MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Transkript

1 MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Sangforløb med Søren Brynjolf Periode: uge Tema: Kulturelle udtryksformer & værdier Afdeling: Vuggestuen Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: At børnene får kendskab til flere forskellige rytmer/sange/instrumenter. At børnene får mulighed for at udvikle noget socialt på tværs af grupperne. Sproglig udvikling gennem nye sange samt at bruge sproget i en anden kontekst. At de bliver optaget, fokuseret og interesseret i forløbet. At det sætter spor og kan leve videre på stuen og i institutionen efterfølgende

2 Status øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på? Kendskab til daglig sang og rytmik. Et lille kendskab til instrumenter, som vi gerne vil bygge videre på. Desuden kender de Søren og Rango fra CD og Foto fra tidligere forløb. Kvalitetsmål fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden? Sociale mål: At kunne agere i gruppen. Glæden ved at kunne spille/synge med andre. At kunne deles om instrumenterne og lege på tværs af grupperne med Rango som fælles tredje. Faglige mål: At opnå viden om instrumenter (hvad hedder de/hvordan lyder de/ hvordan bruges de?). At lære nye sange og sanglege.

3 Handleplan hvordan tilrettelægges forløbet, så børnene opnår ovenstående mål? Hver torsdag har vi besøg af Søren Brynjolf, som laver et musikforløb for de fem ældste børn fra hver vuggestuegruppe fra kl Der følger en voksen med fra hver stuen, som alle vil være aktivt deltagende, for bl.a. at støtte børnenes deltagelse og interaktion samt guide børnene. Læreplanstemaerne hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan? Sociale kompetencer: De der deltager får en fælles oplevelse. De skal lære/blive bedre til at vente på tur. De bliver en del af et fællesskab, på kryds og tværs af stuerne. Alsidig personlig udvikling: Selvtillid udvikles ved at opleve succes, f.eks. jeg kan spille og jeg tør godt være med Natur og naturfænomener: Kendskab til afrikanske dyr (Rango og Ludvig, slanger, krokodiller, aber mm.)

4 Sprog: Vi lærer nye sange/lyde. Vi lærer om rytme. Sætter ord på konkrete ting/dyr fra Afrika. Krop og bevægelse: Motorikken styrkes når vi danser/ laver fagter til sangene og når vi spiller på instrumenter. Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi udtrykker os med sang og musik. Vi leger at vi tager til Afrika og besøger/leger dyr. Kerneopgaven hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven? Da vi arbejder med børnenes tryghed ved at deltage, deres fællesskab på tværs af grupperne samt deres selvtillid, arbejder vi her med temaerne trivsel og udvikling. Derudover arbejder vi med læring når vi arbejder med instrumenterne og tematiseringen af dyr. Vi arbejder desuden med dannelse, når vi arbejder med at vente på tur. Digitale medier inddrages brugen af disse i projektet? Beskriv hvordan? Der bliver brugt cd-afspiller og ipads til at afspille musikken, som hører til forløbet. Derudover har nogle af de små, som ikke er med nede i salen set Rango og Søren på ipad en. Forløbet dokumenteres med fotos.

5 Evalueringsplan hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvordan ser vi at børnene har nået målet? Hvilke tegn ønsker vi at se? Vi ønsker at se: - at børnene genkender Søren, Ludvig og Rango samt at de genkender og evt. søger hinanden på tværs af grupperne. - at børnene viser glæde ved at synge og spille på instrumenter evt. forventningsglæde inden vi går ned i salen - at børnene ved at aber kommer fra Afrika/bor i Afrika - at børnene forstår spillereglerne når vi synger og spiller sammen - at børnene bliver bedre til at vente på tur Vi evaluerer ved først kommende teammøde efter forløbets afslutning. Slutevaluering hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte vi af det? Hvad kan vi gøre brug af i et nyt projekt? Det var tydeligt, at nogle af børnene kunne huske forløbet med Søren, fra gang til gang. De snakkede om Rango, trommerne og Søren. Børnene og de voksne blandede sig med hinanden, hver gang vi skulle spille på tromme. Nogle børn stod flere ved hver tromme, og det var ikke nødvendigvis ved nogen fra deres egen stue.

6 Der var stor forventningsglæde allerede efter første gang, og det var noget børnene glædede sig til. Ligeledes hørte vi jævnligt Sørens CD, og sang sangene på stuen. Vi fandt krodillesangen på I-pad, hvor flere har indspillet sangen, det var en favoritsang. Når vi spillede på tromme, kunne børnene også lade være med at spille, når vi skulle være stille i sangen. Måden hvorpå Sørens forløb var tilrettelagt (af Søren selv) var ikke fordrende for at øve at vente på tur. Derfor har dette forløb ikke berørt dette tema, som vi havde forventet, hvorfor vi arbejder med at vente på tur i andre situationer/forløb i huset. Nogle af børn var bange for Rango de første par gange, men ved på afstand at observere/deltage, endte de næsten alle med at være trygge ved Rango. Rango fik endda et kys en af de sidste gange, af et af de børn, som var skræmt i starten. De børn hos Gimlerne som ikke deltog i forløbet i salen, så Søren og Rango på ipad en. Derved kunne de også være deltagende, når vi snakkede om dem ud fra billeder og når vi dansede og sang sangene. Efter forløbet er ovre har børnene fortsat efterspurgt sangen med aberne/krokodillesangen. Og når de ser billedet af Ludvig og Rango i Gimlernes legerum peger de og siger Rango. Børnene efterspørger desuden fortsat Sørens CD. Vi fik ikke evalueret på det efterfølgende teammøde, hvilket har gjort, at evalueringen først er sket op til/efter sommerferien. Til næste gang skal vi være opmærksom på vigtigheden af dette og sikre det bliver gjort ved f.eks. at have en klar aftale om, hvem der har ansvaret for, at der bliver evalueret, eller ved at skrive det på dagsordenen, allerede når projektets mål- og handleplansskema udfyldes.

7