Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen, som i særlig grad står for den pædagogiske ledelse. Ledelsens opgave omfatter både støtte og små skub fremad til medarbejderne og samtidig skal ledelsen følge med i eksempler på, hvordan praksis ændres undervejs. Ledelsen skal følge og understøtte udviklingen af praksis ved at stille spørgsmål, der fører til refleksion, praksisanalyse og praksisudvikling. 2 Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Markér betydningen af forenklede Fælles Mål Ledelsen skal gå foran og demonstrere betydningen af læringsmålstyret undervisning og af forenklede Fælles Mål ved i forskellige sammenhænge at: Referere til og uddybe, hvad læringsmålstyret undervisning er. Omtale en beskrivelse af læringsmålstyret undervisning, som kan give en fælles referenceramme for skolens medarbejdere. Eksemplet kan f.eks. findes i Undervisningsministeriets vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Arrangere fælles oplæg eller drøftelser på skolen af eksempler på undervisningsforløb. Der er desuden brug for, at ledelsen tydeligt markerer, hvilken status de nye Fælles Mål har. Det skal gøres klart for medarbejderne, hvordan Fælles Mål skal styre planlægningen af undervisningen, og hvordan skoleåret planlægges med henblik på, at alle et fags færdigheds- og vidensmål indgår. Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning 3
Fortolkning af Fælles Mål Ledelsen kan ikke gennemgå nye Fælles Mål for alle fag, men omtale de gennemgående principper i opbygningen af den matrix, som målene i alle fag er bygget op efter. Ledelsen kan desuden skabe lejligheder, hvor ledelsen og medarbejderne sammen drøfter: Eksempler på, hvad der er hovedlinjer i et fags opbygning. Eksempler på, hvordan man kan fortolke færdigheds- og vidensmål og omsætte dem til læringsmål og tegn på læring i konkrete undervisningsforløb. Dermed kan ledelsen bidrage til, at det bliver en fast del af daglig praksis blandt skolens medarbejdere, at man bruger og henviser til Fælles Måls kompetencemål og målpar. Hidtidig praksis Det er vigtigt, at ledelsen danner sig et realistisk billede af lærernes hidtidige praksis og dermed af, hvad det er for en omstilling, der nu kræves af lærerne og det øvrige pædagogiske personale. Emner og aktiviteter har hidtil været styrende for manges tilrettelæggelse af undervisning, og der har mange steder ikke været samme vægt på tydelige læringsmål. Desuden har forbindelsen hidtil mellem målene i Fælles Mål og hverdagens undervisning typisk ikke været så tæt, som den nu skal være. Indsigten i den hidtidige praksis skal gøre det klart for ledelsen, hvor der er brug for at afklare de nye gældende rammer for undervisningen, og hvilken støtte forskellige lærere har brug for: For at kunne gøre læringsmålene tydelige, hvor de måske hidtil har været underforståede. Så de kan anvende læringsmål som styringsredskab i planlægning, gennemførelse og evaluering. For at bringe Fælles Måls målpar tæt på hverdagens undervisning. Indstilling til omstilling Medarbejderne forholder sig formentlig forskelligt til den omstilling, der er i gang. Nogle vil være glade for forandringen, men er uvante med at gøre læringsmål og tegn på læring så tydelige. Andre er måske bekymrede for, om de kan finde ud af det og nå det i hverdagen eller usikre på, om de stadig kan opretholde den ønskede ro, når de skal i gang med at undervise i områder, der er nye for dem. Andre igen ønsker måske ikke forandringer, men synes bedre om de hidtidige rammer. Det er nødvendigt, at ledelsen forholder sig aktivt til de forskellige holdninger og grader af usikkerhed og tager højde for medarbejderes forskellige forudsætninger for omstillingen. Det gælder både i forhold til støtten til medarbejderne og i fastholdelsen af at sætte retning for udviklingen. 4 Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Drøftelser af eksempler Det kan være svært for ledelsen at finde tid til at overvære eksempler på undervisningen. Når det er muligt, kan man som leder spørge opklarende og uddybende til det, man ser og hører. Hvis læringsmålet og det, læreren ser som tegn på læring, ikke fremgår direkte, kan lederen efterfølgende spørge opklarende til det. Lederen kan også spørge ind til, hvordan det forløb, som timen er en del af, er forbundet med målpar fra Fælles Mål. Det er vigtigt, at der ikke er tale om kontrol eller kritik, men netop om opklarende spørgsmål som et led i skolens fælles drøftelser af læringsmålstyret undervisning. Ledelsen kan på fælles møder deltage i drøftelser af eksempler på undervisningsforløb fra praksis. Det kan være gennem: Drøftelser af, om læringsmål og tegn på læring i eksemplet er formuleret, så det er velegnet at styre ud fra for både lærer og elever. Drøftelser af evalueringskriterier og metoder eller muligheder for undervisningsdifferentiering i eksemplet. Drøftelser af mulige koblinger mellem eksemplet og understøttende undervisning af, hvad der kan være lektier eller af et andet af de områder, der er under udvikling. Når ledelsen med mellemrum går med i drøftelsen af praksiseksempler, viser de samtidig, at det er en løbende og fælles proces at finde frem til, hvordan elever lærer bedst muligt og mest muligt. Team Tyngden i arbejdet med fagenes Fælles Mål ligger i fagteamene. Årgangs- eller klasseteam kan med fordel arbejde med læringsmål for områder, der går på tværs af fag, f.eks. sproglig udvikling. Skolens forskellige team kan få væsentlig betydning for udviklingen af læringsmålstyret undervisning. Det forudsætter, at skolen har retningslinjer for, hvad der skal behandles på teammøder, og hvordan det materiale, som teamene udvikler sammen, gøres tilgængeligt for andre. Ledelsen kan på baggrund af drøftelser med lærerne fastsætte, hvordan arbejdet med at fortolke Fælles Mål og omsætte målpar til læringsmål og tegn på læring skal være en del af teamenes arbejde. Samtidig overvejes det, hvordan de fortolkninger og eksempler, teamene udarbejder, kan formidles på skolens intra. Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning 5
Samtaler Ledelsen har gennem året samtaler med skolens forskellige team og med den enkelte medarbejder. Der er ofte en del emner, der skal på dagsordenen i samtalerne, men det er vigtigt for udviklingen af læringsmålstyret undervisning, at dagsordenen blandt andet omfatter følgende: Hvad har teamet/medarbejderen været i gang med på det didaktiske område, og hvad vil teamet/medarbejderen fremover fokusere på at udvikle? Hvilke erfaringer eller forslag kan teamet/medarbejderen viderebringe på baggrund af det, de har været i gang med på det seneste? I uformelle samtaler om undervisning i årets løb kan ledelsen spørge uddybende ind til, hvordan det går med at arbejde ud fra tydelige læringsmål og tegn på læring. Dermed kan ledelsen vise, at det er vigtigt løbende at drøfte, hvordan elever bedst lærer. Drøftelser af årsplan Fremover er der brug for, at de årsplaner, lærerne udarbejder, tager udgangspunkt i Fælles Måls målpar. Af hensyn til samarbejdet inden for lærergrupper og mellem lærere og andre pædagogiske medarbejdere kan det være hensigtsmæssigt, at der på en skole er visse fælles retningslinjer for, hvordan en årsplan udformes. Ledelsen må indgå drøftelser med medarbejderne, der sigter mod at få udformet årsplanerne, så de faktisk bliver et styringsredskab i årets løb. Årsplanen skal justeres undervejs, når noget forløber anderledes end ventet, men stadig holde fokus på, at alle målpar indgår. Drøftelserne skal blandt andet tydeliggøre, at læreren er forpligtet til at sigte mod alle mål i de nye Fælles Mål, og at læreren derfor skal prioritere anvendelsen af undervisningstiden, så det bliver muligt. Vejledere Hvis ikke den findes i forvejen, skal ledelsen sørge for, at der bliver udformet en skriftlig beskrivelse af vejledernes rolle og opgaver, som omfatter vejledernes bidrag til udviklingen af læringsmålstyret undervisning. Det skal afklares: Hvordan vejlederne skal indgå i teamenes arbejde. Hvordan vejlederne skal vejlede enkelte lærere og skolepædagoger. Hvordan vejledernes opgave afgrænses i forhold til situationer og problemstillinger, som ledelsen skal tage sig af. Desuden skal det afklares, hvordan vejlederne opsamler indtryk fra udviklingen i praksis og indgår i dialog med ledelsen om den fortsatte udvikling. Ledelsen skal jævnligt konferere med vejlederne for at få deres indtryk af udviklingen og drøfte den videre udvikling med dem. 6 Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
En plan for omstillingen og udviklingen af læringsmålstyret undervisning Mange medarbejdere vil skulle omstille den hidtidige praksis, der har haft mange kvaliteter, men som også på nogle områder har været en del anderledes end det, der nu kræves. Omstillingen og udviklingen af praksis kan ikke ske på én gang. Derfor er det vigtigt, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne, herunder vejlederne, udarbejder en plan. Planen skal vise, hvornår og hvordan man på skolen gennem en periode på måske to år skal arbejde med forskellige indsatsområder med henblik på at omstille praksis. Planen kan eksempelvis omfatte disse punkter: Træning i at formulere tydelige læringsmål og tegn på læring. Fortolkning af kompetenceområder og målpar fordelt over teammøder. Udarbejdelse af rammer for årsplan med mål. Lærerens løbende evaluering ud fra læringsmål og tegn på læring. Undervisningsdifferentiering. Rammer for, hvad der er egnet som lektier, rammer for omfang. Understøttende undervisning år to. Koordinering inden for et fag på tværs af afdelinger. Koordinering på tværs af fag af overlappende områder. Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning 7