Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Relaterede dokumenter
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Fællesrum/multirum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? Hvordan lærer børn? Hvordan lærer børn også?

Bord (Stue 1) Side 1 af 7

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Pædagogisk læreplan Rollingen

Multirum (motorik, rollelege, musik)

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

INKLUSION Strategiske pejlemærker

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 5 3. BØRNEMILJØ 5

KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER DANSK PSYKOLOGISK FORLAG INDIVIDUEL RAPPORT. UNDERSØGELSE: KIDS pædagogisk tilsyn maj 2017.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER RAPPORT DANSK PSYKOLOGISK FORLAG INSTITUTION: SLUTDATO: Deltagelse og indflydelse

Hvordan lærer børn Ved at vække deres nysgerrighed De danner erfaringer ved at bruge kroppen Blive inspireret af andre børn og voksne.

Daginstitutionen Ejbyvang

Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Dukkekrog/hygge-læserum

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C

Susanne og Majbrit er tov holdere. Men det vil foregå stue vis. Etablering af sanse rum, Billeddokumentation Periodevis visning på vores billedskærm.

Pædagogiske læreplaner Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Aarhus C

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Tilsynsrapport. Uanmeldte tilsyn. Faktuelle oplysninger. Dato for tilsynsbesøget Institutionsbeskrivelse

Legehjørne (Stue 1) Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? Hvordan lærer børn? Funktionsområdets mål Hvad skal børnene kunne her?

OBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Børnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Børneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Børneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Vision, værdier og menneskesyn

Det uanmeldte tilsyn forventes at vare ca. 2-3 timer og udføres af konsulent for dagtilbud fra Børne- og Skole sekretariatet.

Barnets alsidige personlige udvikling

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

At alle børn er en naturlig del af gruppen, og har gode legerelationer. HVAD SKAL DER TIL FOR AT OPFYLDE DELMÅLET:

KLAR-pædagogik og læringsmiljø i Løve børnehave. Dagens gang

Læreplaner. Vores mål :

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej Bække Tlf.: hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Pædagogiske læreplaner

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Velkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Indholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Læreplan for vuggestuegruppen

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Transkript:

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum. Naturrum/grupperum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, hvor vi har samlet vores naturting og bøger på et sted, da det er noget vi bruger jævnligt, og noget vi gerne vil have børnene ved hvor er Vi ønsker et område, hvor børnene kan have et mere fleksibelt grupperum, som kan bruges til at dyrke sociale relationer i mindre grupper (nogle gange bare 2-3 børn). Vi har ofte fokus på udsatte positioner og her er et mindre rum rigtig godt, da der er også er mulighed for at lukke glasdøren, når der er brug for høj grad af uforstyrrethed Hvordan lærer børn Børn lærer forskelligt og derfor skal der være rum, der appellerer til forskellighederne. Den ekstra tydelge afgrænsning af dette rum, giver høj grad af mulighed for fordybelse i længere tid,

og også et fokuseret arbejde med sociale relationer Rummet er også godt til at bruge til, når vi vil arbejde med begrebet aftalepædagogik. Da rummet er mere uforsyrret og muligt at lukke af giver det mulighed for at have noget legetøj som ikke bare kan hives frem altid, men er noget man laver aftaler om at få frem, og at det har en særlig status. Hvordan lærer børn også Børn lærer også ved at skulle være sammen med nogle andre børn, end dem de plejer, og kan have glæde af at blive sat i nogle nye relationstyper et lidt mere arrangeret socialt samspil Børn lærer også ved at få små ansvarsopgaver og blive holdt fast i dem Funktionsområdets mål - Hvad skal børnene kunne her De skal kunne fordybe sig i lege De skal være åbne over for andre børn

De skal kunne arbejde med at holde aftaler De skal kunne arbejde med længerevarende fordybende lege og aktiviteter Funktionsområdets indhold møbler, materialer, andet: Bord der kan vippes op ad væggen Dukkehus + Barbie ting Gormitier, Pet shops, Riddere og andre små figurer Naturremedier Skuffereol med natur og legetingsskuffer Funktionsområdets rummelighed, hvordan sikres det at børn med forskellige ressourcer kan bruge området. Den voksne på stuen hjælper med at strukturere antallet af børn omkring aktiviteten Den voksne hjælper med at sætte aktiviteter i gang, og holder tråd i aktiviteten Der holdes orden af børn og voksne i fællesskab, så strukturen og tydeligheden bevares, dog med

lidt højere krav om at børnene tager ansvar for rummet Hvordan understøtter funktion/grupperummet vores pejlemærker Inklusion og fællesskab Understøttes ved at der er høj grad af aftalepædagogik i dette rum. Vi laver sammen med børnene klare aftaler om hvor meget der tages frem og hvad der skal leges med. Det giver primært de store mulighed for at bruge rummet, når der er tale om aftalepædagogik. Men fordi rummet også bruges til at dyrke de små legegrupper (2-3 børn) kan der være rig mulighed for at der bliver blandet børn på tværs af plejer- legerelationerne, alder og udvikling Her er legen som oftest understøttet af konkreter (dukker, køkkenting, lægetaske mm) Sammenhænge og overgange understøttet ved at vi bruger de tydelige rammer og regler for rummet. Derved er det muligt at kombinere aktiviteter på tværs af alder og udvikling (vug, bh og basis).

De sociale relationer understøttes både med og uden voksenstøtte. Indimellem holder de voksne meget justits med aktiviteten regler rammer og fællesskabet omkring aktiviteten - og andre gange er de fælles spilleregler så tydelige, så der ikke er så stor brug for voksenstøtte. I og med vi her og sætter nogle legeforløb/aktivitetsforløb i gang (sprogspil med børn, agurkespil, vente på tur spil, høj grad af aftaler omkring legene mm), så skubber vi også til nogle ting som har fokus på de sociale relationer Sproget understøttes via dialogen om det fælles fokus. Det at være i små grupper appellerer endnu mere til at de der er i aktiviteten/legen kommer til orde. Igen er konkreterne og den fælles aftale for aktiviteten/legen med til understøtning af sproget. Konkreter har en særlig stærk effekt til understøtning af sprog, hvor sproget er svagt Hvordan understøtter funktion/grupperummet læreplanstemaerne

Krop og bevægelse understøttes på det punkt, hvor det handler om at kunne bevæge sig mere frit rundt på gulvet indenfor et begrænset område, og lave forholdsvis rolige (men ikke nødvendigvis helt stillesiddende) aktiviteter. Altså at mestre en slags territorie sammen med andre. Kulturelle udtryksformer understøttes på det punkt der omfatter legekultur. At danne rammer og regler for fælleslege. Derudover understøttes husets arbejdet med husets aftalekultur, da vi i højere grad her end andre steder arbejder med at involvere børnene i aftaler med hinanden, med aktiviteten/legen og med at holde god stemning og orden. Sociale relationer understøttes via de legekulturer og sociale konstellationer, der skabes og opstår. Legekulturer handler i høj grad om at give sig selv og andre plads. At danne en fælles historie for legen/aktiviteten. At lave aftaler med hinanden og få medansvar for at

holde den gode tone (give plads til at hinanden kan sige til og fra) Natur og naturfænomener understøttes visuelt her ved at det er her vi har tingene samlet, har montre med insekter, har skuffer med naturmaterialer og bøgerne er her. Det er ikke nødvendigvis her vi bruger remedierne, da de jo er oplagte at have med på legeplads og ture mm, men det er her, de ved, at de skal findes, når de spørger efter dem. når vi laver kreationer med naturmaterialer, eller finder nogle på ture (sten kogler, sneglehuse mm) er det også her vi opbevarer dem Personlige kompetencer understøttes ved at kunne mestre rummet. At arbejde med at have medansvar og overblik over legen Der arbejdes med at komme til orde og være medskaber af lege- aktivitetsforløbet hvilket også er en vigtig personlig kompetence. Sprog understøttes via den dialog der opstår om den fælles leg. Konkreter og klare aftaler har en

særlig stærk effekt til understøtning af sprog, hvor sproget er svagt. Derudover giver de små legegrupper og de uforstyrrede fordybelsesaktiviteter rig mulighed for at de der er med kommer til orde og kommunikerer. Hvordan kan/skal funktion/grupperummet anvendes af børn og pædagoger Regler Det er et sted hvor man verbalt men delvist også fysisk forholder sig roligt (dialogen er i den lavere decibelskala) Der er mange af legetingene, som man skal lave aftaler om at få frem Her kan være en leg i gang ad gangen, og den voksne holder justits med hvor mange, der kan deltage Man rydder op efter endt aktivitet Systemer

Man laver aftaler med de voksne om, hvor mange, der kan være her Der er systemet med at spørge de voksne om hvad man skal bruge (naturting, Barbie, Gormitier, Spil) Åben/lukket Umiddelbart er der lukket så snart en leg er i gang Orden Den voksne i rummet holder justits med at rammer og regler for rummet bliver holdt Æstetik Vi prøver løbende at gøre nogle tiltag for at optimere rummet og gøre det imødekommende. At fjerne ting, hvis der er kommet for mange ting derind. At lave ny pynt til vægge mm. At indkøbe nye figurer, dukker, naturting mm. Når det gamle bliver for usselt

Vi vil i løbet af foråret få et barbiedukke afdeling ind i rummet som en Spørge om lov aktivitet Funktion/grupperum forventes at være færdigt Vi vil løbende opgradere naturrummets indhold, så det fremstår spændende at gå i gang med Hvem er den ansvarlige Jesper og Sabine (og børnehavepersonalet) Funktion/grupperum evalueres På oktober-personalemødet