4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler om dem, der helt uskyldig lider og endnu en gang kunne komme til at lide nemlig børnene. Vi ser billeder af børn legende børn. Der høres lyden af bomber, der eksploderer og billedet af børnene forsvinder i et lysglimt. Vi hører børn udtrykke deres angst og i samme sætning udtrykke deres håb om, at det snart må være slut med krig. De har et ønske: at kunne leve, gå i skole, lege og sove under trykke forhold, som andre børn kan det i andre dele af verden. Men det er ikke kun de steder, hvor der er krig, at børnene lider. I mandags kunne man i Kristelig Dagblad læse, at her i Danmark er der 21.000 børn, der vokser op i et hjem med vold og hvert år dør otte børn, som følge af vold, de har været udsat for i familien. Det taler et tydeligt sprog om, at mange børn og unge er præget af afmagt. Men hvem tænker egentligt på de uskyldige på børnene, når vi voksne bruger magt.? Når generalen angriber en landsby for at overvinde det, han i sit sprog kalder partisaner, så kan der ikke tages hensyn til børnene. Når vi bruget vores magt og kræfter og de er langt mere imponerende end Vorherres det var nemlig hverken ham, der fremstillede måneraketten, atombomben, neutronbomben når vi i dag bruger vore kræfter, er vi ikke ligefrem børnevenlige. Men børnene legede ham ved barmen.
2 - digter Ingemann om Jesus og børnene. Børnene leger ikke, når vi bruger vores magt de gemmer sig i angst. Men børnene vil hellere ud at lege, særligt når sneen lige er faldet. Men vi voksne kan ikke lide sneen. Den er en hindring for vores hurtige udfoldelse. Selv på motorvejen må vi sætte hastigheden gevaldigt ned. Hvis det stor til os at beherske snevejret, så gjorde vi det. Sne er i vejen. Sne sinker. Sne koster penge. Sne ødelægger vore veje og vore biler. Det er slet ikke utænkeligt, at vi en dag på den ene eller anden måde kan beherske den, udrydde sneen, så den ikke skal genere os og sætte vort tempo ned. Men i samme øjeblik vi kunne beherske sneen og undgå, at den lagde sig over vore byer, så ville vi i hvert fald ikke gøre det for børnenes skyld. For børn er sne eventyrligt. At komme hen til vinduet om morgen og se sne. At komme i tøjet, komme ud, røre ved den, kaste snebolde, lave snemænd og snehytter det er for børn ren fryd. Man har aldrig hørt børn klage over snevejret. Sneen betyder for børn mulighed, leg, udfoldelse, eventyr, glæde. For os andre betyder den besvær, modvilje, ubehag, anstrengelse, hindring. Dette eksempel for at sige, at hvis vi kunne beherske vejret, ville vi ikke gøre det for børnenes skyld. Vi ville glemme dem for vores højere formål. Sådan bruger vi vores magt. Hvor vi har magt, spænder vi den altid for vores formål. Børnene kommer i anden række.
3 Det gør børn som regel ikke, når vi bruger vores magt og indflydelse. Det underlige er imidlertid, at børnene alligevel reagerer over for os med kærlighed. Det er underligt. Selvom vi mishandler børnene; selvom forældre slår deres børn; selvom forældre udøver den groveste form for børnemishandling så viser barnet alligevel forældrene kærlighed og tilgivelse. Børn er virkelig stor- sindede. De finder sig i al muligt fra de voksnes side. De finder sig i vores magt; de finder sig i vores mishandling; de finder sig i vores svigten uden at anklage, uden at vise os bitterhed. Tværtimod de viser os kærlighed, hengivenhed og tilgivelse. Deri ligner børnene Kristus. Begge er de i stand til at elske deres fjender dem, der svigter dem, dem, der forråder dem. Kristus havde også magt. Og han brugte mangt. I det ydre så han ikke ud som en, der havde magt. En fattig, foragtet skikkelse omgivet af tolv tvivlsomme landevejsridder en som magtens mænd ikke kunne tage alvorlig. Men tag ikke fejl. Selvom han i det ydre så ud som en, der ikke havde magt så er han ikke våbenløs. Men hans våben og hans magt er langt fra det verden forbinder med magt for hans våben og hans magt er kærlighedens magt. Jesus var en mand, der havde opgivet al den ydre magt. Og de, der havde fulgt ham og lyttet til det han havde sagt de vidste også, at han havde talt imod krigeriskhed og mod had og under-
4 trykkelse. De havde derimod hørt ham sige, at man skulle vende den anden kind til; at man skulle elske hinanden ja, selv sine fjender skulle man elske. På den eller anden måde havde Jesus i hele sit liv talt imod den ydre magt til fordel for kærligheden. Han ville vise, at det der varer her i livet ikke er den ydre magt den er, når det kommer til stykket, kun såre kort. nej, det der varer her i livet; det der holder og gør stærk og som giver mennesker håb, det er kærligheden den kærlighed, der aldrig opstår eller forsvinder ved befaling eller ved magt kærlighedens magt. Den magt brugte Jesus og derfor legede børnene ham ved barmen. Det vil sige, han brugte ikke magten dæmonisk. Han brugte derimod sin magt til at kæmpe mod det dæmoniske. Han brugte sin magt til at kæmpe mod det, der splittede og ødelagde menneskelivet. Derfor helbredte han syge; drev dæmoner ud; talte imod had og fjendskab; redde disciplene fra at gå under i søens bølger. Havet var for de gamle et billede på det oprørske, det farlige, det kaotiske, det, der rummer angst, det vilde, de løbske kræfter, fristelserne alt det, der kan slå et menneske omkuld, gribe det og trække det ned. Vi kender udtrykket: Nu slår det hele sammen om mig, nu går jeg under. Havet sluger. Hvem kan ikke vel føle sig som vragstump i bølgegang! Mod alt det kæmper Kristus. Han magter det, som mennesker ikke kan tumle. Han lover ikke, at vi skal fries fra stormene og bølgernes truen. Og det var nok heller ikke sidste gang disciplene blev bange og fyldt af angst og oplevede deres verden var ved at gå under i stormens bølger. Men mon ikke oplevelsen ude på søen havde givet dem den erfaring, at der hvor Kristus var, der
5 var tryghed?. Hvis lyset ikke fandtes, kunne vi ingen ting se. Men nu findes lyset og vi kan derfor se hele den verden lyset falder på. Sådan er det også med Guds lys. Hans lys hans kærligheds falder også på verden. Og se verden i dette kærlighedens lys er at se verden i tro og håb. At se verden i lyset af Guds kærlighed, det er at se, at vi mit i modgangen, angsten, smerten eller hvad det er for dæmoniske magter, der forsøger at komme os til livs at da er vi i Guds hænder de hænder, der holder om os og holder os oppe. Jesus brugte ikke sine hænder dæmonisk. Han brugte dem til at kæmpe mod det dæmoniske. Hvorfor? For at vi hans børn skal vide, at vi ikke er alene i det, der vil os det ondt, for at vi som børnene - kan opleve tryghed og tro på at, at det onde ikke skal sejre, at verden ikke kun er et helvede. Der er godhed, ømhed, medfølelse og glæde i denne verden også. Amen. 15-dåb-655/36-473-6.