Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter- og videreuddannelse, at denne type forsøg skal bidrage med afprøvning i praksis og dermed bidrage til ekspertgruppens arbejde. Vi finder det således væsentligt, at forsøgene giver mulighed for at bidrage med nye erfaringer inden for de tre spor i ekspertgruppens arbejde: et sammenhængende VEU-system; en stærk og målrettet erhvervsrettet VEU-indsats samt modernisering af partsstyringen i VEU. Konkretiseringen af de barrierer, der skal afprøves, skal derfor også have relevans i forhold til de tre nævnte spor. For at sikre bidrag til ekspertgruppens arbejde, ser vi flg. kriterier: Forsøgene skal tilrettelægges hurtigst muligt, da der skal arbejdes med kort tidsfrist. Forsøget skal tilrettelægges og evalueres så ubureaukratisk som muligt, dels på grund af den allerede eksisterende kritik af et bureaukratisk system og dels for at motivere udbyderne til forsøg uden omfattende afrapportering. DEG-L kan bidrage med at justere AMU- audit under forsøget efter dialog med STUK. Ved udvælgelsen af skoler til fri-institutionsforsøget, foreslår vi, at vælge skoler, som allerede nu kan pege på virksomheder, som man har samarbejdet med og vil arbejde på at inddrage i forsøget. Hvis der et tale om forsøg, hvor hensigten er at forbedre udbuddet til en række mindre virksomheder, kan dette princip i sagens natur ikke efterkommes i samme grad. Temaer til forsøget DEG-L peger i det følgende på en række eksempler til temaer, som vi finder relevante at få konkretiseret og testet. Geografisk dækningsområde Skolerne kan udbyde godkendte FKB er ud over det geografiske område, som skolens godkendelse p.t. er begrænset til. Formålet med forsøget er at afprøve, hvorvidt en anden udbudsgeografi kan sikre virksomhederne en bedre forsyningssikkerhed og øge antallet af deltagere på AMU. Regler for annoncering Skolerne kan fravige bestemmelserne om markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelser og afprøve andre måder i tekstvalg og medievalg. Formålet er at afprøve nye måder til markedsføring af AMU, og hvorvidt det giver kontakt til flere og nye brugere. 1
Markedsføringen af AMU er underlagt en række bestemmelser af teknisk karakter, bl.a. oplysning om kode, kursets titel, hvorvidt det er enkeltfag i FKB eller en arbejdsmarkedsuddannelse. Informationer der anses som væsentlige for at synliggøre, at uddannelserne fører til landsdækkende kompetencer, som er anerkendt af arbejdsmarkedets parter og statsligt finansierede. Andre uddannelser, fx. erhvervsuddannelser og akademiuddannelser er ikke underlagt tilsvarende detaljerede bestemmelser. Beskrivelse af AMU målrettet voksne brugere Skolerne kan omskrive eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser, så uddannelserne beskrives i et enkelt og funktionelt sprog, som er målrettet den enkelte borger og dermed fravige reglen om, at alle uddannelser skal beskrives i henhold til retningslinjer for fælles kompetencebeskrivelser. Formålet er at afprøve om en anden beskrivelse af uddannelserne kan lette søgningen og adgangen til den enkelte borger. Skolerne skal have mulighed for udbud af disse uddannelser og tilmelding via selvvalgte medier. Andre uddannelser, fx erhvervsuddannelser beskrives i vejledningsvenligt sprog i UG med henblik på oplysning og vejledning, mens arbejdsmarkedsuddannelser skal formidles i den form, som uddannelserne godkendes i. Individuel kompetencevurdering i forhold til jobfunktion Der kan laves forsøg med individuel kompetencevurdering i forhold til jobfunktioner, som efterfølgende danner grundlag for en uddannelsesplan i AMU og/eller til eud. Formålet med forsøget er at give voksne mulighed for jobnær kompetencevurdering og uddannelsestilrettelæggelse. Lokal udvikling af AMU Skolerne kan udvikle, udbyde og afprøve nye AMU-kurser til det lokale arbejdsmarked i samarbejde med lokale uddannelsesudvalg og lokale erhvervs- og beskæftigelsesfora i forsøgsperioden. Formålet er at afprøve, hvorvidt muligheder for lokalt initierede uddannelser kan bidrage til kvalificerede analyser og initiativer, øger engagement om opkvalificering og kan bidrage til at dække områder, hvor der er behov for nye kompetencer samt øge efteruddannelse generelt. Lokal udbud af eud-enkeltfag Skolerne kan udbyde enkeltfag fra erhvervsuddannelserne på lige fod med enkeltfag som allerede er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, hvor skolen har godkendelse til udbud af den erhvervsuddannelse, som faget indgår i. Formålet er at tilgodese kompetencebehov på det lokale arbejdsmarked og afprøve, hvorvidt disse muligheder i højere grad dækker virksomhedernes behov for efter- og videreuddannelse i forsøgsperioden og er relevante for både voksne ledige og beskæftigede. 2
Tværfaglig udbud og tilrettelæggelse af flere AMU -mål Ved udbud og tilrettelæggelse af AMU-forløb med flere AMU-mål kan uddannelserne gennemføres på tværs af målene for at tilrettelægge undervisningen helhedsorienteret og med fokus på virksomheders og branchers behov. De enkelte AMU-mål skal således ikke afsluttes hver for sig. Forsøget suppleres med bedømmelsesformer, som modsvarer den tværfaglige tilrettelæggelse. Formålet er at imødekomme virksomheders og branchers behov for fleksibilitet samt styrke kvaliteten for deltagerne. Sammenhængende udbud og tilrettelæggelse af AMU og IDV Skolerne kan udbyde og tilrettelægge AMU og IDV-aktiviteter i et sammenhængende og tværfagligt forløb i forhold til virksomhedernes behov om fx. tillægskompetencer og implementeringsunderstøttelse. AMU og IDV skal således ikke holdes skarpt adskilt, men tilrettelægges så brugernes behov i større grad imødekommes. Formålet er at imødekomme virksomheders og branchers behov for fleksibilitet samt styrke kvaliteten for deltagerne. Fleksibel tilrettelæggelse af AMU og FVU Skolerne afprøver tværfaglig tilrettelæggelse af FVU og AMU, så tilegnelsen af regne, skrive og -læse færdigheder integreres i den faglige undervisning. Formålet er at undersøge om voksne finder denne type af uddannelser mere relevante end rene FVU-forløb. Reel virksomhedsforlagt undervisning Virksomhedsforlagt undervisning kan tilrettelægges reelt for virksomheden og bestemmelserne om åbent udbud kan fraviges, ligesom tompladsordningen kan aftales mere fleksibelt ved indgåelse af en aftale om virksomhedsforlagt undervisning. Formålet med forsøget er mere reel imødekommelse af virksomheders behov og reduktion af bureaukrati og administrative arbejdsgange. Afkortning af kurser for hold Skolerne afprøver metoder og værktøjer til afkortning af hele hold på grundlag af deltagernes joberfaringer og hidtidige uddannelser i samarbejde med virksomhederne. Formålet er at afprøve metoder og værktøjer og deltagernes udbytte og målopfyldelse på afkortede hele hold. Service ved tilmelding til AMU Skolerne afprøver nye former til vejledning og hjælp til virksomheder ved tilmelding til AMU og ansøgning om VEU-godtgørelse uden forpligtigelse til at opkræve IDV-betaling. 3
Formålet er at afprøve i hvilket omfang den personlige kontakt mellem skoler og virksomheder har betydning for tilgangen til uddannelse. Bedømmelse i AMU Skolerne kan lave forsøg med bedømmelse af læringsudbytte og test, enten som del af eller efter et kursus, så forsøget bidrager med praksiserfaringer om, hvordan bedømmelse og test fremadrettet kan danne grundlag for både: - udstedelse af bevis - anerkendelse af kompetencer fra AMU til andre uddannelsessystemer (fx. eud og akademi) - grundlag for VEU-godtgørelse. Kombinerede afholdelses- og bedømmelsesformer Skolerne afprøver kombination af "åbne" kurser med virksomhedsforlagte kurser og fx. e-learning, hvor der fokuseres på øget afprøvning i praksis. Formålet med forsøget er at øge transferværdien og dermed sikre læringsomsætningen og afprøvning i praksis. På denne måde sikres, at kursistens erhvervede kompetencer, som følge af det pågældende AMUkursus, kan omsættes, og de tilegnede redskaber kan implementeres og anvendes i arbejdet. Der er således et konkret ønske om at lave følgedage som en del af AMU, så der er mulighed for at underviseren som en slags konsulent/supervisor, følger kursisterne ude i praksis. Lærerkvalifikationer og brug af gæstelærere Skolerne afprøver øget anvendelse af gæstelærere og eksterne undervisere med fx. spidskompetencer end regelgrundlaget giver mulighed for i dag, herunder også eksterne undervisere, der kommer fra samme virksomhed som kursisterne. Formålet er at styrke kvaliteten for brugerne. AMU og AU Skolerne afprøver integreret udbud og tilrettelæggelse af AMU og AU, så kurser ikke afvikles særskilt men tilrettelægges helhedsorienteret for at tilgodese brugerens forudsætninger og behov for både tekniske, merkantile og almene kompetencer på forskellige niveauer, fx. AMU-kurser på både lavere niveauer og tilsvarende niveauer i AU i henhold til kvalifikationsrammen. Formålet er at afprøve behovet for fx. tekniske og merkantile AMU-kurser i sammenhæng med og som del af og forudsætning for akademiuddannelser, så deltageres og virksomheders behov for kompetencer på tværs af eksisterende uddannelsesprogrammer kan imødekommes. 4
Fleksible læringsformer Skolerne gennemfører forsøg med mindre stramme retningslinjer for undervisning inden for tidsrammen (7,4 timer) og med mulighed for fx. flipped learning, forberedelse, logbogskrivning og lignende hjemmearbejde som en del af den normerede kursustid, det vil sige med VEU-godtgørelse og baseret på tillid til, at læringsaktiviteten gennemføres og læringsudbyttet opnås. 26. september 2016. 5