Skift fokus: Drop arbejdsmiljøet Workshop Nyborg Strand, 11-11-2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult
Den afgørende pointe En af de bærende pointer i dette kapitel er, at man ikke forbedrer arbejdsmiljøet ved at fokusere på arbejdsmiljøet ( Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker. Kapitel 12)
Fokusér i stedet på: Ledelse og social kapital Forandringer (for mange og for dårlige) Patient tilfredshed Kvalitet og Den Danske Kvalitetsmodel Relationelle kompetencer Produktivitet og lean Dårlige trivselsmålingsmetoder Utilsigtede hændelser
Situationen Den officielle indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø er baseret på en konsensus, der hviler på varm luft, halve sandheder og hele løgne. Det officielle dogme er, at indsatsen (helst) skal hvile på forskningsmæssig evidens. I praksis er det evidensen, der må bøje sig for parternes konsensus. Det meste af det, vi arbejder med, er der intet belæg for. Meget af det, som der er belæg for, arbejder vi ikke med.
Eksempel: Fraværet
Fraværet Arbejdsmiljøverdenens evige Særimner-gris Særimner. Odins gris, der lever i Valhal og leverer kød til ædegilderne. Kokken Andrimner skærer hver dag en luns kød af grisen, der omgående bliver hel igen, og koger det i gryden Ildrimner.
Det højeste fravær findes i de to lande med højest sundhed. Det laveste fravær findes i et land, hvor statistik er lig med svindel.
DK
1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 Sygefravær og sygedagpenge i de sidste 20-30 år Dansk Arbejdsgiverforening: Antal sygefraværsdage/ mulige arbejdsdage 8 Kvindelig arbejder Mandlige arbejder 6 4 2 0 Kvindelig funktionær Mandlig funktionær Linear Trend Linear Trend Linear Trend Linear Trend DA-2007: lille fald, konstant over 10 år
Stigningen i sygefravær er en myte. Efter mange år med stabilt fravær, har det været faldende i takt med stigningen i arbejdsløsheden. Argumentet om, at sygedagpengene var dyrere end understøttelsen til arbejdsløshed var ikke holdbart. Det skyldtes det store fald i arbejdsløsheden inden finanskrisen.
Bruger vi evidensen, når den er der?
Fraværsprocenter i kommunerne Grupper på mindst 1000 Husassistenter Kontor & edb personale Sosu Rengøring Pæd. Medhjælpere Dagplejere Gartnere mv. Pæd. daginst. Pæd. døgninst. Socialrådgivere Økonomaer Syge- og sundhedspl. Tandklinikasistenter Lærere Fys. & Ergoterapeuter Kontor-& IT personale Ledere, syge personale Ledere, ældre omsorg Akademikere Chefer 0 1 2 3 4 5 6 7 8 1,9 3,9 3,5 3,4 2,9 5,8 5,5 5,3 5,3 4,9 4,6 8,2 7,8 7,7 7,3 7,2 6,9 6,7 6,5 6,5 % ALLE 6,0 Fraværsstatistik for den kommunale sektor 2008.
Højere sygefravær på storrumskontorer En undersøgelse af 2400 kontoransatte Relativ risiko Andelen af fraværet blandt kontoransatte, der skyldes storrumskontorer: 23 % 1,5 1,50 1,36 1,62 1,0 1,0 0,5 1 2 3-6 7+ Antal personer per kontor Pejtersen et al. SJWEH, 2011.
Fravær på de 50 bedste arbejdspladser i Danmark i 2009 0-1,9 % 0 5 10 15 20 25 10 Antal arbejdspladser 2,0-2,9 % 21 3,0-3,9 % 9 4,0-4,9 % 4 (Uoplyst: 6) Middel-fraværet var på 2,5 % Oxford, 2009.
Høj social kapital er altid ledsaget af lavt fravær (i reglen 1-3 %). Men man arbejder ikke på at få et lavt fravær, man har ikke fraværskampagner og ingen svære samtaler. Man arbejder med den stærke trekant: Høj social kapital, høj kunde/borger tilfredshed og høj produktivitet/kvalitet.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen: En evidensbaseret aktivitet?
Det er ganske vist. Om fordelene ved sundhedsfremme på arbejdspladsen En international belgisk undersøgelse foretaget af European Network for Workplace Health Promotion henviser til, at man ved at investere i sundhedsfremmeinitiativer kan opnå en besparelse på sygefraværet på 2½ -10 gange investeringen. Erfaringer fra Tyskland viser endvidere et ROI (return on investment) på mellem 2½ og 5 baseretpå blandt andet sygefravær, øget produktivitet, kvalitet og arbejdsmoral og tværfagligt samarbejde. Arbejdsmiljørådets katalog, 2011.
Evidens I dag ved vi, at såvel muskel-og skeletbesvær som vores psykiske helbred kan forbedres væsentligt ved at have fokus på sundhedsfremme. Jo mere sundhedsfremme er integreret som en naturlig del af arbejdsopgaverne, desto bedre er det. Karoline Klaksvig, DA. Arbejdsmiljø nr. 12, 2011.
Motion på arbejdspladsen og fravær En norsk interventionsundersøgelse blandt sygeplejersker og sygehjælpere Antal fraværsdage/år Før Efter Difference Interventionsgruppen 6,8 15,6 +8,8 Kontrolgruppen 10,4 14,4 +4,0 119 ud af 220 ansatte deltog i undersøgelsen. Resten nægtede. Størst frafald blandt rygere og ikke-motionister. Heller ingen effekt på fitness, selv-vurderet helbred eller symptomer. Intervention: 1 times gymnastik per uge i 6 mdr. Brox et al. Occup Med 2005;55:558-63.
Sundhedsfremme(?) på arbejdspladsen En undersøgelse af hospitalsansatte i Holland. 75% kvinder. 60% højt uddannede. 45-65 år. Man fik 1 yoga session, 1 workout session og 1 aerobic session (uden træner) per uge. Dertil 3 timers coaching. I alt: 6 måneder. 3756 blev inviteret. 1101 var villige. 730 deltog. De blev randomiseret i to grupper. 500 fuldførte. Effekter efter 6 og 12 måneder: Vitalitet (træthed): Ingen effekt Engagement: Ingen effekt Produktivitet (selvvurderet): Ingen effekt Sygefravær: Negativ effekt (5 dages forskel). Strijk et al. SJWEH 2013;39:66-75.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen en indsats for de sundeste Personer, der er i arbejde, er langt sundere end dem, der står uden for arbejdsmarkedet Arbejdspladser, der tilbyder sundhedsfremme, er bedre, større og sundere end de arbejdspladser, der ikke gør Ansatte, der deltager, er sundere end dem, der ikke gør De, der dropper ud, er mindre sunde end dem, der fortsætter Samlet effekt: En dyr indsats, der øger uligheden i sundhed i Danmark
Sundhedstjek er usunde Det er spild af både tid og penge at lade danskerne gå til jævnlige sundhedstjek hoslægen. Det konkluderer to omfattende undersøgelser fra Glostrup Hospital og Det Nordiske Cochrane Center. Forebyggende tiltag spiller ellers en central rolle i sundhedsmyndigheders forsøg på at mindske danskernes risiko for at blive kronisk syge og dø førtid. Systematiske tilbud om sundhedstjek er ikke gavnlige. Til gengæld fandt vi tegn på, at de fik lægerne til at stille flere diagnoser og ordinere mere medicin. Da de ikke førte til en bedre sundhed, er der tale om overdiagnostik, som er skadelig, siger Lasse Krogsbøll fra Det Nordiske Cochrane Center.
TTA et projekt der ikke måtte slå fejl
Raskijob - konklusion Man fandt altså, at en intervention til 22 millioner kroner øgede fraværet med 15%. På denne baggrund gennemførte man ingen cost-benefit analyser. Ligeledes har formidling og publicering af resultaterne været holdt nede på et absolut minimum. (En ultrakort notits den 12-10-2010).
Aktive hurtigere tilbage. Konklusioner Samlet set bidrog indsatsen ikke til en øget grad af selvforsørgelse i deltagergruppen. I forhold til overgang til andre former for offentlig forsørgelse som førtidspension og fleksjob har Aktive hurtigere tilbage ingen effekt. Projektet giver et underskud på 1.635 kr per person i deltagergruppen, før udgifterne til forebyggende tiltag og aktivering er inkluderet.
Kia Pro. Konklusioner Alt i alt havde projektet negative effekter: Sygemelding: 33 uger i interventionsgruppen mod 26 uger i kontrolgruppen. Tilbage i job efter 12 mdr: 82% mod 92%.
Disse tre undersøgelser var ekstremt højt profileret, inden resultaterne blev kendt. Den anvendte tilgang havde fået videnskabelig legitimation fra NFA. Der var massivt politisk pres. Resultaterne ville være en katastrofe for de involverede, hvis de var blevet kendt i offentligheden.
TTA projektet. En fiasko, som blev lanceret som en succes.
Anmeldelse af arbejdsskader gør stor skade: Det er næsten umuligt at blive rask, når man skal bruge al sin tid på at bevise, at man er syg
Erstatningssag og udstødning En forløbsundersøgelse over 5 år af 821 lænde- og 138 nakkepatienter Relativ risiko for udstødning (overførselsindkomst) 5,0 Nakkepatienter 4,4 4,0 3,9 3,5 Lændepatienter 3,0 2,0 1,8 2,0 2,1 1,0 1,0 1,0 1. år 3. år 5. år 1. år 3. år 5. år Hestbæk et al. Scand- J. Rheumatology 2009;38:481-7.
Betydningen af en arbejdskadesag for personer med rygsmerter En undersøgelse af 202 nakkepatienter fulgt i et år Nakkesmerter reduceret 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 16 % 80 % % Armsmerter reduceret 38% 87 % Funktionstab forbedret 11 % 64 % Medicinforbrug mindre 43 % 88 % Samlet forbedring 22 % 90 % Ingen arbejdsskadesag Arbejdsskadesag Rasmussen m.fl. Ugeskr Læger 2009;171:1604-1607.
Den første omfattende vurdering af litteraturen Rohling ML, Binder LM, Langhinrichsen-Rohling J. Money matters: a metaanalytic review of the association between financial compensation and the experience and treatment of chronic pain. Health Psychol 1995;14:537-47. Konklusion: Når det handler om ryglidelser, er konklusionen, at anmeldelse og erstatning gør patienterne mere syge og mindsker tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Arbejdsskader en blindgyde! Fører til øget sygeliggørelse og udstødning Er baseret på en falsk antagelse om, at der findes individuelle årsagsdiagnoser Er dyrt, tidskrævende og omkostningsfyldt og tjener intet fornuftigt formål Modarbejder forebyggelse og fastholdelse
Sidste nyt: Dansk undersøgelse Anmeldelse øger risikoen for udstødning med knap 50%. Det svarer til 1000 udstødte per år
Andre nytteløse eller skadelige aktiviteter? Trivselsmålinger, APV Lederevalueringer MUS, GRUS, LUS osv Stress-, volds- og mobbepolitik Anerkendende tilgang Akkreditering, certificering Handleplaner Krisehjælp
Anerkendelse virker Der er stor evidens for, at appreciative inquiry virker også i store organisationer. Alle undersøgelser af medarbejdertrivsel viser, at når noget er galt, handler det om, at medarbejderne mangler anerkendelse. Anerkendelse betyder kroner og ører, hvad der er nok så vigtigt især i en krise. Thorkild Olsen. Forfatter til bogen Anerkendelse kom ind i kampen i A4 6-12-2010.
Er der i det hele taget noget, der virker?
Fire måder at se på arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøet er et problem Arbejdsmiljøet er en (potentiel) ressource De ansatte ses som passive objekter Traditionelt (APV tænkning) Cost benefit (Gevinster ved forskellige forbedringer) De ansatte ses som handlende subjekter Individorienteret traditionelt (Fraværssamtaler) Social kapital (Formålet er at levere kerneopgaven)
Fremragende arbejdsmiljø: Start et andet sted!
Skift fokus! Alle snakker om økonomi og struktur Bare vi var nogle flere! Bare vi havde mere tid! Bare vi havde nogle flere penge! Bare vi fik en bedre struktur! Bare vi fik en ny regering!
Lederskabets stjernebillede Chr Nissen, 2011
Én kerneopgave! Hvis kerneopgaven rent faktisk skal give en retning for organisationen, så er det nødvendigt at have én og kun én kerneopgave. Flere kerneopgaver betyder, at der ikke er tale om én organisation, men om flere - og at kursen er sat i flere retninger på samme tid Kend din kerneopgave. 2012.
Eksempel: Hvad er rengøringens kerneopgave?
47 kontaktpersoner I Assens blev problemet med den ukoordinerede indsats lysende klart for integrations-og familiekonsulent Jacob Lundgaard, da han lavede en optælling af personer, der havde med en række svage borgere at gøre. I toppen af hans liste lå en flygtningefamilie med seks børn, som til sammen havde 47 forskellige kontaktpersoner. De havde ingen anelse om, hvem de skulle henvende sig til med hvad.»i stedet for den mest smidige integration havde vi fået etableret den mest bøvlede,«fortæller Jacob Lundgaard. A4. 9-11-2012.
Vi har brug for mere tid! En arbejdsplads har én kerneopgave Kerneopgaven indeholder et formål, som handler om borgeren/kunden Alle handlinger skal vurderes ud fra, om de medvirker til løsning af kerneopgaven Alle ønsker sig mere tid. Alt kan gøres bedre. Det centrale spørgsmål er, om tiden kunne have været brugt bedre.
Det handler om ledelse, ledelse og ledelse
Mere varm luft i den offentlige sektor Væksthus for Ledelse udgiver i dag en guide til ledelsesevaluering. Guiden opstiller ti principper, der skal sikre, at både lederne og organisationen får noget godt ud af evalueringen. De fleste offentlige ledere er glade for at få deres indsats evalueret af medarbejdere og chefer. Og hvis ledelses-evaluering udføres ordentligt, er det et dynamisk redskab til at udvikle bedre ledelse. Lederweb. 11-11-2008.
God effekt af ledelsesevalueringer? KL oplyste efter nogen tid, at der dem bekendt ikke er belæg for positiv effekt af ledelsesevaluering på ledelseskvaliteten. Dette skete mundtligt og uden for referat.
Ledelseskvalitet og trivsel i afdelinger i en stor hospitalsenhed Trivsel 90 80 D E C B A 70 Q T V S U Enheden 60 P R 60 70 80 90 Ledelse
Social kapital og ledelseskvalitet i en dansk kommunes skoler Ledelseskvalitet 70 D C A B 60 F G E H DK 50 I J 40 L K 50 60 70 80 Social kapital
Hvordan får man fremragende ledere? Udvælgelse Spotte potentielle ledere i og uden for virksomheden Ansætte de rigtige ledere, når der er brug for dem Give lederen en anden funktion, hvis man har ansat en person, der ikke skulle have været leder Træning Træne og uddanne potentielle ledere, før de bliver ledere Træne og uddanne ledere, efter de er blevet ledere ATP: Hire for attitude and train for skills
Leder rekruttering i ATP Som leder skal du være et ordentligt menneske, som medarbejderne kan diskutere med og ikke være bange for. Derfor er vi meget omhyggelige, når vi ansætter og udnævner ledere. Nogle gange skal lederne dog hjælpes på vej. Men lykkes det ikke efter god vejledning, så er vi af den overbevisning, at man skal finde et andet sted, hvor der er et bedre match mellem krav og talent Lilian Mogensen, HR-direktør, ATP.
Dårlig ledelse har konsekvenser
Det afgørende fokus: Borgerne/kunderne
Medejerskab hos kunderne eller borgerne The Ownership Quotient Kunder/borgere, der føler medejerskab, er i bogstavelig forstand guld værd for virksomheden tester og anbefaler nye produkter/ydelser Medejerskab kommer med konstruktiv kritik rekrutterer nye (gode) kunder Loyalitet køber nye og flere produkter/ydelser bliver som kunde Tilfredshed er tilfreds med varer/ydelser Herskett et al. The Ownership Quotient, 2008..
Radisen I er en levende organisation, som udvikler sig hele tiden, som har fingeren på pulsen og har forståelse for, hvad børn, forældre og personale har brug for. Hvor er jeg glad for, at vores datter var så heldig at få en plads hos jer! Tak fordi I gør så meget ud af det hele og for, at vi som forældre føler os så trygge og glade ved at aflevere hende hos jer. (Forældrebrev på Radisens opslagstavle)
Patient tilfredshed på Nuklearmedicinsk afd Tålmodige, venlige, imødekommende på alle måder. I må have et godt arbejdsmiljø!!! Der smiles fra man kommer til man går igen. I er helt ekseptionelt venlige, dejligt! Imødekommenhed, personalets venlighed, informationen er helt i top I er meget informative, venlige, forstående og søde. Det hele foregår meget glat og med stor faglighed Ham, der lavede skintigrafien var så opmærksom, at han gjorde en halv time på et umageligt leje til en fornøjelse Alle jeg har været i kontakt med, er utrolig venlige og professionelle. God information hele vejen Jeg synes, at I er varme og empatiske mennesker Alle har været virkelig søde, venlige og omsorgsfulde Venlighed.
Patienten i centrum Min kone spiser meget mere her end derhjemme. Man får madlyst af de små portioner. Et sygehus man ikke vil hjem fra. Fantastisk flot, som en michelinrestaurant. Dejligt at der altid er en sløjfe på maden. Jeg får helt lyst til at rå-æde. Svært med min appetit, men dette vækker den. Det er byens bedste restaurant, og jeg er ellers kræsen.
Social kapital og patient tilfredshed. Afdelinger på et stort hospital Patient tilfredshed (Virkelig godt) 60 50 Lands Undersøgelsen af Patienttilfredshed 40 30 Hospital 20 50 60 70 80 Trivselsundersøgelse, 2011 Social kapital
Hverdagsrehabilitering i Fredericia Arbejdsglæde og mindre sygefravær for medarbejderne Sygefraværet blandt de ansatte er dalende, og seneste trivselsmålinger viser, at medarbejderne i ældreplejen nu har større arbejdsglæde, end før projektet startede. Ifølge Mona Nederby Larsen skyldes det dels, at medarbejderne i højere grad bruger deres faglighed, og dels at de oplever, hvilken effekt det har for borgerne. -Arbejdet bliver mere meningsfuldt, når medarbejderne kan se, hvor glade de ældre borgere bliver over små ting, som de lærer at gøre selv igen. Deres arbejde giver rent faktisk mening, og det giver dem stor tilfredshed, fortæller Mona Nederby Larsen og slutter: -Før var det ikke så attraktiv at arbejde i ældreplejen i Fredericia, som det er i dag. Medarbejderne er i dag stolte af deres arbejde og det har de god grund til. Personaleweb. 23-10-2013.
Alt i alt Løsningen ligger i den stærke trekant
Den stærke trekant Kunde/borger tilfredshed, loyalitet og medejerskab Høj social kapital og god ledelse på arbejdspladsen Høj produktivitet, kvalitet og innovation
Den stærke trekant: Køkkenet på Vejle Sygehus Kåret som den bedste arbejdsplads i region Syddanmark Meget høj patient tilfredshed Meget høj medarbejdertilfredshed Byens bedste restaurant. Høj produktivitet
Den stærke trekant: ATP Kåret som Danmarks bedste store arbejdsplads og Europas næstbedste arbejdsplads (2011) plus meget mere Høj kunde tilfredshed Høj medarbejdertrivsel Høj forrentning Lave omkostninger
Den stærke trekant: Metro Service A/S Kåret som Verdens bedste metro i 2009, 2010 og 2011 Høj passager tilfredshed Høj medarbejdertilfredshed Høj driftsstabilitet Samarbejdsnævnets årsrapport 2010-2011.
Den stærke trekant: Nuklearmedicinsk afd i Gentofte Regionens bedste arbejdsplads. Den højeste patienttilfredshed. Audit rapport uden bemærkninger. Rekord høj patient tilfredshed Ekstremt høj social kapital og medarbejder-trivsel Meget høj kvalitet.
Hvad fører til forandring? Ikke effektivt Viden Værktøjer Handlingsplaner Mere effektivt Vilje Motivation Beslutninger Fokus på: Trivsel Fravær Stress Fokus på: Kvalitet i kerneydelsen Produktivitet Innovation Værdi for kunden/borgeren
Fremtidens arbejdsplads Økonomisk bæredygtig (produktivitet, kvalitet, innovation) Økologisk bæredygtig (energi, spild, forurening) Samfundsmæssigt bæredygtig (rummelighed, social ansvarlighed, familie/arbejde balance) Helbredsmæssigt bæredygtig (helbred, stress, ulykker) Personalemæssigt bæredygtig (motivation, engagement, kreativitet, kvalifikationer) Socialt bæredygtig (socialt fællesskab, kollegaskab, social støtte og netværk)
Skift fokus!