Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man måler det), kolesterol og lipider i blodet. 3. En diskussion af hvorfor hjertekarsygdomme er blevet en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. 1) Hjerte-kar-sygdomme er sygdomme i hjertets og resten af kroppen pulsårer (arterier). Disse sygdomme skyldes ofte åreforsnævringer. Åreforsnævringerne opstår på grund af aflejring af især fedtstoffer blodårernes vægge. Fedtaflejringen er ofte dækket af en kalkholdig kappe. Afhængig af, hvor i kroppen åreforsnævringerne er mest tilstede, kan den give forskellige symptomer. Symptomer fra: Hjertet: symptomer fra hjertet er hovedsageligt hjertekrampe og i værre tilfælde blodprop i hjertet. Hjernen: åreforkalkninger i hjernen kan give forbigående eller vedvarende lammelser og taleforstyrrelser. Benene: åreforkalkning i benene kan give vindueskiggersyndromet, som kan ende i koldbrand. Hvordan får man hjerte-kar-sygdomme De fleste tilfælde af hjerte-kar-sygdomme er årsagen forsnævringer i pulsårer. Pulsårene forsyner kroppens forskellige områder med blod, som bærer ilt og næringsstoffer med sig. Ved tilfælde af
åreforsnævringer medfører, at der ikke er mulighed for, at der er plads til at, blodet kan komme rundt optimalt. Der er mange risikofaktorer der spiller ind, som kan medvirke til udvikling af åreforsnævringer. Dette kan for eksempel være: - Tobaksrygning - Højt kolesterolindhold i blodet. - Genetik. - Sukkersyge type 1 og type 2. - Forhøjet blodtryk. - Overvægt. - Stress. - For lidt motion. (kilde7) 2) Blodtrykket Blodtrykket angiver hvor stort tryk blodet yder til blodkarrene i kredsløbet, eller med andre ord; jo hårdere hjertet arbejder, jo større kraft trækker hjertet sig sammen, desto højere bliver blodtrykket. Der findes to slags blodtryk. Det systoliske blodtryk og det diastoliske blodtryk. Det systoliske blodtryk er, når hjertets forkamre trækker sig sammen og presser blodet ud i pulsårerne, og det diastoliske er det laveste blodtryk, når hjertet slapper af. Det højeste tryk kaldes systolisk blodtryk og det laveste tryk kaldes det diastoliske blodtryk. Hvis blodtrykket er 140/90 eller højere, har man forhøjet blodtryk. Hvis man har diabetes eller hjertesygdomme bør blodtrykket være lavere. Forhøjet blodtryk kan fører til en række hjertekarsygdomme; såsom hjertekrampe eller blodprop i hjertet/hjernen. Forhøjet blodtryk kan dog behandles med medicin, så det
nedsætter risikoen for disse sygdomme. Der er mange ting der kan gå ind og forhøje ens blodtryk og puls rytme - f.eks. hårdt fysisk arbejde, stress, nervøsitet og rygning. Puls er et udtryk for, hvor mange gange hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i minuttet. Under hårdt fysisk arbejde, vil pulsen stige og omvendt vil pulsen blive lavere når man hviler sig. Blodtrykket måles ved at man først og fremmest skal være helt afslappet, i nogle tilfælde hvis man er meget nervøs, så kan man få blodtryks apparatet med hjem og måle blodtrykket hjemme, mens man er i afslappet tilstand, man binder en blodtryks måler på enten højre/venstre arm og puster luft ind via en lille pumpe indtil man når et højere blodtryk end normalt som ville lægge på omtrent en 160-180 på dette stadie føles der et stigende tryk på overarmen, derefter lytter man med et stetoskop som placeres i albuebøjningen,man kan ikke høre nogle pulsslag når man har strammet manchetten, men når man slipper luften stille og roligt ud, kan man igen høre puls slagene, det systoliske tryk er det tryk som måleren viser første gang lægen, hører en puls i stetoskopet. lyden ville derefter langsomt blive svagere, indtil til sidst at forsvinde, det diastoliske blodtryk er det tryk som noteres når man ikke længere kan høre puls lyden.. og dette demonstrerede lykke og linnea, rigtig fint for os i klassen. kolestorol Kolesterol er en kemisk organisk forbindelse der finde i cellemembraner i alle væv hos pattedyr. Planter har også kolesterol, dog i meget små mængder. Kolesterol er et sterol og et lipid. Et lipid er en samlebetegnelse for fedstof og generelt fedlignende stoffer som betegnes som hydrofobe og som kan opløses i upolære opløsningsmidler som benzen, kloroform og æter. Lipiderne omfatter tre hovedgrupper: fosfolipider, triglycerider og steroler. Som sagt er kolesterol et strerol. Kolesterol kommer ikke udelukkende gennem kosten, det bliver dannet i kroppen ud fra ubrugte metabolitter. Ved en unaturligt stor indtagelse af føde kan mængden af kolesterol i blodet overstige de naturlige værdier, især når det kommer til mad der
indeholder kolesterol. I leveren, rygmarven og hjernen findes der store mængder af kolesterol. Kolesterol er meget væsentligt i mange biokemiske processer, især i forbindelse med hjerte-karsygdomme. Eftersom det er uopløseligt i blodet bliver det transporteret i kroppen ved hjælp af at bindes til forskellige typer af lipoprotein. Der skelnes mellem det gode kolesterol HDL og dårligt kolesterol LDL. Det gode kolesterol kan øges ved at dyrke sport og spise sundt. Det dårlige kolesterol sænkes dermed, eftersom at det er den slags kolesterol som giver anledning til hjertekarsygdomme. Både miljø og genetik kan påvirke kolesteroltallet i kroppen. Men typisk for alle er det således at kolesterolniveauet øges i blodet med alderen. Hvis man fx lider af sukkersyge, eller et alkohol misbrug eller har et lavt stofskifte bliver niveauet også ændret. Kvinder har dog normalt en højere mængde af det gode kolesterol end hvad mænd har. 5mmol/l kolestorol tallet måles via en blodprøve, som indikerer om kolestorol tallet er for lavt eller højt. kolestorol er et fedtstof, som er et vigtigt stof, mange af vores krops funktioner er afhængige af kolestorol, det indgår i dannelsen af alle vores celle membraner, kønshormoner,d vitamin og galdesyrer, vi kan derfor ikke undvære kolestorol, men for meget af det kan forstyrre balancen af forskellige typer kolestorol. vi kan selv danne stoffet i kroppen, dog indtages det meste af det af det fedtede mad vi spiser, og jo mere fed mad vi spiser jo mere sender leveren kolestorol ud i blodet, hvilket så vil medføre til en stigning af kolestorol i blodet som vil gå hen og blive farligt. kroppen skal selvfølgelig bruge fedt, vi kan ikke spise fedtfri mad, eller have en kost hvor intet fedt indgår, det er dog ikke ligegyldigt hvilken slags fedt vi spiser. Det mættede fedt i maden/ kød,smør,stegemargarine,pålæg,palmeolie,og kokosfedt, er med til at øge mængden af kolestorol i blodet. Det umættede fedt nedsætter det, det er derfor godt at spise det sunde fedt, dog i begrænsede mængder, alt med måde som man siger. det sunde umættede fedt er det flydende i køleskabet det usunde mættede fedt er det hårde i køleskabet
3) Hvorfor er hjerte-kar-sygdomme blevet en af de hyppigste dødsårsager i Danmark? Når man snakker om hjerte-kar-sygdomme er der mange faktorer der spiller ind for, hvorfor man netop får hjerte-kar-sygdomme. Det har alt i alt noget at gøre med ens livsstil, altså ens vaner i dagligdagen i forhold til ens helbred og derudover arvelige komponenter. I form af at der fra 20 års alderen begynder at opstå fedtaflejringer i blodårerne er det vigtigt, at man tidligt begynder at tænke på sit helbred.de mest typiske faktorer der spiller ind i forhold til udvikling af hjerte-kar-sygdomme er motion, ernæring, rygning og stress. (kilde1) Gennem undersøgelser inden for de fire typiske faktorer kan man se, at dette kan være en grund til netop, at hjerte-kar-sygdomme er en af de hyppigste i Danmark. Ernæring/overvægt I Danmark er overvægt et stort problem for befolkningen, både blandt voksne og børn. Danskernes kropstilstand bliver målt i det såkaldte BMI (BodyMassIndex), som viser, at 47% af de voksne lider af overvægt med et BMI på 25, hvor mere end hver 8. voksne dansker er svært overvægtig med et BMI på 30. Overvægt ses som sagt også i en tidlig alder, hvor hver 5. danske barn i niende klasse er overvægtig. Det svarer til 17,6% af børnene i niende klasse lider af dette. Og med hensyn til fremtiden for disse børn, vil 70% fortsat være overvægtig som voksne. (kilde2) Et andet problem der har været i forhold til danskernes kost er, at de danske fødevarer har indeholdt transfedtsyrer, som har været et stort problem i forhold til hjerte-karsygdomme. Motion
Motion har en vigtig rolle i forhold til at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Der er ingen aldersgruppe det er vigtigere for end andre, men jo tidligere du begynder, jo bedre chance er der for at bygge et godt helbred op, ergo mindre chance for hjerte-karsygdomme. Motion er en rigtig vigtig faktor der spiller ind, når man snakker om personers helbred. I forbindelser til hjerte-kar-sygdomme er der forskellige gavnlige effekter såsom: blodvolumen øges, insulinfølsomheden øges i den trænede muskel, blodtrykket reduceres og samspillet mellem de typer af kolesterol, vi har i blodet, bliver påvirket. (kilde3) Undersøgelser viser, at danskerne er blevet for inaktive. Selvom der er mange der er begyndt at dyrke motion er der stadig en stor procentdel, specielt de erhvervsaktive, hvor 44% af disse danskere sidder ned mere end 6 timer om dagen og en fjerdedel (27%) sidder foran fjernsynet mindst 4 timer om dagen. Selvom motion har en stor indflydelse på undgåelse af hjerte-kar-sygdomme, så er inaktivitet ganske udbredt i Danmark. (kilde4) Rygning Rygning spiller en stor rolle i forhold til hjerte-kar-sygdomme. Derudover er det også en stor risikofaktor i folks sundhed, med hensyn til ikke kun hjerte-kar-sygdomme men også andre sygdomme. Rygningen går ind og ødelægger kroppen, som gør at der kan opstå disse sygdomme og rygernes helbred forværres drastisk. I Danmark er rygning et stort problem. Både voksne, unge og mindreårige bliver afhængig af rygningen og selvom mange ønsker at holde op, er det svært. Dette kan resultere i hjerte-kar-sygdomme, cancer, svækket helbred etc. En fjerdedel af den danske befolkning over 13 år ryger dagligt (25%) og dette svarer også til, hvor mange rygere der er i Danmark. Derudover dør der hvert år 14.000 i Danmark pga. af rygning. (kilde5) Stress
Stress spiller også en stor rolle i forhold til hjerte-kar-sygdomme. På grund af det meget krævende arbejdsmiljø i Danmark, har medført at hver 5. dansker får hjerte-karsygdom. Stress påvirker blodtrykket, fedtet i blodet, blodcirkulationen, pulsen, hjerterytmen og giver betændelsestilstande i kredsløbsorganerne. Alle disse faktorer bidrager til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. (kilde6) Undersøgelser viser, at der er flere og flere som føler sig meget nervøs eller stresset og dette er som sagt ikke godt for helbredet. (kilde7) Det vil altså sige, at danskernes livsstil og vaner i livet, spiller en stor rolle i forhold til hjerte-kar-sygdomme. Befolkningens mindre gode livsstil og mindre gode vaner gør, at hyppigheden af dødsårsager hovedsageligt kommer fra hjerte-kar-sygdomme. Litteraturliste: http://www.netdoktor.dk/sunderaad/undersoegelser/blodtryksmaaling.htm www.sundhed.dk www.gyldendal.dk biologi til tiden