Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles Årsrapport 2003 Luxembourg
Statskonsulent Anders Buch Kristensen
1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Luxembourg Luxembourg har 441000 indbyggere på et areal på 2586 km2, hvoraf 89 pct. udnyttes til jordbrug. Økonomien er meget stærk, og indkomsten pr indbygger er med 42.900 euro den højeste i EU. Der er overskud på de offentlige budgetter og på betalingsbalancen, ingen udlandsgæld og den offentlige interne gæld var kun på 2 pct. af BNP. Hele overskuddet på betalingsbalancen stammer fra den finansielle sektor, idet der var et stigende underskud i varehandelen. Realvæksten i BNP var på 1,2 pct. og inflationen var på 2 pct. Arbejdsløsheden steg til 3,8 pct. Udover Luxembourgs egen arbejdsstyrke på 245.400 (hvoraf 165.000 ikke havde luxembourgsk statsborgerskab) arbejder 91.000 fra nabolandene i Luxembourg. Den blomstrende økonomi i Luxembourg skyldes især service sektoren (banker), handel og andre serviceerhverv. Landbruget beskæftiger med 4.100 kun 1,4 pct. af den erhvervsaktive befolkning, men indtjener kun 0,64 pct. af BNP. 1. Landbrugspolitik I Luxembourg er den landbrugspolitiske diskussion stadig positiv overfor landbruget. Regeringen har et stort flertal, og generelt omtales landbruget ikke meget i pressen eller i Radio/TV. Regeringen har i 2003 ydet 21.000 euro pr bedrift i statsstøtte (især tørkehjælp, 6 mill euro, og erstatning for vildsvinepest, 2 mill euro) udover EU støtten på i alt 25 mill euro. Landbruget klager over at Landbrugsministeriet gennemfører EU's beslutning om at stoppe for betaling af halvdelen af udgifterne til BSE tests. Vedrørende reformen er landbruget og regeringen enige om en hybridmodel tæt på den danske med gennemførelse i 2005. Der ønskes kun omsætning af præmierettigheder via staten, og man har et uløst problem med drift af jord i nabolande. I Luxembourg er over halvdelen af landbrugsarealet græs, og husdyrtætheden er under normen i nitratdirektivet, hvoraf de første trin er gennemført. Det vigtigste krav til landbruget er forbud mod udbringning af gylle på frosne eller snedækkede marker. Handlingsplanen omfatter bl.a. 60 pct. støtte til biogasanlæg, der regnes med 1000 nye anlæg. Kommissionen har imidlertid ikke godkendt Luxembourgs handlingsplan og har vundet domstolssagen mod Luxembourg.
I 2004 er startet 2. runde af retssagen, hvor Luxembourg kræves idømt dagbøder indtil Kommissionen godkender deres foranstaltninger. Både landbruget og regeringen er fanatiske tilhængere af multifunktionalitet, der anses at kunne sikre opretholdelse af de nuværende EU- og nationale støtteordninger til landbruget. Tilsvarende ses WTO som hovedfjenden. Luxembourgske regering og erhverv er principielt imod GMOer og vil stemme imod alle forslag om godkendelser; man arbejder for at få Luxembourg som GMO fri zone. 2. Den økonomiske situation i landbruget Værdien af Luxembourgs landbrugsproduktion var i 2003 på 248 mill euro, et fald på 0,5 pct. Oksekødsmarkedet blev forbedret, men der var fald i priserne for mælk og svin og tab ved tørke. De variable omkostninger steg med 4 pct. Der var imidlertid et fald i beskæftigede på 3,4 pct. og en kraftig stigning i støtte (tørkehjælp og øget EU støtte). De 3360 familiebeskæftigede på 2450 landbrugsbedrifter med 127.900 ha fik derfor en stigning i realindkomsten pr beskæftiget på 0,5 pct. Arbejdsindkomsten pr beskæftiget blev 27.700 euro en stigning på 2 pct, men med store forskelle; fald for svine- og mælkeproducenter og stigning for planteavlere og oksekødsproducenter. Udover de 3359 familiebeskæftigede er der 600 ansatte på landbrugsbedrifterne. 3. Produktion og forarbejdning Den gennemsnitlige brugsstørrelse for de 1800 heltids landbrugsbedrifter er 62 ha. Den vigtigste produktion i Luxembourg er mælk (45 pct. af den samlede produktionsværdi fra 40,500 malkekøer) hvor et andelsmejeri, LUXLAIT har 54 pct. af produktionen og ca 50 pct. af hjemmemarkedet. Mejerierne i Luxembourg eksporterer godt halvdelen af produktionen, især til nabolandene: Belgien Tyskland og Frankrig.
Den næststørste produktionsgren er kød (især oksekød af malkeracer, men der er dog 1200 ammekobedrifter med gns 40 ammekøer); af den samlede produktion på 25.000 t pr år slagtes 10.000 t på andelsvirksomheden AGROCENTER, 5.000 t slagtes på 3 andre slagterier, 4.000 t af lokale slagtere og 10.000 t eksporteres levende. Der produceres kun 125.000 svin, hvoraf de 111.000 slagtes i Luxembourg. De fire slagterier i Luxembourg har store økonomiske problemer og står i fare for lukning. Staten overvejer EU projektstøtte til modernisering og samling i et slagteri. Endelig er vinavl af væsentlig betydning. Luxembourg er 85 pct. selvforsynende med vin, denne andel er faldende. Udover LUXLAIT og AGROCENTER ejer landboforeningerne via CEPAL S.A. grovvareselskaber, møller, banker, konsulentvirksomhed, edb og en række forarbejdningsvirksomheder indenfor kød, cerealier, is og vin. I disse andre virksomheder er der ikke andelshavere, men bestyrelser fra landboforeningerne. 4. Fødevareforbrug og detailhandelstruktur I Luxembourg er man meget loyale mod nationale produkter, og det er vanskeligt at komme ind på dette marked, hvor der er et meget stort udbud med stærk konkurrence i de store supermarkeder. Markedet er reelt større end de 441.000, der bor i Luxembourg, idet 90.000 pendlere og op mod 100.000 grænsehandlere regelmæssigt køber ind i Luxembourg, hvor priserne er lavere blandt andet på grund af den lave moms Selv om det luxembourgske marked er vanskeligere at trænge ind på, findes der udenlandske kæder som ALDI, AUCHAN og Match med centralt indkøb fra Tyskland, Frankrig eller Belgien.
5. Luxembourgs udenrigshandel og samhandel med Danmark I tabel 1 er vist Luxembourg udenrigshandel med Danmark. Man er under 50 pct. selvforsynende og der er nettoimport af alle fødevarer. Selv om Luxembourgs samhandel med Danmark er voksende, er den med ca 50 mill kr uden betydning. Danmark har overskud i samhandelen med levnedsmidler. De vigtigste danske fødevarer eksporteret til Luxembourg er fisk, korn og øl. Det er vanskeligt at finde danske fødevarer i almindelige butikker; de største supermarkeder har dansk øl, fiskekonserves og enkelte oste. I en specialforretning især henvendt til den danske koloni på 2000 personer kan man dog få de fleste danske fødevarer. Selv om markedet er forholdsvis lille og loyaliteten stor mod nationale mærker, burde markedsandelen være højere: for produkter fra landbrug og fisk i alt importeres kun 0,3 pct. fra Danmark. Forklaringen på det ringe salg er formentlig, at danske eksportører ikke finder det umagen værd at gøre en indsats for at opbygge en afsætning til Luxembourg. Udover øl, kød, fisk og ost burde der kunne afsættes forarbejdede fødevarer ( kager, konfiture, dybfrost, færdigretter og cerealier) Tabel 1 Luxembourgs samhandel med andre lande (incl medlemslande) Produkt 1000 euro Eksport Import 2002 2003 2002 2003 Levende dyr 22.242 23.902 11.653 10.129 Kød 31.532 27.465 125.721 128.951 Mejeriprodukter og æg 173.591 170.105 178.630 182.472 Fisk 13.547 15.313 60.543 63.393 Korn og kornprodukter 29.156 33.164 82.718 89.014 Grønt og frugt 95.004 102.562 223.122 227.077 Sukker og sukkervarer 1.688 1.283 24.341 23.652 Kaffe the, kakao og krydderier 22.457 25.949 93.480 101.668 Foder 3.561 5.750 39.533 39.399 Forarbejdede fødevarer 27.797 29.145 53.682 57.577 I alt landbrugsprodukter og fisk 420.575 434.638 893.423 923.332 I alt alle varer 9.097.407 9.024.093 12.225.454 12.006.701