Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis

Relaterede dokumenter
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab

Projekt InterTværs følges. interprofessionalitet som det innovative match

Statusrapport InterTværs April 2018

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Statusrapport InterTværs April 2017

Uddannelsesansvarlig Bioanalytikerunderviser Aarhus Universitetshospital Ketty Bruun

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Uddannelse - Efterår Region Hovedstaden Center for HR. Facilitator i interprofessionel læring og samarbejde Kompetenceudviklingsforløb

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Tværprofessionelle forløb på 3./4. semester, sundhedsuddannelserne VIA University College, Campus Aarhus N.

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

For at lykkes skal vi gøre det sammen. Tværfaglighed er en udfordring. Er det også en styrke?

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?

Projektrapport: Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb - En model

Model - InterTværs. Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Generel klinisk studieplan

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Formålet med et valgfrit element på tværs af uddannelse, praksis og professioner

Passing on Power & Voice

Gør tanke til handling VIA University College. Tværprofessionalitet. Temaeftermiddag tirsdag den Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus 1

Statusrapport InterTværs April 2016

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Tværfaglig læring i kliniske uddannelsesenheder

STRATEGISKE SIGTELINJER

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Forskning og udviklingsarbejde i sygeplejerskeuddannelsen

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Hospice et levende hus

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Professionsstuderende i det interprofessionelle læringslandskab Nielsen, Cathrine Sand

Region Hovedstaden, Center for HR og Glostrup Hospital IP-Kompasset

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

human first Indsatsområder

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde Workshop den 13. januar

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Københavns Universitet. Introduktion Borgnakke, Karen. Published in: Tidsskrift for professionsstudier. Publication date: 2016

De første 7 spørgsmål vedrører den kliniske del af din uddannelse.

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Uddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen. Dagsorden

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Introduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Temaeftermiddag den

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Transkript:

Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis National konference om aldring og samfund: Aldring & tværfaglighed Symposium 8.november 10.45-12 Cathrine Sand Nielsen, cand.cur., ph.d.- stipendiat, VIA Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus Tina Kramer, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitetshospital

Nielsen CS & Kramer T, Nov. 2016 Plan for seminaret Uddannelsesprojekt som det innovative match. Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis - i et studenterperspektiv. Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis - i et vejlederperspektiv.

Nielsen CS & Kramer T, Nov. 2016 Studieforløbet InterTværs som case Udvikles i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, VIA University College og Aarhus Universitetshospital (InterTværs Projektrapport 2013, s.2) Hensigt med projektet: at udvikle en studiemodel, som imødekommer udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor i forhold til styrkelse af det sammenhængende patient-/ borgerforløb (InterTværs Projektrapport 2013, forord) Uddannelsesprojekt på tværs med styre-, arbejds- og sparringsgrupper (ibid s.3) I 2012 til 2015 udvikles en model. Første pilotforløb i 2013 Studieforløbet implementeres nu på syv afdelinger på Aarhus Universitetshospital og i Aarhus Kommune

Nielsen CS & Kramer T, Nov. 2016 Formålet med studieforløbet InterTværs beskriver dets formål som at styrke studerendes kompetencer: i at samarbejde interprofessionelt, forløbsorienteret og tværsektorielt. i at samarbejde og kommunikere med patienter, pårørende og kollegaer indenfor og på tværs af organisationen (InterTværs Projektrapport 2013, s.8)

Nielsen CS & Kramer T, Nov. 2016 Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/borgerforløb er det bærende princip InterTværs Kilde: www.auh.dk/intertvars

Nielsen CS & Kramer T, Nov. 2016 Uddannelsesetnografiske studier relateret uddannelsesprojekt med udvikling af patient- /borgercentreret studieforløb Studieforløbet præsenterer sig med baggrund i en forståelse af sundhedsvæsenet som et øhav

Nielsen CS & Kramer T, Nov. 2016 Platforme og praksisfællesskaber De empiriske analyser viser, hvordan: Uddannelsesprojektet indskydes, som platforme for nye praksisfællesskaber på tværs og skaber nye læringskontekster (Nielsen, CS, Kramer, T (2016). Projekt InterTværs og interprofessionalitet som det innovative match. I: Tidsskrift for professionsstudier Gjallerhorn, nr.23, s.72-79)

Nielsen CS, Nov. 2016 Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse - et studenterperspektiv Disposition: Kort om ph.d.projektet Teams forskellige samarbejdsformer på tværs med patient/borgeren OPLÆGGET BYGGER PÅ MIT PH.D.PROJEKT: STUDERENDES POSITION I DET INTERPROFESSIONELLE LÆRINGSLANDSSKAB - Etnografiske studier i den senmoderne professionslæring mellem uddannelser, professioner og sektorer Forskningsspørgsmål: Hvordan lærer studerende i InterTværs at samarbejde patient-/borgercentreret, interprofessionelt og tværsektorielt? Hvilken betydning har deltagelse i Projekt InterTværs for studerendes udvikling af professionsidentitet? Hvordan interagerer de forskellige uddannelser og kliniske uddannelsessteder om udvikling af InterTværs? Forskningens ambition og hensigt: at kortlægge feltet og formulere viden om studerendes professionelle og interprofessionelle læreproces, samt om uddannelsers og uddannelsessteders samarbejde på tværs at beskrive, hvordan perspektivet fra InterTværs kan bidrage til at udvikle den individuelle, interprofessionelle og tværorganisatoriske læring, og således bidrage til udvikling af fremtidens professionsbacheloruddannelser

Nielsen CS, Nov. 2016 Patient-/borgercentrering Interprofessionel uddannelse er: Når to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af patienten (Kilde: WHO, 2010 Framework for action on interprofessional Education & Collaborative practice ) Tværsektoriel uddannelse er tilsvarende : når professioner fra to eller flere sektorer lærer af med og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af borgeren (Kilde: egen definition) IPLS ser to dimensioner i patient(bruger) inddragelse Den direkte inddragelse: Inddragelse af patienten i eget forløb Den indirekte inddragelse er: Inddragelse af patientrepræsentanter i organisering og udvikling af mål og rammer (Kilde: IPLS, Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet)

Nielsen CS, Nov. 2016 Ét er et fælles mål, som er patientens mål, -noget andet er fælles handleplan til målet Studiemodellens intention: - Fælles mål som er patientens mål Teams` praksis viser: - Det er svært - Team guides af klinikstedets procedure for målformulering

Nielsen CS, Nov. 2016 Fælles målformulering, som er patientens mål, udfordres af mangt: Rutiner: Ikke afdelingens vanlige praksis Tid: Optimerede forløb med hurtig udskrivelse Patientens tilstand: Akut syg, stress, kognitiv udfordret Sektor-kryds: Fokus og værdiskift på tværs af sektorer Forskellige forståelser af hvad patient-/borgercentrering vil sige

Nielsen CS, Nov. 2016 Forskellige betydninger af patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse For bordenden: Patient-/borger og involverede professionelle forhandler ud fra respektives vurderinger i et interagerende samarbejde Informeret samtykke: De professionelle forklarer behandling og valg for patient/borgeren til informeret samtykke Inddraget perspektiv: De professionelle forstår patient-/borgerens perspektiv generelt - indirekte

Nielsen CS, Nov. 2016 Hvad har gjort størst indtryk på teamene? Et teams studerende tegner: Teamet konkluderer, at det centrale mål i studieforløb med patient- /borgercentrering er Borgerens vision om livet i fremtiden, hvortil hver profession, afdeling og sektor bidrager med det bedste, de kan

Kramer T, Nov. 2016 Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis - et vejlederperspektiv

Kramer T, Nov. 2016

Kramer T, Nov. 2016 Fortælling han var jo slet ikke optaget af at blive rask

Kramer T, Nov. 2016 Disposition Kort om phd projektet Diseass, illness og sickness, som eksemple på betydningen af forskellige forståelser.

Kramer T, Nov. 2016 Forskningsinteresse Kliniske vejledere/ underviseres interprofessionelle kompetenceudvikling.

Kramer T, Nov. 2016 Metode Kritisk teoretisk inspireret (Habermas) Et mix af etnografiske metoder (Hammersley og Atkinson, 2007) Empiriske forløbsanalyser med problemorienterede næranalyser (Borgnakke 1996) Teori Teorierne i afhandlingen er vedvarende til forhandling, da der til stedse tages afsæt i empirien. Dale, EL - Pædagogisk professionalite Engeström, Y - Ekspansiv læring Lave og Wenger Praksisfællesskaber Benner, P Kompetencer Dreyfus, H og Dreyfus, S Kompetencer Gittell, J - Relationel koordinering

Empiri 2012-2016 Kramer T, Nov. 2016

Kramer T, Nov. 2016 Disease, illness og sickness Disease som en kategoriseret tilstand, der påvises anatomisk, fysiologisk eller biokemisk. Årsags- virkningsmekanismer er væsentlige elementer. Illness beskriver hvordan det menneske som er syg, oplever symptomer og funktionssvigt. Illness betoner individets individuelle erfaringer og påvirkes af kultur og kontekst. Sickness betoner sygdom i relation til sociale, kulturelle, økonomiske eller politiske forhold. Sickness giver rettigheder som sygemelding. Kleinman, A 1988

Kramer T, Nov. 2016

Forståelse af sygdom påvirkes af: Roller i teamet: Facilitator viser retning, hierarki Monoprofessionel/ interprofessionel vejledning: Helhedssyn i interprof. Studieelementer: Målsamtale, aktivitetsanalyse, udskrivelsesstatus mv. Konteksten: Hospital/ primær skiftende fokus Professionerne: Forskellig forståelse af sygdom - tilsyneladende

Litteratur Borgnakke K. Pædagogisk feltforskning og procesanalytisk kortlægninng. Bd. 1: Akademisk Forlag. 1996. CAIPE. Centre for the Advancement of Interprofessional Education. Available at: http://www.caipe.org.uk/, 2015. Dansk Selskab for IPLS. Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet Hammersley M., Atkinson P. Etnography: principles in practice. London: Routledge, 3.th e.; 2007. Hofman, B. On the Triad Disease, Illness and Sickness. Journal of Medicine and Philosophy, Vol 27, No. 6, pp. 651-673. 2002. InterTværs Projekt (2013), Erfaringsopsamling (2014), Model (2015) www.auk.dk/intertvars Kleinman A. The illness narratives. New York: Basic Books Inc. Publishers; 1988. Marcus, G.E. Ethnography in/of the World System: The Emergence of Multi-Sited Etnography. Annual Review of Anthropology, Vol.24. 95-117. 1995.

Tak for opmærksomheden Cathrine Sand Nielsen, sygeplejerske, cand cur, ph.d.-studerende. VIA University College, Københavns Universitet, cnie@via.dk Tina Kramer, sygeplejerske, ph.d.-studerende. Aarhus Universitetshospital, Købehavns Universitet tinakram@rm.dk