Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema til elevgruppen og 2) dataindsamling foretaget af ledelse, administration, UU og forvaltning. Selvevaluering og svar på spørgeskema ses i vedhæftede bilag. Dataindsamlingen ses i nedenstående afsnit Elevsammensætningen Eleverne vurderes i høj grad at falde indenfor målgruppen. Hvis vi, ved de vurderende og målsættende screeninger og samtaler med eleverne ved skolestart, møder elever, der falder udenfor målgruppen, bliver de henvist til UU, der vejleder den unge videre til ungdomsuddannelse. Herudover har vi en aftale med Gymnasiet om, at de optager elever fra 10. klasse frem til efterårsferien og med ZBC, der optager helt frem til januar-optaget, hvis det viser sig, at elever inden for denne periode bliver uddannelsesparate eller viser sig på anden måde at falde uden for målgruppen til 10. klasse. EUD10 Der har været indskrevet 25 elever på EUD10 i Vordingborg i skoleåret 2015/2016. Klassen har været udfordret af, at vejledningen i grundskolen har været uklar, så også elever, der ikke umiddelbart har været motiveret for en erhvervsuddannelse, som der ellers står i bekendtgørelsen, har været henvist til linjen. På baggrund af denne erfaring, har vi justeret procedurerne for elevoptag på EUD10 for skoleåret 2016/2017 ved at være mere fokuserede på, at eleverne i udgangspunktet er motiveret for men ikke vurderet parate til en erhvervsuddannelse. I forhold til en overordnet evaluering omkring samarbejdet med ungdomsuddannelserne har der været afholdt to evalueringsmøder med deltagelse af Ungdomsskolerne med 10. klasse i Fakse, Næstved og Vordingborg. Overordnet er der enighed om, at 1. år med EUD10 har været et prøveår, hvor en del omkring struktur, brobygninger, elevgruppe og fælles forventninger ikke har været på plads. Der er bred enighed om, at alle parter skal lære af det første år og tænke de erfaringer, vi har gjort os hver især, ind i planlægningen af næste EUD10 skoleår Følgende punkter har været drøftet under møderne: Forløbet skal være mere individuelt og fleksibelt for eleverne Rettidig omhu vi er i bedre tid, så forløbene forhåbentligt kan være bedre forberedt Motivation ikke noget man har, men noget man skaber!! 1
Udfordringerne hos eleverne er: o Fagligt niveau o Afklarethed o At arbejde med det sociale og personlige Mulighed for at elever med særlige udfordringer kan have særlige aftaler Mere kommunikation og information mellem skolerne, samt faste kontaktpersoner. Forventningsafstemning om målgruppen af elever Tilmeldinger til de forskellige forløb skal koordineres bedre fra både EUD10 side og på erhvervsskolerne Elevernes faglige progression I indeværende skoleår har vi data på standpunktskarakterer og FP10. Man skal i den sammenligning være opmærksom på, at kravene til præstationen i en FP9 er lavere end FP10, og at den samme karakter ved begge prøver ikke vidner om stagnation. De karakterer eleverne kommer med fra 9. klasse vurderes sammen med den faglige screening ved skolestart i 10. klasse. Derefter vurderes elevernes karakterer ved terminsprøven/standpunkt i december/januar, samt ved afgangsprøven i maj/juni. Derudover vurderes elevernes faglige progression løbende i undervisningen. Fra kommende skoleår indfører vi en opfølgende screening i oktober, der således tidligt på skoleåret kan vise elevernes progression. Mundtlig dansk Skriftlig dansk 2013/2014 2014/2015 FP10. 6,7 6,66 6.98 *FSA9. 5,91 4,59 4,2 FP10. 5,13 4,84 4,38 *FSA9. 4,24 4,29 4,1 Mundtlig FP10. 5,42 4,52 4,64 matematik *FSA9. 4,40 3,25 2,0 Skriftlig matematik FP10. 3,57 4,12 3,46 *FSA9. 4,03 3,80 3,6 2015/2016 * det gennemsnit, eleverne har med sig fra afgangsprøverne i 9. klasse Screeningen ved skolestart danner grundlag for en vurdering af om eleverne evt. skal placeres på et basishold i nogle af fagene. På basisholdene undervises der i grundlæggende faglige færdigheder og eksemplariske tekster. Det er muligt at skifte fra basishold til grundhold i løbet af året efter vurdering af elevens faglige udvikling. Der vurderes også her, hvilke elever der har brug for kursus/støtte af vores læsevejleder. Desuden spiller den også en rolle i forhold til planlægning af undervisning på grundholdene. Dette også for at tilgodese de fagligt stærke elever. Desuden er der differentierede læringsmål i alle faglige forløb, således at de dygtigste elever kan blive udfordret ved at nå de højeste læringsmål. Det er et mål for kommende skoleår at gøre bevidst brug af læringsambassadører blandt de fagligt stærkeste elever, således at disse elever bliver udfordret øverst i læringspyramiden. 2
De fagligt svage elever er ofte dem, der også er socialt og/eller personligt svage, og derfor planlægges de indsatser som vores resurseteam gør, også efter hvad screeningerne viser. Uddannelsesparathedsvurdering De elever vi indtil kommende skoleår har modtaget er ikke blevet vurderet i forhold til deres uddannelsesparathed, da man indtil nu ikke har parathedsvurderet elever, der skulle i 10. klasse. Fra kommende skoleår er eleverne blevet vurderet i hhv. 8. og 9. Klasse og vi har derfor mulighed for fra afslutningen af næste skoleår (2016/2017) at sammenligne deres uddannelsesparathed efter hhv. 9. og 10. klasse. Progression i elevernes sociale og personlige kompetencer Vi arbejder således: I introperioden afklares gennem samtale med hver enkelt elev, hvilke sociale og personlige mål, eleverne har. Progressionen i disse individuelle mål drøftes også ved skole-hjemsamtalerne i løbet af året samt i evt. opfølgningssamtaler med elever og forældre, samt hvor det er relevant i samarbejdet med eleven. Dette afklaringsarbejde gøres for at eleverne bliver bevidstgjort omkring hvilke personlige og sociale kompetencer der kræves for at blive uddannelsesparat. I undervisningsaktiviteter i løbet af året lægges også vægt på samarbejde og samspil mellem eleverne og mellem elever og medarbejdere. Den enkelte elevs personlige udvikling arbejdes der med ved individuel guidning af enkelte elever omkring udvikling og adfærd og i arbejdet med at vejlede eleven til at stå frem i klassen. Lavere fravær og højere deltagelse i undervisningen. Uddannelsesplanen bliver inddraget i den individuelle vurdering og målsætning for den enkelte elev for skoleåret. I 10. klasse arbejdes der dog med planer for elevernes progression og deres mål for videre uddannelse på mere vidtrækkende vis end blot uddannelsesplanen. Det har indtil nu været en del af introperioden, at eleven, gennem samtale med læreren og selvrefleksion, sammenholdt med uddannelsesplanen og elevens elevplan fra grundskolen, har udarbejdet Mit projekt som indeholder mål for elevens 10. skoleår (faglige, personlige og sociale samt ønsker til brobygning og evt. praktik) og ønsker til videre uddannelse. Der samarbejdes gennem hele skoleåret tæt med UU for at sikre at indholdet af elevens 10. skoleår i så høj grad så muligt ruster eleven til videre uddannelse. Min Uddannelse, som er et redskab der tages i brug fra kommende skoleår, samler disse elementer og gør samarbejdet mellem grundskole, 10. og UU endnu mere aktivt. Før skolestart bliver der samlet oplysninger omkring de kommende elever fra grundskolerne, der holdes opstartsmøder med elever, der har været visiterede i grundskolen og ikke mindst bliver elevplanerne fra grundskolen i vidt omfang brugt til at tilpasse undervisningen for den enkelte elev i 10. Klasse med målsætning og evaluering af elevens faglige, personlige og sociale kompetencer. Bliver elever, der er faldet fra en ungdomsuddannelse i stand til at starte på en ungdomsuddannelse igen efter 10. klasse? 3
Der er kun få elever, der hvert år kommer fra en ungdomsuddannelse. Af dem er gennemførselsprocenten efterfølgende meget høj. Der er kun ganske få elever, der hvert år kommer til 10. efter at være faldet fra en ungdomsuddannelse. Vi har ingen opgørelse over det, men et skøn er, at det drejer sig om ca. 3-5 elever om året. UU har tal på, hvordan gennemførelse på ungdomsuddannelse efter 10. sammenlignet med elever, der starter ungdomsuddannelse efter 9. ser ud (se bilag). Effekter af sammenlægning mellem Ungdomsskole og 10. klasse Trivselsteam Et team bestående af lærere fra 10. klasse og trivselscoach og SSP-medarbejder fra ungdomsskolen afholder i løbet af skoleåret om fredagen (efter skoletid) åben samtale-cafe, hvor de unge har mulighed for at tale med voksne uden for klasselokalet. Emnerne har alle trivsel som omdrejningspunkt og cafeen har været flittigt brugt. Estimeret 4-5 unge har hver gang brugt tilbuddet. Trivselsteamet har efterfølgende sparret med lærerne på de temaer, der har været drøftet i cafeen, således at resurseteamet har været med til at understøtte undervisningen og klassernes generelle trivsel. U-turn Ekstra prøveforberedende undervisning i dansk, matematik og engelsk på VU med lærere fra Ungdomsskolen og 10. klasse, Gymnasiet og ZBC. Op mod 30 elever fra de 5 folkeskoler og Ungdomsskolen og 10. klasse har modtaget ekstra undervisning og arbejdet med personlige og sociale kompetencer for at understøtte deres uddannelsesparathed. Lærerne har været rekrutteret fra ungdomsuddannelserne og Ungdomsskolen og 10. klasse for at bygge bro imellem grundskole og ungdomsuddannelse. De deltagende elever har evalueret deltagelsen og der er en bred enighed om at det har en positiv effekt at blive undervist af lærere, der kender den sidste del af udskolingen/10. klasse og ungdomsuddannelserne rigtig godt. Tosprogede 10. klasse har en voksende andel af tosprogede, der løbende starter i løbet af et skoleår fordi de kommer til landet. Disse elever får, udover undervisning på 10. klasse også et tilbud om deltagelse i fritidsaktiviteter i ungdomsskolen (dansk for tosprogede i dansk, dansk kultur og samfundsforhold) og sammen med ungdomsskolens trivselscoach og SSP-medarbejder etableres aktiviteter, der giver eleverne en indføring i dansk kultur, foreningsliv og lokale/nationale samfundsforhold. Tværgående ressourceteam Ressourceteamet består af medarbejdere fra Ungdomsskolen og 10. klasse med særlige kompetencer og uddannelser (fx omkring autisme, hjælpemidler) varetager forebyggende opgaver, der sigter mod bedre trivsel og læring hos eleverne. Målet er uddannelsesparathed. De drøfter, planlægger og udfører evt. i samarbejde med afdelingsteamet pædagogiske aktiviteter og varierende tiltag der fremmer trivsel hos eleverne, der er koblet op på læring i klassen eller på holdet. Dette kan være enten for grupper af elever eller enkeltelever. De holder sig opdaterede omkring trivselsfremmende metoder. 4
Ressourceteamet er en dynamisk størrelse, der kan mødes det antal personer der giver mening, i forhold til opgaven. Tværfaglige udvalg Dansk, matematik og engelskudvalg på tværs i Ungdomsskolen og 10. klasses Skole- og uddannelsesafdeling (10. klasse, Heltidsundervisning og MK-uddannelse og grundskole), hvilket skaber en faglig dynamik og giver den enkelte lærer mulighed for sparring på særlige fagområder eller undervisningsmaterialer. I teamet sidder dansk- og matematikvejlederne der er vejledere for hele skole- og uddannelsesafdelingen. Effekter af flytning til UCSJ Flytningen er gået godt. Vi er blevet godt modtaget af vores samarbejdspartnere i huset, og er lykkedes med at tage godt imod vores nye årgang. Eleverne trives indtil videre godt på lokaliteterne og vi arbejder på at udvikle et ungdomsuddannelsesmiljø der tilgodeser vores målgruppe. Vi oplever at det rolige studiemiljø på UCSJ kunne have en rolig afsmittende effekt på vores elever. Vi har som fokus at opretholde et godt samarbejde med VU. Både gennem UTURN, vores 20/20-ordninger og gennem andet projektsamarbejde med ZBC og gymnasiet, hvilket også er et stort ønske fra de respektive ungdomsuddannelser. Der er igangsat konkrete samarbejder mellem undervisere på UCSJ og lærerne i 10. og vi forventer flere projekter der også involverer studerende i løbet af skoleåret. Det har forstyrret skolestarten, at de permanente lokaler ikke har været færdigrenoveret, hvilket betyder, at 10. klasses medarbejdere og elever ved skoleårets start og estimeret frem til efterårsferien er presset sammen på meget lidt plads i for få rum. 5