Evidens og kommunal prioritering 26. november 2007 - Nyborg Strand v/ Helle N.Rasmussen, Sundhedschef, MPH
Evidensbaseret kommunal forebyggelse - hvorfor? Opnå sundhedsgevinst blandt borgerne omkostningseffektivt Desuden Medvirke til politisk fokus & prioritering Medvirke til økonomisk styring Øge faglighed og kvalitet (Give status i relation til sygehuse/almen praksis) 2
Forudsætninger for evidensbaseret kommunal forebyggelse (1) Viden om Borgernes sundhedsmæssige problemer Årsager til de sundhedsmæssige problemer Tiltag/metoder, der kan løse problemerne 3
Forudsætninger for evidensbaseret forebyggelse kommunal (2) 1. Organisation der understøtter evidens 2. Sundhedspolitik inkl. krav om evidens 3. Personale-kompetencer 4. Driftsorganisationer der medvirker 5. Kendskab til lokale forhold 6. Baseline fx sundhedsprofil 4
Organisationsdiagram for i Sundhedsudvalg Direktør for Senior- og Sundhedsforvaltningen Sundhedschef Sundhedsstab Sundhedsforum Udvikling Sundhedspleje Jf Sundhedslov Tandpleje Tandpleje Jf Sundhedslov Genoptræning jf Sundhedslov Vedligeholden de træning jf Servicelov Sundhedspleje Genoptræning Rehabilitering på Låsbyhøj Genoptræning/ rehabilitering. Akutstuer Sundhedskoordination Sund By Butik Kommune Læger Patient- og sundhedsskoler Praksiskonsulent og Børneundersøgelser 5
Evidens i (1) 1. Organisation: 1. Sundhedsudvalg og Direktion, der støtter 2. Sundhedsforum på tværs af kommunen 2. Sundhedspolitik maj 2007: 1. et princip Handling ud fra viden 2. alle sundhedsindsatser evalueres 3. Sundhedskonsekvensvurderinger 3. Personalekompetencer 1. Til planlægning: Folkesundhedskandidater 2. Til faglige tiltag: Kandidater 4. Driftsorganisationer, der medvirker 5. Dokumentationen skal give mening 6. Kendskab til lokale forhold 7. Baseline: sundhedsprofil okt/nov 2007 6
Evidens i (2) Evidens Politikker Planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter og indsatser Viden om sundhedstilstanden i kommunen sundhedsprofil Valg af intervention Kompetencer Valg af evalueringsmetode Effektmåle på udvalgte indikatorer fx sygdomsmål, middellevetid, sundhedsadfærd, livskvalitet mv. Monitorering via sundhedsprofil Evaluering af specifikke indsatser/projekter Lovgivning Medvirke til udvikling af evidens Omkostningseffektive sundhedsgevinster Sundhed og trivsel for alle i Kolding Økonomi 7
Sundhedsprofil foråret 2007 Gentages 1 x i hver valgperiode (står i sundhedspolitikken) FX 18,8% vurderer deres helbred for virkelig godt (DK 34,5%) 13,9% kvinder i alderen 25-44 år føler sig ofte stressede 41 % af mændene mellem 45 og 64 år har stillesiddende arbejde samtidig med, at 19 % af dem er svært overvægtige 15,5% lider af forhøjet blodtryk 22,7% kvinder i alderen 16-19 år føler sig nedtrykte, deprimerede og ulykkelige 24,1% mænd i alderen 16-19 år overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse Ønske: samme sundhedsprofiler på landsplan 8
Sundhedsplanen (1) Nedsat 6 arbejdsgrupper i relation til Sundhedspolitikkens fokusområder: Sund livsstil for alle Patientrettet forebyggelse Børn Fysisk aktivitet Stress Fysiske rammer Ulighed i sundhed indgik i de øvrige arbejdsgrupper 9
Sundhedsplanen (2) Udgangspunkt et oplæg om evidens på hvert fokusområde Krav til alle forslag/nye tiltag Formål Delmål Effektmål Baggrund for indsatsen Beskrivelse aktiviteter i indsatsen Målgruppe Miljø/arena for indsatsen Involverede parter, samarbejdspartnere og interessenter Tids- og handleplan Økonomi og finansiering Implementering og ansvarlig 10
Sund By Kolding - generelt Struktur (hvilken kontekst foregår det i) Proces (rammeindsatser, aktivitetsmål) Outcome 11
Sund by dokumentation Aktivitet 1. Personlig motionsplan 2. Diætistvejledning 3. Rygestopkurser 4. Patientuddannelsen 5. Sunde kostvaner 6. Mor og barn på vej Evaluering 1. Spørgeskema 0, 3 og 6 mdr. Kondital 0, 3, 6, 12, 18, 24 mdr. 2. Kort afkrydsningsskema 3. Indberetning til rygestopbasen 4. Spørgeskema sendes til Komiteen for Sundhedsoplysning 5. Spørgeskema 6. Fokusgruppeinterview 12
Sundhedsplejen dokumentation Udviklet standarder Systematik i forhold til brug af elektronisk program, Novax Til spæd- og småbørn Til skolebørn (fra skoleåret 2008) Ønske: Anvendelse af samme standarder og elektronisk program på landsplan 13
Genoptræning evidens Brug af evidens Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Specifik viden om effekter af rygtræning (fx MTV rapport) Referenceprogram om hoftenære frakture Referenceprogram om behandling af ligamentskader i knæ Materiale udarbejdet af forsker i træning af ældre (Nina Beyer) om styrketræning om en essentiel komponent ved træning af svagere ældre Den Canadiske model, inkl. Canadian Occupational Performance Measure (COPM) Fysioterapi og læring betydning af relationer, rum og refleksion. Ph.d.afhandling Hvidbog om rehabilitering 14
Genoptræning dokumentation af effekt Testbatteri anvendes ved træningsstart og slut Lysholm score Constant shoulder score 6 min. Gang test New mobility score Senior fitness test COPM EQ5D Tilfredshedsundersøgelse: de nye genoptræningsopgaver Problemer med it-understøttelse 15
Prioritering i Sket på baggrund af Viden om borgernes sundhedsproblemer Bla. sundhedsprofil (+ 16 årige) Mangel på viden omkring de mest sårbare grupper Mangel på viden om de 0-16 årige Viden om årsager til sundhedsproblemerne empiri Viden om metoder tja Forsøger at anvende det, der findes Her forsøger vi at udvikle ny viden ved systematisk evaluering 16
Central hjælp til kommunal evidens (1) Let adgang til evidens på området: elektroniske databaser Opskrifter på hvordan vi kan opsamle ny viden Ensartede landsdækkende effektmål og aktivitetsmål (standarder) Evt. RCT sammen med forskere (styres centralt med involvering af enkelte kommuner) 17
Central hjælp til kommunal evidens (2) Redskaber der kan dokumentere sammenhæng mellem forebyggelsesindsatser og sygedagpenge/førtidspension/udgifter til hjemmepleje Mere forskning i social støtte, påvirkninger, magtrelationer, og de processer, der resulterer i ulige fordeling af goder og sundhed Udvikle evidens der inddrager lovgivning, prisændringer, information til borgerne, rådgivning fra sundhedspersonalet. Brug for synliggørelse af effekten af nationale indgreb og reguleringer 18