2009 Forundersøgelser til vejstrækning mellem Sisimiut og Assaqutaq Themona W. Kruse Center for Arktisk Teknologi Aug. 2009
Forord Formålet er at undersøge om man kan etablere en vej fra Sisimiut mod Assaqutaq, som skal føres videre til Kangerlussuaq. Der skal undersøges mulighederne for at lave en vej. Projektet er et special projekt, som varer 3 uger. Projektet er på 5 point, og er udført på Sanaartornermik Ilinniarfik i Sisimiut og på Center for Arktisk Teknologi, BYG DTU, Danmarkts Tekniske Universitet. Vejleder på projektet er Arne Villumsen, Center for Arktiske Teknologi, BYG DTU, Danmarkts Tekniske Universitet. Feltarbejdet og rapportskrivningen er udført i august 2009. Feltarbejdet er udført i samarbejde med forskningsassistent Rasmus Nielsen fra Center for Arktisk Teknologi, BYG DTU, Danmarkts Tekniske Universitet, det vil jeg sige mange tak til. I forbindelse med opholdet i Sisimiut vil jeg gerne sige tak til kollegiet personalet og Center for Arktisk Teknologi for deres gæstfrihed, samt for kost og logi. Sidst men ikke mindst en tak til vejleder prof. Arne Villumsen for at realisere projektet og for hjælp af økonomisk støtte til projektet. Kongens Lyngby, den 27. August 2009 Themona W. Kruse Studienr.: s032323 2
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Introduktion... 4 1 Vejen fra Sisimiut mod Kangerlussuaq... 6 2 Beskrivelse af området... 7 2.1 Vandrestier i området... 7 2.2 Topografi... 7 2.2.1 Nedbør: Regn/sne og temperatur... 7 2.2.2 Permafrost... 9 2.3 Geologi... 9 2.4 Arkæologi... 10 3 Vejtracéet... 11 3.1 Delstrækning 1... 11 3.2 Delstrækning 2... 14 3.2.1 Etablering af tunnel gennem fjeld... 18 3.3 Delstrækning 3... 19 3.4 Delstrækning 4... 23 3.5 Grusforekomster... 27 4 Opsummering... 29 5 Diskussion... 30 6 Konklusion... 31 7 Litteraturliste... 32 3
Introduktion Figur 1, Sisimiut område. Assaqutaq Figur 2, Grønland. Projektet tager udgangspunkt i Midtgrønland i en by som hedder Sisimiut. Mod syd fra byen ligger der en forladt bygd, Assaqutaq, som ligger 15 km fra byen. I 60 erne og 70 erne blev adskillige bygder i Grønland nedlagt, fordi folk valgte at flytte til større byer for at finde arbejde og få gavn af de moderne faciliteter 1. Assaqutaq er en af bygderne der blev forladt. Det er en ø, som har haft maksimum 200 indbyggere engang. Den ligger 20 meter væk fra fastlandet. Bygden bliver i dag brugt som sommerlejr for de lokale folkeskoler og i juni måned er der stor aktivitet i bygden, da indbyggerne fra Sisimiut kommer til området for at fiske ammassatter. Nogle af de forladte huse kan bruges som overnatningsophold. Rapporten handler om man kan etablere en vej fra Sisimiut mod Assaqutaq, som kan føres videre til Kangerlussuaq. Der laves en linieføring ved hjælp af håndholdt GPS, Garmin GPSmap 60CSx. Den har en præcision på 3 til 10 meter for vertikalt og horisontalt. Der tages også nogle billeder, som illustrerer området og strækningen. Der laves ikke dybere undersøgelser, da dette ikke medtages i projektet. Så dette er kun en indledende forundersøgelse. 1 Greenland Turist information hjemmeside 4
Vejføringen er delt op i 4 strækninger. Derudfra undersøges hvert strækning og illustreres gennem billederne. Højdeprofil skal også illustreres for hver delstrækning, som er udført ved hjælp af programmet Map Source som har punkterne fra GPS en. Grunden til at undersøge denne strækning er, man har tænkt sig at lave en vej fra Sisimiut til Kangerlussuaq, men der er et problem. For vejen føres gennem Sisimiuts vandsøer og gennem en dal hvor vandet løber mod vandsøerne. Dette vil give problemer for byen og vil aldrig komme at virke, hvis der ikke er andre løsninger. Så denne forundersøgelse af strækningen kan være en mulighed eller en erstatning for vejen gennem vandsøerne. Strækningen fra Assaqutaq mod nordvest, hvor vejen kan føres mod Kangerlussuaq er også blevet undersøgt. Figur 3, hele strækningen. Figur 4, højdeprofil for hele strækningen. 5
1 Vejen fra Sisimiut mod Kangerlussuaq Vejen fra Sisimiut mod Kangerlussuaq har været et stort emne i længere tid i Sisimiut og endda hele Grønland. Der har været mindre og større projekter omkring dette, og er blevet undersøgt en del både af forskellige firmaer og skoler. Da der endnu ikke findes veje mellem byer eller bygder i Grønland, er dette emne meget velkendt. Strækningen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq er i luftlinien 130 km, men da vejen vil bugte sig i landskabet bliver vejen komme til at strække omkring 170 km. De første 15 km af vejen fra Kangerlussuaq mod Kangerlussuaq havn er allerede anlagt, og der er derfor den planlagte vej omkring 155 km. Figur 5, vejen fra Sisimiut til Kangerlussuaq. Da vejen er planlagt til at være to sporet, så to køretøjer kan passere hinanden vil vejen være 6,5 meters bred grusvej 2, som vil være maksimalt hastighed på 60 km/t. Denne vej vil komme til at koste mellem 250 300 mio. kr. ifølge konsekvensanalysen. Der er to muligheder for denne strækning. Den første mulighed er, at vejen vil gå gennem dalen mod skiliften og derefter mod bunden af Førstefjorden. Vejen drejer derefter mod Sarfannguit og kører videre mod Ole s lakseelv, gennem Nerumaq dalen, ud mod Tasersuaq, langs med søen ud mod bunden, gennem Tarajornitsut område, så til Kellyville. Den anden forslag er, hvor den kører mod Amitsorsuaqsøen i stedet langs med Tasersuaq, langs med sydsiden af Amitsorsuaq søen og føres direkte mod Kellyville. 2 Sisimiut kommune hjemmeside 6
2 Beskrivelse af området 2.1 Vandrestier i området Da Sisimiut er populært område for turister og for lokalbefolkningen, er der vandrestier omkring området. Der er en sti gennem hele strækningen fra Sisimiut mod Assaqutaq. De små prikker betyder sti. Området fra Sisimiut mod Assaqutaq har grøn og blå prikker langs med havet. De betyder at stien er på jævnt og lidt ujævnt område, som ikke er farligt. Denne sti har været et udgangspunkt for etablering af denne vej. Så det har været en stor hjælp for at gennemskue området. 2.2 Topografi Figur 6, vandrestien vises med prikker. De første 2 km er terrænet forholdsvis jævnt. Men på sydsiden af de høje fjelde under Kællingehætten er terrænet meget mere kuperet. Der er desuden også store områder med løse klippestykker, som er skredet ned fra de høje fjelde. Omkring halvvejs af strækningen mod Assaqutaq bliver terrænet mere jævnt, og mere jordet. Der er fugtige områder lige efter byen, men sydsiden af Kællingehætten er der generelt ikke så mange områder som kan kaldes våde område. 2.2.1 Nedbør: Regn/sne og temperatur Perioden mens vi var i Sisimiut har klimaet været meget tørt. Det regnede faktisk ikke under hele opholdet og har ikke regnet i lang tid før os. Det har været udsædvanligt varmt og jorden blev så tørt, at jorden omkring Akia området begyndte ellers at brænde tre gange. Vi har ellers været derop mest af august måned, så det er noget usædvanlig. 7
Sne smeltning om foråret er nok meget anderledes end om sommeren. Især når området er meget kuperet. Området er stort set kun med høje fjelde som kan har masser af sne om vinteren. Den nedenstående prognose af klima data fra 1969 til 1990 i Sisimiut er taget fra Danmarks Meteorologiske Institut internet side 3. De gennemsnitlige nedbørdage fra 1961 til 1990 viser, at der er 76 nedbørsdage, som har årligt 383 mm nedbør. Sisimiut har noget højere end Kangerlussuaq der næsten har samme breddegrad, men hvor Sisimiut ligger ude ved havet, og har lidt højere temperatur og lidt mere nedbør, og Kangerlussuaq ligger langt inde i landet, hvor klimaet nærmest betegnes som en arktisk ørken, med meget lidt nedbør. Der kommer mere sne end regn, da temperaturen er lav mest af året. Den gennemsnitlige temperatur er på 3 grader i Sisimiut, hvor gennemsnitlig dagtemperaturen er på 0,7 grader og gennemsnitlig nattemperaturen på 7,0 grader. Sisimiut har gennemsnitlige 1550 solskinstimer om året, hvor der ikke er noget sol i december måneden. 3 Danmark Meteorologisk Institut 8
2.2.2 Permafrost I området hvor årsmiddeltemperaturen er under 0 grader, findes der normalt permafrost i jorden. Det betyder at jorden er frossen hele året rundt, ned til en vis dybde, dog med undtagelse af det øverste lag der smelter om sommeren og fryser om vinteren, dette kaldes som aktivlag. Der findes permafrost i Sisimiut område, da den gennemsnitlige temperatur er under 0 grader. Nedenstående figur viser permafrost udbredelsen i Grønland. Sisimiut område har diskontinuert permafrost. Dette bliver ikke undersøgt nærmere da man ikke har undersøgt det dybere. Så vejen føres direkte på den antagne vej uden at tage hensyn til permafrost. Figur 7, permafrostudbredelsen i Grønland. 2.3 Geologi Geologien er en vigtig ting for vejbygningen, da naturlige forekomster kan benyttes som vejbygningsmaterialer. Den geologisk kort der beskrives er taget fra GEUS 4. Ved denne figur kan det ses at området primært består af gnejs. Gnejs er som regel et stærkt materiale, der sandsynligvis kan bruges til vejbygning. Det afhænger dog hvor forvitret fjeldet er. Nogle steder blev der observeret fjeldstykker der var så forvitrede, at de kunne ødelægges med hænderne. 4 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland 9
Figur 8, geologisk kort. 2.4 Arkæologi Arkæologi er nogle meget hellige ting. Arkæologisk ting er blevet sat for mange mange år siden, som kan bruges på nuværende tidspunkt for at undersøge området eller efterforske det gamle samfund fra de gamle dage. På strækningen ligger nogle gravsted, ruin og gammel kirkegård. Den gamle kirkegård er markeret med grønt farve på kortet i den nedenstående figur. Ruinen og den gammel kirkegård ligger ikke på strækningen, men gravstedet ligger på stien. På gravstedet er der omkring 10 gamle grave, som er ret imponerende og fine. Dem skal man køres udenom hvis strækningen skal føres der. Gravstedet X 10
3 Vejtracéet I dette afsnit vil der beskrives strækningerne og illustreres punkterne med billeder som blev taget under feltundersøgelsen. Alle billederne har figurnumre som kan ses på strækningskortet. 3.1 Delstrækning 1 Denne strækning strækker omkring 2,3 km. Strækningen starter fra byen Sisimiut mod øst. GPS en blev tændt lige før Spejdersøen. Vejen strækker langs med Spejdersøen, så drejer den mod syd efter ca. 100 meter, der starter vandrestien mod Assaqutaq. Det er antaget at vejen skal starte på den eksisterende jordvej på Spejdersøens sydside. Men det er blot taget som et eksempel, da dette vil kræve nærmere byplanlægningsmæssige overvejelser. Den første strækning er forholdsvis jævn i den første kilometer fra byen. De første 500 meter er der en fjeldknold som vejen skal føres op over. Efter den kører man tværs over på et fugtigt område. Så bliver terrænet mere jævnt og fast jordbund bagefter. Ved station 1500 m føres vejen igennem en cirka 10 meter bred kløft, som skal udvides en smule. Efter kløften er der endnu et større fugtigt område, som vejen skal passere tværs over. I slutning af strækning 1 passerer vandrestien på et større fjeld, så her føres vejen i en større bue for at komme op på fjeldryggen et andet sted, således man undgå en stejl vej. Figur 9, Strækning 1 med billedpunkter. 11
Figur 10, højdeprofil for strækning 1. Figur 11 Billede 1, mod nord. 12
Figur 12 Billede 2, mod vest. Figur 13 Billede 3, mod nord. 13
3.2 Delstrækning 2 Strækning 2 er omkring 4 km. Delstrækning 2 er meget kuperet i forhold til de andre strækninger. Vejen starter lige efter fugtigt område. Man har ellers tænkt sig at føre en tunnel gennem stor knold, som kan ses i billede 4, men hen af vejen fandt man ud af at vejen kan føres på siden af knolden, for terrænet er fint og ikke alt for stejlt. Efter den store bue føres vejen til lavt niveau, som er omkring 19 meters højde i forhold til vandspejdet og den ligger omkring station 1000. Så kommer man til knold, som har rimelig godt terræn på siden, der laver man en snoet vej mod toppen. Toppen har også fint terræn med klipper som er rimelige flade, det kan ses på figur 15. Fra station 1500 til station 2400 er terrænet meget stabilt på en klippe, som kan ses på billede 6 og 7. Efter station 2400 bliver terrænet ujævnt og vejen kommer til at sno sig først ned og senere op til station 3100. Ved station 3100 har man stejl fjeldtop, og det foreslås derfor at etablere en mindre tunnel på cirka 120 meter, se billede tunnel. I slutningen af strækning 2, efter tunnelen, skal vejen igen nedad hvor den snor sig nedad mod vandet, som kan ses på billede 9. Figur 14, Strækning 2 med billedpunkter. Tunnel på 120 meters afstand Figur 15, højdeprofil for strækning 2. 14
Figur 16, billede 4, mod syd. Figur 17, billede 5, mod vest. 15
Figur 18, billedee 6, mod øst. Figur 19, billede 7, mod vest. 16
Figur 20, billed 8, mod vest. Figur 21, billed 9, mod øst. 17
Figur 22, tunnel, mod nordvest. 3.2.1 Etablering af tunnel gennem fjeld Som det ses på højdeprofilet og figur 22 er der en stejl fjeldtop mellem station 3100 og 3300. For at passere denne fjeldtop anbefales det at lave en mindre tunnel gennem fjeldet. Tunnelen vil blive ca. 120 meter lang. Det er vurderet at det kunne bedre at kunne betale sig at lave tunnel gennem fjeldet frem for en serpentinervej over. Fjeldet er meget stejlt og en evt. vej vil blive meget lang og krævende at bygge. Der bør dog foretages grundige undersøgelser af fjeldkvaliteten før det besluttes. 18
3.3 Delstrækning 3 Strækning 3 er omkring 4,5 km lang. Denne strækning er generelt mere jævn end andre strækninger. Generelt på denne strækning er det mere jordet end de andre strækninger. Strækningen starter tæt på vandet på omkring 30 meters højde fra vandet, se billede 10. Der ligger masser store sten, som ikke er nogle der kan skride af sted, se billede 11. Så kommer man til hvor der er rigtig godt terræn ved station 1000, og den fortsætter indtil station 3750, se billede 12, 13 og 14. Ved station 4000 er der en knold der skal køres udenom, man har ikke lavet en snoet rundt om den, pga. mangel af tid, se billede 15. Bagefter føres vejen mod vandet, det kan ses tydeligt på højdeprofilen, men kan køres udenom. Figur 23, strækning 3 med billedpunkter. Figur 24, højdeprofil for strækning 3. 19
Figur 25, billede 10. Figur 26, billed 11. 20
Figur 27, billed 12. Figur 28, billed 13. 21
Figur 29, billed 14. Figur 30, billed 15. 22
3.4 Delstrækning 4 Strækning 4 er omkring 2,5 km lang. Generelt set er strækning 4 føres opad, hvor terrænet er klippet og jævnt skråt. Der er nogle klipper som kan springes væk undervejs, men ikke særlige store klipper. Nogle steder der skal man sprænge i fjeldet, lave hylde, så vejen kan køre på af skråningerne. Strækningen starter udenfor stien. Man laver snoet vej opad, serpentiner vej, se billede 17, 18 og 19. Op på toppen af fjeldet, billede 20, der ser det meget jævnt ud, men sumpet, da vandet løber dette område. Figur 31, strækning 4 med billedpunkter. Figur 32, højdeprofil for strækning 4. 23
Figur 33, billede 16. Figur 34, billede 17. 24
Figur 35, billede 18. Figur 36, billede 19. 25
Figur 37, billede 20, mod nord Figur 38, billede 20, mod syd. 26
3.5 Grusforekomster Langs vejtracéet er der nogle steder fundet naturlige aflejret grusmaterialer. Grusmaterialet vil bruges opbygningen af vejen. Der er ikke taget prøver af materialet, men materialet kunne bruge til vejbygning, om ikke andet til fyldmaterialet. Begge grusforekomstområderne ser ud til at være meget store. Billederne af begge kan ses i figur 40 og 41. Figur 39, grusforekomster. Figur 40, grusmateriale 1. 27
Figur 41, grusmaterial 2. 28
4 Opsummering Strækning 1 har fint terræn, som indeholder 2 større sumpet områder. Selve terrænet er jævnt og lige til at bygge vej på. Der er umiddelbart ikke så meget der skal sprænges væk på området. Strækning 2 har til gengæld meget ujævnt terræn, hvor på nogle område føres vejen snoet og stejlt. Der skal sprænges en del på strækning 2, især på de større knolde. Der er en af knoldene som foreslås at etablere tunnel igennem, da man mener at knolden ikke kan føres vej på. Tunnelen har 120 meters afstand og føres skråt opad mod øst. Slutningen af strækningen føres vejen mod vandet med store buer, så vejen ikke blive for stejl. Strækning 3 har dermed meget mere jævnt terræn i forholdt til andre strækninger. Starten af strækningen ligger mange og store stenblokke. De kan nemt fyldes med mindre forekomster og er ikke bevægelige. Stort set resten af terræn 3 er terrænet jævn med mere jordet områder. På strækning 3 findes der grusmaterialer, som ligger ikke så langt fra selve vejen. Der skal gøres opmærksom på at der findes arkæologiske områder på vejen, dem skal man køres udenom. Strækning 4 er en lang stigning op af fjeldet. Enkelte steder skal sprænges, men strækningen er ikke så kompliceret. Nogle steder føres vejen med store buer, så vejen ikke blive for stejlt. Der ligger stort grusforekomster i strækning 4. 29
5 Diskussion I forbindelse med at etablere en vej på denne strækning har det været vigtigt at undersøge om terrænet er jævn nok for at etablere vej. Da dette kun er en forundersøgelse er der kun undersøgt på selve udseendet af området, der er ikke lavet geotekniske undersøgelser eller lignende. Det er også en god mulighed for at forhindre at forurene vandsøen mere end det man har gjort. Det er også et stort problem, da vejen vil føres på strækning hvor vandet løber mod vandsøerne. Det vil være en oplagt løsning at etablere vejen et andet sted. Man har snakket om at vejen skal etableres gennem vandsøerne forbi skiliften, så man kan køre dertil i bil. Det vil også skabe mere opmærksomhed for skiliften. Der vil sandsynligvis komme flere problemer med drikkevandet, så som helbredsmæssige problemer, hvis man etablerer vejen gennem vandsøen, det vil også koste mere for evt. rensning af vand eller at få vand fra et andet sted, hvis søen bliver forurenet. Det der er ulempe ved at etablere vej på strækningen er, at strækningen er nærmest dobbelt så lang i forhold til det første forslag. Den er mere ujævn og høj, så vejen strækker mere, så kommer den til at koste meget mere. Én af knoldene er ret høj og ujævn, og kan ikke bare sprænges væk. Man vil godt kunne lave en serpentinervej over knolden, men den vil blive meget lang og krævende at bygge. Det er derfor vurderet at det bedre vil kunne betale sig at bygge en mindre tunnel på 120 meter gennem fjeldet, hvis undersøgelser viser at det kan lade sig gøre. Fordelen ved at lave en tunnel frem for en serpentinervej, er at der er mindre vedligeholdelse herunder snerydning, på tunnelen, og vejen vil desuden blive meget kortere. 30
6 Konklusion Ud fra arbejdet og undersøgelse af strækningen og området, må det konkluderes at det godt kan lade sig gøre at etablere vejen på denne strækning, men som sagt det vil koste meget mere end det andet forslag gennem skiliftdalen. Ved planlægningen af vejen er det vigtig, at tænke på klimaforhold med mere. Da der er forholdsvis store nedbørsmængder omkring Sisimiut, og dermed meget sne, er det vigtig at tænke på det ved projektering af vejen, fx ved at hæve vejen, så sneen blæser væk. Desuden er der sandsynligvis permafrost i området, så dette skal også undersøges nærmere inden etablering af vejen. Ved at anlæggelse af en vej er mange muligheder for placering af tracéet. I denne undersøgelse er der fundet et muligt tracé, men der er stadigt mange variations muligheder. Det der er godt ved at etablere vejen på denne strækning er, det vil være et stort attraktivt område for lokale indbyggere og for turisterne. Da jeg også mener at byudviklingen kan føres denne vej og vil være en fremtidig godt område til hytter med god udsigt mod fjorden. Der har været snakket om, at flytte skiliften et andet sted hen. Dette ville evt. kunne kombineres med denne vej via Assaqutaq. Så ville skiløberne kunne nyde en flot udsigt ud over fjorden på samme måde som i Nuuk, der har en rigtig flot udsigt over havet og byen. 31
7 Litteraturliste 1) Greenland Tourist Information, www.greenland.com 2) Sisimiut commune, www.sisimiut.gl 3) Danmark Meteorologisk Institut, www.dmi.dk 4) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, www.geus.dk 32