Bilag 9: Takstberegning Taksterne for 2012 skal være indberettet senest 1. november 2011. Indberetningen skal foretages i en database, som stilles til rådighed af det fælleskommunale socialsekretariat. Databasen vil være tilgængelig primo september 2011, og der udsendes vejledning til indberetningen senest medio august 2011. Elementer i takstberegningen Det er de samlede omkostninger, som skal lægges til grund for takstberegningen. De kan deles op i følgende kategorier: 1. Løn, der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse. 2. Udvikling (uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv.) 3. Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, edb mv.) 4. Hensættelser til tjenestemandspensioner 5. Andel af central ledelse og administration (overhead) 6. Tilsyn 7. Ejendoms og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivninger mv.) 8. Reguleringer i forhold til tidligere år (dækning af overskud/underskud) 9. Øvrige omkostninger og indtægter, der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse. Dette er en ekstra kategori i forhold til bekendtgørelsen. I denne kategori placeres de omkostninger og indtægter, der ikke meningsfuldt falder ind under de øvrige hovedkategorier. Nedenfor er anført, hvilke principper der lægges til grund for de enkelte kategorier. Løn der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse Der henvises til den udarbejdede vejledning til takstberegning for en nærmere beskrivelse, som kan findes på www.socialsekretariatet.dk Udvikling (uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv.) Her er der tale om to principielt forskellige slags omkostninger: For det første omkostninger til kurser, efteruddannelse og kompetenceudvikling mv. samt udvikling af faglige profiler for personale ansat på tilbuddene. For det andet omkostninger til udvikling udover almindelige kurser mv., fx midler til at frikøbe arbejdskraft på tilbuddet til gennemførelse af udviklingsprojekter. Der afsættes 0,5 % til dette formål. Med henblik på større udviklingsprojekter kan disse udviklingsmidler puljes på tværs af tilbud og driftsherre inden for følgende seks målgrupper: Tilbud til psykisk og fysisk handicappede voksne Tilbud til psykisk og fysisk handicappede børn
Socialt truede børn og unge Socialt udsatte Socialpsykiatriske tilbud Specialundervisning Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT mv.) Her er der tale om lønomkostninger til ledelsen på tilbuddet samt løn til kontorpersonale m.v. ansat på tilbuddet (se vejledningen til takstskemaet 1 ). Omkostninger til kontorhold, IT mv. medregnes ligeledes under Administration. Tilbuddets andel af omkostninger til centrale ITsystemer, software m.v. finansieres dog via den fælles overhead på maksimum 5 %. Indtægter (beboerbetaling, salg af ydelser) Beboerbetalinger samt udgifter, der er relateret til beboerbetalingerne, trækkes ud af budgettet forud for takstberegningen. Indtægter fra værksteder mv. skal også trækkes ud forud for takstberegningen. Hovedprincippet er, at det i beregningen skal sikres, at udgifter kun finansieres én gang, enten via takstindtægter eller andre indtægter. Ifølge bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 er det kommunalbestyrelsen, der beslutter hvilke betalingsregler, der gælder for beboernes huslejebetaling ved ophør af leje. For Region Syddanmarks tilbud anvendes samme regler vedrørende ophør af beboernes huslejebetaling for tilbud drevet efter Serviceloven som anført i ovenstående afsnit om afregnings- og betalingsregler. For Region Syddanmarks tilbud opkræves brugerbetalinger efter ensartede regler. Ejendomsudgifter Det har ikke været muligt at gennemføre helt ensartede principper for dette område. Det er imidlertid afgørende, at den enkelte udbyder sikrer, at der ikke sker dobbeltindregning af udgifterne. Her placeres omkostninger til normal indvendig vedligehold samt omkostninger til opvarmning, el, ejendomsskat, vand og forsikringer, der ikke betales af beboerne. Derudover skal alle udgifter til bygningsvedligeholdelse over en årrække indregnes i taksterne. Dette kalkuleres efter driftsherrens regler. Ekstern husleje kan medtages. Der kan ikke medtages intern husleje, idet man skal anvende forrentning og afskrivning af bygningerne. Reguleringer i forhold til tidligere år Reguleringerne følger udbyderens overførselsregler. Overførte over-/underskud må dog maksimalt udgøre +/- 5 % af årets omkostningsbaserede budget. Ikke overførte over- /underskud skal indregnes i taksterne 2 år efter det år, som over/underskuddet vedrører 2. 1 Vejledningen udsendes august 2011. 2 Der er udarbejdet et vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Efterregulering af over- eller underskud i taksterne, se bilag 4. Se også www.socialsekretariatet.dk). I notatet er givet en række konkrete eksempler på håndtering af sådanne tilfælde, ligesom der er beskrevet principper for regnskabsaflæggelse.
Der må ikke flyttes over- / underskud mellem tilbud medmindre der, jf. 2 i Bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, er tale om sammenlignelige tilbud, hvor der er beregnet en fælles takst. I tilfælde af huslejetab i almene boliger indgår dette på lige fod med andre udgifter i tilbuddets regnskab. Hvis en person er indskrevet i et midlertidigt botilbud og bevarer sin egen bolig under opholdet, skal huslejebetaling, herunder lys og varme, betales af betalingskommunen, jf. bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006. Overhead Her medregnes omkostningerne til direkte og indirekte overhead. Denne post skal dække en andel af løn til rådhuspersonale, politikere, kontorfaciliteter, kurser osv. til denne personalegruppe. Posten kan indregnes i taksterne for 2012 med et overheadtillæg inklusiv andelen til tilsyn. Overheadprocenten fastsættes af den enkelte udbyder, dog med en maksimumgrænse på 5 %. Overhead på særforanstaltninger/ enkeltmandsprojekter følger samme princip, men kan også forhandles i forbindelse med indgåelse af aftalerne. Overhead beregnes af: Tilsyn 1. Løn 2. Administration 3. Udvikling afsat i driftsbudgettet 4. Indtægter 5. Øvrige driftsudgifter 6. Ejendomsudgifter og husleje 7. Puljer 8. Forrentning og afskrivninger 9. Opsparede tjenestemandspensioner. Udbyderen fastlægger niveauet for tilsyn og hvilken procentsats, der skal benyttes til beregning af udgifterne til tilsyn. Omkostningerne indgår i overheadtillægget på maksimum 5 %. Omkostninger til afskrivning og andre kapitalomkostninger Der er tale om følgende omkostninger: 1. Afskrivninger: Omkostninger til afskrivning af bygninger, inventar, busser osv. 2. Andre kapitalomkostninger: Forrentning af faste aktiver og andre mellemværender.
Indregningen af afskrivningerne sker konkret ud fra de budgetterede afskrivninger i det omkostningsbaserede budget. Ejendomsværdien for det enkelte tilbud i 2004 lægges til grund for afskrivningen. Dette betyder, at taksten for år 2012 skal indeholde afskrivninger af aktiver, der: Fremgår af delingsaftalen Er anskaffet siden opgørelsestidspunktet i delingsaftalen Forventes anskaffet inden udgangen af år 2012. For bygninger opført før 1. januar 1999 lægges ejendomsværdien for 2004 til grund for afskrivningen. For bygninger opført eller erhvervet efter 1. januar 1999 tages udgangspunkt i købsprisen. Derudover foretages regulering i tilfælde af nyinvesteringer. Et aktivs aktuelle værdi beregnes ved at trække den aktuelle værdi af afskrivningerne fra den oprindelig aktiverede værdi. Konkret anvendes følgende kriterier: 1. Renten til beregning af forrentning i 2012 fastlægges af den enkelte udbyder, men kan dog maksimalt være renten på et 20-årig fastforrentet inkonvertibelt lån i KommuneKredit pr. 31. marts 2011. Renten på dette lån er 31. marts 2011 4,43 % p.a. 2. Beregningsgrundlag for forrentningen er aktivers eller andre mellemværenders værdi budgetåret før, hvilket for 2012, vil sige værdien pr. 1.1.2012. Hertil kan tillægges værdien af nyanskaffelser i budgetåret, hvor forrentningen beregnes fra ibrugtagningstidspunktet. Hvis dette ikke gøres indgår nyanskaffelser i beregningsgrundlaget for forrentningen i de efterfølgende år. 3. Bygninger afskrives over 30 år. For bygninger ibrugtaget før 1/1 2004, starter afskrivningsperioden den 1/1 2004. For bygninger ibrugtaget efter 1/1 2004 starter afskrivningsperioden fra ibrugtagningstidspunktet. 4. Grunde skal ikke afskrives, men skal forrentes med samme rente som ovenfor. 5. Når en kommune overtager et regionalt tilbud er det ejendomsværdien på overtagelsestidspunktet, der skal anvendes i takstberegningen og tilsvarende, hvis regionen overtager et kommunalt tilbud. 6. Andre aktiver med en anskaffelsessum over 100.000 kr., og en levetid på mere end et år afskrives efter driftsherres regler på området og forrentes med samme rente som ovenfor. Det skal sikres, at udgifter kun finansieres én gang så anskaffelser ikke både kan indregnes i driftsregnskabet og samtidig indregnes med forrentning og afskrivning i taksten. 7. Byggeprojekter aktiveres efter driftsherres regler på området 8. For almennyttige boliger skal servicearealernes afskrivning og forrentning indgå i taksten. Afskrivning og forrentning af boligdelen finansieres via huslejebetalingen og skal derfor ikke indgå i taksten.
Håndtering af byggesager Udbyderen skal agere rettidigt i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner om anlægsplaner, såvel nybyggeri som ombygning, der kan påvirke den fremtidige takst, på lige fod med andre planer om ændringer i serviceniveau. Derudover behandles takstændringer som følge af byggesager på samme måde som alle øvrige takstændringer. Hensættelser til tjenestemandspension 2012 For forsikrede tjenestemænd anføres forsikringspræmien, mens omkostningerne til ikke forsikrede tjenestemandspensioner i 2012 fastsættes til 20,3 % af den pensionsgivende løn til den enkelte tjenestemand. Der skal korrigeres for de beløb, som allerede er indregnet i forbindelse med delingsaftalerne ved kommunalreformen. Pensionsforpligtigelsen skal aktuarmæssigt opgøres mindst hvert 5. år. Hensættelserne på balancen skal herefter op- eller nedskrives, så den bogførte værdi svarer til den aktuarmæssige værdi. Op- og nedskrivningerne modposteres på balancen og føres derfor ikke tilbage til taksten. I henhold til Lov om tjenestemænd i folkeskolen (den lukkede gruppe) af 17. september 1998 betaler staten udgiften til tjenestemænd ansat før 1.4.1992, og der kan derfor ikke indregnes hensættelser til tjenestemænd i de omkostningsbaserede takster på specialundervisningsområdet. For de i 2 stk. 4 nævnte undtagelser, hvor den enkelte kommune afholder udgifterne, kan disse medtages. Udgifterne medtages som de faktiske udgifter i året. Belægningsprocent Belægningsprocenten tages som et gennemsnit af de sidste to års belægningsprocenter suppleret med en konkret vurdering. Afviges der væsentlig fra dette, begrundes afvigelsen. Belægningsprocenterne bør maksimalt være 100 %, idet permanent overbelægning bør medføre korrektion af det normerede antal pladser. Takstberegning på specialundervisningstilbud, hvor eleverne bor på skolen (kostskoler) På specialundervisningstilbud, hvor eleverne som hovedregel indskrives for et år af gangen, og hvor eleverne bor på skolen, beregnes taksten for henholdsvis undervisningstilbuddet og døgntilbuddet på grundlag af 11 måneder. Skoleåret starter den 1. august og slutter den 30. juni. Juli er betalingsfri. På tilbud for børn og unge med sociale problemer, SEL 67, stk. 1, hvor der er en intern skole, men hvor de unge får ophold på et hvilket som helst tidspunkt af året, følges de almindelige takstberegningsregler for såvel undervisningstilbuddet som døgntilbuddet, hvor taksten beregnes pr. døgn/dag på grundlag af 366 dage i året. Indtægtsdækket virksomhed Indtægtsdækket virksomhed, som fx. ydelser, der leveres til VISO, konsulentydelser og projekter mv., skal ikke indgå i takstberegningsgrundlaget, da ydelserne ikke skal finansieres via taksterne. Finansiering af befordring til og fra dagtilbud og specialundervisningstilbud
Taksten skal som udgangspunkt indeholde alle delydelser i tilbudspakken, dog undtaget befordring, jf. BEK 628 af 15. juni 2006. Disse udgifter skal afholdes af den enkelte betalingskommune. Det er op til den enkelte udbyder og handlekommunerne at aftale kørselsordninger, herunder om udbyder etablerer fælles kørselsordninger samt hvordan den enkelte kørselsordning konkret beregnes, hvordan aftalen kan opsiges m.v. Det afgørende er, at befordringsudgiften afholdes særskilt for hver enkelt borger, samt at handlekommunerne for hver enkelt borger tager stilling til, om man ønsker at indgå i kørselsordninger eller selv ønsker at varetage kørslen. Reglen gælder for såvel tilbud efter serviceloven som for specialundervisningstilbud. Hvis driftsherren selv varetager hele det administrative arbejde i forbindelse med en kørselsordning, kan der beregnes overhead op til den maksimale generelle overheadprocent. Hvis leverandøren af kørselsordningen helt eller delvist administrerer kørselsordningen, skal overheaden reduceres tilsvarende. Det er en forudsætning, at udgiften til administration af kørsel kun afholdes én gang og maksimalt med den generelle overheadprocent. Driftsherren fremsender en afregning for kørslen sammen med den øvrige afregning. Objektiv finansiering af særlige tilbud Der er objektiv finansiering af enkelte lands- og landsdelsdækkende tilbud i Syddanmark. Det drejer sig om den sikrede institution Egely i Middelfart samt specialskolerne Nyborgskolen og Fredericiaskolen/Center for Høretab. Den faktuelle objektive finansiering fordelt på kommuner fremgår af den specificerede tilbuds- og takstoversigt, som er bilag til Styringsaftalen. 3 Der henvises til bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. 3 Bilaget kommer senere