Mangel på kompetencer til innovation

D Indsigt Nummer 21 15. december 2004 Mangel på kompetencer til innovation af konsulent rasmus anderskouv, raa@di.dk og cand.scient.soc Mie Dolmer Sørensen, mds@di.dk 7 10 Stort dyk i dansk eksport til Tyskland I den svage udvikling i dansk eksport til Tyskland er det især eksporten af mobiltelefoner, som skiller sig ud. På bare et enkelt år blev den reduceret til næsten ingenting. Dansk økonomi sakker bagud i Norden Den danske vækst kan ikke følge med de andre nordiske landes økonomiske vækst. Derimod er de danske arbejdsomkostninger steget markant. En ny DI-undersøgelse viser, at virksomhederne forventer, at innovation bliver markant vigtigere i fremtiden. Men over halvdelen af virksomhederne har ikke tilstrækkelige kompetencer og ressourcer til at dække behovet for innovation. Desuden viser undersøgelsen, at virksomhedernes innovationsevne skal styrkes via kompetente medarbejdere, øget samspil med videninstitutioner og mere information om innovationsprogrammer. Virksomhedernes evne til at skabe nyt eksempelvis produkter, services, forretningskoncepter, nye markedsområder er for alvor kommet på dagsordeen i takt med globaliseringen og den øgede internationale arbejdsdeling. 14 European Challenges and Turkey s Assets in the 21st Century The EU is confronting a demanding agenda: institutional reforms, enlargement process, economic competitiveness, viability of the social system and the political and security stakes at the global level. In this context, Turkey s priorities and the EU s challenges in the 21st century converge more than ever. I et løntungt område som Danmark er det derfor naturligt, at mange virksomheder satser på at udvikle produkter og services, der kan sælges til en højere pris. Behovet for at udvikle nye produkter og services hurtigere og smartere end konkurrenterne altså at være innovativ er stigende. Innovation en konkurrenceparameter i fremtiden DI har netop gennemført en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse om betydningen af innovation blandt knap 100 ledere, der har ansvar for innovationsaktiviteter i virksomhederne. Undersøgelsen bekræfter, at evnen til at være innovativ bliver vigtigere, og at der arbejdes målrettet med indsatsen i virksomhederne. innovation bliver vigtigere i fremtiden Andel af virksomheder i pct. 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 Note: Virksomhederne har på en skala fra 0 5 vurderet behovet for at være innovativ i fremtiden. 0=innovation mister betydning. 5=Innovation bliver helt afgørende. indsigt.di.dk Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004

hvad er innovation? Top 5 over virksomhedernes innovationsforståelse 1. Udvikling af nye produkter/services 2. Udvikling af nye processer og rutiner 3. Udvikling af nye forretningsmetoder 4. Når medarbejdere skaber ny viden 5. Udvikling af eksisterende produkter/ services Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Den kvalitative vurdering af behovet for at være innovativ viser, at virksomhederne forventer en markant stigning i fremtiden. Ydermere kan virksomhedernes parathed i forhold til fremtidens udfordringer indikeres ved det strategiske fokus på innovation. Strategi, mål og effekt Andel af virksomheder i pct. Virksomheder der har en strategi og et mål for sin innovation 66 Virksomheder der har konkrete mål for vækst 84 Virksomheder der har effektueret/anvendeliggjort innovationsaktiviteter i det seneste år 88 Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 To ud af tre virksomheder har en strategi for innovation Virksomhedernes strategiske planlægning er i udpræget grad på linie med forventningen til innovations stigende betydning i fremtiden. To ud af tre virksomheder har en egentlig strategi på innovationsområdet, mens 84 pct. har konkrete mål for vækst. Vækstmålet er ikke nødvendigvis et udtryk for virksomhedens innovation. Men innovation er ofte et uomgåeligt element i realiseringen af vækst, hvorfor vækstmål er en indikator for behovet for innovation. Ni ud ti virksomheder har skabt innovation i det seneste år Strategi og mål er helt på linie med de faktiske aktiviteter i virksomhederne, hvor 88 pct. har realiseret indsatsen eller dele heraf på innovationsområdet inden for det sidste år. Det lykkes altså i høj grad virksomhederne at få gavn af innovationsindsatsen. Behov for innovation rækker kompetencerne? Virksomhedslederne har vurderet virksomhedernes behov for at være innovative, men også deres kompetencer og ressourcer til at være det. match mellem behov og kompetencer Kompetencer og ressourcer til innovation 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 Innovationsbehov Note: Cirklernes størrelse illustrerer andelen af virksomheder. Respondenterne har angivet henholdsvis behov og ressourcer/kompetencer på en skala fra 0 5. På kompetenceskalaen er 0 = Vi har ikke/bruger ikke ressourcer på innovation og 5 = Vores Innovationsevne er meget stærk, og vi er på forkant med udviklingen. På behovsskalaen er 0 = Intet behov og 5 = Vores innovationsevne er helt afgørende for virksomhedens overlevelse. Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 2

Match og mis-match mellem kompetencer og behov Andel af virksomheder i pct. Match 35 Mis-match med overskud af kompetencer 11 Mis-match med mangel på kompetencer 54 Mis-match, hvor manglen på kompetencer er 1 trin på skalaen mindre end behovet 34 Mis-match, hvor manglen på kompetencer er 2 trin på skalaen mindre end behovet 15 Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Sammenhængen mellem virksomhedernes behov for at være innovativ og virksomhedernes kompetencer og ressourcer 1 til at imødekomme behovet illustrerer andelen af virksomheder, hvor der er henholdsvis match og mis-match på forskellige innovationsniveauer. Der er match mellem kompetencer og behov i de virksomheder, der er placeret på diagonallinien, hvilket gør sig gældende for 35 pct. af virksomhederne. I de virksomheder, der er placeret under diagonallinien, er innovationsbehovet større end kompetencerne rækker til. Disse har altså behov for flere kompetencer, hvis deres behov for innovation skal imødekommes. Det gør sig gældende for 54 pct. af virksomhederne. Over halvdelen af virksomhederne har altså ikke kompetencer til at imødekomme deres behov for at være innovativ. For den enkelte virksomhed har det afgørende betydning, hvor stort et mis-match der er mellem behov og kompetencer. 34 pct. af virksomhederne ligger et trin under innovationsbehovet på skalaen i figuren Match mellem behov og kompetencer. Disse virksomheder er ikke langt fra et egentligt match, og set i lyset af vurderingen af innovations betydning i fremtiden er det sandsynligt, at mange virksomheder i denne gruppe er på vej. I mere en hver ottende virksomhed er der betydeligt mis-match mellem behov og kompetencer Til gengæld ligger 15 pct. af virksomhederne hele to trin under innovationsbehovet på skalaen. Her er der behov for en større indsats for, at kompetencerne kan matche behovene. Den ganske høje andel af virksomheder, hvor ressourcer ikke matcher behovet for innovation understreger, at der både er potentiale til og et stort behov for at styrke innovationsindsatsen i mange virksomheder. Medarbejdernes kompetencer skaber innovation Det er muligt at vurdere innovationspotentialet og behovet yderligere ved at se nærmere på hvilke faktorer, der er afgørende for innovation 2. Medarbejdere har størst betydning for virksomhedens innovation Andel i pct. der tillægger nedenstående faktorer meget stor og stor betydning for innovation i virksomheden Medarbejderes kompetencer 96 Viden om kunder og forbrugere 89 Viden om konkurrenter og marked 84 Virksomhedens organisation og ledelse 82 Ny teknologi og nyt produktionsapparat 68 Samarbejde med leverandører 65 Samarbejde med andre virksomheder 45 Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, universiteter og forskningsinstitutioner 40 Samarbejde med videninstitutioner 27 Viden om og adgang til offentlige støtteordninger og programmer 15 Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 1 Kompetencer og ressourcer til innovation betegnes herefter kompetencer. Ressourcer og kompetencer er i undersøgelsen defineret ved økonomi, finansiering, adgang til ny viden, medarbejdere, kunder, teknologi og marked. 2 Faktorerne er komplementære til kompetencer og ressourcer i figuren match mellem behov og kompetencer (se evt. note 1). 3

De væsentligste faktorer for innovation er de virksomhedsinterne samt viden om primære aktører i relation til salg af produkter/ services. Medarbejdernes kompetencer er den vigtigste faktor for virksomhedernes innovation Viden om konkurrenter, marked, kunder og forbrugere er vigtige faktorer, men det er medarbejdernes kompetencer, der har størst betydning for innovation i virksomheden. Hele 96 pct. af virksomhederne svarer, at medarbejdernes kompetencer har stor betydning og er derfor den mest betydningsfulde faktor for virksomhedernes innovation. Samarbejde med videninstitutioner og adgang til offentlige innovationsordninger har langt mindre betydning for virksomhedernes innovation. Kun 15 pct. af virksomhederne tillægger viden om og adgang til offentlige støtteordninger og programmer stor betydning. Virksomhederne om medarbejdernes komtetencer Muligheder: 86 pct. angiver, at det i meget høj og høj grad er medarbejdere, der skaber nye ideer og innovation. 69 pct. finder, at innovation primært opstår i udviklingsfunktionen (og evt. forskning). 64 pct. angiver, at det i meget høj og høj grad er højtuddannede medarbejdere, der skaber og realiserer innovation. Barrierer: 55 pct. af virksomhederne mener, at det er i høj grad eller meget høj grad svært at rekruttere kvalificerede og innovative medarbejdere. Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Det er svært at rekruttere innovative medarbejdere Medarbejdernes kompetencer og evne til at håndtere innovationsaktiviteter er helt afgørende for succes i bestræbelserne på at skabe og realisere innovation. 86 pct. af virksomhederne påpeger, at det er egne medarbejdere, der i meget høj eller høj grad bruges til at skabe nye ideer og innovation, og mere end to ud af tre virksomheder angiver, at det er medarbejdere i udviklingsfunktionen (og eventuelt forskning), der er primær kilde til ny innovation i virksomheden. Det er derfor afgørende for virksomhedernes innovationsevne, at de kan rekruttere medarbejdere, der er kvalificerede til at skabe og drive innovationsaktiviteter. Undersøgelsen indikerer, at det i udpræget grad er de højtuddannede, der har det bedste udgangspunkt. 64 pct. vurderer, at det er herfra innovation primært skal skabes og realiseres. Til gengæld finder over halvdelen 55 pct. af virksomhederne det svært at rekruttere kvalificerede og innovative medarbejdere. Begrænsninger i mulighederne for at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer er en markant barriere for virksomhedernes innovationsevne, og dermed også kilde til mis-matchet mellem kompetencer og behov for innovation. Det er derfor i høj grad gennem udvikling og forbedringer af de højtuddannedes kompetencer, at virksomhedernes innovationspotentiale kan styrkes. Samspil og videnspredning Virksomhedernes innovative kompetencer kan styrkes gennem samspillet med universiteter og uddannelsesinstitutioner. Men også i samspillet med andre offentlige videninstitutioner, som eksempelvis Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), og brugen af innovationsprogrammer er de højtuddannedes kompetencer afgørende. 4

Disse udfordringer samt brugen af innovationsfremmende ordninger og programmer er alle led i ambitionerne om at styrke videnspredningen i Danmark. Intentionerne med videnspredning 3 beror på, at virksomhederne altså medarbejderne kan optage, udvikle og omsætte den viden, der skabes til produkter og services. Hensigten er altså, at virksomhedernes deltagelse i offentlige programmer bl.a. gennem samarbejde med videninstitutioner fører til innovation. Stor forskel på brugen af innovationsordninger Virksomhedernes vurdering af betydningen af innovationsfaktorer 4 kan imidlertid tyde på, at effekten heraf er begrænset. Der er imidlertid meget stor forskel på, hvilke innovationsordninger virksomhederne gør brug af. virksomhedernes brug af innovationsordninger Andel i pct. om udvalgte innovationsordninger Bruger/ har brugt Ej kendskab/ ved ikke Erhvervs-ph.d.-ordningen 19 30 EU s rammeprogram for forskning 14 45 Innovationskonsortier (centerkontraktordningen) 12 55 Forprojektstøtte til EU s rammeprogram for SMV er 8 53 150 pct. forskningsfradragsordningen 2 66 Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Hele 66 pct. af respondenterne kender ikke eller kan ikke forholde sig til 150 pct. forskningsfradragsordningen. Og kun 2 pct. af virksomhederne har anvendt fradragsordningen. De mindst anvendte ordninger er også de mindst kendte, og generelt er kendskabet til ordningerne begrænset. Kun et fåtal anvender innovationsordningerne Selv om 43 pct. af virksomhederne svarer i undersøgelsen, at de har egen forskning og samtlige virksomheder har udviklings-/ innovationsaktiviteter i en eller anden form og dermed er i målgruppen for disse ordninger så er det kun et fåtal af virksomhederne, der benytter innovationsordningerne. Virksomhederne finder også ordninger og programmer besværlige at anvende. I undersøgelsen svarede 53 pct. af virksomhederne, at offentlige støtteordninger og innovationsprogrammer i høj grad er bureaukratiske. Valg af samarbejdspartnere Rettes blikket mod de viden- og rådgivningsmiljøer som virksomhederne samarbejder med 5, er der ligeledes meget stor forskel på virksomhedernes brug heraf. 3 Hermed menes overførsel af den offentligt finansierede viden til virksomhederne gennem særlige ordninger og programmer og samarbejdsprojekter med videninstitutioner. 4 jf. figuren, der viser betydningen af innovationsfaktorerne. 5 Det skal i den forbindelse understreges, at der også er stor forskel på institutionernes primære målgruppe og udbudte ydelser/samarbejdsmuligheder. De institutioner, virksomhederne har færrest samarbejder med, henvender sig primært til mindre og mellemstore virksomheder, der udgør 52 pct. af respondenterne (virksomheder med op til 250 ansatte). 5

GTS er virksomhedernes mest udbredte samarbejdspartner Den mest udbredte samarbejdspartner er GTS. Også universiteter og ingeniørhøjskoler er højt på listen. Det er netop disse institutioner, der uddanner de medarbejdere, der har størst betydning for virksomhedernes innovation. I lyset af virksomhedernes kompetencebehov for innovation er dette samarbejde vigtigt for virksomhederne. stor forskel på virksomhedernes samarbejde med viden- og rådgivningsmiljøer Andel i pct. der har og har haft samarbejde med udvalgte vidensinstitutioner GTS-institutter 66 Universiteter og forskningsinstitutioner 54 Ingeniørhøjskoler 48 Tekniske skoler mv. 25 Forskerparker 15 Erhvervsservicecentre 15 Innovationsmiljøer 10 Kommunal erhvervsfremme/erhvervschefer 7 Vækstfonden 7 Note: Kun ganske få virksomheder har ikke kendskab til ovenstående vidensinstitutioner. Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Stor interesse for samarbejde om innovation Virksomhedernes vurdering af samarbejdet med videninstitutioner med henblik på innovation er interessant. På den ene side angiver virksomhederne, at interessen og behovet for at samarbejde med videninstitutioner og uddannelsesinstitutioner er ganske stor. Men på den anden side viser undersøgelsen også, at betydningen af samarbejdet og rekrutteringsmulighederne for innovative medarbejdere ikke modsvarer behovet. Om undersøgelsen DI har gennemført en spørgerskemaundersøgelse blandt 91 medlemsvirksomheder. De adspurgte er ledere med ansvar for innovation, produkt- og teknologiudvikling. De innovationsansvarlige ledere repræsenterer virksomheder med mere end 25 ansatte inden for et bredt udsnit af brancher. Størrelsen på virksomhederne (målt på antal ansatte) er gennemsnitligt større end erhvervsstrukturen på landsbasis. Undersøgelsen er gennemført ved kvalitative spørgsmål på en række forudbestemte parametre. Det har været muligt for respondenterne at tilføje yderligere aktiviteter og faktorer. YDERLIGERE INDSIGT PÅ INDSIGT.DI.DK DI: Millardpotentiale i innovation, DI Indsigt nr. 14, 2004 DI: Design som konkurrencekraft, DI Indsigt nr. 14, 2003 6

Erhvervsøkonomisk Barometer Stort dyk i dansk eksport til Tyskland AF CHEFKONSULENT KLAUS RASMUSSEN, kr@di.dk Eksporten til Tyskland faldt drastisk gennem 2003. I løbet af 2004 er der sket en delvis genopretning, men eksporten til Tyskland er i 3. kvartal 2004 fortsat lavere end for to år siden. Den svage udvikling kan til dels henføres til svag vækst i tysk økonomi. Men der er også tabt markedsandele i betydeligt omfang på det tyske marked. Især eksporten af mobiltelefoner skiller sig ud. På bare et enkelt år blev den reduceret til næsten ingenting. Eksporten til Tyskland viste igennem 2003 kraftig tilbagegang. At der var tale om tilbagegang var ikke overraskende set i lyset af den meget sløje udvikling i tysk økonomi. Desuden betød svækkelsen af den amerikanske dollar, at vi i stort omfang måtte forvente at tabe markedsandele til amerikanske og asiatiske virksomheder. Tilbagegangen i dansk eksport til det tyske marked har imidlertid været langt kraftigere end den tilbagegang, som andre europæiske nabolande oplevede. Hovedparten af den kraftige tilbagegang er sket inden for maskiner og inventar. I løbet af et år blev den danske eksport af maskiner og inventar næsten halveret. Eksportfaldet skyldes især afviklingen af dansk produktion af mobiltelefoner En del af dette fald skyldtes kraftig tilbagegang i det tyske investeringsniveau og dollarkurssvækkelsen, men hovedforklaringen på den negative udvikling var imidlertid noget nær afvikling af dansk mobiltelefonproduktion. I løbet af godt et år blev eksporten af mobiltelefoner til Tyskland reduceret fra et niveau på omkring 5 mia. kr. om året til næsten ingenting. eksport til tyskland Maskiner og kapitaludstyr, sæsonkorrigeret 3 mdr. gns. Mia. kr., årsniveau 20 18 16 14 12 10 8 Maskiner mv. i alt Maskiner mv. ekskl. mobiltelefoner Mia. kr., årsniveau 20 18 16 14 12 10 8 6 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 6 Kilde: Danmarks Statistik 7

Mobiltelefonerne har været dominerende for eksportudviklingen i de seneste år Eksporten af mobiltelefoner har igennem flere år i høj grad domineret udviklingen i eksporten til Tyskland. Den massive eksport af mobiltelefoner satte ind i 2000 og var hovedforklaringen på, at dansk eksport til Tyskland steg frem til slutningen af 2002, trods en ellers meget sløj vækst i efterspørgslen på det tyske marked. Det er helt usædvanligt, at udviklingen i eksporten af et enkelt produkt i den grad kan aflæses i den samlede handel og i samhandelen med et så stort marked som Tyskland. Enkeltprodukter dominerer ofte udviklingen i en enkelt måned på grund af en enkeltstående stor leverance. Men at der i løbet af meget kort tid kan opbygges en milliardstor, årlig afsætning, som så få år efter kan flyttes ud af landet igen, må betegnes som usædvanligt. Moderne produktion kan hurtigt flyttes rundt i verden Udviklingen er et tegn på, at moderne produktion bliver stadig mere flytbar. Nye produktioner kan komme til meget hurtigt, og produktion kan afvikles i løbet af meget kort tid. Udviklingen i den samlede eksport eller udviklingen i nogle hovedgrupper for eksporten risikerer dermed at komme til at give et misvisende billede af, hvordan de etablerede danske producenter klarer sig. eksport til tyskland Varer i alt, sæsonkorrigeret 3 mdr. gns. Mia. kr., årsniveau 90 85 80 75 70 65 Varer i alt Varer ekskl. mobiltelefoner Mia. kr., årsniveau 90 85 80 75 70 65 60 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 60 Kilde: Danmarks Statistik Mobiltelefoneventyret var så stort, at det også umiddelbart og tydeligt kan aflæses i den samlede eksport til Tyskland. Betragtes udviklingen ekskl. mobiltelefoner, fås et noget andet billede, end når den samlede eksport betragtes. Fornyet fremgang i eksporten til Tyskland i 2004 Det billede, der tegner sig ekskl. mobiltelefonerne, er i klart bedre overensstemmelse med udviklingen på det tyske marked og konkurrenceforholdene. Der synes at være en tendens til stærk eksportfremgang frem til slutningen af 2000 eller et stykke ind i 2001, hvorefter eksporten er vigende frem til begyndelsen af 2004, hvor fornyet fremgang sætter ind. Eksporten ekskl. mobiltelefoner udvikler sig i 2004 lidt mere gunstigt end den samlede eksport. Og i 3. kvartal 2004 når eksporten til Tyskland op på et væsentligt højere niveau end den nåede op på, inden tilbagegangen satte ind. 8

eksportperformance i tyskland Industrivarer, sæsonkorrigeret 3 mdr. gns. 1997=100 1997=100 110 110 105 100 95 90 85 80 Inkl. mobiltelefoner Ekskl. danske mobiltelefoner 105 100 95 90 85 80 75 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Note: Eksportperformance er målt som dansk eksport i forhold til eksporten fra euroområdet. Et stigende indeks angiver, at dansk eksport stiger hurtigere end eurolandenes eksport. Bemærk at tysk eksport til Tyskland definitorisk er 0, så der er målt på de øvrige 11 eurolandes eksport til Tyskland. 75 Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat (COMEXT) Dansk eksport til Tyskland uden mobiltelefoner har udviklet sig parallelt med eurolandenes Når dansk eksport til Tyskland sammenlignes med eurolandenes eksport til Tyskland, fås der et langt mere forståeligt billede, når udviklingen ekskl. mobiltelefoner betragtes. Bortset fra nogle kortsigtede udsving på grund af store leverancer i enkelte måneder, må det konstateres, at dansk eksport til Tyskland ekskl. mobiltelefoner har udviklet sig nogenlunde parallelt med eksporten til Tyskland fra eurolandene (ekskl. Tyskland). Mobiltelefoneventyret har dog givet anledning til et meget betydeligt sving i eksportperformance for den samlede danske eksport. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 9

Dansk økonomi sakker bagud i Norden AF CHEFKONSULENT JAN STORM THOMSEN, JST@DI.DK De nordiske lande har i mange år haft væsentligt højere vækstrater end eurolandene. Det gælder bare ikke Danmark, som kun har fulgt den gennemsnitlige europæiske vækst. Alligevel har Danmark i perioden 1995 2003 haft en markant stigning på 40 pct. i arbejdsomkostningerne kun overgået af Norge hvor den gennemsnitlige europæiske stigning var på 25 pct. Igennem en lang årrække har den økonomiske vækst i Danmark ret præcist fulgt den gennemsnitlige vækst i eurolandene. Siden 1995 er Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) vokset med ca. 24 pct., hvilket svarer nogenlunde til den gennemsnitlige vækst i eurolandene i den samme periode. Dette afspejler, i hvor høj grad Danmarks økonomiske udvikling er koblet sammen med eurolandene herunder ikke mindst Tyskland. Island og Finland har præsteret de højeste vækstrater i perioden Det samme billede ses ikke, når man sammenligner de andre nordiske lande med eurolandene. Specielt Island og Finland har igennem de seneste år haft en højere økonomisk vækst end eurolandene. Med en BNP-vækst på over 50 pct. siden 1995 kommer Island ind på en førsteplads blandt de nordiske lande mht. økonomisk vækst. Finland har præsteret en BNP-vækst på 41 pct. siden 1995, den næsthøjeste vækst blandt de nordiske lande. bnp-udvikling i nordiske lande Sammenlignet med eurolandene, 1995 = 100 160 150 140 130 120 110 Eur Sve No Isla Fin Da 100 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Island Norge Danmark Finland Kilde: OECD og DI prognose, november 2004 Sverige Eurolandene Ser man på de centrale økonomiske nøgletal, tegner der sig et billede af generelt sunde økonomier i de nordiske lande. Flere af landenes nøgletal mht. arbejdsløshed mv. ligger således bedre end gennemsnittet for eurolandene. Efter en lang årrække med meget høj vækst er Island dog ved at løbe ind i nye problemer mht. betalingsbalancen mv. Høje nordiske lønstigninger Den forholdsvis høje vækst og gunstige udvikling i de nordiske lande er sket samtidig med, at lønudviklingen i flere af landene har været højere end i de fleste andre europæiske lande. 10

stigning i arbejdsomkostninger 1995 2003 Norge UK Danmark Holland Finland Sverige USA Frankrig Euro-lande Tyskland Belgien Italien Japan 0 10 20 30 40 50 Pct. Kilde: Dansk arbejdsgiverforening, International lønstatistik Betragtes udviklingen i de samlede arbejdsomkostninger siden 1995, fremgår det, at alle de nordiske lande har haft en arbejdsomkostningsudvikling, der har været højere end gennemsnittet for eurolandene. De danske arbejdsomkostninger er vokset med 40 pct. I eurolandene var stigningen kun 25 pct. Eurolandenes arbejdsomkostninger er steget med 25 pct. siden 1995 inden for fremstillingsvirksomhed. I den samme periode er arbejdsomkostningerne inden for fremstillingsvirksomhed steget med 48 pct. i Norge og knap 40 pct. i Danmark. Med en stigning i arbejdsomkostningerne på 32 pct. siden 1995 er Sverige det land, der kommer nærmest eurolandene mht. udviklingen i arbejdsomkostningerne. Afdæmpning i dansk lønstigningstakt Selv om lønstigningen inden for dansk fremstillingsindustri er afdæmpet markant i 3. kvartal 2004, ligger de danske lønstigninger fortsat højere end i de fleste andre lande set over de seneste fire kvartaler. lønudvikling for fremstillingsvirksomhed Procentvis årlig ændring, gennemsnit for 4. kvartal 2003 3. kvartal 2004 Pct. 5 4 3 2 1 0 Japan D B NL S USA F I UK DK SF N Kilde: Dansk arbejdsgiverforening, International lønstatistik Danmark har fortsat høj lønstigningstakt Inden for danske fremstillingsvirksomheder blev årsstigningen i 4-kvartalsperioden (4. kvartal 2003 3. kvartal 2004) på 3,8 pct. i gennemsnit. Blandt de 12 lande, der indgår i DA s Internationale Lønstatistik, er det således kun Norge og Finland, der har haft en højere gennemsnitlig lønstigningstakt end Danmark igennem de seneste fire kvartaler. For Danmark indeholder måleperioden kun de to første kvartaler i den nye overenskomstperiode. Den danske 11

lønstigningstakt må forventes at aftage yderligere med ca. 0,5 procentpoint i de efterfølgende kvartaler. Japanske fremstillingsvirksomheder har haft den laveste lønstigningstakt igennem de sidste 4. kvartaler, hvor den årlige stigningstakt har ligget på 1,5 pct. i gennemsnit. Høje nordiske lønninger Betragtes niveauet for de samlede arbejdsomkostninger, er situationen i dag, at de nordiske lande ligger højt i sammenligning med de fleste andre lande i verden. arbejdsomkostninger pr. time for arbejdere inden for fremstilling, 2003 Norge Tyskland Danmark Holland Finland Sverige USA Frankrig Japan Storbritannien Australien Irland Italien Grækenland Singapore Tjekkiet Estland Kilde: Svenskt Näringsliv 0 50 100 150 200 250 Kr. pr. time Løn for arbejdet tid Øvrige omkostninger Danmark har verdens tredje højeste arbejdsomkostninger pr. time Svenskt Näringsliv har udarbejdet en statistik over arbejdsomkostningerne i en række lande inden for fremstillingserhverv. Her indtager Norge med arbejdsomkostninger på 217 kr. pr. time en førsteplads mht. niveauet for arbejdsomkostninger. De danske arbejdsomkostninger ligger på 200 kr. pr. time, hvilket er tredje højst og lidt under niveauet for arbejdsomkostningerne i Tyskland. Blandt de nordiske lande har Sverige de laveste arbejdsomkostninger pr. time inden for fremstillingsvirksomhed. Til sammenligning ligger Estland og Tjekkiet med arbejdsomkostninger på kun henholdsvis 28 og 36 kr. pr time. Høj nordisk produktivitetsudvikling At de nordiske lande har kunnet opretholde en relativt høj økonomisk vækst samtidig med høje lønstigninger og et højt niveau for arbejdsomkostningerne skal bl.a. ses i lyset af produktivitetsudviklingen i landene. Betragtes produktivitetsudviklingen inden for private erhverv, fremgår det, at de nordiske lande siden 1995 har haft en produktivitetsudvikling, der i gennemsnit har været højere end i eurolandene. 12

produktivitetsindeks Private erhverv 1995=100 125 120 115 110 105 100 95 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Danmark Eurolandene Sverige Kilde: OECD Economic Outlook og Danmarks Statistik Norge Finland Den danske produktivitetsudvikling har været lavere end de andre nordiske lande Siden 1995 har eurolandene haft en produktivitetsvækst på ca. 8 pct. inden for private erhverv. I den samme periode er produktiviteten steget med næsten 20 pct. inden for private erhverv i Danmark. Produktivitetsvæksten har i perioden ganske vist været lidt højere i Sverige, Finland og Norge end i Danmark. Men samlet set har alle de nordiske lande inkl. Danmark klaret sig markant bedre end eurolandene mht. produktivitetsudviklingen. 13

European Challenges and Turkey s Assets in the 21st Century ÖMER SABANCI, President of TÜSiAD, bxloffice@tusiad.org TUSIAD Turkish Industry&Business Association The EU is confronting a demanding agenda: institutional reforms, enlargement process, economic competitiveness, viability of the social system and the political and security stakes at the global level. In this context, Turkey s priorities and the EU s challenges in the 21st century converge more than ever. Europe s Global Economic Competitiveness (Lisbon Strategy) Consequently to Turkey s accession to the EU, further enlargement of the European internal market will be beneficial to European citizens. The business will reap the dynamic benefits of this enlargement through economies of scale, enhanced competition, expanded market access, and rapidly growing information society. Turkish economy is the world s 18th largest economy. Full integration of such a dynamic economy with services sector constituting 65 per cent of its GDP and a considerable public procurement market will contribute to economic growth in the EU. Turkey s full integration will bring the fresh impetus to the internal market with its dynamism, large market demand, entrepreneurial culture and trade creation potential. Benefits offered through this full integration to the European businesses will spill over to the EU citizens through more and better job opportunities, more competitive prices and better investment opportunities. If Turkey takes measures to realize its full productivity potential, she could create 6 million additional jobs by 2015 and achieve annual GDP growth as high as 8.5 per cent. This would bring the GDP per capita in Turkey to around 55 per cent of the EU average per capita income 1. Social Europe In an ever-older Europe, in order to avoid paying more taxes and drawing fewer pensions, let s create together the right synergy to sustain the European Social model. Turkey, demographically is a window of opportunity for Europe: With a population of 69 million people, Turkey has + 30 per cent of its population below 15 years old (with a decreasing trend) and its demographic growth is expected to be stabilised by 2025 2030 at +85 million people. Turkey s young, dynamic and qualified human resource is the social insurance of Europe. A Turkey engaged in the EU accession process will benefit from higher economic development and better 14 1 Turkey s Quest for Stable Growth, Mc Kinsey Quarterly, 2003 Number 4 Global Directions

and more European education. Consequently, Turkey s human capital will be upgraded to meet Europe s standards and needs. Constitutional Debate Chance and Challenge for Europe: A stronger Union requires more effort, better governance and radical restructuring of European institutions. The draft Constitutional Treaty is a good opportunity to restructure the institutional and decision-making set-up of the EU with the purpose of making an ever-stronger Union, ready to assume its global responsibilities and making the EU ready for further enlargement. EU is a unique example of integration between sovereign member states going far beyond intergovernmental cooperation. Turkey has the aspiration of joining this community of common values. Therefore, we strongly support the adoption of a constitutional treaty. EU as a Global Player As an enlarging Union of over 450 million people, producing a quarter of the world s GNP, the EU is inevitably a global player committed to share the responsibility for global security and build a better world. As a secular democracy with a predominantly Muslim population, Turkey s acceptance will give a positive message to the Muslim world and relieve the feelings of alienation of 12 million Muslims living in Europe as EU citizens. Turkey will make the EU stronger in its fight against terrorism, illegal immigration, xenophobia and racism, organised crime, trafficking drugs, arms, human beings Turkey s geo-strategic position will enable the EU to be in a pivotal position to exert its influence and spread its values in the Balkans, Caucasus, Central Asia and the Middle East with a view of establishing stability, peace, democracy as well as market economy in these regions. Turkey, as stable democratic country with close political, cultural and commercial ties with the countries keeping the world s largest natural gas and oil sources in the Caspian Sea and Near East, will contribute to the security of EU s energy policies. Turkey s frontiers are the security frontiers of Europe within the NATO framework. As a reliable NATO ally, Turkey s EU membership will consolidate the military and civilian aspects of the EU s common foreign and security policy. The Turkish business community has been firmly supporting Turkey s EU membership perspective. We believe that Turkey is ready to start the accession negotiations. We are conscious that the negotiation process will take long time. 15

Meanwhile: Firstly, we will ever determinately be mobilised to solve any problem that the membership perspective puts on the foreground of the agenda. Secondly, we will be successful in transforming Turkey s potentials into political, economic, social, cultural and security assets for Europe s future. And last but not least, we will closely watch and contribute to the EU s evolution towards a globally competitive economy and institutionally efficient political entity. Ömer SABANCI, President of Tüsiad Carrier Various positions in the companies of the Sabanci Group CEO&Chairman of Sasa Actually Chairman of DuPontSA / www.dupontsa.com DuPontSA B.V. was established in 2002 as a 50/50 joint venture between Sabanci Holding and DuPont to develop, produce and sell polyester filament, staple, resins, intermediates and related products in markets throughout the European region, the CIS, the Middle East and Africa. Member of the Board and the Executive Committee of the Sabanci Holding President of the Chemicals Group of the Sabanci Holding / www.sabanci.com President of the International Rayon&Syntehetic Fibres Committee (since May 2004) CIRFS / www.cirfs.org Since January 2004 President of TÜSIAD Turkish Industry and Business Association / www.tusiad.org TÜSIAD is the non-governmental representative organisation of the Turkish business community and member of UNICE (European business confederation) and BIAC (business advisory committee of the OECD) DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, mic@di.dk, Redaktør DI Indsigt, Troels Krog, trk@di.dk Redaktionen slut 13. december 2004 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3300 di@di.dk www.di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN 1601-6084 Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16