HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE FOLKEKIRKE. Erling Andersen August 2011 FIP s FORLAG

2 HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? En undersøgelse af, hvordan det går dem, der gennemfører pastoralseminariernes 17 ugers kursus, som forbereder dem til et job som præst i Den danske Folkekirke. FIP s FORLAG - et forlag under Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse Citater fra denne udgivelse skal ske med tydelig kildeangivelse. 1. udgave 1. oplag aug. 2011

3 UDGANGSPUNKT Pastoralseminariernes opgave er at give de teologiske kandidater en praktisk teologisk uddannelse som forberedelse til arbejdet som præst i folkekirken. Der føres naturligvis statistik over, hvor mange der deltager og gennemfører 1 undervisningen på Pastoralseminarierne i hhv. København og Århus. Der findes derimod ikke tal for, hvor mange af de studerende, der rent faktisk får et job som præst i Den danske Folkekirke, hvilken type job, de får etc. FORMÅL Denne lille undersøgelse har til formål at svare på en række spørgsmål: Hvor mange teologiske kandidater har i perioden 1. jan. 2006 til og med 31. december 2010 altså i 10 semestre fået bevis for deltagelse i Pastoralseminariets undervisningsforløb? Hvor mange af disse er hhv. kvinder og mænd? Hvor mange af de studerende, der har gået på pastoralseminarierne i den nævnte periode, har eller har haft ansættelse som præst i Den danske Folkekirke i perioden 2006 til 31. juni 2011? o Hvor mange kvinder? Hvor mange mænd? o Hvilken type ansættelse er de ordineret til? o Hvilket stift er de blevet ansat i? Hvor mange har haft stilling men har det ikke længere? Hvor lang tid er der gået fra deltagelse i Pastoralseminariets undervisning til ansættelse? MATERIALE Fra Kirkeministeriets Personaleafdeling har jeg den 8. juli 2011 modtaget en navngivet liste over alle dem, der har modtaget løn som præst i Den danske Folkekirke i perioden 1. jan. 2006 frem til 31. juni 2011. 2 Listen, der er ledsaget af fødselsdata, indeholder endvidere oplysninger om, hvilken ansættelsesbetegnelse, præsterne har (haft), deres ansættelsessted samt information om, hvilket stift præsterne har været ansat i. Endelig viser listen både periodestart og også periodeslut for de, der ikke længere er ansatte. Listen er udleveret med tilladelse til, at oplysningerne i anonymiseret form må anvendes i forskningsøjemed. Denne liste har jeg sammenholdt med lister over færdiguddannede kandidater fra Pastoralseminarierne i København og Århus i de ti nævnte semestre. Dermed gives svar på den række af spørgsmål, som er oplistet ovenfor. 1 Gennemførelsesprocenten er 100. Der har i de semestre, som denne undersøgelse dækker, været nogle ganske få tilmeldte, som er faldet fra eller slet ikke er kommet i gang, men de har til gengæld gennemført uddannelsen i et senere semester. 2 Når jeg ikke er gået længere tilbage, skyldes det to ting. For det første har jeg tilstræbt et aktuelt billede, hvorfor valget er faldet på 10 semestre. For det andet har Personaleafdelingen anbefalet, at jeg ikke går længere tilbage, idet man før 2006 opererede med andre stillingsbetegnelser, hvorfor sammenlignelighed mellem tiden før 2006 og efter vil være nærmest umulig.

4 UNDERSØGELSENS RESULTATER Nedenfor præsenteres undersøgelsens resultater i en række skemaer. Resultaterne er opgjort for de to pastoralseminarier hver for sig. ANTAL STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE 2006-2010 uddannede på pastoralseminarierne i de ti semestre i perioden 2006-2010 fordeler sig således: København Århus Ialt 2006 26 32 58 32 36 68 2007 19 22 41 32 29 61 2008 28 27 55 21 26 47 2009 20 28 48 30 28 58 2010 21 20 41 26 17 43 Ialt 255 265 520 ANTAL KVINDER OG MÆND Som det fremgår af nedenstående skema er forholdet mellem antallet af kvindelige og mandlige studerende tæt på 2 til 1 i kvindernes favør: København Århus I alt I procent I procent I procent Kvinder 165 64,7 % 166 62,6 % 331 63,7 % Mænd 90 35,3 % 99 37,4 % 189 36,3 % Tendensen er tydelig i uddannelsesmønstret: Pastoralseminarierne uddanner betydelig flere kvinder end mænd. Vi skal senere se, om der er en forskel i ansættelsesmønstret. HVOR MANGE AF DE UDDANNEDE FÅR ARBEJDE SOM PRÆST? Nedenstående tabel viser, hvor mange af de uddannede, der efterfølgende har fået et arbejde som præst i Den danske Folkekirke. Undersøgelsens basisdata giver ikke mulighed for at se, hvor højt kvoterede stillingerne er.

5 Procentdelen af de studerende, der har fået arbejde, er ikke så høj i årene 2009 og 2010, som for 2006-2008. Det skyldes naturligvis, at en del af de studerende går ledige eller ansættes i andre jobfunktioner inden de får deres første job som præst. Senere vises tal, der nærmere udfolder ledighedsperioden for nyuddannede. 2006 studerende København, der siden har (haft) arbejde som præst studerende Århus, der siden har (haft) arbejde som præst Procent Procent 26 18 69 % 32 24 75 % 32 24 75 % 36 26 72 % 2007 19 11 58 % 22 18 82 % 32 22 69 % 29 25 86 % 2008 28 16 57 % 27 18 67 % 21 16 76 % 26 21 81 % 2009 20 11 55 % 28 17 61 % 30 15 50 % 28 18 64 % 2010 21 10 48 % 20 12 60 % 26 6 23 % 17 6 35 % Ialt 255 149 58 % 265 185 70 % Det er ret markant, at der er flere af de århusianske studerende, der får arbejde. Ser man kun på årene 2006-2008 gælder følgende: 2006 studerende København, der siden har (haft) arbejde som præst studerende Århus, der siden har (haft) arbejde som præst Procent Procent 26 18 69 % 32 24 75 % 32 24 75 % 36 26 72 % 2007 19 11 58 % 22 18 82 % 32 22 69 % 29 25 86 % 2008 28 16 57 % 27 18 67 % 21 16 76 % 26 21 81 % Ialt 158 107 68 % 172 132 77 % Ca. 9 % flere af de studerende fra Århus har i forhold til studerende fra København fået arbejde som præst i Den danske Folkekirke. Tallene kommenteres kort senere.

København Lolland-F. Roskilde Helsingør Fyn Haderslev Ribe Århus Viborg Aalborg 6 ANSATTE KVINDER OG MÆND Ovenfor fremgik det, at der er ca. dobbelt så mange kvindelige studerende på pastoralseminarierne som mænd. Hvordan forholder det sig i forhold til ansættelse? Hvor mange af de kvindelige hhv. mandlige studerende har fået arbejde? studerende København Århus i i i i i arbejde i arbejde arbejde studerende procent arbejde arbejde i alt i procent procent Kvinder 165 104 63 % 166 121 73 % 68 % Mænd 90 45 50 % 99 64 65 % 58 % Ialt 255 149 58 % 265 185 70 % 64 % Der er altså ca. 10 % flere af de kvindelige studerende i Århus, der får job end de kvindelige studerende i København. Hvad mændene angår, er tallene mere markante. Mens 50 % af de mandlige studerende fra København har fået job i den fulde målingsperiode, gælder det tilsvarende for 65 % fra Århus. Der uddannes altså ikke blot flere kvinder end mænd fra pastoralseminarierne. Der er også forholdsmæssigt flere af de færdigt uddannede kvinder, der får job som præst. Tallene kan give anledning til undren: Er der større villighed hos menighedsrådene til at ansætte kvinder? Er mænd mere utålmodige og opgiver hurtigere end kvinder at søge job som præst og finder i stedet på noget andet? I HVILKE STIFTER ER DE BLEVET ANSAT? Følgende tabel viser i hvilke stifter, de uddannede har fået stilling. København 3 2 3 3 10 11 45 46 7 19 Århus 39 22 49 15 25 24 3 2 0 6 Ikke uventet dækker de to pastoralseminarier stort set hvert sit område: Pastoralseminariet i København leverer præster til Sjælland, mens Pastoralseminariet i Århus leverer præster til Jylland. Hvad Fyn angår, gælder det, at de to pastoralseminarier leverer præster nogenlunde i forholdet 1:2. Mens Århus har leveret 69 % af præsterne i perioden, har København leveret 31 %.

7 Det er derimod markant, at af de 149, som er uddannet i København og som har fået embede, har 14 % fået ansættelse vest for Lillebælt, mens blot 5,5 % af de 185, som er uddannet i Århus og som har fået embede, har fået ansættelse øst for Storebælt. Der kan kun opstilles hypoteser som forklaring: Tyder det på større mobilitet i Østdanmark? Skyldes det jyske unge, der studerer i København, men efter endt studie søger tilbage? Skyldes det uvilje hos menighedsrådene til at ansætte nogen, der kommer andre steder fra? Tidligere så vi, at omkring 10 % flere studerende fra Århus har fået arbejde som præst i Den danske Folkekirke i forhold til studerende fra København. Forklaringen kan eventuelt være det er en antagelse, som ikke er undersøgt at der har været forholdsvist flere job at søge i Jylland end på Sjælland, hvilket igen vil kunne forklare, hvorfor flere fra København så at sige har søgt uden for eget område. HVILKEN TYPE STILLING BLIVER DE NYE PRÆSTER ORDINERET TIL? Personalestyrelsens liste opererer med følgende ansættelsestyper i perioden 2006-2010: Sognepræster Sognepræster OK Sognepræst OK lokalfinancieret Almindelig vikar Vikar barselsorlov Vikar forældreorlov Vikar studieorlov Vikar med refusion Særpræster sgpr. Præster honorarer emeritus Diverse Tjenestemandsansatte Overenskomstansatte ofte kvoteansatte I en vis nogle i fuld udstrækning lokalfinansierede sognepræster. Kan være kvoteansatte. Hvis en stilling er ledig, og der ikke kan undværes præst i en periode. Ansat til at dække for en præsts barselsorlov Ansat til at dække for en præsts forældreorlov Ansat til at dække for en præsts studieorlov Lønnen betales måske blot delvist andet sted fra end præstebevillingen. Det kan være ansættelser i forbindelse med jobtræning, hvor lønnen eller en del af lønnen betales af staten. Det kan også være vikarer for ex flyverpræster, hvor lønnen betales af anden myndighed. Det er typisk præster, der er ansat som sognepræster, men med en vis kvote som fx sygehus- eller fængselspræst. Præster, som ikke er fast ansatte, men som dækker afgrænsede opgaver. Eller præster, der er kvoteansatte og som ved siden af aflønnes for at dække afgrænsede opgaver. Generel diversekategori i FLØS I nedenstående skema vises, hvilke type stillinger nye præster er blevet ordineret til i perioden 2006-2010:

Ialt 8 2006 2007 2008 2009 2010 Tjenestemand Overenskomst Alm. vikar Barselsvikar Forældreorlov Vikar m. lønrefusion Vikar ifm studieorlov I alt vikar Lokalfinansieret (Delvis) særpræst Kbh 6 5 2 8 5 7 3 2 7 1 46 Årh 10 7 8 7 5 11 8 9 7 1 73 Kbh 3 6 2 5 4 1 1 2 24 Årh 3 5 4 8 2 5 3 30 Kbh 3 4 4 5 3 2 21 Årh 6 2 2 2 3 1 1 1 2 20 Kbh 1 5 1 1 2 3 1 14 Årh 2 10 1 2 1 2 2 1 21 Kbh 1 1 1 1 4 Årh 1 1 2 Kbh 3 2 2 1 3 2 4 2 3 22 Årh 2 1 2 1 1 7 Kbh 1 1 2 1 2 1 8 Årh 1 3 3 2 2 2 1 14 Kbh 69 Årh 64 Kbh 1 3 2 1 1 8 Årh 2 4 2 1 3 2 14 Kbh 2 2 Årh 2 2 4 Mens 31 % af de studerende fra København er blevet ordineret til en tjenestemandsstilling, gælder det 39 % af de århusianske studerende. Af de århusianske studerende er der 35 %, der er blevet ordineret til en vikarstilling, mens det tilsvarende tal for København er 46 %. Der er samlet set i perioden ordineret 41 til almindelig vikarstilling 35 som barselsvikarer 29 til en vikarstilling med lønrefusion 22 til en studieorlovsstilling 6 til en forældreorlov I alt 133 af 334 ordinationer svarende til 40 % er dermed sket til vikarstillinger. IKKE LÆNGERE I STILLING En del af de ordinerede har ikke længere stilling pr. 1/7 2011:

9 ordinerede København af de ordinerede, der ikke er i ansættelse pr. 1/7 2011 ordinerede Århus af de ordinerede, der ikke er i ansættelse pr. 1/7 2011 Procent Procent Ialt 149 21 14 % 185 21 11 % Af de 21 fra København, som ikke længere har ansættelse, blev de 17 ordineret til en vikarstilling, 3 til overenskomstansættelse og 1 til en tjenestemandsstilling. Af de 21 fra Århus, som ikke længere har ansættelse, blev de 12 ordineret til en vikarstilling, 5 til overenskomstansættelse, 2 til lokalfinansierede stillinger og 2 til en tjenestemandsstilling. 25 % af de københavnske studerende, der blev ordineret til en vikarstilling, har således ikke længere ansættelse. Det tilsvarende tal for de århusianske studerende er en smule lavere, nemlig 19 %. LEDIGHEDSPERIODE Hvor lang tid går der, fra de studerende har afsluttet pastoralseminariet, til de bliver ordineret? Der vises nedenfor to skemaer. Det første lidt komplicerede skema viser tallene for hele perioden.

10 2006 2007 2008 2009 2010 Hvor mange har fået job? måneders ledighed inden 1. ansættelse for de, der har fået job (antal/afrundet procent) 1-6 7-12 13-18 19-24 25-30 31-36 36 < Kbh 18 7/39 2/11 2/11 3/17 3/17 1/6 Årh 24 8/33 6/25 4/17 2/8 1/4 1/4 2/8 Kbh 24 7/29 7/29 3/13 3/13 2/8 1/4 1/4 Årh 26 4/15 12/46 3/12 2/8 1/4 2/8 2/8 Kbh 11 2/18 3/27 3/27 1/9 1/9 1/9 Årh 18 6/33 4/22 5/28 1/6 2/11 Kbh 22 8/36 6/27 4/18 3/14 1/5 Årh 25 12/48 4/16 3/12 3/12 2/8 1 Kbh 16 10/62 1/6 3/19 1/6 1/6 Årh 18 6/33 4/22 5/28 1/6 2/11 Kbh 16 4/25 5/31 2/13 3/19 2/13 Årh 21 9/43 9/43 1/5 1/5 1/5 Kbh 11 5/45 4/36 2/18 Årh 17 12/71 4/24 1/6 Kbh 15 9/60 4/27 2/13 Årh 18 12/66 5/28 1/6 Kbh 10 2/20 8/80 Årh 12 6/50 6/50 Kbh 6 6/100 Årh 6 6/100 Hvis vi blot iagttager tallene for 2006-2008, bliver tendensen tydeligere: i arbejde Kbh 107 Århus 132 Samlet 239 1-6 7-12 13-18 19-24 25-30 31-36 36 < 38 24 17 14 10 3 1 35 % 22 % 16 % 13 % 9 % 3 % 1 % 45 39 21 10 9 3 5 34 % 30 % 16 % 8 % 7 % 2 % 4 % 83 63 38 24 19 6 6 35 % 26 % 16 % 10 % 8 % 3 % 3 % Her ses det for det første, at der stort set ikke er forskel på ledighedstid for de, der er uddannet i hhv. København og Århus. For det andet fremgår det, at muligheden for at få job falder ikke uventet proportionalt med tiden. Ca. 6 ud af de 10, der får arbejde som præst,

11 får det inden for det første år, efter de har afsluttet Pastoralseminariet. Efter 18 måneders ledighed er chancen for at få arbejde som præst 10 % og efterfølgende derunder. AFSLUTTENDE GENERELT En række spørgsmål rejser sig: Er det tilfredsstillende, at 2/3 af de studerende på pastoralseminarierne kan forventes af få arbejde som præst? Hvilken betydning vil det få for folkekirken, at antallet af kvindelige præster ser ud til på længere sigt at blive markant større end antallet af mandlige? Hvilke overvejelser giver det anledning til, at en stor procentdel af dem, der ordineres til en vikarstilling, ikke fastholdes i arbejde som præst? Hvilke udfordringer giver det, at ca. 40 procent ordineres til en vikarstilling? Hvorfor forlader relativt nyordinerede præster præstearbejdet? Er det et valg/fravalg? Og hvad laver de så? En stor del går ledige i en kortere eller længere periode, inden det lykkes dem at få arbejde som præst. Inden for de første ni måneders ledighed har arbejdsledige mulighed for at tage et seks ugers selvvalgt kursus. Bør det overvejes i denne periode at tilbyde de ledige mulighed for yderligere kvalificerende kurser? Hvilken betydning får det for efteruddannelsen, at en stor del af de deltagende er i vikarstillinger, hvor de i vid udstrækning forventes at videreføre det eksisterende? PERSPEKTIV Undersøgelsens udelukkende kvantitative data kan endvidere give afsæt til siden hen at se nærmere på følgende spørgsmål: Hvad laver de, der ikke har fået job som præster? o Undersøgelsen dokumenterer, at knap 30 % af de studerende på pastoralseminarierne ikke får job som præster. Hvilke typer job får de så? I hvilken udstrækning og i hvilke professionelle sammenhænge kan de kompetencer, de har erhvervet sig, bruges? Hvad laver en præst? o Der er kommet en række funktioner i præstearbejdet, som ikke var der eller som ikke fyldte så meget tidligere. Samtidig er der kommet nye typer præstestillinger, ikke mindst kombinationsstillinger eller funktionsstillinger, der retter sig mod specielle opgaver. Endvidere er menighedernes forventninger forandrede. Hvad betyder det for ansættelsen og ansættelsesproceduren? Hvad betyder det for dem, der søger ansættelse? Hvilken betydning har det fået for det daglige jobindhold? I hvilken udstrækning må et eventuelt ændret jobindhold få indflydelse på uddannelsen af præster? Og hvilken konsekvens kan de særlige stillinger tænkes at få for eventuelle fastholdelsestiltag og for efteruddannelse?