nej 49,9 49,7 I alt 100 100 N=649 Det fremgår af tabel 4.3, at viljen til at købe den grønlandske fødevarer på trods af en merpris er generelt stigende med alderen. Dog med en lille nedgang for aldersgruppen 40-49 år. 25

Tabel 4.3: Villighed for at betale mere for grønlandsk produceret fødevare fordelt efter alder Villighed til at betale mere? Alder 18-29 30-39 40-49 50-62 >=63 Ja 34,7 50,6 46,2 54,4 57,4 Nej 65,3 49,4 53,8 45,6 42,6 I alt 100 100 100 100 100 N=632 Tabel 4.4 viser ikke overraskende, at viljen til at købe en grønlandsk vare med en merpris er højere hos de personer, der er født i Grønland end hos de danskfødte. Tabel 4.4: Villighed for at betale mere for grønlandsk produceret fødevare fordelt efter fødested Villighed til at betale mere? Fødested Grønland Danmark Ja 53,3 40,3 Nej 46,7 59,7 I alt 100 100 N=645 Tabel 4.5 viser endnu en væsentlig variation mellem to befolkningssegmenter. Ca. 71 pct. af beboerne i bygderne ville betale mere for en grønlandsk vare, mens dette kun gælder 47,1 pct. i byerne. Selvom den danske del af befolkningen primært bor i byerne, kan dette ikke alene godtgøre denne difference. Tabel 4.5: Villighed for at betale mere for grønlandsk produceret fødevare fordelt efter bopæl Villighed til at betale mere? Bopæl By Bygd Ja 47,1 70,9 Nej 52,9 29,1 I alt 100 100 N=651 Tabel 4.6, som viser relationen mellem villigheden til at betale merpris for en grønlandsk produceret fødevare og den gennemsnitlige bruttoindkomst pr. husstandsmedlem giver endnu et overraskende resultat. Det fremgår af tabellen, at denne villighed er faldende med stigende indkomst. Viljen til at betale mere for grønlandske fødevarer er således ikke bestemt alene af privatøkonomien men også holdningsmæssigt funderet. Tabel 4.6: Villighed for at betale mere for grønlandsk produceret fødevare versus årlig, gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem Villighed til at betale mere? Årlig, gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem <=50.000 51-94.000 95-174.000 >=175.000 Ja 56,8 45,7 44,1 49,7 Nej 43,2 54,3 55,9 50,3 I alt 100 100 100 100 N=588 26

Tabel 4.7 og 4.8 afspejler spørgsmålet om, hvor meget de respondenter, der ville betale mere for en grønlandsk fødevare, er villige til at punge ud med. Tabel 4.7 viser, at flertallet - eller 57,9 pct. vil betale 5-10 pct. mere for den grønlandsk producerede fødevare, mens ca. en fjerdedel af respondenterne faktisk er villige til at betale mindst 26 pct. mere. Tabel 4.7: Hvor meget mere ville du være villig til at betale for den grønlandsk producerede fødevare? Merpris Procent 5-10 pct.. 57,9 11-25 pct.. 16,2 26-50 pct.. 13,6 51-100 pct.. 9,4 Mere end 100 pct.. 3,0 I alt 100 n=501 Tabel 4.8 viser villigheden til at betale x antal dkk mere pr. kilo grønlandsk lam i forhold til et udenlandsk lam. Det fremgår af tabellen, at knapt halvdelen af de respondenter, der overhovedet er villige til at betale mere for grønlandsk producerede fødevarer, vil acceptere en merpris på dkk 10 pr. kilo og ca. 35 pct. 20-30 dkk pr. kilo. Tabel 4.8: Hvor meget mere vil du være villig til at betale for grønlandsk lam i forhold til udenlandsk lam? Merpris Procent 10 kroner pr. kilo 46,8 20 kroner pr. kilo 17,0 30 kroner pr. kilo 17,8 40 kroner pr. kilo 8,2 50 kroner pr. kilo 5,1 Mere end 50 kroner pr. kilo 5,1 I alt 100 n=511 For at undersøge forbrugernes præferencer nærmere med hensyn til fødevarernes pris, kvalitet og produktionsland, er der i det følgende stillet en række spørgsmål vedrørende kriterier for køb af en fødevare. Det fremgår således af figur 4.2, at respondenterne i nævnte rækkefølge prioriterer pris, kvalitet, produktionsland og friskhed. De relativt store procentdifferencer viser, at pris og kvalitet vurderes som betydeligt vigtigere end produktionsstedet. Omvendt er der en vilje til at give køb på varens friskhed i forhold hertil, hvilket er lettere ironisk i betragtning af, at netop grønlandsk producerede fødevarer burde kunne være betydeligt friskere end importerede fødevarer. 27

Figur 4.2: Når du generelt har valget mellem to ens fødevareprodukter, hvad bestemmer da især, hvilket produkt du køber? 19,8% 12,5% 36,4% Pris Kvalitet Friskhed Grl. Produceret 31,3% n=838 I tabellerne 4.9-4.13 neden for undersøges relationen mellem respondenternes kriterier ved køb af fødevarer og alder, køn, fødested, bopæl og indkomst. Tabel 4.9 viser i overensstemmelse med tabel 4.3 oven for, at de ældre befolkningssegmenter finder prisen mindre væsentlig end de yngre. Det skal dog nævnes, at alle aldersgrupper undtagen pensionistgruppen prioriterer en lav pris over kvalitet og høj kvalitet over produktionsstedet. Tabel 4.9 Kriterier for køb af fødevarer fordelt efter alder Kriterier Alder 18-29 30-39 40-49 50-62 >=63 Pris 49,3 35,9 38,4 34,4 25,0 Kvalitet 21,1 34,2 30,8 31,7 32,9 Friskhed 11,3 11,1 13,5 10,8 18,4 Grønlandsk produceret 18,3 18,8 17,3 23,1 23,7 I alt 100 100 100 100 100 N=804 Tabel 4.10 neden for viser en interessant variation mellem mænds og kvinders kriterier for indkøb af fødevarer. Hvor mændene sætter pris og kvalitet højst, prioriterer kvinderne god kvalitet før lav pris. Samtidig er de mere fokuserede på friskheden end mændene. For både mænd og kvinder er produktionsstedet imidlertid kun det tredje væsentligste kriterium. 28

Tabel 4.10 Kriterier for køb af fødevarer fordelt efter køn Kriterier Køn Mænd Kvinder Pris 40,6 31,8 Kvalitet 29,6 33,8 Friskhed 10,1 15,4 Grønlandsk produceret 19,7 18,9 I alt 100 100 N=828 Det fremgår af tabel 4.11, at den danskfødte del af befolkningen prioriterer fødevarernes kvalitet højere end en lav pris. Dette i modsætning til den grønlandskfødte del af befolkningen og med tabel 4.10 i baghovedet især til den mandlige del af de grønlandskfødte forbrugere. Selv for den grønlandsk fødte del af befolkningen er produktionslandet kun den tredje vigtigste prioritet ved køb af fødevarer. Tabel 4.11 Kriterier for køb af fødevarer fordelt efter fødested Kriterier Fødested Grønland Danmark Pris 36,3 36,7 Kvalitet 28,5 43,2 Friskhed 13,1 11,5 Grønlandsk produceret 22,1 8,6 I alt 100 100 N=821 Tabel 4.12 bekræfter resultatet fra tabel 4.5 oven for. Som et af de få befolkningssegmenter prioriterer bygdebefolkningen produktionsstedet som det vigtigste kriterium ved køb af fødevarer (sammen med prisen). Befolkningen i byerne har i modsætning hertil pris og kvalitet som de to markant væsentligste kriterier. Tabel 4.12 Kriterier for køb af fødevarer fordelt efter bopæl Kriterier Bopæl By Bygd Pris 36,7 32,5 Kvalitet 32,8 24,6 Friskhed 12,9 10,5 Grønlandsk produceret 17,6 32,5 I alt 100 100 N=829 I modsætning til resultatet fra tabel 4.6, viser tabel 4.12, at prioriteringen af en lav pris falder med stigende indkomst. Dette er udtryk for, at prioriteringen af høj kvalitet stiger med stigende indkomst, og at kravet til produktionsstedet falder med stigende indkomst. Højindkomstgrupperne er groft sagt villige til at betaler mere for høj kvalitet men ikke fordi varen er grønlandsk produceret. Omvendt prioriterer de to laveste indkomstsegmenter en lav pris først, og dernæst at varen er grønlandsk produceret. 29

Tabel 4.13 Kriterier for køb af fødevarer versus årlig, gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem Kriterier Årlig, gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstandsmedlem <=50.000 51-94.000 95-174.000 >=175.000 Pris 38,0 43,9 35,8 25,1 Kvalitet 22,1 19,8 36,4 53,8 Friskhed 14,1 11,8 11,4 11,7 Grønlandsk produceret 25,8 24,6 16,5 9,4 I alt 100 100 100 100 N=747 Tabel 4.14 giver et detaljeret billede af respondenternes kriterier for køb af kød, fisk, grøntsager og mejeriprodukter. Det fremgår af tabellen, at kvalitet og friskhed især prioriteres højt for grøntsager, mælkeprodukter og fisk, mens prisen prioriteres først ved kødprodukter. Tabel 4.14: Kriterier for køb af kød, fisk, grøntsager og mejeriprodukter Kød Fisk Grøntsager Mejeriprodukter Pris 31,7 13,0 23,3 23,6 Kvalitet 29,2 31,1 35,4 33,8 Friskhed 15,2 26,2 33,7 32,9 Grønlandsk Produceret 21,4 26,2 4,3 3,3 Andet 2,5 3,5 3,4 6,4 I alt 100 100 100 100 Figur 4.3 og tabel 4.15 og 4.16 omhandler respondenternes vurdering af fordele og ulemper ved fortæring af grønlandsk kød og fisk. Figur 4.3 afspejler et spørgsmål, hvor respondenterne er blevet bedt om angive de tre væsentligste årsager til, at de spiser grønlandsk kød/fisk. De 3 væsentligste begrundelser er i rækkefølge: den gode smag, at det er sundt, ogat kødet eller fisken er frisk. Figur 4.3: Væsentligste fordele ved grønlandske kød og fiskeprodukter(mult response) 70 60 61,8 56,5 % 50 40 30 20 10 0 34,6 7,8 27,4 15,4 28,3 26,1 19,0 God smag Friskhed Feder ikke Sundt Bevarer fiskerierhverv n=833 I tabel 4.15 er respondenterne blevet bedt om angive de tre væsentligste årsager til, at de ofte eller af og til vælger ikke at spise grønlandsk kød og fisk. Ca. 80 pct. angiver den høje pris som et problem, mens 30