KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 12 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 15 3.4 Øvrige resultater 16 4 TRIVSEL 19 4.1 Elevernes trivsel 19 4.2 Fravær 23 5 INKLUSION 24 6 KVALITETSOPLYSNINGER 25 6.1 Kompetencedækning 25 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger 28 7 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 29 2

1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Fløng Skole ligger i den vestlige del af Høje Taastrup Kommune i landsbyen Fløng. Fløng Skole er en 2-sporet folkeskole hvor der dog er 3 klasser på hhv. 1. og 2. årgang. Skolens elevtal er pr. 1/12 2015 492 elever. Fløng Skole er omgivet af skønne grønne områder - herunder et stort idrætsanlæg og svømmehal. Fløng Skoles pædagogiske grundsyn er en systemisk og anerkendende tilgang til undervisning, læring og opgaver. Fløng Skoles værdisæt "plads til alle men ikke til alt" kan læses på skolens website. På Fløng Skole har vi gennem en del år haft teamsarbejede som arbejder ud fra årsnormer og selv laver deres eget skema. 3

2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Set i forhold til Kvalitetsrapportens data vurderer Fløng Skole nedenstående: Det er vores opfattelse, at Fløng Skole er inde i en positiv udvikling på følgende områder: skolens opfyldelse af 95% målsætningen skolens håndtering af det samlede elevfravær skolens håndtering af elevers faglighed og resultater ved 9. kl. afgangsprøve skolens håndtering af decentral specialundervisning/inklusion Det er vores opfattelse, at Fløng Skole i den kommende tid skal have et særligt fokus på følgende områder: skolens andel af elever med "dårlige resultater" i de nationale test i faget... udarbejdelse af "rød tråd" for elevernes trivsel mhp. at styrke elevernes generelle trivsel. styrkelse af læseindsatsen således, at andelen af elever med "gode resultater" og andelen af "allerdygtigste elever" i læsning øges. at analysere baggrunden til de store karakterudsving mellem drenge og piger ved. 9. kl. afgangsprøver de seneste tre år. 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne Vi har valgt ikke at kommentere på de enkelte grafer i Kvalitetsrapporten. Vi vil gerne påpege, at flere tabeller er meget svære at læse (illustrativt) og dermed kan det være svært at se og sammenligne en udvikling og for nogle tabeller helt umuligt. F.eks. skal tabel 2.1.1.1. læses på den måde, at man skal sammenholde "skolen, 2012/13" i dansk læsning 2. kl. med"skolen, 2014/15", dansk læsning med 4. kl. for at se en udvikling. F.eks. kan tabel 2.1.1.2. ikke sige noget om udviklingen (på trods af overskriftens beksrivelse heraf) idet man sammenligner 2 forskelilge 8. årgange. Man kan ikke se 8. årgangs udvikling i dansk læsning - blot konstatere, at den nuværende 8. årgang læser lidt bedre end sidste års 8. årgang. Årsagerne hertil kan være mange... Generelt er der dog en tendens til, at vi er gode til at løfte de faglige svage elever men knapt så gode til også at styrde de fagligt stærke elever. Det har vi haft fokus på seneste par år men resultaterne er endnu ikke slået helt igennem. Det har vi fortsat fokus på at styrke. Vi vil også gøre opmærksom på, at figur 6.1.2 ikke giver er retvisende billede af kompetencedækningen. Vi har fra skolens ledelse ikke været opmærksomme på, at få opdateret alle oplysningerne ved nyansættelser samt ændret fagfordeling og ikke mindst kompetenceuydviklinge af lærerne. 4

3 RESULTATER 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 3.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Nej Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 5

3.1.1.2 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 1,3 4,2 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-10,3 2,0 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-12,8-7,7 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 6

3.1.1.3 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 10,4 12,3 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 3.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 3.1.2.1 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

3.1.2.2 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-2,4 8,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-6,0-1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-0,8 4,5 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

3.1.2.3 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 4,5 4,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 3.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 3.1.3.1 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Nej Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

3.1.3.2 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-1,1 5,7 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,8 4,8 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 1,1 4,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

3.1.3.3 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,1 2,7 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 3.1.4 Skolernes arbejde med matematik og naturfag Vi har i dette skoleår (ligesom kommunens øvrige folkeskoler) iværksat SkatMat som finder sted i alle indskolingens klasser. Vi har styrket skolens fagudvalg - herunder matematikfagudvalget som mødes jævnligt flere gange om året. Vi er i fuld gang med at designe skolens etablering af skolehaver som skal indgå i relevante naturfaglige fag (og madkundskab) - opstart forår 2016 Vi vil i vinteren 2016 redesigne skolens naturfagslokale og skabe et mere spændende og inspirerende læringsmiljø (har bl.a. fået penge til dette fra HTK s Børnerigsdag) Vi har i dette skoleår valgt, at deltage i den nye fælles prøve for naturfagene i 9.kl. i fagene fysik/kemi, biologi og geografi. 11

3.1.5 Sprog og læsning Sproglige læringsmål i alle fag: Vi har siden august 2015 arbejdet målfokuseret og anvendt en digital læringsplatform (Educa). I den forbindelse skal lærerne forholde sig til Fælles Mål i deres årsplanarbejde og deres detailplanlægning af undervisningen - heri indgår også ovennævnte. Undervisningsdifferentiering: Vi har meget fokus på at styrke undervisningsdifferentieringen. Bl.a. gennem teamsamtaler mellem personale og skolenes ledelse, ved planlægningen og gennemførelsen af undervisningen, som i år har fået et endnu større fokus på læringsmål og individuelle læringsmål. Læsetræning: Vi har på tredie år læsestund (20 minutters læsning) og har planer om i løbet af foråret 2016, at styrke indsatsen med både fokus på læsehastighed, indholdslæsning og faglig læsning - tilpasset klassernes og årgangene individuelle behov. Læseundervisningskompetencer hos lærerne på mellemtrinet: Der er pt. ikke planlagt særlige indsatser i forhold til dette punkt. Men vi vil drøfte problematikken med skolens 3 læsevejledere. 3.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 3.2.1 Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse 3.2.1.1 Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 97% 95% 96% Kommunen, 2014/15 87% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 12

3.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 3.2.2.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 6,4 7,7 6,7 Skolen, 2013/14 7,0 7,7 7,2 Skolen, 2012/13 6,5 6,4 6,6 Kommunen, 2014/15 6,0 5,7 6,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 3.2.2.2 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 5,4 7,7 7,0 8,5 6,0 7,6 Skolen, 2013/14 6,2 7,7 8,1 7,2 7,0 7,4 Skolen, 2012/13 6,4 6,7 6,6 5,8 6,6 6,5 Kommunen, 2014/15 5,5 6,9 6,1 5,7 5,9 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 3.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 3.2.3.1 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 6,7 6,7 Skolen, 2013/14 7,2 7,0 Skolen, 2012/13 6,6 6,6 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

3.2.4 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik 3.2.4.1 Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 94% 100% 100% 95% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 85% 89% 89% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 3.2.5 Lektiehjælp og faglig fordybelse På Fløng Skole kalder vi lektiehjælp for lektietid. Vi har, siden reformens start, drøftet udmøntningen af faglig fordybelse - herfunder lektietid. Der udarbejdes planer og beskrives mål, for de konkrete aktiviteter som skolen tilbyder som faglig fordybelse. På enkelte årgange får eleverne flere forskellige valgmuligheder af flere ugers varighed. Vi har i personale- og skolebestyrelsesregi drøftet pjece fra UVM omkring lektiehjælp og faglig fordybelse og ikke mindst diskuteret forskningens vurdering af lektiers betydning for læring. Vi vurderer pt. om vi skal droppe lektiebegrebet og i stedet fokusere stærkere på individuelle læringsmål og designe en skoledag sådan, at der ikke som udgangspunkt gives lektier. 14

3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 3.3.1 Uddannelsesparathed 3.3.1.1 Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/15 2013/14 2012/13 85% 100% 100% 100% 100% 100% Kommunen, 2014/15 92% 91% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 3.3.2 Uddannelsesstatus 3.3.2.1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, 2014 3 måneder, 2013 3 måneder, 2012 49% 43% 40% 44% 44% 60% 15 måneder, 2013 15 måneder, 2012 15 måneder, 2011 81% 82% 86% 95% 93% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 15

3.3.2.2 Elever med fortsat bopælstilknytning til Høje-Taastrup Kommune/UU-Vestegnen og afgangsstatus fra skole i kommunen, som 15/4-2015 er i gang med eller har færdiggjort en kompetencegivende ungdomsuddannelse 2006-2014 Gik ud af 9. klasse i 2012 2013 2014 Samlet antal elever % Samlet antal elever % Samlet antal elever % Skolen 44 95% 35 100% 35 94% Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beretning og status for 2014/2015 3.3.3 Arbejdet med 'Uddannelse til Alle (UTA)' Ansvaret ligger hos de pågældende lærere - skrives ind i årsplanen og følges op på teammøder/teamsamtaler. 3.4 Øvrige resultater 3.4.1 Læsetest 1. og 3. klasse 3.4.1.1 Antal testede ud af mulige, 2014/15 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Skolen 65 62 50 50 Kommunen 526 490 485 462 Kilde: Kommunens egen indberetning. 3.4.1.2 Læseresultater for 1. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Skolen % 3,2% 16,1% 51,6% 29,0% Kommunen, 2015 0,6% 5,7% 21,4% 39,4% 32,9% Landsnorm (2009) 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent. 16

3.4.1.3 Læseresultater for 3. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæsere Skolen % 8,0% 36,0% 44,0% 12,0% % Kommunen, 2015 0,9% 10,2% 44,4% 36,2% 8,2% 0,2% Landsnorm (2009) 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent. 3.4.2 SFOens arbejde Hvordan arbejder I målstyret med at lære børnene sociale færdigheder? SFO Kæret er idrætscertificeret og dermed tager didaktik og pædagogik afsæt i pædagogisk idræts tænkning og metode. På hvilken måde og med hvilke pejlemærker arbejder SFOen på at lære børnene at opbygge venskaber? Plads til alle men ikke til alt er Fløng Skoles værdisælt og derfor arbejdes der målrettet via pædagogisk idræts tænkning med såvel mindre som større børnefællesskaber. Hvordan finder I frem til den rette balance i jeres SFO mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter? Via professionelle dialoger i pædagoggruppen omkring individuelle børn samt specifikke børnegrupper afklares hvilke børn der tænkes at profitere af såvel pædagog- som egen initierede aktiviteter. Når I arbejder med sprog og kommunikation og krop, bevægelse og sundhed har I da individuelle mål eller mål for børnegruppen? Hvis ja beskriv, hvordan I arbejder frem mod disse individuelle mål eller mål for børnegruppen. Med afsæt i pædagogisk idrætstænkning opstilles mål for de aktiviteter, der foregår i SFO. Disse mål søges opnået ved i forberedende dialoger at udfylde konkrete mål skemaer. Der er ikke individuelle mål for de enkelte børn - men oftest mål for forskelige børnegrupper. Samarbejde på tværs I forbindelse med overgange og helhedstænkning på en skala fra 1 til 4 (se nedenfor) i hvor høj grad har I implementeret i jeres SFO, at I bruger overgangsmaterialet fra projekt Overgange i Morgendagens Børne- og Ungeliv? 1. Fuldt implementeret 2. Vi er godt i gang 3. Vi har taget de første skridt 4. Vi er ikke kommet i gang (Skriv tallet for jeres vurdering i dette feltj Vi er mere end godt i gang og på vej til fuld implementering. Hvis I er godt i gang eller fuldt implementeret beskriv i tekst, hvilke resultater, der er kommet ud af at bruge materialet: Her udvælges fire eksempler: 1:Ved fælles møder med dialoger mellem pædagoger fra daginstitutioner og skole drøftes pædagogik møntet på førskolebørn set i sammenhæng med aktuel pædagogik i SFO og børnehaveklasse; hvorved sammenhæng i indsatserne omkring børnenes trivsel og læring sikres. 2: Ved vores lokalt initierede Rundbordssamtaler inden skolestart, inviteres forældre til børn med særlige behov eller udfordringer samt pædagoger fra daginstitution til dialog med involverede fagpersoner, pædagoger og ledelse fra Fløng skole. Herved sikres den bedst mulige skolestart for det enkelte barn, den enkelte familie. 3:Ved gensidige besøg mellem skole og daginstitution opnår børnene kendskab til nye voksne og pædagogerne fra skolen opnår kendskab til børn. 4: Vedrørende børnenes overgang fra SFO til klub, foregår et tæt samarbejde med klubben omkring eksempelvis fodboldturneringer året rundt, hvilket styrker børnenes kendskab til klubliv og personale. 17

18

4 TRIVSEL 4.1 Elevernes trivsel 4.1.1 Trivsel i 0.-3. klasse 4.1.1.1 Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, 2015 27% 69% Kommunen, 2015 31% 65% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, 2015 6% 34% 60% Kommunen, 2015 8% 35% 57% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, 2015 11% 42% 47% Kommunen, 2015 14% 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, 2015 4% 16% 80% Kommunen, 2015 17% 79% Nej Ja, lidt Ja, meget 19

Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, 2015 22% 75% Kommunen, 2015 5% 20% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, 2015 11% 39% 50% Kommunen, 2015 8% 32% 60% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, 2015 53% 39% 8% Kommunen, 2015 55% 36% 9% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 20

4.1.2 Trivsel i 4.-9. klasse 4.1.2.1 Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 3,9 3,9 Faglig trivsel 3,6 3,6 Støtte og inspiration 3,1 3,2 Ro og orden 3,5 3,5 0 1 2 3 Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

4.1.2.2 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, 2015 7% 44% 47% Kommunen, 2015 8% 42% 48% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, 2015 16% 64% 20% Kommune, 2015 14% 59% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, 2015 7% 39% 50% Kommunen, 2015 6% 32% 51% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, 2015 26% 58% 14% Kommunen, 2015 22% 59% 17% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

4.1.3 Erfaringer med motion og bevægelse Timer med bevægelsesaktiviteter er som udgangspunkt skemalagt men der laves også mindre bevægelsesaktiviteter indlagt i undervisningslektioner og når vejret tilllader det, bliver der i stigende grad lavet undervisning med fysisk aktivitet i skolegårde, på gange og på skolens grønne anlæg. 4.2 Fravær 4.2.1 Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 1,3 3,3 2,0 Skolen, 2013/14 1,0 3,7 2,0 Skolen, 2012/13 0,9 3,6 1,9 Kommunen, 2014/15 3,2 3,6 1,6 0 5 10 15 Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 23

5 INKLUSION 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 5.2 Arbejdet med inklusion og inkluderende læringsmiljøer, herunder brugen af specialpædagogiske ressourcer Skolens specialpædagogiske ressourcer er samlet i et ressourceteam. Timerne anvendes fleksibelt - dvs. der kan med kort varsel laves styrket indsatser i en klasse eller omkring en eller flere elever - selvfølgelig med den konsekvens, at timerne tages fra andre indsatser/børn. Skolens pædagogiske grundsyn (systemisk og anerkendende tilgang til læring) - herunder SP arbejdet, er meget rammesættende for vores arbejde og for personalets forståelse for - det er sådan vi gør. 24

6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning 6.1.1 Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 62% 62% 65% Kommunen, 2014/15 74% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 25

6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 77% 86% 89% 90% Tysk 50% 77% Historie 57% 88% Kristendomskundskab 41% 39% Samfundsfag 25% 51% Matematik 47% 84% Natur/teknik 8% 36% Biologi 40% 75% Fysik/kemi 50% 85% Idræt Musik 52% 54% 71% 75% Billedkunst 35% 63% Håndværk og design 69% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 26

1. Klasse 72% 75% 2. Klasse 36% 63% 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 58% 72% 80% 74% 73% 68% 6. Klasse 7. Klasse 66% 75% 78% 84% 8. Klasse 9. Klasse 44% 43% 79% 81% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.1.4 Valgfag Vi har I år følgende valgfag: Innovation Medier/filmkundskab Musik Arbejdskendskab Vi har i samarbejde med Ungdomsskolen elever som følger følgende valgfag: Motorlære/metal Svømning Madværksted 27

6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger 6.2.1 Elevtal 6.2.1.1 Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 472 98% 96% 2,3% Skolen, 2013/14 459 98% 96% 2,4% Skolen, 2012/13 444 96% 98% 2,5% 3,9% Kommunen, 2014/15 5.045 96% 19,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 6.2.2 Forældresamarbejde Skolebestyrelsen har vedtagne principper for skole-hjemsamarbejdet men har sidden efteråret 2015 drøftet vedtagelsen af nye principper som afspejler folkeskolereformen og Lov 409. Det forventes at principperne vedtaget i foråret 2016 og den efterfølgende proces med at beskrive udmøntningen sker inden sommerferien2016, således at de kan implementeres fra skolestart august 2016. 6.2.3 Samarbejdet mellem pædagogisk personale og lærere Vi har haft flere fællesmøder med lærere og pædagoger, hvor der er drøftet udmøntning af samarbejdet. Vi har lavet en beskrivelse af, forventninger og mål for udmønt af henholdvis understøttende undervisning og anvendelse af 2-voksen timer (timer, hvor der er én lærer og én pædagog sammen omkring en klasse/gruppe børn) Der er tilknyttet ledelsespersoner til de enkelte team/årgange og der er meget ofte en ledelsesrepræsentant tilstede i forbindels emed mødevirksomhed/fælles planlægning. pædagoger tilknyttet SFO en varetager ca. 50% af den understøttende undervisning - ugentligt 39 timer og ugentligt 35 timer i en to-voksen model (dvs. én lærer og én pædagog omkring en klasse/gruppe børn) pædagoger fra klubben varetager ikke selvstændigt understøttende undervisning men indgår i undervisningen på mellemtrin/overbygningen i forhold til helt specifikke behov/indsatser. I budgetåret 2015 købte Fløng Skole klubpædagoger for ca. 170.000 kr. - svarende til ca. 611 timer (ca. 16 klokketimer/21 lektioner pr. uge) Der er prioriteret fælles mødetid men det er logistiek næsten en umulighed uden at sætte begrænsninger for den fleksible undervisning. Kurset "pædagogfagligheden i skolen" var meget kærkomment men det er stadig en stor udfordring for pædagogerne at varetage understøttende undervisning og samlet ser, bliver der anvendt rigtig mange ressourcer (et stort timeforbrug på møder, planlægning m.m.) til en forholdmæssig lille andel af en skoleuges samlede undervisningstimetal. 28

7 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Sidste år beskrev skolen, at læsehandleplanen skulle revideres. Dette er sket 29

1