Nummer 02 / marts 2010 Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening FIND VEJ GENNEM KLIMAJUNGLEN FÆRRE ELEVER? Ikke hos os TEMA: FORDELE VED TRYK Kommuner har ikke overblik over grafiske indkøb Vi vil ha' det på tryk! Tryk forbindes med troværdighed, tryghed og tid til fordybelse. Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland
ExpEct more power to paper MED DE NYE PRODUCTION PRINTING LøSNINGER FRA KONICA MINOLTA Mød os på IPEX 2010 Den 18. til 25. maj - Udstillingshal 9 - Stand 09 - D340 Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund 72 21 21 21 www.konicaminolta.dk
KOLOFON LEDER tekst: LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING foto: SKOVDAL & SKOVDAL Nummer 02 / marts 2010 Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening»Mange tryksagskøbere er stadig overbeviste om, at internettet pr. definition er bedre for klimaet«lars BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING find Vej gennem klimajunglen Færre elever? Ikke hos os tema: FORDELE VED TRYK Kommuner har ikke overblik over grafiske indkøb Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland Udgiver Grafisk Arbejdsgiverforening Redaktion og ekspedition Grafisk Arbejdsgiverforening Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00, F. 63 12 70 80 www.ga.dk, ga@ga.dk Vi vil ha' det på tryk! Tryk forbindes med troværdighed, tryghed og tid til fordybelse. Redaktion Adm. direktør Lars Bram (ansvarshavende) Redaktør Anne Birkelund Journalist Søren Knudsen Korrektur Sekretær Gunhild Skou Assistent Marie Raun Knudsen Annoncer DG Media A/S T. 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk Design og produktion Mediegruppen as Tryk AKA-PRINT A/S Papir Indhold: 115 gram Maxisilk Omslag: 250 gram Maxisilk Forsidefoto Ulrik Jantzen/DAS BÜRO Skriftbrug FF Olsen 20. årgang ISSN 0017-2995 Kontrolleret oplag: 3.750 stk. Paradokset ved tryk EN NY GA-UNDERSØGELSE viser, at private og offentlige beslutningstagere har en splittet holdning til trykt kommunikation. På den ene side mener de, at det trykte medie giver bedre information og større overblik end nettet, og på den anden side opfatter de brugen af nettet som mere klimarigtigt. Selv om GA gennem lang tid har forsøgt at gøre op med myterne om brugen af tryksager, viser undersøgelsen altså, at myterne fortsat trives i bedste velgående. Mange tryksagskøbere er stadig overbeviste om, at internettet pr. definition er bedre for klimaet end tryksagen og overser fortsat det faktum, at internet, computere og servere også udgør en CO 2-belastning. Der findes ellers masser af undersøgelser, som belyser dette. Blandt andet viser tal fra en stor dansk livscyklusanalyse, at tryksager bidrager positivt til det samlede CO 2-regnskab, når de enten genbruges eller afbrændes. En anden undersøgelse viser, at CO 2-udslippet er omkring ti gange større ved at bruge elektroniske lærebøger end ved trykte. Og senest har en undersøgelse fra den svenske Kungliga Tekniska Högskolan påvist, at man skal læse mindst 33 bøger på mindst 360 sider på sin e-bogslæser, før det er en klimamæssig gevinst i forhold til tryk. Billedet er altså langtfra entydigt. Men budskabet har åbenbart svært ved at trænge igennem i befolkningen, og det understreger, at der fortsat ligger en stor opgave foran den grafiske branche i forhold til at formidle det trykte medies fordele både hvad angår kommunikation og klima. Med temaet i dette nummer tager vi et skridt på vejen. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press De Grafiske Fag / 02 / 2010 3
TEMA: FORDELE VED TRYK Internettet er suverænt til hurtig kommunikation, men tryk kommer igen, når det handler om troværdighed, sikkerhed og lysten til at forkæle os selv med et stykke kvalitetstid. 10-25 14 11-02 sejr til tryk Post Danmark har lavet en undersøgelse, der fortæller, hvilke informationer vi helst vil have på papir i et brev. Tryk vækker købsbehov Opgaven for sælgeren er at kommunikere til læseren, at man har et produkt, som køberen ikke ved, han eller hun har brug for. Her er trykte reklamer, der sendes ud til kunderne, fremragende til at eksponere budskabet og løse opgaven med at skabe opmærksomhed og interesse. ADM. DIREKTØR ERIK LAUMAND, NØRGÅRD MIKKELSEN A/S LÆS MERE PÅ SIDE 10 4 De Grafiske Fag / 02 / 2010
INDHOLD ARTIKLER / 10 Tryk vækker købsbehov Adresseløse reklamer er stadig det bedste medie til at skaffe kunder. 16 Personalebladet skal læses i lænestolen Energinet.dk sender personalebladet hjem til medarbejdernes postkasser. 18 Testamente på tryk, tak! Vigtige dokumenter skal helst være på papir, viser svensk undersøgelse. 10 20 Trykt katalog gav flere kursister For første gang er der ventelister til stort set alle Domstolsstyrelsens kurser. 22 Bøgernes ipod 1.100 sider i en baglomme. Et hollandsk bibeltrykkeri og 2Krogh i Århus har produktudviklet bogmediet. 28 Apples tavle ipad'en er på én gang en sofasurfer, e-bogslæser, spillemaskine, jukeboks og filmafspiller. 30 Find vej gennem klimajunglen Der bliver ofte brugt CO 2-kvoter og CO 2-kreditter, når et produkt skal gøres mere klimavenligt. Men hvad er forskellen? 34 Myterne om tryksager og miljø trives stadig Flere virksomheder og offentlige institutioner vælger tryksager fra af hensyn til miljøet. 36 Færre elever?»ikke hos os«sidste år var antallet af uddannelsesaftaler historisk lavt, men ikke hos Grafisk Trykcenter. 40 Kommuner har ikke overblik over grafiske indkøb Undersøgelse viser, at de færeste kommunale indkøbere kender det samlede indkøb af tryksager. 36 44 AKA-PRINT: Samarbejde en vej ud af krisen For AKA-PRINT er vejen frem tilpasninger, nyt forretningområde og nye former for samarbejde. 40 44 FASTE RUBRIKKER / 06 Kort fortalt 26 Tekniknyt 56 Nyt fra udlandet 58 Nyt om navne 61 Kalender De Grafiske Fag / 02 / 2010 5
KORT FORTALT NYE MARKEDER I: HEIDELBERG SKELER TIL DIGITALTRYK HEIDELBERG pønser på at gøre comeback inden for digitaltryk. Den tyske avis Handelsblatt erfarer således, at Heidelberg allerede er på jagt efter en partner på området. Så sent som i 2004 opgav den tyske trykmaskineleverandør digitaltryk, da man solgte Nexpress til Kodak. ON DEMAND: EN ESPRESSO OG EN BOG, TAK 4 MINUTTER. Så lang tid tager det at producere en bog på Espresso Book Machine, som Xerox har aftalt at levere til forlaget On Demand Books. Løsningen består af en Xerox 4112 og softwaren EspressNet, der kobles op på en database med 3,3 mio. bogtitler. MASKININDKØB I: FØRSTE T535 INSTALLERET NORDENS FØRSTE T535 Efficiency lommefalsemaskine fra bogbinderileverandøren Müller Martini er installeret hos Michaels Bogbinderi i Valby. Den kan køre plano-formater fra 15 x 15 cm op til 53 x 84 cm med en tophastighed på 205 meter pr. minut. Annoncehajer for retten til maj NÅR DOMMEREN i Københavns Byret 6. maj åbner retten, bliver det med nogle af landets største annoncehajer på anklagebænken, skriver Erhvervs- Bladet. Det drejer sig om folkene bag Telefonbøgerne ApS senere Copenhagen Business Administration ApS. De står tiltalt for at have solgt værdiløse annoncer i ukendte telefonbøger og på hjemmesider, som nærmest ingen besøgende har. På anklagebænken sidder bl.a. Christian Johansen, der ejer de to selskaber og Lasse Schou, der i 2007 som den første annoncehaj blev idømt to et halvt års fængsel for bedrageri. Schou har fungeret som konsulent for Johansen og er derfor i anklagemyndighedens søgelys igen. To sælgere er også sigtet. Håndværksrådet ser frem til, at byretten dømmer bagmændene, så rekrutteringen bliver vanskeligere fremover. EUROPÆISK ENIGHED OM KLIMASTANDARD DEN EUROPÆISKE brancheorganisation, Intergraf, har nu vedtaget en fælles standard for klimaberegning. Det skete den 8. februar efter adskillige måneders forhandlinger og analyser, hvor GA har spillet en afgørende rolle. Vedtagelsen forventes at få stor betydning for udbredelsen af GA klimaberegner i de øvrige europæiske lande. GA klimaberegner er nemlig det første værktøj i Europa, som operationaliserer den nye fælles standard. Den nye europæiske standard for klimaberegning dækker 13 aktiviteter af tryksagens livscyklus, som fx fremstillingen af papir, trykfarver og virksomheders energiforbrug. Onlinemarkedet har ramt loftet NU ER GRÆNSEN nået. Noget tyder på, at annoncekronernes flugt fra traditionelle medier til onlinemedier er standset indtil videre. 93 pct. af de store annoncører forventer, at de i 2010 vil købe annoncer hos onlinemedier, mens 92 pct. af annoncørerne faktisk købte annoncer af onlinemedier i 2009. Dermed er den folkevandring af annoncører, der har forladt de traditionelle medier for at satse på at annoncere online, tilsyneladende stoppet. Det skyldes, at markedet er mættet, siger Kenneth Brenøe fra GroupM til Mediawatch.dk. Undersøgelsen viser også, at færre annoncører forventer at købe annoncer i landsdækkende dagblade og i magasiner, mens interessen er uændret for de lokale dagblade. 6 De Grafiske Fag / 02 / 2010
KORT FORTALT NYE MARKEDER II: HØJVOLUMEN- KUVERTERING PITNEY BOWES Danmark A/S har etableret en ny afdeling, der har fokus på salg og service af grafisk produktionsudstyr og maskiner, løsninger og software til højvolumenkuvertering. Ansvarlig for opbygningen af det danske marked er Martin Sigsgaard. LOVÆNDRING: AFFALDSSTAMKORT AFSKAFFES FRA 1. JANUAR 2010 er de såkaldte affaldsstamkort blevet afskaffet. Det betyder, at virksomhederne ikke længere skal registrere oplysninger om deres affaldsproduktion via stamkort. Læs mere på www.ga.dk under miljø MASKININDKØB II: HEIDELBERG TIL TOPTRYK HOS TOPTRYK Grafisk i Gråsten kender man ikke til ordet krise. Virksomheden havde i 2008/2009 sit bedste resultat nogensinde og har nu investeret i en ny femfarve offsetmaskine med vandlak fra Heidelberg. Den leveres i marts. Klimainfo til tryksagskøbere HVAD ER GA KLIMABEREGNER? Hvad kan den bruges til? Og hvad får kunderne ud af det? De spørgsmål kan man få svar på i en ny folder om GA klimaberegner. Teksten henvender sig først og fremmest til de grafiske virksomheders kunder, der efterspørger klimarigtige løsninger eller vil have tryksagen gjort klimaneutral. Folderen ligger som InDesign-fil på GA s hjemmeside. På den måde kan den enkelte grafiske virksomhed selv ændre indholdet og fx sætte sit eget logo på og trykke folderen i det ønskede antal eksemplarer. Den findes i to versioner: Én, der kræver en udstansning, og én, der ikke gør. For yderligere oplysninger kontakt GA s miljøafdeling på telefon 63 12 70 00. Gør tryksagen klimaneutral KRISEN KRADSER også i Østeuropa. Det viser de nyeste landerapporter, som GA har fået udarbejdet for Baltikum og Polen. Særligt hårdt ramt er Baltikum, hvor det største trykkeri er gået konkurs. Og både Letland og Litauen oplever markante fald i omsætningen på grafiske produkter på hjemmemarkederne. Læs mere på www.ga.dk under Branche/Globalisering Folderen ligger som en åben InDesign-fil på www.ga.dk/klima. Hårdt for grafisk branche i Østeuropa Freelancer køber Aller-medier SELV OM annoncekronerne ikke vælter ind hos specialmedierne, købte det nystiftede Danske Fagmedier hele syv medier af Aller Business ved årsskiftet. Det drejer sig om Mester Tidende, Licitationen Byggeriets Dagblad, Motor-Magasinet, Danske Ark Byg, Transportmagasinet, Nyhedsinformation og i dag.dk Industriens Dagblad. Hovedaktionæren i Danske Fagmedier er Nils Sjøberg, der også er medejer af Magasinet Spektrum, kommunenyt. dk og regionnyt.dk. De tidligere Allerudgivelser fortsætter uændret, men Sjøberg ser store muligheder i mere sparring mellem redaktionerne. Danske Fagmedier beskæftiger 40 ansatte. Dagbladene undersøger fælles e-læserplatform EN ARBEJDSGRUPPE under Danske Dagblades Forening skal nu kortlægge, om dagbladene kan etablere en fælles standard for e-læsere. Formålet er at granske, hvordan man kan være med på den nye teknologi fra starten uden at risikere, at den bliver forældet, som det skete med Betamax-videoformatet i 1980 erne, der hurtigt blev overhalet indenom af VHS. Dagbladene forventer at have en rapport klar til juni i år. 8 De Grafiske Fag / 02 / 2010
PRIS: OCÉ BLEV TESTVINDER DEN UAFHÆNGIGE testvirksomhed BERTL har udpeget Océ Arizona 350 XT som bedste innovative teknologi for storformat i 2009. Desuden fik Océs CAD Plot Wave 300 prisen som bedste miljøvenlige printersystem til storformat. SAMARBEJDE: PRINFOKÆDEN ER BLEVET STØRRE IKAST-VIRKSOMHEDEN ATM Arktrykkeriet Midtjylland A/S og UNI- TRYK ApS fra Åbyhøj er blevet medlem af PrinfoKæden, der nu omfatter 25 virksomheder. Desuden har kæden fra årsskiftet overtaget det fulde ejerskab af prinfoshop.dk. MAGASIN: ÆLDRESAGEN SOM E-MAGASIN ÆLDRE SAGEN NU, der i trykt form produceres i et oplag på 400.000 eksemplarer, kommer nu også som et e-magasin, hvor bladet sætter lyd og levende billeder på magasinet. Bladet kan ses læses www.aeldresagen.dk/nu. FÆRRE SOLGTE AVISER I 2009 DAGBLADENE fortsatte oplagsnedgangen i 2009. Over hele linjen faldt salget, og sammenlagt købte danskerne 26,5 mio. færre aviser end året før. Det svarer til et fald på knap 73.000 aviser om dagen, viser tal fra Dansk Oplagskontrol ifølge Mediawatch.dk. Atter på tryk: Digitale Medier relanceres her i foråret. De officielle reviderede tal er dog først tilgængelige senere på året, men det står allerede klart, at det gennemsnitlige fald i forhold til 2008 er på over seks pct. De faktiske salgstal forværres yderligere en smule, fordi 2008 havde to hverdage flere end 2009. Genopstår på tryk EFTER OMKRING et års tid med en webudgave af Digitale Medier, har chefredaktør Henrik Malmgren besluttet, at den trykte udgave af magasinet skal genoplives. Det er der flere grunde til. Jeg har først og fremmest konstateret, at læserne savner det trykte blad. Dernæst at der er brug for et trykt blad til at generere omsætning, og endelig handler det om at kunne vise nogle gode billeder. Kan man forestille sig Bo Bedre alene optræde på nettet? Nej vel. Her er tryk en nødvendighed. Derfor relancerer han bladet, som fremover vil udkomme fire til seks gange årligt. CBS dropper netavisen OGSÅ Copenhagens Business School opprioriterer sin trykte avis. Det sker ved lukningen af netavisen cbsobserver.dk, der har eksisteret side om side med den trykte udgave siden 2008. Webavisen blev lanceret på en særbevilling, der ikke bliver forlænget og derfor stod det i februar klart, at et af medierne må lukke. Danskerne købte 26,5 millioner færre aviser sidste år. E-bøger ikke så klimavenlige MAN SKAL LÆSE mindst 33 bøger á 360 sider på en e-bogslæser, før det lønner sig ud fra et klimasynspunkt. Det viser et studie, som to forskere fra Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm har gennemført. Det er især fremstillingen af e-bogslæseren, det trækker ned i det samlede klimaregnskab, viser analysen. Det er umiddelbart let at tro, det er mere miljøbelastende at købe og læse en trykt bog end en digital bog på en e-bogslæser. Vores analyse viser dog, at en e-bogslæser skal anvendes en del i løbet af sin levetid, før det udløser en klimagevinst, fortæller Åsa Moberg, projektforsker på afdelingen for miljøstrategisk analyse ved KTH. De Grafiske Fag / 02 / 2010 9
TEMA: Fordele ved tryk tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: ULRIK JANTZEN/DAS BÜRO OG NØRGÅRD MIKKELSEN TEMA: Fordele ved tryk S. 10-25 Tryk giver det digitale medie baghjul på en lang række områder. I DET SIDSTE nummer af De Grafiske Fag fortalte vi om opblomstringen af de elektroniske magasiner og deres fortrinlige muligheder for at formidle budskaber ved hjælp af kombinationen tekst, lyd og levende billeder. I dette nummer ser vi nærmere på det trykte medies fordele og der er stadig nogle stykker af dem tilbage. Rigtig mange, faktisk. Vi beskriver i en række artikler, hvordan det trykte medie forbindes med troværdighed, sikkerhed og tryghed. Det slår også skærmen, når det handler om at krybe op i sofaen og hyggelæse, hvad enten det handler om reklameaviser, kursuskataloger eller personaleblade. Og vi slutter temaet af med et stykke dansk-hollandsk produktudvikling, der har flyttet de normale rammer for, hvordan en bog skal se ud. Noget der kunne gå hen og gøre for bøgerne, hvad Apples ipod har gjort for musikken. Læs mere på de følgende sider. TRYK VÆKKER KØBS- BEHOV Adresseløse reklamer er stadig det bedste medie til at skaffe kunder i butikken. Men hvor længe endnu, spørger adm. direktør Erik Laumand fra reklamebureauet Nørgård Mikkelsen. VI HAR ALDRIG fået så mange reklamer ind ad døren som nu. Og de kommer ikke bare én gang om ugen, men to. Hovedleverandørerne af dem er de store dagligvarekæder, som er i skarp konkurrence med hinanden på de samme varer og varegrupper. Fælles for dagligvarekæderne er, at de har webudgaver af deres aktuelle tilbud, men ingen tør opgive den trykte udgave. Hvorfor? Fordi det er et af de områder, hvor tryk stadig kan tryne webben. Eksemplet med de adresseløse reklamer kommer fra adm. direktør Erik Laumand fra reklamebureauet Nørgård Mikkelsen i Odense i en snak med De Grafiske Fag om, hvor tryk står stærkt. Vækker uerkendte behov Han tager udgangspunkt i den gammelkendte AIDA-model, hvor A står for attention/opmærksomhed, I for interest/interesse, D for desire/ønske og A for action/handling. Altså den proces, hvor en forbruger bliver opmærksom på et produkt og et uerkendt behov og ender med at købe det. Opgaven for sælgeren er at kommunikere til læseren, at man har et produkt, som køberen ikke ved, han eller hun har brug for. Her er trykte reklamer, der sendes ud til kunderne, fremragende til at eksponere budskabet og løse opgaven med at skabe opmærksomhed og interesse. Det kan godt være, modtageren måske kun bruger ti sekunder på hver enkelt reklame, men de bliver typisk bladret igennem, vurderet, og de udløser uerkendte behov. Lige præcis på det område kan nettet ikke være med, mener Erik Laumand: Vi bruger internettet til målrettede søgninger. Det kan sammenlignes med et bibliotek. Her går man ikke tilfældigt rundt, men søger målrettet efter bestemte bøger, emner eller genrer. Vi surfer ikke rundt på må og få for at blive opmærksomme på produkter, vi får lyst til at købe. I hvert fald ikke når det gælder dagligvarer. Derfor kan vi konstatere, at trykte medier ikke har tabt terræn her. Tværtimod får vi flere og flere reklamer, fordi dagligvarekæderne ved, at de virker, og at de skaber kunder i butikken. 10 De Grafiske Fag / 02 / 2010
»Dagligvarekæderne tør ikke droppe reklamer på tryk, for de ved, de virker«adm. DIREKTØR ERIK LAUMAND, NØRGÅRD MIKKELSEN A/S De Grafiske Fag / 02 / 2010 11
»I dag forbinder vi et trykt magasin og en bog med forkælelse, fordybelse og kvalitet, men jeg er spændt på, om det vil forandre sig med de næste generationer«adm. DIREKTØR ERIK LAUMAND, NØRGÅRD MIKKELSEN A/S Kort om Nørgård Mikkelsen Grundlagt: 1967 Antal ansatte: 88 Omsætning i 2009: 104 mio. kr. Bruttoavance i 2009: 79 mio. kr. Kundeeksempler: Cimber Sterling, Danfoss, SYD ENERGI, Jyske bank, VisitDenmark, Matas, Invita, KiMs, Knorr, Katrine & Alfreds tomater (web), Skibs- og Bådebyggerne (web), Hjemmeværnet (web) og Byggecity.dk (web). Læsertrafikken bestemmer Om tryk så kan føle sig sikker på dette område for tid og evighed, er Erik Laumand derimod i tvivl om. Medievanerne er under forandring, og det er læsertrafikken, der afgør, hvilket medie der er bedst til at sælge varen. Han kan for eksempel godt forestille sig, at reklamer i onlinemedier som mobiltelefon og på web kommer til at spille en større rolle i det spil. Alt, hvad der gør det nemmere for modtageren at få yderligere information, vil tiltrække læsertrafik. Og her skal vi tænke på, at det er lettere at klikke sig fra en bannerreklame ind på sælgerens hjemmeside for at få flere informationer, end det er at se et tilbud på tryk og herefter åbne computeren og taste hjemmesideadressen ind. Andre faktorer Læsertrafikken eller kundetrafikken flytter sig også af andre grunde end den teknologiske udvikling. Erik Laumand konstaterer, at de traditionelle dagblade også er under pres som annoncemedie, fordi de mister læsere, især yngre læsere. Han mener, at mange dropper avisen, fordi de ikke synes, de har tid til at læse den. Hvem vil betale 3-4.000 kr. om året for noget, man ikke får læst? De, der har tid, er typisk ældre mennesker, ikke de yngre, og derved mister avisudgiverne en købedygtig gruppe, de kan tiltrække annoncører med. Den yngre gruppe søger i stedet over til trafikaviserne, der er hurtige at læse og oven i købet er gratis. Denne type papiraviser kan dog heller ikke vide sig for sikker, vurderer han. Det bliver spændende at se, hvordan udgivere af både dagblade og trafikaviser bliver påvirket af nye medier som Apples nye ipad og fleksibelt elektronisk papir. Sådanne medier gør det i hvert fald nemt for læseren at komme fra en annonce, der vækker interesse, over til sælgerens hjemmeside. Så disse medier kan være med til at flytte flere læsere over i den elektroniske verden. Unges læsemønstre Han afventer derfor med spænding, hvordan de yngre generationer vil søge information, og hvilke konsekvenser det kan få for de kvaliteter, der forbindes med det trykte medie, først og fremmest glæden ved at bladre. Mine børn og deres generation er vokset op med computere og har et naturligt forhold til dem. De er ikke bange for teknikken og fantastisk dygtige til at få den til at virke i forhold til det, de ønsker at få ud af den. 12 De Grafiske Fag / 02 / 2010
I dag forbinder vi et trykt magasin og en bog med forkælelse, fordybelse og kvalitet, men jeg er spændt på, om det vil forandre sig med de næste generationer. Rundstykkerne flyttede Erik Laumand peger her på de forandringer, der er sket med indkøbsmønstrene i bagerforretningerne, som han har leveret meget reklame for. For 10-15 år siden havde bagerne nærmest monopol på at sælge rundstykker. Det har de ikke længere, fordi en stor del af salget er flyttet over til tankstationerne, og her ser han en parallel til den ovenfor nævnte læsertrafik. I dag er salget af rundstykker flyttet over, hvor folk kommer. På alle tankstationer ligger de og frister på hylderne og skaber et behov, når kunderne kommer ind i butikken og skal betale for deres brændstof. Det har gjort besøg i bagerbutikken til en bevidst handling og dermed en afvigelse i den daglige indkøbstrafik. Derfor vil han ikke afvise, at tryk på samme måde kommer under pres, når og hvis læsertrafikken ændrer sig. Men der er et område, hvor jeg har bemærket, at tryk vil være svær at slå af banen. Alt, hvad der er vigtigt det skal være på tryk. Det skal være noget, man kan tage fat i. Og her er ingen generationsforskelle. Alle vil have det sådan. Vi elsker tilbudsaviser Sidste år fik danskerne 55 kg tilbudsaviser ind ad brevsprækken. Det svarer til knap 30.000 glittede sider med slagtilbud på vin, fladskærme og hakket oksekød. TILBUDSAVISEN står stærkere end nogensinde, mener konsulent og partner Claus Nykjær fra Gordios Insight, der har stået for optællingen. I business.dk forklarer han, at dagligvarekæderne lægger deres annoncekroner på tryk frem for tv og andre kanaler, simpelthen fordi det virker på danskerne. I samme artikel spår Marcus Schmidt, lektor på Institut for Afsætningsøkonomi, CBS, at tilbudsavisen forbliver en stærk markedsføringskanal: Siden 90 erne har man spået, at nettet ville overtage, og at kunderne ville miste interessen for tilbudsavisen og smække et Reklamer Nej Tak -skilt på døren, men det er ikke sket. Tværtimod er antallet af sider vokset med 7,9 pct. i 2009 i forhold til året før, selv om der ser ud til at være en vis opbremsning i væksten af sider. Han forklarer, at danskernes forkærlighed for de glittede sider hænger sammen med, at reklamer i radio og tv først kom sent i gang herhjemme, og i mellemtiden opdyrkede detailhandlen tilbudsaviserne som markedsføringskanal. Desuden peger han på, at tilbudsaviserne er en god forretning for dagligvarekæderne, fordi producenterne betaler for, at deres varer optræder her. Han anslår, at tilbudsaviserne er en trecifret millionforretning for dagligvarebutikkerne. Læs også artiklen på side 18. OMSÆTNING FOR TRYKSAGSREKLAMER STIGER Ingen krise. I 2008 steg omsætningen for tryksagsreklamer med 3,5 pct. i forhold til året før, viser de seneste tal fra Dansk Oplagskontrol. Bannerannoncer på internettet vinder også frem. I 2008 havde de en annoncefremgang på 17 pct. og en samlet omsætning på 2.926 mio. kr. Dermed blev internettet for første gang det største annoncemedie i forhold til dagblade, ugeaviser, magasiner, fagblade, outdoorplakater, tv, radio og biograf. Læs mere på www.ga.dk under Redskaber og Statistik/branchetal. Omsætningen for tryksagsreklamer 2006 2007 2008 6.301 6.477 6.705 (mio. kr.) De Grafiske Fag / 02 / 2010 13
SEJR TIL TRYK 14 De Grafiske Fag / 02 / 2010
TEMA: Fordele ved tryk tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: ULRIK JANTZEN/DAS BÜRO Post Danmark har lavet en undersøgelse, der fortæller, hvilke informationer vi helst vil have på papir i et brev. PÅ TRYKS VINDERHOLD står salgsbreve, kundemagasiner, fakturaer, forsikringspapirer, pensionspapirer, lønsedler, kontoudtog, papirer fra realkreditinstituttet samt forskudsopgørelser, selvangivelser og borgerinformation fra kommunen. Digitalholdet må nøjes med to mål: nyhedsbreve og salgstilbud som svar på forespørgsler. Post Danmark undersøgte sidste år den danske befolknings holdning til en række af de tryksager, der sendes ud med post. Den omfattede lidt over 1.000 besvarelser, og de viser, at tryk stadig står stærkt på en række områder. Den postomdelte kuvert med indhold er nemlig stadig den foretrukne kommunikationsform, selv om vores bredbåndsforbindelser gør Danmark til en af verdens store internetnationer. De tætte løb På nogle områder er der dog tale om et tæt løb. Ser vi for eksempel på information fra det offentlige, er situationen næsten fifty-fifty. Lidt over halvdelen af os vil helst have den slags på papir i et brev, men lige under befinder sig en stor gruppe på 36-39 pct., der hellere vil læse om skatteprocenter eller finde oplysning om kommunens ydelser på en mail eller ved at klikke sig ind på en hjemmeside. Det samme gælder salgsbreve. Her begynder mailen at vinde kraftigt ind på det trykte brev med cifrene 34 mod 40 pct. os have digitalt, mens kun 29 pct. ønsker dem i papirform. Forsikring og pension i top Går vi tilbage til tryks vinderhold, er vinderne forsikringspapirer og pensionspapirer. Næsten tre ud af fire danskere vil have deres policer i et ringbind, og det samme gælder for to ud af tre, når det handler om pensionsoplysninger. Vi er også mest trygge ved at få dokumenterne fra realkreditinstituttet på papir i et brev. Halvdelen af os vil have dem på den måde, mens kun 12 pct. vil hente dem på en hjemmeside, og seks pct. vil have dem i mailform. Lægger vi alle tallene fra alle grupperne sammen, er information i brevform en klar vinder. 59 pct. foretrækker stadig et fysisk brev, mens kun mellem to og seks pct. foretrækker selv at hente den på en hjemmeside. Det må også være frydefuld læsning for Post Danmark at konstatere, at den overvejende del af befolkningen mener, at det fysiske brev giver et bedre indtryk af afsenderen end et elektronisk, at det signalerer professionalisme, og at informationen er troværdig, vigtig, overskuelig og læsevenlig. E-mailen er dog ikke helt hægtet af: Danskerne vurderer, at den er det medie, der er nemmest at besvare og klart det bedste, når informationen skal modtages hurtigt. Tryks vinderhold Her ses, hvor mange af de 1.002 interviewede, som foretrækker disse typer informationer på tryk. Forsikringspapirer 73 % Pensionspapirer 63 % Forskudsopgørelser 54 % Selvangivelser 54 % Kundemagasiner 53 % Lønsedler 51 % Kommunal borgerinformation 51 % Realkreditinstitut-papirer 50 % Fakturaer 47 % Kontoudtog 44 % Salgsbreve 40 % Elektroniske vindere Og her er andelen, der ønsker at læse disse informationer på skærmen. Nyhedsbreve 57 % Tilbud som svar på forespørgsler 46 % Kilde: TNS Gallup for Post Danmark Og som nævnt i indledningen vil danskerne helst læse nyhedsbreve og tilbud som svar på forespørgsler på skærmen. Forskellen er især markant, når det gælder nyhedsbreve. Dem vil 57 pct. af De Grafiske Fag / 02 / 2010 15
TEMA: Fordele ved tryk tekst: DANIEL RASMUSSEN (dr@ga.dk) DERFOR TRYK Personalebladet skal læses i lænestolen Nr. 2 2009 Medarbejderblad for Energinet.dk Energinet.dk sender personalebladet hjem til medarbejdernes postkasser, for et personaleblad skal nydes i lænestolen og ikke foran computeren, siger kommunikationsdirektøren. Forældreorlov - Rigtige mænd passer børn Acadre - Mere forhadt end fortjent? Hvad laver Hans og Ib i badet? Nr. 4 2009 Medarbejderblad for Energinet.dk Nr. 3 2009 Medarbejderblad for Energinet.dk Karriere: Tre svar viser dig vej Efteruddannelse: Interessant og dybt irrelevant I journalistens kløer: Sådan slipper vi af med skurkerollen HELLERE LILLE OG TRYKT end stor og digital. Det er ideen bag personalebladet Zoom, som Energinet.dk selv skriver og udgiver. Personalebladet skriver om emner, der berører medarbejderne i Energinet.dk og livet på arbejdspladsen, lige fra stress til hvordan man går fra at være medarbejder til chef. Magasinet lander i postkassen hos 500 medarbejdere seks gange om året, hvilket gør bladet til en lilleput, målt på oplag i hvert fald. På trods af de små oplag holder Energinet.dk fast i at udgive bladet på tryk og sende det direkte hjem til medarbejderne, fordi holdningen er, at det bør læses med benene slængt op i hjemlige omgivelser. Lange artikler bedre på tryk Energinet.dk er barn af en fusion i 2005 mellem flere gas- og elselskaber. Efter sammenlægningen ønskede det nye selskab at opdyrke fællesskabsfølelsen blandt de mange nye kolleger. En af måderne var at bruge et personaleblad som en murbrækker til at nedbryde skellene mellem de forskellige afdelinger. Det er bl.a. sket med Zooms artikelserie Stafetten, der på skift tegner et portræt af de forskellige faggrupper i selskabet. Artikelserier og portrætter er ofte længere artikler og optræder typisk i magasiner og sjældent i de elektroniske medier. Derfor mener kommunikationsdirektøren i Energinet.dk, Hans Mogensen, at det eneste rigtige for personalebladet er at udkomme på tryk i et magasinformat og ikke i et digitalt medie, som fx et nyhedsbrev. Han tror nemlig ikke, at medarbejderne har lyst til at læse de lange artikler på en skærm. Zoom har da også sin faste plads i tidsskriftholderen på væggen i mange af medarbejdernes hjem, og her har vist sig en uventet bonuseffekt. Vores læserundersøgelser har vist, at når vi sender bladet hjem til medarbejderne, læser resten af familien tit med, og det har en stor værdi, synes vi, siger Hans Mogensen. Tryk er pengene værd Selv om det er dyrere at udkomme på tryk som et magasin end digitalt, mener kommunikationschefen, at det er de ekstra penge værd. Hvis vi skulle droppe vores medlemsblad, ville det ikke være af økonomiske årsager. De direkte udgifter vælter ikke budgettet, mener Hans Mogensen. Han er dog ikke blind for, at det koster en skilling ekstra at udgive personalebladet på tryk. Men så længe oplaget ikke er større, end det er, mener han, det er det værd. Hvis vi havde været en virksomhed på 50.000 medarbejdere, ville omkostningerne til tryk og distribution være højere, og så er det muligt, man ville sige, at omkostningerne ville være for store. Men her og nu er kommunikationsdirektøren ikke i tvivl om, at medarbejdermagasinet er pengene værd, og at det har været det rigtige valg at sende det hjem til medarbejderne, så de kan sidde i dagligstuen og læse om deres arbejdsplads. Det bidrager til at skabe den fællesskabs- og tilfredshedsfølelse, vi ønskede. Zoom har fået sin faste plads i tidsskriftsholderen hos mange af medarbejderne i Energinet.dk.»Hvis vi skulle droppe vores medlemsblad, ville det ikke være af økonomiske årsager. De direkte udgifter vælter ikke budgettet«hans MOGENSEN, KOMMUNIKATIONSDIREKTØR I ENERGINET.DK 16 De Grafiske Fag / 02 / 2010
Testamente PÅ TRYK, TAK! Vigtige dokumenter skal helst være på papir, viser svensk undersøgelse. SVENSKERNE FØLER sig mere trygge, når de har vigtige dokumenter i papirform frem for elektronisk. Det gælder dokumenter som diplomer, eksamensbeviser, testamente og ansættelsesbevis. Her er tilliden til den digitale version ikke speciel høj. Her skal man have noget konkret, man kan holde i hånden og eventuelt have liggende i en bankboks. Det viser en undersøgelse, som GA s søsterorganisation, Grafiska Företagens Förbund, har foretaget blandt ca. 1.000 personer i alderen 18-80 år. Udvalget er repræsentativt for Sveriges totale befolkning ud fra køn, alder og geografisk spredning. Undersøgelsen er fra 2009, og det overordnede formål var at få kortlagt de følelser, folk har over for forskellige former for trykt og digital kommunikation. Resultatet blev offentliggjort i den såkaldte trendrapport Power of Print 09. Her kan man læse, at et digitalt e-mailsendt takkekort fra et bryllup er dårlig stil. Den slags foretrækker tre ud af fire svenskere at få i en trykt udgave. Og selv om kontaktdata fra forretningsforbindelser og samarbejdspartnere kan tastes ind i både mailprogrammer og mobiltelefoner, så ligger der åbenbart en gedigen symbolværdi i et trykt visitkort. Sådan et vil tre fjerdedele af svenskerne stadig helst have i en rørlig og håndgribelig udgave. 18 De Grafiske Fag / 02 / 2010
TEMA: Fordele ved tryk tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: istock»tre ud af fire svenskere foretrækker at få takkekortet fra et bryllup på tryk og ikke som en e-mail«det samme gælder for et menukort. Det vil svenskerne (og sikkert også de fleste danskere) helst sidde med i hånden. Teknisk set kunne det lige så godt optræde på en trykfølsom skærm, hvor man selv klikker rundt i menuen og til slut afsender en bestilling til køkkenet. Men det går altså ikke. Menuen skal være på tryk, beskeden skal afleveres til en tjener, der skriver ned og afleverer til kassen, som igen taster den valgte mad og drikke ind i systemet og til slut printer en regning ud. De to sidste større grupper af information, svenskerne foretrækker på tryk, er familiefotos til at sætte i ramme samt julekort. Vandene deles Vandene begynder at deles, når det handler om feriefotos og billetter. Her ligger svenskerne på et fifty-fifty niveau i forhold til at få dem digitalt eller på tryk. Og så alligevel ikke. Selv om billetten er bestilt elektronisk, siger otte ud af ti, at de alligevel føler sig sikrere ved at trykke på skærmens printersymbol og have et print af billetten med i lufthavn eller på togstation. Kun ni pct. føler sig mest trygge ved at have billetten som en sms-besked, der kan hentes frem fra mobiltelefonen. Og så er der forskel på unge og ældres holdning til tryk. Det er fx interessant, at det især er unge mellem 18 og 22 år, som synes, det er utjekket at få et takkekort fra et bryllup pr. mail. Hele 80 pct. vil have et godt gammeldags trykt takkekort sendt i kuvert med frimærke og det hele. Det er lidt mere end befolkningen som helhed (76 pct.). Derimod går det helt fint med at modtage sin lønseddel elektronisk. Det er både unge og ældre enige om. Dette her vil svenskerne hellere have i en trykt udgave frem for i en elektronisk. Diplom/certifikat Testamente Ansættelsesbevis 84 pct. 77 pct. 77 pct. Takkekort (bryllup etc.) 76 pct. Visitkort Restaurantmenu Familiefoto Julekort 76 pct. 71 pct. 68 pct. 65 pct. Og hvad mener de unge? Her ses det, som de 18-22-årige helst vil have på tryk frem for digitalt. Takkekort (bryllup etc.) 80 pct. Restaurantmenu Julekort Familiefoto Billetter Lønsedler Feriebilleder Selvangivelse Selvangivelse Lønsedler 78 pct. 73 pct. 72 pct. 56 pct. 52 pct. 48 pct. 42 pct. Disse former for information foretrækker svenskerne i digital form frem for på tryk. Feriebilleder Billetter 64 pct. 51 pct. 50 pct. 49 pct. Hele trendrapporten POP09 kan hentes i en PDF-udgave på www.grafiska.se. Kilde: POP09, Grafiska Företagens Förbund De Grafiske Fag / 02 / 2010 19
TEMA: Fordele ved tryk tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: SØREN SVENDSEN Domstolsstyrelsens Uddannelsesadministration har syv medarbejdere, og her ses fem af dem. Fra venstre mod højre: Maria Rye Tarp, Christina Ottesen, Signe Ljungdahl Hansen, Inge Pedersen og Tina Brandi. De to sidste, Lars Frederik Hansen og Inger Lis Andresen, er ikke med på billedet. Trykt katalog gav flere kursister 20 De Grafiske Fag / 02 / 2010