Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Relaterede dokumenter
Produktionsøkonomi. Planteavl

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder

Prisen på halm til kraftvarme?

Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger

Potentialet for økologisk planteavl

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Foders klimapåvirkning

Flerårige energiafgrøder

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Prisforudsætninger for salgsafgrøder

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Prisforudsætninger for salgsafgrøder


Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

Sådan benchmarker vi!

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Vejledning til beregningsskema

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Aktuelt om dyrkning af majs

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Indhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Energipil. Din fremtid?

Tema. Autostyring og faste kørespor. En større maskinkapacitet og lettelser i arbejdet for traktorføreren er de vigtigste fordele

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Viden, værdi og samspil

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

Økologikalkuler 2009

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Økologiske Budgetkalkuler Oktober 2010 Kalenderårene 2010 og 2011

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

AKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps

Styrket konkurrenceevne hos økologiske planteavlere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Opsamling på cases i projekt 7486

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

Transkript:

Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion I takt med den forventede udbygning af produktionen af biogas i Danmark opstår der formentlig et marked for salg af majshelsæd til danske biogasanlæg. Dyrkning af majs til biogas skal typisk konkurrere økonomisk med dyrkning af vårbyg. Majs er mest konkurrencedygtig på lettere jord i områder med et mildt klima. Udbytteforholdet mellem korn og majs samt kornprisen er afgørende for, hvad majsen mindst skal koste for at være økonomisk interessant. Såning og høst af majs kræver andre maskiner end almindelig korndyrkning. Derfor er det også vigtigt, at den enkelte bedrift kan tilpasse maskinog arbejdsomkostningerne med majs i sædskiftet. Endelig er afstanden fra majsmark eller ensilagestak til biogasanlægget af stor betydning, da omkostningerne til transport er høje. Produktionen af biogas skal ifølge regeringens plan for Grøn Vækst udbygges meget dramatisk i de kommende 10 år. Der skal bygges mindst 6 store biogas fællesanlæg om året for at nå målet. Den primære råvare for biogasproduktionen bliver husdyrgødning, men for at øge produktionskapaciteten på anlæggene er det ønskeligt at tilsætte en råvare med et højere tørstof- og energiindhold end almindelig husdyrgødning. Det kan være fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning, en afgrøde eller en afgrøderest. Beregninger har vist, at majshelsæd er en relevant afgrøde at anvende. Majs er den dominerende råvare i mange tyske biogasanlæg. I denne artikel præsente- 30

Tabel 1. Sammenhæng mellem udbytte i majs til biogas i ton råvare, ton tørstof og i antal foderenheder. Udbytte i majs til biogas pr. ha 30 35 40 45 50 55 ved 32 pct. ts 9,6 11,2 12,8 14,4 16,0 17,6 FE, antal ved 1,17 kg ts pr. FE 8.200 9.600 10.900 12.300 13.700 15.000 Tabel 2. Stykomkostninger ved dyrkning af vårbyg og majs på sandjord, kr. pr. ha. Budgetkalkuler 2010, april 2010, Videncentret for Landbrug. Vårbyg Majs Udsæd 330 1.400 Gødning 1.250 2.160 Planteværn 275 650 Stykomkostninger i alt 1.855 4.210 res beregninger af, hvad majs til biogas mindst skal koste, for at det er interessant at dyrke afgrøden. Dyrkning af majs til biogas svarer til dyrkning af majshelsæd til kvægfoder. Dog kan sortsvalget være anderledes afhængigt af afregningsvilkårene. Ved produktion af majshelsæd til tyske biogasanlæg vælges sort normalt efter det størst mulige tørstofudbytte, da der typisk afregnes efter tørstofudbytte. Basis kan være 30-32 pct. tørstof med tillæg eller fradrag, hvis tørstofprocenten er højere eller lavere. Det er vigtigt, at sorten på den aktuelle lokalitet kan opnå et tørstofindhold på mindst 30 pct. inden midten af oktober, så ensileringen kan ske uden saftafløb. Dyrkning af majs til biogas bør ske på kontrakt, så afsætningen er sikret og afregningsvilkårene er kendte. Udbytteniveauet i majs varierer betydeligt afhængig af bonitet, lokalt klima, vandingsmulighed og management. Udbyttemæssigt konkurrerer majs bedre med korn på sandjord end på lerjord. Majs til biogas vil derfor først og fremmest være et alternativ til vårbyg på lettere jordtyper. Det er vigtigt at foretage en realistisk vurdering af udbyttepotentialet, før man går i gang med at dyrke majs til biogas. Udbytte af majs til biogas kan angives i forskellige enheder: ton frisk majs ab mark, ton majsensilage ab stak, ton tørstof ab mark, ton tørstof ab stak eller i foderenheder. Især kvægbrugere kan bedst forholde sig til en udbytteopgørelse i foderenheder. I tabel 1 vises sammenhængen mellem ton råvare, ton tørstof og antal foderenheder. Dyrkningsomkostninger I tabel 2 ses de typiske stykomkostninger ved dyrkning af vårbyg og majs. Der er taget udgangspunkt i vandet sandjord. Omkostningerne til P- og K-gødning er beregnet ud fra bortførslen med afgrøden og er dermed udbytteafhængig. I vårbyg er der regnet med et udbytte på 50 hkg kerne pr. ha plus 3 ton halm. I majs er der regnet med 12,8 ton tørstof svarende til 40 ton råvare med 32 pct. tørstof. Omkostningerne til gødning i tabel 2 er beregnet ud fra, at hele gødningsforbruget prissættes som handelsgødning. I tabel 3 er vist omkostningerne til handelsgødning, når der også anvendes husdyrgødning. Selv om man i praksis vil tilføre vårbyg og majs forskellige mængder husdyrgødning, bør man i en økonomisk sammenligning regne med samme mængde husdyrgødning for at få et retvisende resultat. Prisen på næringsstofferne i husdyrgødningen er sat til 0 kr. Tilførsel af svinegylle ændrer ikke væsentligt på forskellen i stykomkostninger mellem vårbyg og majs. Med kvæggylle 31

Tabel 3. Omkostninger til handelsgødning til vårbyg og majs med og uden husdyrgødning ved udbytter på 50 hkg kerne i vårbyg og 12,8 ton tørstof i majs svarende til 40 ton råvare, kr. pr. ha. Gødningsomkostning, kr. pr. ha Vårbyg Majs Forskel Ingen husdyrgødning 1.250 2.160 910 Husdyrgødning fra 1,4 DE svin 150 1.030 880 Husdyrgødning fra 1,4 DE kvæg 70 440 370 Tabel 4. Bortførsel af P og K med afgrøden for vårbyg og majs ved forskellige udbytter, kg pr. ha, og værdi af de bortførte næringsstoffer, kr. pr. ha. Gødningsværdi: P: 9 kr. pr. kg, K: 6 kr. pr. kg Vårbyg Majs 40 hkg pr. ha 60 hkg pr. ha 30 ton pr. ha 50 ton pr. ha P-bortførsel med afgrøden, kg pr. ha 18 24 25 42 K-bortførsel med afgrøden, kg pr. ha 47 55 115 192 Værdi af bortførte næringsstoffer, kr. pr. ha 444 546 915 1.530 Tabel 5. Maskin- og arbejdsomkostninger for vårbyg, majs ab mark og majs ab stak på sandjord ved udbytte på henholdsvis 50 hkg kerne i vårbyg og 40 ton i majs pr. ha og ved fuld omkostningstilpasning, kr. pr. ha. Vårbyg Majs på roden Majs ab stak Pløjning 540 540 540 Harvning 140 140 Gødningsspredning 140 140 140 Såning 350 1) 470 2) 470 2) Sprøjtning (2x) 280 280 280 Mejetærskning og tørring 1.340 Halmbjærgning 770 Snitning og ensilering i markstak 2.130 I alt 3.420 1.570 3.700 1. Kombiharvesåning 2. Enkornssåning med gødningsplacering bliver forskellen i omkostninger til gødning mere end halveret. Kvæggylle giver en lavere udgift til supplerende handelsgødning end svinegylle, fordi kvæggyllens højere indhold af kalium bedre matcher majsens store bortførsel af kalium, jvf. tabel 4. Maskiner og arbejde Majs til biogas bliver i mange tilfælde solgt på roden ved salg til tyske biogasanlæg, så det er biogasanlægget, der står for høst, transport og lagring. Men der kan også være tale om, at majsen sælges ab stak, så det er landmanden, der står for høst og ensilering samt eventuelt også transporten fra lager til biogasanlæg. Hvad der bliver mest almindeligt ved salg til danske biogasanlæg vides endnu ikke. I tabel 5 er vist arbejdsog maskinomkostninger for vårbyg og for majs solgt henholdsvis på roden og ab stak efter ensilering. Beregningerne er baseret på Budgetkalkuler 2010 fra april 2010. Ud over de omkostninger, der er vist i tabel 2 og tabel 5, kom- 32

Tabel 6. Maskin- og arbejdsomkostninger for vårbyg, majs ab mark og majs ab stak på sandjord ved udbytte på henholdsvis 50 hkg kerne i vårbyg og 40 ton råvare i majs pr. ha (12,8 ton tørstof) med egne maskiner til korndyrkning og maskinstation til såning og høst af majs, kr. pr. ha. Vårbyg Majs ab mark Majs ab stak I alt ved fuld tilpasning af omkostninger (fra tabel 5) 3.420 1.570 3.700 Forrentning og afskrivning af egne maskiner til kornsåning, mejetærskning 820 820 og halmbjærgning (selv om de ikke anvendes i majs) I alt inkl. forrentning og afskrivning af egne maskiner 3.420 2.390 4.520 Tabel 7. Ligevægtspris for majs til biogas solgt henholdsvis ab mark (på roden) afhængig af kornudbytte, kornpris og udbytte i majs, kr. pr. ton råvare og pr. ton tørstof. Ved 50 hkg vårbyg pr. ha som alternativ 30 ton 207 224 240 257 27 9,6 647 700 750 803 84 35 ton 177 192 206 220 23 11,2 553 600 644 688 72 40 ton 155 167 180 192 21 12,8 484 522 563 600 66 45 ton 138 149 160 171 18 14,4 431 466 500 534 56 Ved 60 hkg vårbyg pr. ha som alternativ 30 ton 237 257 277 297 27 9,6 741 803 866 928 84 35 ton 203 220 237 254 23 11,2 634 688 741 794 72 40 ton 178 193 208 223 21 12,8 556 603 650 697 66 45 ton 158 171 185 198 18 14,4 494 534 578 619 56 *Tillægget angiver den nødvendige merpris i forhold til den angivne ligevægtspris, hvis man har egne maskiner til kornsåning, mejetærskning og halmbjærgning, der anvendes mindre på grund af majsdyrkningen, samtidig med at der anvendes maskinstation til såning og høst af majs. mer eventuelle omkostninger til markvanding. Som gennemsnit over en årrække kan man regne med samme vandingsbehov i vårbyg og majs. Ligevægtspriserne i tabel 7 og 8 er beregnet ud fra, at de eventuelle omkostninger til markvanding er ens i vårbyg og majs. Da majs typisk har behov for markvanding på et senere tidspunkt end kornafgrøder, vil dyrkning af majs på mange bedrifter betyde, at vandingsanlægget kan udnyttes bedre. Egne maskiner kontra maskinstation De omkostninger til maskiner og arbejde, der er vist i tabel 5, forudsætter fuld omkostningstilpasning, hvilket ofte ikke er tilfældet i praksis. Egne maskiner skal forrentes og afskrives med samme beløb, selv om de eventuelt anvendes mindre end tidligere. Hvis majssåning, finsnitning af majs og hjemkørsel udføres af maskinstation samtidig med, at ens egne maskiner til kornsåning, meje- tærskning og eventuelt halmbjærgning anvendes mindre, så er kalkulen i tabel 5 ikke retvisende. Man skal i det tilfælde fortsat medregne forrentning og afskrivning af egne maskiner i kalkulen for majs, selv om de ikke anvendes i majsafgrøden. Som tommelfingerregel kan man regne med, at forrentning og afskrivning udgør 40 pct. af de maskin- og arbejdsomkostninger, der regnes med i budgetkalkuler. I tabel 6 vises, hvad det betyder for de sam- 33

Tabel 8. Ligevægtspris for majs til biogas solgt ab stak (ekskl. levering) afhængig af alternativt kornudbytte, kornpris og udbytte i majs, kr. pr. ton råvare og pr. ton tørstof. Vær opmærksom på, at udbyttet ab stak typisk er 7-10 pct. lavere end ab mark pga. lagertab. Ved 50 hkg vårbyg pr. ha som alternativ 30 ton 278 295 311 328 27 9,6 869 922 972 1025 84 35 ton 238 252 267 281 23 11,2 744 788 834 878 72 40 ton 208 221 233 246 21 12,8 650 691 728 769 66 45 ton 185 196 207 219 18 14,4 578 613 647 684 56 Ved 60 hkg vårbyg pr. ha som alternativ 30 ton 308 328 348 368 27 9,6 963 1025 1088 1150 84 35 ton 264 281 298 315 23 11,2 825 878 931 984 72 40 ton 231 245 261 276 21 12,8 722 766 816 863 66 45 ton 205 219 232 245 18 14,4 641 684 725 766 56 *Tillægget angiver den nødvendige merpris i forhold til den angivne ligevægtspris, hvis man har egne maskiner til kornsåning, mejetærskning og halmbjærgning, der anvendes mindre på grund af majsdyrkningen, samtidig med at der anvendes maskinstation til såning og høst af majs. lede maskin- og arbejdsomkostningerne. Nogle bedrifter har lettere end andre ved at foretage fuld tilpasning af dyrkningsomkostningerne. Følgende bedrifter vil ofte kunne foretage fuld eller næsten fuld tilpasning: Bedrifter, der anvender maskinstation, eller dyrker jorden med pasningsaftaler. Kvægbrug, der i forvejen dyrker både korn og majs. Bedrifter, der ekspanderer, så egne maskiner fortsat kan blive udnyttet fuldt ud. Følgende bedrifter vil have svært ved at tilpasse omkostningerne: Bedrifter, der i udgangspositionen ikke dyrker majs og har tilstrækkelig maskinkapacitet til dyrkning af korn, raps og frø på hele arealet - og som ikke ekspanderer. Ved salg af majs på roden skal man også være opmærksom på, at der er færre arbejdstimer til aflønning af bedriftens egen arbejdskraft. Ligevægtspris for majs til biogas I tabel 7 og 8 er præsenteret ligevægtspriser for majs til biogas. Ligevægtsprisen er den pris, majsen skal have, for at det økonomiske resultat lige netop er det samme som ved dyrkning af vårbyg under de forudsætninger, der er angivet i tabel 2 og 5. I praksis bør prisen være højere, da der jo ellers ikke er noget økonomisk incitament til at dyrke en ny afgrøde, der ofte også vil være forbundet med en større risiko. Ved salg ab stak efter ensilering skal man være opmærksom på, at der typisk er et ensilerings- og lagertab på 7-10 pct. i forhold til udbyttet ab mark. Dette tab er ikke indregnet i tabel 8. Hvis man forventer et udbytte på 40 ton råvare ab mark svarende til 12,8 ton tørstof ved et tørstofindhold på 32 pct., kan man kun forvente et udbytte på 11,5-11,9 ton tørstof ab stak. 34

Tabel 9. Transportomkostninger pr. ton majs til biogas afhængig af transportafstand til biogasanlæg, kr. pr. ton og kr. pr. ha. Forudsætninger: 600 kr. pr. time, 30 min. til læsning og aflæsning, gns. kørehastighed på 60 km pr. time og 25 ton majs pr. læs. Transportafstand Tidsforbrug inkl. læsning tur/retur Omkostning kr. pr. ton majs Omkostning kr. pr. ha ved 40 ton pr. ha 10 km 50 min 20 800 25 km 1 time 20 min. 32 1.280 50 km 2 timer 10 min. 52 2.080 100 km 3 timer 50 min. 92 3.680 Transportomkostninger Transport af majs til biogas vil typisk foregå pr. lastbil, hvis der er tale om afstande ud over nogle få kilometer. På lastbil kan der transporteres op til 25-30 ton pr. læs. Vognmanden skal ofte afregnes i forhold til tidsforbruget. Prisniveauet er typisk 550-600 kr. pr. time. De transportomkostninger, der er vist i tabel 9, er beregnet ud fra, at læsning og aflæsning tilsammen tager 30 min., at den gennemsnitlige kørehastighed er 60 km pr. time, at timeprisen er 600 kr. pr. time og der er 25 ton på læsset. Ligevægtsprisen for majs leveret ved biogasanlægget kan beregnes ud fra ligevægtspriserne på roden eller ab stak i tabel 7 og 8 og transportomkostninger pr. ton majs i tabel 9. Det fremgår af tabel 9, at afstanden til biogasanlægget er meget afgørende for de samlede omkostninger og dermed for ligevægtsprisen. Det er også årsagen til, at produktion af majs til biogasanlæg i Tyskland er langt mest interessant og udbredt tæt på den dansk-tyske grænse. De høje transportomkostninger betyder, at placeringen af nye biogasanlæg i Danmark får stor betydning for på hvilke bedrifter, det bliver økonomisk interessant at dyrke majs til biogas. Eksempel En bedrift, der har øget det dyrkede areal, vil gerne dyrke majs til biogas på en del af det nye areal, fordi bedriftens maskinpark så fortsat er tilstrækkelig til dyrkning af bedriftens kornareal. På det areal, hvor der skal dyrkes majs til biogas, kan der normalt forventes et udbytte i vårbyg på ca. 50 hkg pr. ha. Arealets bonitet og klima er velegnet til majs og ud fra nabobedrifters udbytter i majshelsæd vurderes det, at der kan opnås et udbytte på 40 ton råvare ab mark med et tørstofindhold på 32 pct. svarende til 12,8 ton tørstof pr. ha. Der skal tegnes en flerårig kontrakt med biogasanlægget. Landmanden skønner, at salgsprisen på korn vil ligge i niveauet 110 kr. pr. hkg i kontraktperioden. Hvis majsen sælges til biogasanlægget på roden, skal majsen jf. tabel 7 mindst koste 180 kr. pr. ton råvare eller 563 kr. pr. ton tørstof, for at dyrkningen er økonomisk attraktiv. Landmanden kan også vælge at sælge majsen ab stak. Landmanden skal så selv stå for høst og ensilering. Landmanden kalkulerer med et ensilerings- og lagertab på 10 pct. af tørstofudbyttet. Det salgbare udbytte bliver da ca. 11,5 ton tørstof pr. ha. Majsen skal så jf. tabel 8 mindst koste ca. 260 kr. pr. ton råvare eller ca. 810 kr. pr. ton tørstof. Der er 25 km til biogasanlægget. Hvis landmanden skal levere majsen, skal der regnes med et tillæg til prisen på ca. 32 kr. pr. ton råvare, jf. tabel 9. Til de nævnte priser skal lægges den merpris, som landmanden mindst vil have, for at det er attraktivt at gå i gang med en ny afgrøde. Hvad biogasanlægget kan og vil betale afhænger af energipriserne og en række andre forhold, der ikke behandles i denne artikel. 35