Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Relaterede dokumenter
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

National strategi for biogas

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas. Fælles mål. Strategi

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Den danske situation og forudsætninger

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Statusnotat: Biogasanlæg

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Anklægskoncepter og råvaresammensætning

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Er der økonomi i Biogas?

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Muligheder ved samspil med biogas

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Jordbrugets potentiale som energileverandør

RKSK-Modellen for biogas

Det danske biogassamfund anno 2015

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Biogas som økologisk columbusæg

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

Halm i biogas en win-win løsning

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan ton / år m 3 / år

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Økonomien i biogasproduktion

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Affald, biomasse og phosphor

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Nye muligheder og begrænsninger

Fødevareministeriet Departementet

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Biogasudvikling, fysiske urenheder og status på KOD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

remtidens biogas med høj tørstof

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.


EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Kvægbedriftens klimaregnskab

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug

Transkript:

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of Agricultural Sciences

Produktion af biogas baseret på husdyrgødning PJ year -1 Biogasproduktion 1990-2007 14 12 10 8 6 4 2 0 Nuværende 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 Biogas fælles anlæg Gård anlæg Total Fremtid: 50% af al husdyrgødning = 10 store fælles anlæg om året U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of Agricultural Sciences

Fælles anlæg med import af affald - Forudsætningen for succes indtil nu Fødevare industri Højt indhold af energi Samt modtage gebyrer Gård Biogas Gård Gård CSTR Kraft varme

Fremtidens praktiske og teknologiske udfordring Skabe økonomi under nye ramme betingelser uden mulighed for tilsætning af let omsætteligt affald Sikre at der er investorer, placeringer og godkendelser til 10 store fællesanlæg om året.

Hvad er udfordringen ved husdyrgødning 80% af al husdyrgødning har meget lav energitæthed 50% af organisk stof i husdyrgødning omsættes ikke med dagens teknologi Husdyrgødning har meget højt NH3 indhold og svovl, der giver hæmning Ej lagerstabilt, methan tab? Høje anlægs investeringer ved dagens teknologi 92-97 % vand 3-8 % tørstof Aske Organisk stof (nedbrydeligt) Organisk stof (unedbrydeligt)

Praktiske og teknologiske udviklingsområder Råvarer Processer Økonomi og miljø Restfraktioner og gødningsanvendelse

Råvarer Husdyrgødning 1. Gylle 2. Dybstrøelse 3. Fiber Afgrøder 1. Enårige højværdi afgrøder 2. Flerårige miljø afgrøder 3. Vedvarende arealer 4. Økologiske 5. Akvatisk biomasse Affald 1. Høj værdi affald 2. Slam, husholdningsaffald 3. Lav værdi

Væsentlig forhold ved råvarer Tilgængelighed (potentialer) Råvare pris lavest mulige pris (kr/m 3 CH 4 ) Energitæthed (m 3 CH 4 /ton) størst mulig transport/anlægs kapacitets udnyttelse Miljøgevinst (drivhusgas gevinst, næringsstofudnyttelse og tab)

Pris for fremstilling af methan i råvare udgift (kr/ch 4) Råvarer 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Gylle 5 km Fiber kemira (gyllesep) Højværdi afgrøder 0 50 100 150 200 250 300 350 Gylle ab gård separation vandbesparelser vedvaernde arealer Dybstrøelse (fjerkræ) 15 km Udbytte af biomasse (m3 CH4/ton) Glycerol, fedt mm.

Råvare pris (kr/m 3 CH4) Råvarepris og energipotentiale (nationalt) 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Glycerol, fedt mm. Vedvarende arealer Dybstrøelse (fjerkræ) 15 km Fiber (gyllesep)?? Gylle bio gasanlæg (5 km) Gylle ab gård 0 5 10 15 20 25 30 Energipotentiale PJ/år (brutto) Højværdi afgrøder (10% areal)

Praktiske/teknologiske udviklingsbehov i råvarer Forøgelse af energitæthed i gylle (vandbesparelser, separation kilde/mekanisk-kemisk) Tilpasning af biogas til nye gødningsteknologier, forsuring etc. Cost-benefit analyse af forskellige metoder til kvalitets forbedring af husdyrgødning

Processer Procesforståelse og processtyring 1. Hæmningsmekanismer 2. Overvågning, kontrol, styring on-line, at-line Forbehandling 1. Kemisk-fysisk (macerering, trykkogning, syre/base, ultralyd) 2. Enzymer Proces design 1. Seriedrift 2. Nye koncepter ( fremtidens biogas ) 3. In-line NH 3 fjernelse.

Forbehandling Eksempel på forventet effekt med biomasse med 50% nedbrydelighed 0% 10% 20% 30% 40% 50% Macerering Enzymer Ultralyd Forskellige forbehandlingsmetoder er velegnet til forskelligt TS indhold og biomasse nedbrydelighed kemisk Termisk/kemisk (lav og høj temperatur)

Praktiske/teknologiske forskningsbehov i forbehandling Fastsættelse af effekten af forskellige forbehandlingsmetoder Cost benefit analyse af metoderne, hvor får vi mest for pengene.

Nye koncepter fremtidens biogas GÅRD Biogas Fosfor gødning GÅRD GÅRD GÅRD 700 t/d 75% Svinegylle 25% Kvæggylle 2 x CSTR BIOGASFÆLLESANLÆG Ammonium gødning Separation Væske fraktion Fiber fraktion Seriedrift: Effekt ved forskellige kombinationer af temperatur og opholdstid?? GÅRD GÅRD GÅRD Fosfor gødning 75% Svine- 25% Kvæggylle Biogas Vådoxidation/trykkogning GÅRD Ammonium gødning Svine gylle Væske fraktion Separation Tykke fraktion 480 t/d 10% TS BIOGASFÆLLESANLÆG Ammonium gødning Separation Væske fraktion Fiber fraktion Forseparation, rec. fiber og forbehandling: Effekt ved forskellige kombinationer af temperatur og opholdstid??

Efterbehandling og restprodukter Harmoni 1. Separation og afsætning af overskudsnæringsstoffer N og P Termisk omsætning af fiber 1. Koncentreret gødning 2. Udnyttelse af rest energi

Konklusion Der er store praktiske og teknologiske udfordringer i at nå mål. Stort behov for at kvalitets forbedre gylle, opgradering og forbehandling Behov for udvikling af anlæg der mere effektivt udnytter husdyrgødning, ny generation af anlæg, anlægsbesparelser??, nye råvarer. Behov for opgradering af gødning og optimering af miljøgevinster.

Tak for opmærksomheden!!