Redegørelse vedr. spørgsmål om beregning af tilskud til drift af den selvejende institution Arena Rebild



Relaterede dokumenter
Rådgivning om klausul om tilbagekøb af bygninger/klausul om godkendelse om optagelse af lån i samme kan frafaldes

Deloitte vurderer, at AffaldVarme Århus skal være opmærksomme på følgende i relation til håndtering af momsen ved udbetaling af overdækningsbeløb:

Fra den 1. april 2007 er museers indtægter fra forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser

Nørrebrogade LOM/hct DK-8000 Aarhus C Tel Fax mail@ dk

Klager. J.nr UL/bib. København, den 19. december 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade Aalborg

FORELØBIGT NOTAT OM FEJL VED KOMMUNAL UDLIGNING

Tilsagn om tilskud fra Landdistriktspuljen 2014 til forsøgsprojektet Ændrede livsformer i landdistrikterne, j.nr

Gate21 ansøgning for Albertslund og Ballerup kommuner.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] klaget over [advokat B], og [advokat B] har klaget over [advokat A].

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt om indklagede har krav på markedsføringssalær.

Kære medlemmer. Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer

Klager. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. Dan Risør Slotsgade Hillerød

Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 15 Offentligt. 18. januar. Til Folketinget - Skatteudvalget

Klager. København, den 4. oktober 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Godske Hansen Nørretorv 4B, Aabenraa

Dispensation fra forblivelsespligt Hans Sørensen, Kærvej 3, 9530 Støvring

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over [indklagede advokatfirma], [bynavn].

Indledningsvis har jeg dog under pkt. 1 fundet anledning til kort at redegøre for undtagelsen i offentlighedslovens 4, stk. 2.

Klager. J.nr UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr.

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Deres j.nr Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug

Tilsagn om tilskud til projektet Ny Golfbane på Sejerø, j.nr fra ø-støtteordningen under Landdistriktspuljen, 1. ansøgningsrunde 2015

I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 30. maj 2011 om sagens faktiske omstændigheder udtalt:

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

finansielle virksomheder mv.), der ikke er momsregistreret i særlig stor grad, men som i stedet afregner lønsumsafgift.

Tilsagn om tilskud til projektet Havnefaciliteter på Hjortø, j.nr fra ø-støtteordningen under Landdistriktspuljen, 2. ansøgningsrunde 2015

København, den 28. februar 2014

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Moms er det stadig hot? December 2016

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Notat. Kunstgræsbanen i Glamsbjerg

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt salgsbudget og derfor skal betale godtgørelse til klagerne.

K E N D E L S E. Klager 1 og Klager 2 har endvidere klaget over indklagedes salær på kr. inkl. moms.

Klager. J.nr aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center Solrød Strand

1. Indledning og lovgrundlag

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

K E N D E L S E: Revisornævnet lægger til grund, at klager ønsker følgende punkter behandlet:

Kræftens Bekæmpelse Att.: Peter Dalum Strandboulevarden København Ø

Økonomiske procedurer - for Lærerstuderendes Landskreds

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [X] på vegne af [klager]v/[y] klaget over [indklagede], [bynavn].

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Økonomiske procedurer - for Lærerstuderendes Landskreds

Klager. J.nr aq. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. Danbolig Kristjansen & Partnere Brotorvet Nørresundby

beslutning: Klagen drejer sig om for sent indsendelse af selvangivelse for 3 anpartsselskaber.

I. Indledning. II. Stillingtagen til ansøgninger til puljen.

Aftalegrundlaget var blandt andet ABT 93, der regulerer forhold mellem bygherre og entr e- prenør.

Klagerne. København, den 25. maj 2009 KENDELSE. ctr. EDC Strandfelt A/S Taastrup Hovedgade Taastrup

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i

NOTAT Aalborg Universitet momshåndtering

Lovgrundlaget for udbetaling af tilskud til disse kandidatlister er nedenstående to love:

Realdania har valgt at bevilge op til kr kr. til en foranalyse for Rubjerg Knude.

Vejledning vedrørende udbetaling af midler fra tilgængelighedspuljen

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

LOKALETILSKUD - REGNSKABSKEMA

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13

Det er ikke et krav, at virksomheden anvender prækvalifikationsmaterialet i forbindelse med ansøgning om prækvalifikation.

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

København, den 11. marts 2014

Tilsagn om tilskud for 2014 til oprettelse af den lokale aktionsgruppe og udvikling af den lokale udviklingsstrategi

Denne Vejledning er udarbejdet som en hjælp til de virksomheder, der ønsker at ansøge om prækvalifikation til at afgive tilbud på [ ].

Evaluering af forsøgsordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Ellehauge, Niels Henriksen, Melitta Keldebæk) 3. december 2009

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og indgik derfor den 4. oktober 2005 en formidlingsaftale med indklagede.

DANMARK SKATTEMÆSSIGE OVERVEJELSER VEDRØRENDE KORTTIDSUDLEJNING

Modtagestation Syddanmark I/S

K E N D E L S E. Vilkårene for ejendomshandelen var på tidspunktet for Klagers henvendelse til Indklagede i princippet færdigforhandlet.

Vi har på baggrund af de indsendte oplysninger udarbejdet følgende statusmeddelelse.

Byrådet 26. juni Placering(er) af kunstgræsbane Sagsnr: P Sagen afgøres i: Byrådet

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 20. maj 2008 har B A/S, C ApS samt D ApS klaget over statsautoriseret revisor A.

NY DOM OM RETSHJÆLPSFORSIKRING - ADVOKATENS DIREKTE KRAV MOD SELSKABET

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

Notat om momsudligningsorden, den såkaldte positivliste.

Betingelser for tilskud til Danida Business Delegations

Anbefalinger til kommunerne om opkrævning og indbetaling af gebyrer i henhold til lov om vandforsyning og lov om miljømål

BILAG 4 PRISER OG AFREGNING

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/ /MEL

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

Vi har på baggrund af de indsendte oplysninger udarbejdet følgende statusmeddelelse.

Momslovens anvendelsesområde

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Erhvervsstyrelsens j.nr (Rungsted Havn A/S) og (Generel fortolkningssag)

4.2 Registreringspligtig person

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 143 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 21. maj 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 18. juli 2002

OBS!!! Kontering af linjer skrevet med kursiv foretages først ved resultatdisponeringen (årsafslutningen)

Høringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Korrigeret statusmeddelelse

Vedrørende Vejledende udtalelse

Handlen er betinget af, at købers advokat kan godkende handlen i sin helhed, idet købesummen dog er fastsat mellem parterne. [ ]

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Transkript:

31. januar 2013 Sagsnr. 125-163113 jpe Sekr. Laila Gorits Grønhøj Tel. 7221 1640, mail LLA@70151000.dk Rebild Kommune Hobrovej 88 9530 Støvring Att.: Jurist Søren Lysholt Hansen Badehusvej 16 Postboks 1440 DK-9100 Aalborg Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 7221 1601 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.dk HjulmandKaptain har 125 ansatte, heraf 48 jurister Advokatfirma CVR-nr. 25 64 36 66 Bank 9035 4561456866 Redegørelse vedr. spørgsmål om beregning af tilskud til drift af den selvejende institution Arena Rebild Rebild Kommune har bedt om en udtalelse i relation til det juridiske grundlag for det af Arena Rebild rejste krav på en efterbetaling af kr. 730.747,86 vedrørende tilskud til drift af Arena Rebilds haller for perioden 2010-2012. Beløbet kr. 730.747,86 fremgår af en faktura af 7. december 2012. Af dette beløb har jeg forstået, at Rebild Kommune anerkender beløbet kr. 103.641,00 med tillæg af moms, idet dette beløb vedrører en regulering, som ved en fejl ikke er sket. Min nedenstående redegørelse vedrører derfor ikke dette beløb med tillæg af moms. Min opgave er at redegøre for, om Rebild Kommune juridisk har en forpligtelse til at betale det omdiskuterede beløb helt eller delvist, og hvis der er en sådan forpligtelse, hvilket omfang forpligtelsen har. Endelig skal det vurderes, om det forhold, at Rebild Kommune kun for 2. halvår 2009 ændrede sin beregningsmetode, har en betydning, når man derefter brugte den fra før 2. halvår 2009 anvendte beregningsmetode af tilskuddene for perioden 2010 og frem. Mit grundlag for denne redegørelse er følgende materiale: - Kopi af aftale mellem Rebild Kommune og Den selvejende institution Hallerne i Støvring dateret 18. december 2008 vedrørende kommunens råderet. - Kopi af aftale mellem Rebild Kommune og Den selvejende institution Hallerne i Støvring dateret 18. december 2008 vedrørende tilskud til finansiering mv. - Kopi af brev af 30. januar 2009 fra Rebild Kommune til Støvring Hallerne om orientering om kommunalt tilskud for 2009.

- Kopi af brev af 14. juli 2009 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til Hallerne i Støvring Kommune vedrørende den frivillige momsregistrering af Mastruphallen, Støvringhallen og Stensbohallen. - Notat af 21. juli 2009 vedrørende momsregistrering af hallerne i Støvring. - Kopi af e-mail af 21. juli 2009 fra Peter Jensen til Trine Juul Søndergaard Pedersen og Søren Pindstrup samt cc Jan Jørgensen. - Kopi af e-mail af 3. august 2009 fra Trine Juul Søndergaard Pedersen til Emil Poulsen vedrørende udbetaling af tilskud 2. halvår 2009. - Kopi af brev af 7. september 2009 fra Rebild Kommune til formanden for Hallerne i Støvring vedrørende udbetaling af tilskud 2. halvår 2009. - Kopi af brev af 15. juni 2012 fra Rebild Kommune til Hallerne i Støvring vedrørende orientering om kommunalt tilskud for 2010. - Kopi af brev af 4. oktober 2010 fra Rebild Kommune til Hallerne i Støvring vedrørende orientering om kommunalt tilskud for 2011. - Udateret brev fra Rebild Kommune til Arena Himmerland vedrørende orientering om kommunalt tilskud for 2012. - Kopi af e-mail af 24. januar 2013 fra Trine Juul Søndergaard Pedersen til Søren Lysholt Hansen. - Kopi af referat fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 16. januar 2013 med bilag, herunder momsoversigter for 2008-2012 for kommunens momsregistrerede tørhaller. Jeg har ikke haft kontakt med de to medarbejdere i Rebild Kommune, Peter Jensen og Trine Søndergaard, som i 2009 havde drøftelserne med Arena Rebilds repræsentanter. Jeg bemærker i den forbindelse, at Arena Rebild tidligere havde navnet Haller i Støvring, men at jeg, fremover under et, omtaler den selvejende institution som Arena Rebild. Min vurdering er således udarbejdet på et objektivt grundlag med henblik på at vurdere, hvad en domstol ville lægge vægt på, hvis denne skulle tage stilling til spørgsmålene. Faktuelle forhold: Jeg har lagt følgende faktuelle forhold til grund: Den 18. december 2008 underskriver Rebild Kommune og Arena Rebild to aftaler. Den ene vedrører vilkår for den kommunale råderet for hallerne, og den anden vedrører tilskud til finansiering og låneoptag m.v. Aftalen om råderetten erstatter en tidligere aftale mellem parterne. Selve aftalerne indeholder ikke vilkår for beregningen af det tilskud, som Arena Rebild skal have for at stille hallerne til rådighed for kommunen. Beregningerne vedrører væsentligst de låneoptag, der måtte ske i forbindelse med renovering, nyopførelse af hallerne. Dog indgår der aftalepunkter vedrørende fremskrivningsprocenter mv. Det omtales, at ressourcetildelingsmodellen skal anvendes. Side 2

Der skal betales et fast grundbeløb samt et beløb beregnet ud fra antallet af skoleelever for tilhørsskolen, men der er ikke konkrete beregningseksempler eller principper i aftalen. Der sendes den 30. januar 2009 fra Støvring Kommune den årlige orientering om, hvilket kommunalt tilskud Arena Rebild skal modtage i 2009. Tilskuddene for råderetten udgør i alt kr. 1.450.600,00 og kr. 91.011,24 til udendørs omklædning. Tilskudsbeløbene er inklusiv moms. Beløbene er derfor det, der i referater mv. omtales som et bruttobeløb. Rebild Kommune får refusion af den moms, som indgår i beløbet. Refusionen er forskellig, om modtageren af tilskuddet er momsregistreret eller ej. Som det fremgår af referatet fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 13. januar 2013, så bliver nettoudgiften kr. 80.000,00, hvis modtageren er momsregistreret, og bruttobeløbet i eksemplet forudsættes at være kr. 100.000,00. Momsen udgør således 25 % af de kr. 80.000,00. Nettoudgiften vil imidlertid være kr. 89.000,00, hvis modtageren ikke er momsregistreret. Det skyldes den kommunale momsudligningsordnings beregningsprincipper, hvorved Rebild Kommune ikke kompenseres fuldt ud med en momssats på 25 %, men derimod i det konkrete tilfælde med en beregningsprocent som får en effekt på 12,36 %. Henholdsvis momsbeløbet kr. 20.000,00 og henholdsvis momsbeløbet kr. 11.000,00 udbetales til Rebild Kommune fra SKAT. Selvom Arena Rebild ejer flere haller, kan den selvejende institution være momsregistreret for nogle, men ikke nødvendigvis for andre af sine haller. Momsregistrering indebærer, at der udarbejdes et momsregnskab for hver momsregisteret hal. De indtægter, der er på den enkelte hal, er i så fald momspligtige (salgsmoms). De udgifter, der er ved driften af hallen, kan fradrages (købsmomsen). I perioder, hvor købsmomsen overstiger salgsmomsen, vil SKAT udbetale negativ moms. Det styrker derfor den momsregistrerede hals likviditetsbudget. Arena Rebild bliver momsregistreret den 14. juli 2009. Efter det oplyste står Arena Rebild overfor større bygge- og renoveringsopgaver, og momsregistreringen giver derfor mulighed for, at man kan få betydelige beløb udbetalt som negativ moms både i 2009 og i efterfølgende år. Side 3

At det er gået sådan, bekræfter bilaget til referatet af mødet den 16. januar 2013 i Kultur- og Fritidsudvalget, idet bilaget momsoversigter 2008-2012 fra kommunens momsregistrerede tørhaller viser, at der til Arena Nord i perioden 2009-2011 er udbetalt i alt ca. kr. 1.355.000,00 i negativ moms. Momsregistreringen indebærer også, at Arena Rebild skal indregne momsen af tilskuddet i den enkelte hals momsregnskab. Det forudsættes også at være sket. Nettotilskuddet for Arena Rebild er derfor i realiteten kun 80 % af det modtagne beløb, da de resterende 20 % afleveres til SKAT. I de konkrete år, hvor der har været negativ moms, medfører det dog kun en påvirkning af størrelsen af den negative moms. Af bilagsmaterialet ses det, at der i juli 2009 har været en dialog mellem Rebild Kommune ved Peter Jensen og Tina Søndergaard og på den anden side Søren Pindstrup på vegne af Arena Rebild. Dialogen synes at gå ud på, om man kunne ændre beregningsprincipperne således, at Rebild Kommunes nettoomkostning ved udbetaling af tilskud til haller ville være den samme, uanset om modtageren var momsregistreret eller ej. Der udarbejdes derfor et notat derover, som er dateret 21. juli 2009. Notatet redegør meget detaljeret for tilskud for momsregistrering = nettoudgift kommunen og tilskud efter momsregistrering = nettoindtægt hal. Beregningerne viser, at er bruttoudgiften før momsregistrering eksempelvis på Støvringhallen kr. 454.000,00, så vil nettoudgiften for Rebild Kommune i denne situation være kr. 454.000,00 x 89 % eller kr. 404.060,00 efter momsudligningen. Hvis samme beløb kr. 404.060,00 skal udgøre nettoudgiften, hvis modtageren er momsregistreret, så udgør bruttobeløbet kr. 404.060,00/80 x 100 eller kr. 505.075,00. Beløbene, som der tages udgangspunkt i ved beregningen, svarer ikke helt til de tal, som er oplyst i brev af 30. januar 2009 til Arena Rebild. Det kan formentlig skyldes nogle reguleringer. Af notatet ses det ikke, om det alene er et internt notat, eller om det er udarbejdet til ekstern brug. Det ses, at notatet er sendt den 21. juli 2009 fra Peter Jensen til Tina Søndergaard (Rebild Kommune) og til Søren Pindstrup, som repræsenterer Arena Rebild. Det ses også, at der 3. august 2009 af Trine Søndergaard sendes en e-mail til Emil Poulsen repræsenterende Arena Rebild, om at man ikke har glemt afregningen af tilskuddet for 2. halvår. Der fremgår følgende tekst af e-mailen: Vi har skrevet til Side 4

Søren, at vi lige skal bruge en kopi af jeres momsregistrering, så vi kan udbetale tilskud for 2. halvår i forhold til, at der nu skal tillægges moms. Derudover er der den 7. september 2009 afregnet tilskud for 2. halvår 2009 til Arena Nord. Dette tilskud er beregnet efter principperne i notatet af 21. juli 2009 for tilskud efter momsregistrering = nettoindtægt hal, altså hvor der er sket en omregning, således at nettoomkostningen for Rebild Kommune er den samme, som hvis modtageren ikke havde været momsregistreret. Tilskuddet for udendørs omklædning svarer nøjagtigt til halvdelen af det i notatet af 21. juli 2009 anførte beløb kr. 101.250,00. De øvrige tilskudsbeløb vedrørende den kommunale råderet overstiger med mindre beløb halvdelen af de beløb, som er anført i kolonnen tilskud efter momsregistrering = nettoindtægt hal. Forskellen skyldes formentlig igen regulering af takster. Ved de efterfølgende udbetalinger for årene 2010-2013 er der ikke sket omregning af tilskuddene efter den beregningsmodel, som fremgår af notatet af 21. juli 2009. Der ses ikke af det fremsendte materiale noget, der kan forklare, hvorfor man har anvendt den ændrede beregningsmodel i 2. halvår 2009 og ikke derefter. Grundlaget for beregningen af taksterne fremgår ikke af de årlige meddelelser til Arena Rebild med oplysninger om tilskuddet for det kommende år. Af andre relevante bilag er medsendt e-mail af 24. januar 2013 fra Tina Søndergaard til Søren Lysholt, og det fremgår af denne e-mail KFU (Kultur- og Fritidsudvalget) er orienteret i juni 2009 omkring momsregistreringen. Det, at der alene er tale om en orientering, understreger også, at der ikke er givet en øget netto bevilling fra kommunen eller på nogen måde været intentioner om det - havde der det, ville sagen være optaget som et særskilt punkt i forhold til dels at træffe beslutning herom, dels at anvise finansiering. Vurdering: Det primære spørgsmål, som jeg skal redegøre for, er, hvorvidt drøftelserne/korrespondancen i juli 2009 mellem medarbejdere i Rebild Kommune og repræsentanter for Arena Rebild har været af en sådan karakter, at Rebild Kommune har forpligtet sig til at anvende nettomodellen, som er beskrevet i notatet af 21. juli 2009 og dermed skal betale et yderligere beløb til Arena Rebild for årene 2010 og frem i tilskud til driften af hallerne. Det materiale, som jeg har haft til rådighed, viser, at der utvivlsomt har været en drøftelse mellem parterne herom, og også hvad den ændrede beregning skulle gå ud på. Notatet af 21. juli 2009 afgiver ikke i sig selv noget løfte om en sådan ændret beregning. Side 5

Notatet af 21. juli 2009 udtrykker, at det ikke bliver dyrere for kommunen, hvis man foretager en sådan omregning til nettometoden ved betaling af tilskud til haller, som er momsregistrerede. Der bliver nok i første omgang udløst en større likviditetsmæssig udbetaling til, i dette tilfælde, Arena Rebild, men der refunderes også et større beløb i moms til Rebild Kommune. Uanset, om det ikke af notatet ses, hvorvidt det alene var et internt notat, eller om det også skulle anvendes eksternt, kan det konstateres, at det samme dag, som det er lavet, er sendt til Arena Rebilds repræsentant. Det kan også konstateres, at man har afregnet efter notatets indhold, altså ved en omregning af tilskuddet efter nettoprincippet ved udbetaling af tilskuddene for 2. halvår 2009. Det bemærkes i den forbindelse, at det er første tidspunkt, hvor en sådan omberegning efter nettoprincippet kan ske, idet Arena Nords momsregistrering af hallerne først er sket med virkning fra 14. juli 2009. Jeg vurderer, at disse objektive momenter tilsammen er så vægtende, at Rebild Kommune med meget stor sandsynlighed vil blive forpligtet til at betale et yderligere beløb for de efterfølgende år som mertilskud inklusiv moms til Arena Rebild for råderetten for hallerne, som er momsregistrerede. Ved at sende notatet til Arena Rebild og ved at udbetale tilskuddene for 2. halvår 2009, beregnet efter nettoprincippet, har Rebild Kommune ikke bare tilkendegivet men også handlet efter dette princip, og Rebild Kommune har ikke på daværende tidspunkt overfor Arena Rebild givet udtryk for, at det var en fejl, at de udbetalte tilskud var beregnet på denne måde. Da jeg ikke har haft kontakt med hverken Peter Jensen eller Trine Søndergaard, så kan jeg heller ikke her lægge til grund, hvorvidt disse er enige/uenige i, Arena Rebilds standpunkt. Jeg læser imidlertid Trine Søndergaards e-mail af 24. januar 2013 således, at denne i princippet er enig i fortolkningen af, at nettoprincippet kunne anvendes, idet det ikke medførte en merudgift for kommunen, og at der derfor heller ikke skulle ske ekstrabevillinger. Tværtimod ser det ud til, at det internt i Rebild Kommune opfattes som en orienteringssag for udvalget, da der ikke var meromkostninger. Hvis opfattelsen fra Rebild Kommunes medarbejdere måtte være en anden end Arena Rebilds, så vil det være det objektive grundlag, altså det skriftlige materiale, som vil blive lagt til grund, og her er min vurdering, som før nævnt, at Rebild Kommune vil være forpligtet af det forhold, at man har sendt notatet ud og har handlet derefter i 2. halvår 2009. Det næste spørgsmål er derefter, hvilket beløb der skal betales i mertilskud inklusiv moms. Side 6

Den del af fakturaen udstedt 7. december 2012, som vedrører rådighedsbeløbene, udgør i alt et beløb på kr. 501.685,49, som med tillæg af moms er kr. 627.106,00. Hvis den model, som er beskrevet i notatet af 21. juli 2009, skal finde anvendelse, og man lægger de bilag til grund, hvor der er givet oplysninger om tilskuddene for 2010, 2011 og 2012, kan jeg alene komme frem til et samlet nettobeløb på kr. 453.999,08, hvortil kommer moms deraf nemlig kr. 113.499,77, eller i alt kr. 567.498,85. Der er i materialet vedlagt et brev af 5. december 2012 fra KPMG, hvor der er vedlagt et bilag, som er meget specificeret og fordelt på de enkelte haller i den pågældende periode. Jeg kan ikke vurdere, om det beregningsgrundlag, som jeg har brugt, er utilstrækkeligt, idet der kan være sket reguleringer, men faktuelt vil jeg anbefale, at Rebild Kommune foretager en gennemregning af de nøjagtige beløb, som er udbetalt til Arena Rebild i det pågældende år efter den model, som fremgår af notat af 21. juli 2009 og selvfølgelig under forudsætning af, at den momsrefusion, som Rebild Kommune får i relation til modtagere, der ikke er momsregistreret, fortsat medfører, at effekten af denne refusion bliver 12,36 %. Endelig bemærker jeg vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt det forhold, at Arena Rebild har forholdt sig passivt overfor udbetalingerne i årene 2010-2012 i relation til, at man nu finder, at beregningen af tilskuddene har været forkert, har en betydning. Når man ser på de årlige meddelelser om tilskuddenes størrelse, fremgår det ikke deraf, hvorledes beregningen er sket. Beregningsmodellen er ganske teknisk, og modtageren vil først være i stand til at lave en kontrolberegning, hvis man har de underliggende tal. Man kan derfor ikke fortænke Arena Rebild i at have haft tillid til, at Rebild Kommunes økonomiforvaltning har foretaget beregningen ud fra det rette grundlag. Det er derfor min vurdering, at denne passivitet ikke er så tyngende for Arena Rebild, at man derved har accepteret tilskuddenes størrelse uden ret til at gøre indsigelser på det tidspunkt, hvor man konstaterer, at beregningen ikke er sket ud fra det nettoprincip, som er beskrevet i notatet af 21. juli 2009. Opsummerende konklusion: På baggrund af det materiale jeg har modtaget, er det derfor min opfattelse, at Rebild Kommune kan forpligtes til at udbetale et yderligere tilskud til Arena Rebild vedrørende årene 2010-2012 vedrørende kommunens råderet over hallerne. Side 7

Selve beregningen af merudbetalingen vil jeg anbefale bliver gennemregnet ud fra de konkrete tilskud, som er udbetalt. Det er ikke min opfattelse, at Arena Rebild vil blive betragtet som havende værende passive overfor Rebild Kommunes beregning af tilskudsbeløbene for årene 2010-2012 i et sådant omfang, at man kan miste sin ret til at få udbetalt det øgede tilskud. Jeg bemærker endelig, at en øget udbetaling naturligvis også indebærer en øget fradragsret for momsdelen deraf. Tilbagebetalingsbeløbet skal ikke forrentes. Såfremt der er spørgsmål, står jeg naturligvis til rådighed, herunder også hvis min redegørelse skal uddybes. Med venlig hilsen Birte Rasmussen Advokat (H), Partner Side 8