Årsrapport 2003 Belgien

Transkript

1 1 Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles Årsrapport 2003 Belgien Statskonsulent Anders Buch Kristensen

2 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Belgien. 1 Den belgiske befolkning stiger svagt og er nu på 10,4 mill. I Belgien vendte konjunkturerne i BNP nåede 268 mia. euro en realvækst på 1,1 pct. mod 0,7 pct. i For 2004 ventes en realvækst på 1,8 pct. Inflationen var 2,0 pct. Det private forbrug steg 1,7 pct. og det offentlige forbrug med 2,8 pct. De offentlige investeringer faldt dog med 6,8 pct. Mens de private investeringer faldt med de med 1,9 pct. i Eksporten steg i 2003 med 2,3 pct., men importen steg med 4 pct., hvorved betalingsbalanceoverskuddet faldt til 3,1 pct. af BNP. Årsagen til den nye vækst er dels den internationale udvikling, der vendte i marts 2003 og dels at Belgien, der i 2001 og 2002 måtte stramme statsbudgettet for at leve op til kravene i Euroland, nu er kommet ind i en stabil udvikling; pr kom den offentlige gæld under 100 pct. Der var i 2003 et lille overskud på de offentlige budgetter Renteniveauet var faldende, og med etableringen af euroen kom den lange rente ned på 4 pct. og den korte rente ned på 2 pct. Arbejdsløsheden er (maj 04) på ca 8,5 pct. hvilket er ½ pct. højere end året før. Landbruget beskæftiger 1,3 pct. af den erhvervsaktive befolkning, men indtjener kun 1 pct. af BNP. Den samlede fødevaresektor tegner sig dog for 5 pct. af beskæftigelsen, 3 pct. af BNP og 8 pct. af eksporten. 2. Landbrugs- og fødevarepolitik. 2.1 Den generelle udvikling Landbrug, forarbejdning og fødevaresikkerhed nævnes næsten aldrig i den offentlige debat. Siden dioxinsagen i 2001, har ingen sager nået TV avisen eller avisernes forsider. Selv reformen i 2003 blev kun omtalt i fagpressen, hvor den før vedtagelsen blev stærkt kritiseret for (efter en statisk beregning ) at føre til en nedgang i landbrugets indtægt på 30 pct.; begge regioner har valgt den historiske model og sigter på igangsætning i Der er fuld afkobling undtagen for ammekøer samt for kalve i Flandern. Der var ingen diskussion om valg af model eller kritik af detaljer i reformen. De belgiske landbrugsorganisationer har ikke analysekapacitet eller tradition for andet end krav om mere støtte. Kun få politikere interesserer sig for landbrugs- og fødevarepolitik.. Landbrugets repræsentanter og de få landbrugspolitikere mener generelt, at staten bør sikre landbruget en rimelig indkomst. De belgiske parlamenter blander sig ikke i landbrugspolitik. Det anses som en katastrofe når man (hvert år) må meddele at nogle tusinde landmænd har måttet opgive at føre bedriften videre. Landdistriktspolitikken anses at have til hovedopgave at bevare så meget som muligt af det traditionelle landbrug, støtte unge landmænds etablering og etablere regionale mærker for traditionelle produkter, mens innovation, konkurrencedygtighed og planlægning er ukendte begreber. Belgiens landbrugspolitiske hovedmål for 2004 er at undgå en reform af markedsordningen for sukker. Desuden arbejder man for at få afgiftsfritagelse for iblanding af landbrugsalkohol i benzin.

3 2 Landbrugsbladene bringer stort set kun landbrugsfagligt stof. Typisk for landbrugspolitiske emner i landbrugspressen er diskussion af om man i en region kan acceptere jagttegn fra andre belgiske regioner/andre lande eller om landmænd skal have lov til af udrydde vildsvin i Vallonien, hvor de forekommer i stort tal. Efter den endelige nedlæggelse af Landbrugsministeriet i 2002, hvor fødevaresikkerhed er overgået til Sundhedsministeren, og resten af sagerne er decentraliseret til de tre regionale landbrugsministre, er også statistik og information om landbruget enten bortfaldet eller forældet; på mange områder er de seneste tal for 2000 eller Og selv om implementeringen, herunder udbetalinger af støtten til landbruget og virksomhederne, sker med meget stor forsinkelse, er der ingen klager over det. I 2003 skete der dog den forbedring, at Belgien i Rådet af landbrugsministre repræsenteres af en egentlig forbundslandbrugsminister, Sabine Laruelle, der samtidig er minister for mindre og mellemstore virksomheder. Sabine Laruelle har en bred baggrund i landbruget som agronom, kabinetschef for en tidligere landbrugsminister og direktør for den vallonske landbrugsorganisation. Hendes eneste faglige medarbejdere er 2 medlemmer af hendes kabinet, og hun er kun talsperson for de to regionale landbrugsministre, hvoraf dog kun den vallonske landbrugsminister, Jose Happart, spiller en rolle. Den flamske landbrugsminister skifter hvert ½ år. Der er i 2003 sket en styrkelse af koordineringen, idet der på forbundsplan er oprettet et kontor bestående af 4 medarbejdere fra hver de to regioner; lederne af de to sektioner skiftes hvert år til at være talsmand i SCA. Hvis der ikke er enighed mellem de to regioner, skal Belgien afholde sig fra at tale og stemme i Rådet. Der har dog kun været uenighed om holdningen til GMOer og dyrevelfærd, hvor den grønne flamske minister er dyrevenlig og imod GMOer, mens den vallonske minister ser store muligheder i GMOer og ikke har noget pres for forbedret dyrevelfærd. Det grønne parti i Flandern ventes ikke at komme over spærregrænsen ved det kommende valg; hvilket er typisk for udviklingen mod, at den grønne bevægelse og økologisk produktion er ved at svinde bort i Belgien. I starten var der kun en regional administration i hver region; efter valget i juni 2004 vil bureaukratiet vokse; der vil blive 13 ministre med hvert sit selvstændige ministerium i hver af de tre regioner og i hver af de to sprogområder. Der er dog ingen offentlig kritik af denne udvikling. Der findes ikke i Belgien et samlet organ som Landbrugsrådet. Boerenbond repræsenterer landbruget i Flandern; der er landmænd og udenfor det egentlige landbrug, som er medlemmer. Desuden ejer Boerenbond en række virksomheder med en omsætning på 23 mia. kr. De vigtigste er samlet i AVEVE, der sælger grovvarer, maskiner og emballage til forarbejdningsvirksomheder og konsulentvirksomheden SBB. Indtil dioxinsagen har alle landbrugsministre i Belgien haft tæt tilknytning til Boerenbond, der politiks er svækket, men forbedrer sin position på markedet. I Vallonien er de to af de tre landbrugsorganisationer gået sammen.

4 3 Da samarbejde i andelsvirksomheder om forarbejdning og afsætning ligger udenfor belgisk landbrugs horisont foregår en stor del af produktionen på kontrakt, hvor landmændene føler sig snydt; derfor har de tre landbrugsministre igangsat et udvalgsarbejde for at styrke landbruget i kontraktforhandlinger. Endelig arbejder man på at få etableret regionale kvalitetsmærker, der garanterer, at varerne er produceret som i fortiden. Det tidligere nationale afsætningsorgan er afløst af regionale organer, herunder landbrugsattacheer i udlandet, der fremmer afsætning både internt og eksternt at vallonske henholdsvis flamske landbrugsprodukter. Hverken de regionale kvalitetsmærker eller anden regional afsætningsfremme kan dog ses i supermarkederne; men de er stærkt til stede ved forskellige udstillinger. Der findes ikke landsdækkende brancheorganisationer i Belgien. Til gengæld har de regionale landbrugsministerier for de vigtigste produkter nedsat Produktionsråd og statslige Afsætningsudvalg, der får statstilskud og skal søge at koordinere landbrugets interesser og gøre mærkerne for Vallonien og Flandern kendt i verden. Modellen svarer til den der blev anvendt i Danmark i fyrrerne og halvtredserne. 2.2 Fødevaresikkerhed I 2003 skete der store fremskridt for fødevaresikkerheden i Belgien, idet det nye fødevaredirektorat, AFSCA, der blev oprettet efter dioxinskandalen i 1999, blev operationel ved årets begyndelse og endda fik samlet den centrale enhed i en bygning ved årets slutning. Desuden blev den regionale kontrol samlet i 11 enheder. AFSCAs ansvarsområde omfatter det samme som Fødevaredirektoratet og Plantedirektoratet med undtagelse af kontrollen af EU støtte til landbrug, der er udlagt til regionerne. Hertil kommer mange af opgaverne for Departementets 5. og 6. kontor, idet AFSCA hører under Sundhedsministeriet, der kun har et par medarbejdere med ansvar for fødevaresikkerhed. AFSCA bestod sin prøve under udbruddet af fjerkræinfluenza i Belgien i 2003, hvor 4 mill dyr og 6 mill æg blev destrueret, og Belgien blev accepteret fri for sygdommen på rekordtid. Ulovlig brug af væksthormoner synes at være begrænset; der blev trods omfattende testprogram, herunder udvikling af nye testmetoder for nye blandinger af hormoner, ikke fundet positive prøver. AFSCA er dog overbevist om, at der anvendes ulovlige væksthormoner af en type, som man endnu ikke har udviklet metoder til af påvise i kødet, bl.a. er flere dyrlæger anholdt for værende i besiddelse af sådanne stoffer. I 2004 arbejdes med indførelse af egenkontrol og HAACP i virksomhederne og finansiering af ca halvdelen af udgifterne, der i alt er ca 125 mill euro/år, med brugerbetaling. Gennemførelse af EU beslutningen om stop for statsstøtte til BSE tests gennemføres ved at landbruget og slagterierne skal overtage hver halvdelen (38,6 euro/test).

5 PÅ trods af voldsomme protester blev det gennemført med tilbagevirkende kraft, idet de sidste 2 års udgifter skal afdrages over 10 år. Et forslag om finansiering via en afgift på alt oksekød solgt i Belgien blev afvist af Kommissionen Overtrædelse af nitratdirektivet I Vallonien og Bruxelles regionerne er der ikke generelt overskud af gylle, og der er indført regler. Disse er dog anfægtet af Kommissionen som utilstrækkelige på følgende områder: Følsomme zoner for små (kun ca 10 pct. af arealet); her må højest udbringes 80 kg nitrat/ha. agerjord. Perioden med forbud mod udbringning (4 md) for kort Alle områder skal ned under 170 kg nitrat udbragt pr ha( der tillades 210 kg til græsjord) Opbevaringskapacitet skal op fra 6 til 7 md. Pr har den vallonske regering forbedret støtten til de nødvendige investeringer; der ydes nu 40 pct. af udgifterne. Der er i øvrigt ingen regler for forbruget at handelsgødning, og landmændene kan derfor ikke forstå, at de ikke må bruge deres naturgødning, men skal købe handelsgødning for at nå op på det optimale niveau. En rapport har vist, at problemet med økonomisk fordel for begge regioner kunne løses ved transport af koncentreret gylle til Vallonien, der bruger mere nitratgødning end det flamske overskud, men den vallonske landbrugsminister Jose Happart har forbudt import, da han ønsker at bruge denne reserve til at udvide Valloniens husdyrproduktion. Jose Happart vil endda forbyde at flamske svineproducenter placerer opfedningsstalde i Vallonien. Det viser noget om holdningen mellem de to regioner. Efter sagsanlæg fra Kommissionen har Flandern gennemført visse regler for at opfylde nitratdirektivet: grundlæggende skal nitrat i grundvandet være under 50 ppm. Producenterne kan vælge direkte at leve op til dette krav, der da vil blive kontrolleret pr parcel, eller de kan indgå en kontrakt med myndighederne: ingen besætninger må udvides i forhold til referenceperioden før kontrakten er indgået. Der er udpeget følsomme områder, efter krav fra den flamske statsminister dog kun 15 pct., hvor Kommissionen mener det bør være 100 pct. som i Danmark og Nederland. Der er indført begrænsninger af udbringningsperioden og den generelle norm reduceres til 170 kg (for græsjord uændret 250 kg), men da den gennemsnitlige produktion af N i husdyrgødning er 300 kg N/ha for Flanderns ha, vil dette indebære enten en nedsættelse af husdyrproduktionen med 40 pct. eller forarbejdning og eksport af gyllen; husdyrbrug med mere gødning, end de har jord til, skal behandle den, så den kan transporteres og afsættes i andre områder.

6 5 Landbruget i Flandern regner med at kunne nøjes med en nedskæring på 23 pct., idet man håber at kunne forarbejde gyllen. En række undersøgelser vist, at det vil blive så dyrt (100 kr./t gylle), at svineproduktionen bliver urentabel. Derimod er erfaringerne med biogasanlæg mere lovende. En handlingsplan for gennemførelse og kontrol blev vedtaget i 2001; produktionen af nitrat på i alt 185 mio. kg skulle nedsættes med 5,5 mio. kg. inden udgangen af 2003; dette blev ikke nået. Der blev i 2002 indført tilskud til ophør med svineproduktion, som er blevet nedsat med ca 1 mio. svin; i 2003 blev ophørsordningen udstrakt til fjerkræ og i 2004 til kvæg. Der er afsat 25 mio. euro pr år til ophørsordningen. Der er sidst i 2002 uddelt gyllekvoter, som efter overskridelse i 2003 førte til bøder på 7 mill euro til 4000 landmænd. Boerenbond har dog endnu engang krævet udsættelse af systemet med gyllekvoter og bøder. Kommissionen mener dog ikke, Belgien opfylder nitratdirektivet, og er gået videre i overtrædelsesproceduren. 3. Den økonomiske situation i landbruget. Den samlede værdi af landbrugsproduktionen var 7 mia euro, en stigning på 6 pct. Omkostninger med 5 pct. og antallet af landmænd faldt med 3 pct. Den samlede indkomst i belgisk landbrug steg derfor med 7,7 pct. til 1,86 mia euro. Og indkomsten pr landbrug steg med 11 pct. til euro. Indkomsten pr beskæftiget lå i 2003 på euro i Vallonien og euro i Flandern. Tabel 1 viser udviklingen i realværdier. Tabel 1. Udvikling i realværdi af produktion, omkostninger og indkomst i belgisk landbrug. Realværdier af: 2003 i pct. af Samlet produktionsværdi for jordbruget: +4,1 Heraf: planteproduktion +6,9 Levende dyr +2,5 Animalsk produktion -1,1 - variable omkostninger +4,1 = Værditilvækst +4,0 - faste omkostninger +0,1 - produktionsafgifter og jordskatter -1,4 + produktionsstøtte/ direkte indkomststøtte +8,5 Samlet indkomst i landbruget 5,3 Antal beskæftigede i landbruget -3,0 Indkomst pr beskæftiget +8,5 Indeks for indkomst pr beskæftiget med = ,4

7 6 Priserne for landbrugsprodukter steg i 2003 med kun 1,7 pct.; det skyldes fald for svinekød. Priserne for driftsmidler steg dog endnu mindre (med 0,9 pct.). Prisfaldet for svinekød og problemer med overholdelse af nitratdirektivet førte til en alvorlig krise for svineproducenterne især i Flandern, hvor 29 pct. stoppede betalingerne. Selv om hverken nitratdirektivet eller kravene til dyrevelfærd for svin er fuldt gennemført, lægger Boerenbond skylden for krisen på import fra lande med mindre skrappe regler. Det er dog korrekt at prisfaldet for svinekød ikke skyldes overproduktion i Belgien, hvor svineproduktionen faldt med 2 pct. i 2002 og med 1,1 pct. i Der var stigende produktion og priser for korn, kartofler gartneriprodukter og blomster; stigende produktion med prisfald for sukkerroer; 15 pct. prisstigning for oksekød, men faldende priser og produktion for mælk. Fjerkræproduktionen faldt med 6 pct. p.g.a fjerkræinfluenza, men priserne steg; også for æg var der faldende produktion og stigende priser. Salgsværdierne var således faldende for svinekød og mælk og stigende for planteprodukter, oksekød, fjerkræsektoren og gartneri. 4. Produktion og forarbejdning. De vigtigste produkter i belgisk landbrug er svinekød (21 pct. af produktionsværdien), oksekød (16pct.), mælk (13pct.), æg, sukkerroer, kartofler, og grøntsager. Selv om produktionsværdien af oksekød er mindre end for svinekød og gartneriprodukter anses den for flagskibet i belgisk landbrug; 55 pct. af kødkvæget er blåhvidt belgisk race, hvor ca. 70 pct. kun kan kælve med kejsersnit, men det berører ikke populariteten hos forbrugerne. Af den samlede oksekødproduktion på t er t eksport af kvæg til slagtning og t er tremmekalve, men der er ingen diskussion om dyrevelfærd i disse forbindelser. Næsten hele ægproduktionen er buræg, og der er ingen offentlig diskussion herom. Produktionen er tons, importen tons, forbruget tons og eksporten tons Produktion af strudse har været stigende de senere år og mange supermarkeder har permanent sortiment af strudsekød. Gartneri er en vigtig sektor i Belgien med næsten ¼ af jordbrugets samlede produktionsværdi på et stigende areal; ha i I de senere år har der især været vækst for blomster, planteskoleprodukter og frugt. Landbrugets forsyningsindustri beskæftiger personer; der er mange små virksomheder og ingen egentlige andelsorganisationer; dog ejer Boerenbond en grovvareforretning. Levnedsmiddelindustrien beskæftiger personer fordelt på ca virksomheder; heraf 10 mejeriselskaber med 100 mejerier samt ca 450 gårdmejerier, 300 slagterier og 200 ægpakkerier. Produktionsværdien var 30 mia euro, med en værditilvækst på 5,4 mia euro.

8 7 Primært sker der forarbejdning af belgisk producerede animalske produkter, frugt og grøntsager; produkterne er meget differentierede, der er således 300 forskellige typer ost og 500 forskellige øltyper. Den største vækst (4- dobling de sidste 5 år) er sket for ferske færdigretter som pizza, kød/pasta retter og etniske specialiteter. I 2003 er 3 belgiske private sukkerfabrikker fusioneret og har tilbudt roeproducenterne 3 pct. af aktiekapitalen; den nye enhed, Scaldis Sugar vil have en A+B-sukkerkvote på tons (den samlede belgiske A+B-kvote er over tons).den resterende sukkerkvote indehaves af Tierlemont, der er ejet af Südsucker. Desuden fusionerede de to største andelsmejerier, Belgomilk og BZU, der dog tilsammen kun har 1 mia l mælk., svarende til 1/3 af produktionen. Der er stor omsætning indenfor bryggerier og cerealier; desuden sker der forarbejdning og handel med importerede råvarer som ris, sydfrugter, kakao og kaffe, hvor den belgiske industri er begunstiget af den store internationale havn i Antwerpen. Halvdelen af produktionen sælges udenfor Belgien; det er især her væksten sker. Chokolade er en vigtig sektor med 300 firmaer, 7000 ansatte, produktion t, import t, eksport t. Antallet af bryggerier i Belgien er faldet fra 3350 i 1910 til 75 i Produktionen er 15 mill. hl, hvoraf 33 pct. eksporteres. Det største belgiske bryggeri, INTERBREW, med mærkerne Stella, Becks, Leffe, Bass, blev i 2003 Verdens største bryggeri ved fusion med det brasilianske bryggeri, Ambev. Produktionen bliver 190 mill hl (Carlsberg producerer 78 mill hl) Hjemmesider med oplysninger for belgiske fødevarefirmaer kan findes under: 5. Strukturudviklingen. Belgien er på størrelse med Jylland, og kun 39 pct. af arealet anvendes til landbrug; landbrugsarealet er kun på 1,393 mill. ha (halvdelen af det danske); arealet faldt med 0,5 pct i Flandern og steg med 0,3 pct i Vallonien. Desuden er der ha med skov, som dyrkes effektivt. Af landbrugsarealet anvendes til foder 35 pct,. til salgsafgrøder 65 pct. og 5 pct. til frugt og grønt. Landbruget er meget intensivt: på 1 pct. af EU's areal produceres over 3 pct. af EU's landbrugsproduktion. Det regner så meget, at kun specialafgrøder kan vandes. Antallet af bedrifter er faldet fra i 1970 til i 2003, hvor faldet var 3,5 pct.; gennemsnitsstørrelsen er kun 23 ha, for de heltidsbedrifter indenfor landbrug er brugsstørrelsen dog 39 ha. For de heltids gartneribedrifter var gns størrelsen 7 ha. Den samlede beskæftigelse var helårsarbejdere. Der er oksekødsproducenter (heraf med ½ mill ammekøer), mælkeproducenter, 8500 svineproducenter og 1200 fjerkræproducenter og 5000 ægproducenter (dog kun i alt 1100 heltidsproducenter af æg og fjerkræ) er rene planteavlere. De gennemsnitlige besætningsstørrelser er 85 stk. kvæg (35 malkekøer eller 23 ammekøer), 750 svin, 110 søer, slagtekyllinger og 2500 æglæggende høns. Der er kun 1300 bedrifter med over 100 ha.

9 8 Ejendomspriserne er høje; ca kr./ha i Flandern og kr/ ha i Vallonien, men 90 pct. af de selvstændige landmænd har arvet bedriften. Den samlede aktivmasse i landbruget er 300 mia. euro, heraf er 76 pct. faste aktiver. Egenkapitalen udgør 30 pct, resten er 47 pct forpagtede værdien og 23 pct lån. Egenkapital har været faldende det sidste år, hvor omfanget af forpagtet værdi er steget. Ca 2/3 af arealet er forpagtet, idet afvandrede arvinger til mindre brug typisk fastholder ejerskabet i forventning om fortsat stigning i jordens pris. 6. Fødevareforbrug og detailhandelstruktur. Husholdningerne i Belgien bruger ca 20 mill. euro til næringsmidler og drikkevarer, svarende til 12 pct. af indkomsten, hvilket er på niveau med det danske. Hertil kommer 3 pct. af indkomsten brugt i restauranter. Da priserne både i supermarkeder og restauranter er lavere end i Danmark får belgierne en højere kvalitet for deres udgifter til fødevarer. De 500 supermarkeder med 57 pct. af omsætningen tilhører 7 kæder: Match, GB, Delhaise, Cora, Colruyt, Champion og Biggs. Belgiske forbrugere synes ikke at lægge vægt på at købe belgisk. De store internationale mærker fra Nestle, Unilever, Ter Beke, Imperial, Pluma, Detry, Dacor og Olida har dog kun ca. 17 pct af markedet. 6.1 Kød og fisk Det er karakteristisk, at der stort set kun købes frisk kød og fisk (97,5 pct), og at næsten halvdelen af salget sker fra slagtere og fiskehandlere (incl. torvesalg). Til trods for at næsten alle supermarkeder har betjeningsdiske for kød og fisk, har de større kæder kun en markedsandel på 44 pct. Der er et stort og varieret udbud af kød og charcuterivarer både fra belgiske producenter og importerede mærker. 6.2 Mejeriprodukter og æg Forbruget af mejeriprodukter er stagnerende med fald for mælk og smør, og stigning for yoghurt; forbruget af mælk er lavt (60 l/indbygger), og der er et lavt forbrug af letsmør og blandingsprodukter. Den belgiske osteproduktion er især smelteost samt Gouda og Cheddar, men der produceres stadig 340 regionale specialiteter. Selvforsyningsgraden er kun 60 pct, og der er et stort salg af importerede typer, hvoraf de færreste sælges som mærkevarer - ost sælges typisk fra betjeningsdiske og f.eks. som hollandsk Gouda, irsk Cheddar og Danablu.

10 9 Detailhandlen for mejeriprodukter ligner strukturen for kød med små forretninger og torvehandel; andelen for de store kæder er dog 52 pct. 6.3 Vegetabilske produkter. Forbruget af frugt og grønsager er faldende; der sælges i stigende grad færdigrenset grønt og dybfrost.. Kartofler - især som frites - indtager en vigtig plads i den belgiske ernæring; selv om forbruget er faldet, er det næsten dobbelt så højt pr indbygger som i Danmark. Der er dog ved at ske en omlægning til pasta. Forbruget af brød er faldende. Der sælges især frisk, hvidt brød, som findes i et stort udvalg, men der er et stigende salg af fuldkornsbrød og flerkornsbrød; der er kun ringe salg af frostvarer, rugbrød eller mel til bagning. Kun 26 pct. af brødforbruget købes i supermarkeder og bagerne har stadig en markedsandel på 54 pct. Markedet for konfekture, chokolade og andre sukkerprodukter er meget stort (ca. 7 kg chokolade og 6 kg konfekture/indbygger); forbruget af chokolade er fortsat stigende med 5-10 pct /år. Det belgiske forbrug af øl har været højt (131 l/indbygger i 1980), men forbruget af drikkevarer nærmer sig et europæisk gennemsnit med 97 l øl, 500 l mineralvand og juice, 21 l vin, 3,2 l spiritus og 6 kg kaffe pr. indbygger. 7. Belgiens udenrigshandel og samhandel med Danmark Belgiens samlede eksport i 2003 var på ca. 225 mia euro, heraf udgør landbrugsprodukter 20 mia. euro. og agroindustrielle produkter ca. 3 mia. euro. Belgiens landbrugseksport er således næsten dobbelt så stor som den danske. Den samlede belgiske import var på 208 mia euro, hvoraf landbrugsprodukter udgjorde godt 20 mia euro, der var således en nettoeksport af landbrugsprodukter på 322 mill. euro. Belgien har samtidig en stor import af landbrugsprodukter; en del af den registrerede handel skyldes im- og eksport over de belgiske havne egentlig transithandel er dog ikke med i statistikken. Siden 1993 har der været et stigende overskud i samhandelen med landbrugsprodukter. Belgien importerer især ost, korn og frugt, og de største eksportprodukter er sukker og svinekød. Det er karakteristisk, at der samtidig er import og eksport af de fleste varer. For næsten alle varegrupper gælder, at der er en højere værdi tilvækst i de eksporterede produkter. De væsentligste leverandører af landbrugsprodukter er tredjelande, Frankrig, Nederland og Tyskland, der samtidig er de største aftagere; der er i øvrigt samhandel med landbrugsprodukter med alle EU-landene.

11 Eksporten til Danmark består især af mejeriprodukter, blomster, frugt og grøntsager samt chokolade og kakao produkter. Med købet af Danisco Foods har den belgiske Ardo gruppe erobret 80 pct. af det danske marked for dybfrosne grøntsager; en stigende del af salget importeres fra Belgien. 10 Importen fra Danmark af landbrugsprodukter er vist i bilag 1. Den danske eksport til Belgien af agroindustrielle produkter er vist i bilag 2. Af den danske eksport til Belgien og Luxembourg på 279 mill. kr. i landbrugsprodukter og 642 mill. kr. i agroindustrielle produkter går ca. 50 mill. kr. til Luxembourg. Belgien har overskud i samhandelen med Danmark for landbrugsprodukter, men underskud for agroindustrielle produkter. Importen af landbrugsprodukter fra Danmark faldt med 19 pct. i 2003, og er på et meget lavt niveau. Importen af agroindustrielle produkter steg med 17 pct. Der var stigning i eksporten af ost, markfrø, grønt, blomster, bagværk, maskiner til industrien og enzymer, men fald for svinekød, korn, og smør. Danske landbrugsprodukter er meget lidt synlige i Belgien - der ses næsten kun Danablu og enkelte faste oste samt kød- og fiskekonserves. Importen fra Danmark består især af enzymer, maskiner, mejeriprodukter, korn og kornprodukter, frø samt kød, men markedsandelene er meget lave; selv om Belgien importerede animalske produkter for 30 mia. kr. i 2003 var kun 177 mio. kr. eller 0,6 pct. fra Danmark. Forbrugerne i Belgien er både købedygtige og villige til at prøve nye produkter uden at nære særlig præference for indenlandske landbrugsprodukter, men der skal formentlig investeres store beløb i markedsføring for at få varerne ind på og væk fra hylderne i de store kæder. De lave danske markedsandele skyldes formentlig dels sprogproblemer og dels detailhandelstrukturen med de mange små selvstændige butikker. I de store kæder er der desuden allerede et stort udbud af friske kvalitetsprodukter, mens der stort set ikke sælges frosne produkter eller konserves. Danske fødevarer med mulighed for stigende eksport er ost, svinekød til forarbejdning, kogte skinker og nyudviklede mejeriprodukter samt forarbejdede fødevarer som kager, konfiture, cerealier og øl. Danske råvarer og udstyr til sukkervareproducenter, bagerier, mejerier og slagterier burde kunne sælges i Belgien, der på disse områder står overfor en kraftig strukturudvikling med koncentration på færre virksomheder. Endelig er der et stort behov for gylleudstyr i Flandern. Der er ved at blive investeret store biogasanlæg.

12 11 Danmarks eksport af landbrugsvarer til Belgien og Luxembourg. Bilag 1 PRODUKT Tons kr. Tons kr. Tons kr. Fersk/frosset svinekød Okse- og kalvekød Slagtet fjerkræ Forarbejdede kødvarer Biprodukter Smør Ost Mælkekonserves Æg, hele Huder og skind Øvrige animalske produkter Korn Hvidt sukker Frø til udsæd Frø til industri Kartofler Blomster og planter Friske og frosne grøntsager Øvrige veg. Produkter Ærter til foder og udsæd Landbrugsvarer i alt Kilde: Danmarks Statistik

13 12 Danmarks eksport af agroindustrielle produkter til Belgien og Luxembourg. Bilag kr Forarbejdede kornprodukter Rest- og affaldsstoffer Margarine og andre fedtstoffer Bagværk Varer af frugt, grønt og andre planter Sukkervarer og kakaoprodukter Hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien Enzymer undtagen osteløbe Ikke-alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer Tobaksvarer Tilberedte og øvrige produkter Agroindustrielle levnedsmidler m.m. i alt Gødningsstoffer Plantebeskyttelsesmidler Landbrugsmaskiner og dele hertil Maskiner til anvendelse i næringsmiddelindustrien Malke- og mejerimaskiner Køle- og fryseskabe til næringsmiddelindustrien Konservesdåser til næringsmiddelindustrien Forarbejdede huder og skind Maskiner m.m. til agroindustri i alt Agroindustrielle produkter i alt Kilde: Danmarks Statistik