Fra: Hansen, Wenche [mailto:wenche.hansen@sykehuset-innlandet.no] Sendt: 14. februar 2012 20:52 Til: HSORHF PB Postmottak Emne: strategisk utvikling Vil med disse vedleggene komme med et innspill til plan for strategisk utvikling i sykehus Tema " Arbeidskraft og kompetanse" er et svært viktig tema for å kunne møte behov for helsepersonell i tida framover. Som tilhører i salen da foredragene som er vedlagt ble jeg positivt overrasket over en nytenknig i bruk og utnyttelse av ressurser i helsevesenet. Det handler om jobbglidning og forflytting av oppgaver. Jeg mener at dette er noe Helse Sør Øst bør se litt nærmere på og ikke minst en endret utdanningsmodell for noen faggrupper som de viser i herlowmodellen er veldig spennende. Mvh Wenche Hansen Foretakstillitsvalgt Sykehuset Innlandet Fagforbundet
Arbeidsdeling mellom profesjoner i sykehus har Norge noe å lære av andre? Lars Erik Flatø, direktør for samfunnskontakt 1
Hvorfor søkelys på utvikling av helseprofesjonene? Årsverk ved sykehus og andre somatiske institusjoner, etter region, stillingskategori, tid og statistikkvariabel 1990 2006 Årsverk Årsverk Leger 4 597 8 498 Offentlig godkjente sykepleiere 15 089 24 361 Hjelpepleiere/barnepleiere 7 121 4 773 Annet personell i pasientrettet arbeid 904 2 088 Jordmødre 839 1 298 F ysioterapeuter 738 1 461 Fysiokjemikere/Bioingeniører 2 258 3 408 Radiografer 730 1 573 Ergoterapeuter 175 425 Vernepleiere 0 144 Sosionomer 183 221 Psykologer 64 210 Administrasjons- og kontorpersonell 5 258 10 472 A nsatte med service-, tekniske og/eller 10 198 8 492 Endret personellmiks 2
Drivkrefter for økende knapphet: Demografi Voksende forventninger Spesialisering Endret familiemønster og prioriteringer 3
Økende gap mellom behov og muligheter Dersom vekst i antall ansatte i helse- og sosialsektoren frem mot 2025 fortsetter som de siste 15 årene: Fra ca 217.000 ansatte i 2005 til ca 348.000 ansatte i 2025 44 % av den nye arbeidsstokken som kommer på arbeidsmarkedet mot 2025 må inn i helse- og sosialtjenesten! Konklusjon: Noe må gjøres! Kilde: HELSEMOD, SSB 4
Norge på topp i pengebruk allerede - BNP per capita til helse 40 000 35 000 30 000 25 000 20 000 15 000 10 000 5 000 0 Sverige Norge Kilder: SSB og det svenske statsbudsjettet for 2007. Totale helseutgifter per innbygger, justert for kjøpekraft. Kilde: OECD 2007. Totale helseutgifter per innbygger i US$, justert for kjøpekraft 2005 USA 6 401 Luxembourg 5 563 Norge 4 364 Sveits 4 177 Østerrike 3 519 Island 3 443 Belgia 3 389 Frankrike 3 374 Canada 3 326 Tyskland 3 287 Danmark 3 108 Hellas 2 981 Irland 2 926 Sverige 2 918 Storbritannia 2 724 Italia 2 532 Finland 2 331 New Zealand 52 330
Norge i øvre sjikt i årsverk 1600 Antall årsverk totalt ved somatiske sykehus per 100 000 innbyggere 1453 1407 Norge Danmark Tyskland Finland 1200 885 1 080 800 400 0 Kilde: Deloitte (på oppdrag fra Spekter) NO, TY & FI (2006), DK (2004) Norge har 64 % flere årsverk pr 100.000 innbyggere enn Tyskland. Forskjellen mellom Norge og Danmark er 46 årsverk. Forskjellen mellom Norge og Finland er 373 årsverk. Kilde: analyse 3-3-1 Utvikling i antall årsverk ved somatiske sykehus per 100 000 innbyggere, analyse 1-3-1 Gruppering av årsverkdata basert på årsverksdata fra SSB, Sundhedsstyrelsen, Destatis6 og Stakes
Norge i øvre sjikt i legeårsverk Årsverk leger ved somatiske sykehus, per 100 000 innbyggere Norge Danmark Tyskland 200 150 183 188 145 165 150 Skottland Finland 100 50 0 NO, SK, TY, FI (2006) & DK (2004) Kilde: Deloitte (på oppdrag fra Spekter) Kilde: analyse 3-3-1 Utvikling i antall årsverk ved somatiske sykehus per 100 000 innbyggere, analyse 1-3-1 Gruppering av årsverkdata basert på årsverksdata fra SSB, Sundhedsstyrelsen, Destatis og Stakes 7
Norge i øvre sjikt i sykepleierårsverk Årsverk sykepleiere og jordmødre ved somatiske sykehus per 100 000 innbyggere Norge Danmark Tyskland Skottland Finland 600 500 400 553 520 369 523 443 300 200 100 0 NO, TY, FI (2006) 2006 SK (2005) & DK (2004) Kilde: Deloitte (på oppdrag fra Spekter) Kilde: analyse 3-3-1 Utvikling i antall årsverk ved somatiske sykehus per 100 000 innbyggere, analyse 1-3-1 Gruppering av årsverkdata basert på årsverksdata fra SSB, Sundhedsstyrelsen, Destatis, NHS og Stakes 8
Norge i nedre sjikt - hjelpepleiere Årsverk assisterende hjelpepleiere og barnepleiere ved somatiske sykehus per 100 000 innbyggere Norge Danmark Finland Tyskland 160 140 120 100 80 60 40 20 0 106 151 138 2006 NO, TY, FI (2006) & DK (2004) 28 Kilde: Deloitte (på oppdrag fra Spekter) Kilde: analyse 3-3-1 Utvikling i antall årsverk ved somatiske sykehus per 100 000 innbyggere, analyse 1-3-1 Gruppering av årsverkdata basert på årsverksdata fra SSB, Sundhedsstyrelsen, Destatis og Stakes 9
Antall assisterende pleiere og barnepleiere er redusert i alle land, unntatt Finland 200 Utvikling i antall assisterende pleiere og barnepleiere ved somatiske sykehus per 100.000 innbyggere, 2000-2006, NO DK FIN TYS Ant. årsverk per 100.000 innbyggere 180 160 140 120 100 80 60 40 20 164 163 138 126 124 36 168 161 135 133 120 120 34 33 151 Danm ark 140 112 30 139 106 28 138 Finland 103 Norge 28 Tyskland 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 År Kilde: Deloitte-analyse 2008. Grunnlagsdata: SSB; Sundhedsstyrelsen; STAKES; Destatis 10
Det er stor variasjon i prosentandel hjelpepleiere/barnepleiere ved norske sykehus Andel hjelpepleiere,barnepleiere ved utvalgte norske somatiske sykehus, og nasjonale gjennomsnitt for NO, DK, FI og TY FI HF9 DK HF8 HF7 HF6 HF5 NO HF4 HF3 HF2 HF1 TY 3 % 4 % 5 % 6 % 7 % 7 % 8 % 8 % 12 % 11 % 11 % 10 % 10 % 0 %-andel hjelpepleiere, barnepleiere av totale årsverk Kilde: Deloitte-analyse 2008. Grunnlagsdata: SSB; Sundhedsstyrelsen; STAKES; Destatis 11
Norge i nedre sjikt - pasientbehandling per lege/år Antall utskrivninger per lege, 2006 Norge 2006 Danmark 2004 200 177 Finland 2006 Tyskland 2006 150 131 Skottland 2006 100 99 107 104 50 0 NOR, Utskrevne DK (2004), pasienter FIN, TYS, pr lege SK Kilde: Deloitte (på oppdrag fra Spekter) Kilde: SSB, Sundhedsstyrelsen, NHS, Destatis og Stakes 12
Norge i nedre sjikt - Pasientbehandling per sykepleier/år Antall utskrivninger per pleier, 2006 (inkl. sykepleiere, jordmødre, assisterende pleiere og barnepleiere) 80 Norge 2006 Danmark 2004 Finland 2006 Tyskland 2006 60 39 48 40 20 28 30 0 1 NOR, DK (2004), FIN, TYS NB: Tyskland: Andel spesialspl. er estimert ut i fra samlekategorier. Kilde: Deloitte (på oppdrag fra Spekter) Kilde: SSB, Sundhedsstyrelsen, Destatis og Stakes 13
Norge: Mye å lære av hverandre 100 % forskjell i pasientbehandling per legeårsverk fra mellom norske helseforetak De beste foretakene tåler sammenligning med internasjonale forhold Kilde: NPR og Spekter 14
500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Gjennomsnittlig aktivitet pr legeårsverk 2006 - Regionsykehus 475 241 Reg 2 Reg 4 Reg 1 Reg 5 Reg 3 Innleggelser 2006/lege Poliklinikk 2006/lege 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Gjennomsnittlig aktivitet pr legeårsverk 2006 - Sentralsykehus 832 433 Sentral 1 Sentral 13 Sentral 10 Sentral 6 Sentral 7 Sentral 3 Sentral 12 Sentral 11 Sentral 5 Sentral 8 Sentral 9 Sentral 4 Sentral 2 Innleggelser 2006/lege Poliklinikk 2006/lege 15
NORGES UTFORDRING Innslaget av høyutdannede grupper kan ikke vokse ubegrenset Strategier for å sikre tilstrekkelig kompetanse i sykehusene må hvile på en realistisk tilnærming til hva arbeidsmarkedet kan levere. Redusert kompensering fra arbeidsinnvandring? 16
Hvordan forbereder andre seg på fremtiden? 17
Noen forbereder seg på en ny tid The Independent, 2004 18
Storbritannia: Workforce redesign NHS: Strategi for endringer i profesjonenes rolle siden år 2000. Drivkrefter: Desentralisert helsetilbud. Fra biggest is best til small can work EUs arbeidstidsdirektiv NHS Modernisation Agency: Tilrettelegger for innovasjon Changing Workforce Programme (CWP) pilotprosjekter for redesign av roller pågår Kilde: Department of Health 19
Storbritannia: Legeutdanningen under endring Startet i år 2000 med programmet Modernising Medical Career Myndighetene ønsker å utfordre utviklingen mot at leger blir stadig mer spesialiserte Belønne generalistkompetanse for sykehusleger og utvikle General Practitioners with Special Interests (GPwSI) Kilde: Department of Health, MMC 20
Storbritannia: Satser på sykepleierne og etablerer helt nye profesjoner Wanless-rapporten, 2002: 20 % av legearbeid kan overlates til sykepleiere Utvidet rolle for sykepleiere, noen eksempler: Advanced nurse practitioners: I allmennpraksis kan de stille diagnoser, behandle og utskrive resepter Operasjonssykepleiere utfører mindre kirurgiske inngrep som gjerning av cyster, føflekker og fettknuter. Spesialsykepleiere innen ortopedi utfører mindre kirurgiske inngrep. D. Wanless: Securing our Future Health: Taking a Long-Term View, Final Report, April 2002 Department of Health: Keeping the NHS Local A New Direction of Travel, February 2003 Department of Health: The Configuring Hospitals: Evidence File: Part One, July 2004 Department of Health: The Configuring Hospitals: Evidence File: Part Two, July 2004 21
DANMARK Knapphet på arbeidskraft møtes med jobbglidning Endret oppgavefordeling ikke nødløsninger eller trussel mot enkelte grupper: Det som er en rutineoppgave for en profesjon kan være spennende utfordring for en annen 22
Sykepleierforbundet i Danmark Vil utvikle sykepleieprofesjonen i retning av å motvirke legemangel I dag er mange sygeplejersker henvist til at søge væk fra patienterne, hvis de vil gøre karriere, f.eks som ledere, forskere eller innen undervisere Dansk Sygeplejeråd Arbeidsdelingen mellom helsefaglige grupper i kraftig endring: Legesekretærer, ernæringsfysiologer, farmasøyter og sosial- og helseassistenter overtar sykepleieroppgaver Dansk sygeplejeråd: Det er en god udvikling. Og det er en helt naturlig udvikling, for det er en forudsætning for, at de knappe medarbejderresourcer anvendes bedst muligt. Dansk Sygeplejeråd: Kliniske ekspertsygeplejersker bedre sundhedstilbud til kronisk syge, juni 2007 23
Hva skiller Danmark fra Norge? Vilje til å utvikle de en har framfor å lete etter noen som ikke er tilgjengelig Alle skal få del av kompetanseheving Sterkere involvering fra sykehusene selv både hva angår å definere kompetansebehov og i gjennomføring av kvalifisering av arbeidsstyrken Dansk Sygeplejeråd: Kliniske ekspertsygeplejersker bedre sundhedstilbud til kronisk syge, juni 2007 24
NYTTEVERDI VED Å SKUE UTOVER LANDETS GRENSER Det som er umulig i teorien kan vise seg å fungere godt i praksis 25
Opgavefordeling Nye opgaver nye roller Herlev Modellen Portørkoordinator Jørgen Andreasen, Serviceafdelingen Projektleder Charlotte Åkerstrøm, Udviklingsafdelingen
Disposition Herlev Hospital i Region Hovedstaden Ledelse og samarbejde Ændret opgavefordeling en kulturændring Patientforløb i centrum Eksempler på ændret opgavefordeling Portører i plejen Social- og sundhedsassistenters opgaver i kliniske afdelinger Rekruttering og fastholdelse i fremtiden
Herlev Hospital, mission og vision Optageområde ca 200.000 borgere i 6 kommuner. Yde det bedste for patienterne når det gælder diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. Universitetshospital, Herlev prioriterer uddannelse, udvikling og forskning højt. Forbillede for andre hospitaler regionalt, nationalt og internationalt.
Aktiviteter Døgnåbent specialiseret områdehospital med akutfunktion Dagligt ca. 700 indlagte patienter og ca.1.500 ambulante besøg Gennemsnitlig indlæggelsestid under 5 dage Ca. 4.000 ansatte Fokus på bl.a. tiltrækning og fastholdelse
Direktion Fotografen er på vej Direktør Helge J. Kjersem Konst. Vicedirektør Knud Skagen Vicedirektør Lone Møller Vicedirektør Jes Schmidt
Centrale punkter WHO s definition af god kvalitet Paradigmeskift i ledelse Ledelse via politikker Opgavefordeling i det gode patientforløb Attraktiv arbejdsplads Tværfagligt samarbejdsudvalg
WHO s definition af god kvalitet Høj professionel standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Helhed i patientforløb Høj patienttilfredshed Høj medarbejdertilfredshed
Paradigmeskift i ledelse på Herlev Hospital Fra sygehusledelse Fra afdelingsledelse Fra søjleledelse Fra ledelse af kolleger Fra varetagelse af en profession Fra ledelse af fagområder Fra sagsbehandler Til Direktion Til afdelingsledelse og ledelsesteams/områdele delser Til enhedsledelse Til ledelse af teams Til leder af funktioner Til ledelse af patientforløb Til coach og koordinator
Politikker Personalepolitik Sygefraværspolitik Seniorpolitik Forskningspolitik Ledelse i praksis Kommunikationspolitik Politik for kompetenceudvikling Arbejdsmiljøpolitik Rygepolitik Lønpolitik Koncept for udviklingssamtaler
Vision: Højest op - tættest på
Politik og strategi for ledelse i praksis og ledelsesudvikling Ledelsesgrundlag Værdigrundlag og vision for ledelse Ledelsesorganisering Kriterier for god ledelse Ledelsesevaluering og lederudviklingssamtale Ledelsesudvikling Lederuddannelse
Kriterier for god ledelse - de 5 ledelsesområder inspireret af bl.a. Kurt Klaudi Klausens ledelsesdiscipliner Strategisk ledelse driftsledelse Personlig lederstil Faglig ledelse Personale ledelse
Tværfagligt samarbejdsudvalg Lokale og centralt Ledere og medarbejdere Repræsentanter fra alle faggrupper Tillidsrepræsentanter, tillidsvalgte fra de faglige organisationer Arbejdsmiljørepræsentanter
Ændret opgavefordeling en kulturændring Ledelsesudfordringer Kulturændring - ledelse og medarbejdere Analyse af behov og opgaver i patientforløbet En attraktiv arbejdsplads Modstand mod forandringer Tværfagligt samarbejde Lovene omkring uddannelserne Udvikling af kompetenceprogrammer Teoretisk opgradering Læring i praksis
Opgavefordeling i det gode patientforløb Nøglen til gode patientforløb er motiveret og velkvalificeret personale Fokus på opgaven, ikke på traditioner Ofte udsprunget af ideer fra medarbejdere Udviklet i praksis, mini-projekter Samarbejdsudvalgets betydning Ledelsens ansvar
LUS og MUS - LederUdviklingsSamtale MedarbejderUdviklingsSamtale Redskaber til at analysere behov Afdelingsrelaterede behov (patienten) Medarbejderrelaterede behov Personlig udviklingsplan
Kompetenceudviklingsprogrammer Funktionsbeskrivelse Stillingsbeskrivelse Kompetenceprogrammer: Teoretisk videreuddannelse Læring i praksis Styrker den enkeltes faglige identitet
Opgavefordeling på Herlev Hospital - uddrag Portører i plejen Social- og sundhedsassistentens opgaver på kliniske afdelinger HK-ere i lægesekretærfunktioner Fra hospitalsmedhjælper til serviceassistent Sygeplejersker i traditionelle mindre lægeopgaver ved operationer, kemoterapibivirkninger, standardordination af medicin, ultralydopgaver, sårtilsyn m.m. Portører kvalificeres til opgaver på sektionsstuerne Laboranter, personale i biokemiske afdelinger med anden sundhedsfaglig uddannelse end bioanalytiker
Portører i patientplejen Motivation Fokus på opgaven i det gode patientforløb Udviklingsmuligheder hos den enkelte medarbejder Jobtilfredshed Mangel på velkvalificeret personale Uudnyttet potentiale hos portørerne
Jobglidning Hvad er fordelene Udnyttelse af resurser Kendskab til afdelinger Tryghed for patient Det gode patientforløb Aflaste Pleje personale Økonomi
Uddannelse Portør uddannelse Extra kurser Fast vagt Portør Portør grunduddannelse grunduddannelse 1 årig årig uddannelse. uddannelse. Teoretisk Teoretisk uddannelse uddannelse på på portørskole. portørskole. Praktisk Praktisk uddannelse uddannelse på på arbejdspladsen arbejdspladsen Overbygningsuddannelse Overbygningsuddannelse som som er er funktionsbestemt funktionsbestemt er er fire fire ugers ugers AMU-kursus AMU-kursus ** Hvad Hvad fejler fejler den den syge syge ** Kontakt Kontakt med med psykisk psykisk syge syge * * Forflytningsteknik Forflytningsteknik & speciallejring speciallejring * * Fast Fast vagt vagt kursus kursus Udføre Udføre arbejdet arbejdet som som fast fast vagt vagt ved ved alvorligt alvorligt syge, syge, urolige, urolige, eller eller psykisk psykisk syge syge patienter patienter indlagt indlagt på på somatisk somatisk eller eller psykiatrisk psykiatrisk hospital. hospital.
Læringsbehov 1 2 3 4 Hospitalsog patient Hygiejne Immobiliserings farer Kommunikation med patient. Observation af patient Patients ernæring Patients udskillelse Den døende patient og dennes pårørende
Eksempler v. Fast vagtfunktion Portøren Portøren kan kan udføre udføre arbejdet arbejdet som som fast fast vagt vagt ved ved alvorligt alvorligt syge, syge, urolige urolige eller eller psykisk psykisk syge syge patienter patienter indlagt indlagt på på somatisk somatisk eller eller psykiatrisk psykiatrisk hospital. hospital. Portør Portør kan kan handle handle korrekt korrekt ud ud fra fra lovgivningen lovgivningen vedrørende vedrørende tavshedspligt tavshedspligt og og lovgrundlaget lovgrundlaget for for den den indlagte indlagte patient. patient. Portør Portør kender kender menneskets menneskets normale normale værdier/reaktioner værdier/reaktioner i i forhold forhold til til blodtryk, blodtryk, puls, puls, temperatur, temperatur, respiration respiration og og pupilreaktion pupilreaktion og og er er i i stand stand til til at at måle måle værdierne. værdierne. Portør Portør kan kan reagere reagere på på afvigelser afvigelser fra fra det det normale, normale, nedskrive nedskrive resultaterne resultaterne korrekt korrekt og og videregive videregive dem dem til til relevante relevante samarbejdspartnere. Portør Portør kan kan observere observere drop, drop, dræn, dræn, sug, sug, katetre katetre og og forbindinger forbindinger og og reagere reagere hensigtsmæssigt hensigtsmæssigt på på ændringer ændringer samt samt videregive videregive observationer observationer til til relevante relevante samarbejdspartnere. Portør Portør kan kan medvirke medvirke ved ved arbejdet arbejdet med med patienthygiejne patienthygiejne og og overholde overholde de de hygiejniske hygiejniske principper principper for for at at forebygge forebygge smittefarer.
Evaluering Portørerne ønsker en mere plejeorienteret tilknytning til jobbet Udvidelse af portørs kompetence områder, via yderligere uddannelse Det er medvirkende til fastholdelse af portører, at de bliver mere integrerede i plejen, og får større faglige udfordringer. Samtidig aflastes det øvrige plejepersonale Tværfaglige opgaveløsninger gavner arbejdsmiljøet generelt
Social- og sundhedsassistentens opgaver på kliniske afdelinger Motivation Fokus på opgaver i det gode patientforløb Anvende uddannelsens muligheder fuldt ud SSA r blev fysisk slidt, afveksling ønskeligt Udviklingsmuligheder hos den enkelte Øget ansvar, jobtilfredshed Sygeplejersker tættere på ustabile patienter Plejepersonale i fremtiden
Fokus på det gode patientforløb Patienttilfredshed Minimal risiko Samme plejeperson(er) Personalet kender anamnese Kontinuitet Analyse af opgaverne i patientforløbet
Anvende uddannelsens muligheder fuldt ud SSA uddannelse kvalificerer til primær og sekundær sektor Retningslinier for uddannelsen fagligt ansvar juridisk ansvar etisk ansvar vurdere egen kompetence Autorisation fra 1.oktober 2008
Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsprogrammer Udviklet af ledere, TR og social- og sundhedsassistenter Teoretisk videreuddannelse BASS basiskursus for socialog sundhedsassistenter Faglig fordybelse Medicinadministration Læring i praksis Placere ansvaret
Kompetenceudviklingsprogrammer Sociale kompetencer Basis kompetencer Organisatoriske kompetencer Faglige specialespecifikke kompetencer Kritiske kompetencer
Social- og sundhedsassistentens opgaver på kliniske afdelinger Medvirkende kompetence Selvstændig kompetence Stuegang på udvalgte patienter Sikre sammenhæng mellem primær og sekundær sektor Praktiske opgaver (venflon, sonde, KAD etc) Medicingivning Ansvar for egen kompetence
Reaktioner Reaktioner på at få ansvar At turde sige til og fra Reaktioner på at give ansvar fra sig Alle faggrupper tilbydes ændret opgavefordeling Samarbejde tværfagligt Samarbejde med læger Faglig argumentation
Plejepersonale i fremtiden Mangel på plejepersonale Sygeplejersker i de komplexe opgaver, kritiske syge etc Voksenløn til SSA-elever >25 år har givet 400 ekstra elever i 2008 Intern vikarservice
Fremtidens tiltrækning og fastholdelse generation Y, Z Uddannelse hele livet Måske flere forskellige uddannelser Kortere ansættelser Høje krav til arbejdsopgaver Godt arbejdsmiljø, incl. socialt og etisk nærvær God ledelse
Ændret opgavefordeling en kulturændring Ledelsesudfordring Kulturændring Tværfagligt samarbejde Udvikling af kompetenceprogrammer Teoretisk opgradering Læring i praksis Vognen med firkantede hjul
Spørgsmål?