Mødereferat Dato 12.06 2014 Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Dagtilbud/skole/FU: Kragelundskolen Mødedato/-tid: 10.06 2014 kl. 15.00-17.00 Mødested: Kragelundskolen, Parkvej 18, 8270 Højbjerg Deltagere: Karen Marie Schytter Områdechef Jens Møller Hald Konsulent, PI Lene Mols Skoleleder Per Hust SFO-leder Freddy Fisker Administrativ leder Marianne Berg Pædagogisk leder Birgitte Karen Schacksen Formand for skolebestyrelsen, forældre Matthias Novrup Henriksen Lærer og TR for lærerne Peter Østergaard Pedersen AMR for pædagogerne May-Britt Kullbjerg Kontorchef i Pladsanvisning med for at lytte Fraværende: Referent: Marie Trads, Grøndalsvej 2 1. Status siden sidste kvalitetssamtale (Dagsorden pkt 4 inkl. Opfølgning tidl. Tilsyns- og udviklingspunkter) Skoleledelsen præsenterer arbejdet med forrige periodes udviklingspunkter Tosprogede elever i SFO - Skolens elever går så godt som alle i SFO, men skolens tosprogede elever har i højere grad fravalgt det - Skolens tosprogede elever kommer fra Søndervangskolens skoledistrikt, hvor skolen er en heldagsskole, dvs. at forældrene ikke kender til begrebet og kulturen i SFO - SFO en har arbejdet meget med, at hjælpe forældrene i arbejdet med pladsanvisningen mv. - Det er skolens opfattelse, at forældrene, når de forstår hvad SFO betyder, faktisk ønsker, at deres børn skal gå i SFO, men ikke alle har råd - Næsten alle elever går nu i SFO - Lærerne ønsker ligeledes, at eleverne går i SFO, da det skaber en bedre sammenhæng i klasserne - Skolen er bekymret for i hvor høj grad, de socialt udsatte elever ikke vil fortsætte i SFO efter skolereformens ikrafttrædelse - Udviklingspunktet afsluttes
95% målsætning - Skolen ligger generelt højt i andelen af elever der starter på en ungdomsuddannelse, hvilket vurderes som et udtryk for, at inklusionen lykkes på Kragelundskolen - Skolen løfter eleverne til et højere fagligt niveau (karaktermæssigt) end skolens socioøkonomiske faktorer foreskriver - Skolen femhæver, at skolen har særlige indsatser for de enkelte børn, der har særlige behov. Dette kan kun lade sig gøre, fordi skolen og skolens forældre accepterer, at de sociale hensyn en gang imellem må gå foran den store gruppe. Skolen mener, at arbejdet er et udtryk for værdighed - Skolens udfordring for at nå målsætningen er, at nogle elever eksempelvis tager på udveksling eller lignende, inden de fortsætter på en ungdomsuddannelse, hvilket ikke opfanges af statistikkerne - En anden udfordring for skolen er de dygtige elevers frygt for at gå til eksamen. Skolen afholder derfor eksempelvis eksamenskurser. Det handler om at udvikle elevernes robusthed. - Skolen har et samarbejde med FU, hvor eleverne i starten af året skal sætte egne mål og gennemgå disse i december, hvilket ligeledes hjælper elevernes faglige niveau. - Udviklingspunktet afsluttes Pædagogik og forældresamarbejde i nye rammer - Skolen har omgået en kraftig renovering og tilbygning, hvilket muliggør nye former for pædagogik og forældresamarbejdet - Når der er andre vilkår, sker der noget - Skolen laver nu stormøder for forældrene, fordi lokalerne nu muliggør dette - Udviklingspunktet afsluttes 2. Dagtilbuddets/skolens/FU-områdets bemærkninger til kvalitetsrapporten (Dagsorden pkt 3) Generelle kommentarer til kvalitetsrapporten Evt. faktuelle korrektioner til rapporten Gruppen tager en kort runde, hvor de fortæller, hvad der særligt optager dem efter at have læst kvalitetsrapporten: - To-sprogede børn fra andre områder er besværligt, fordi børnene ikke nødvendigvis er indmeldt i SFO en, som det ellers er SFO ens og skolens opfattelse, at børnene har brug for. Pladsanvisningen opfordres til at skrive brevene til forældrene i og på, et letforståeligt sprog - Sport og fritid fylder for meget for SFO en, hvilket besværliggør SFO-arbejdet - Forældretilfredsheden med de fysiske rammer steget efter, at skolen har foretaget en renovering af skolen, hvilket glæder skolen - Generelt en meget flot rapport: forældretilfredsheden er høj, børnene trives, børnene får et flot udbytte af skolegangen - Skolen har kommunens flotteste resultatet i forhold til forældrenes klarhed over skolens Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 2 af 7
forventninger til dem - Medarbejdertilfredsheden (APV en)har fyldt meget i år i lyset af folkeskolereformen, men fylder ikke meget i rapporten, hvilket ærgrer medarbejderne - Skolen ønsker, at arbejde med kommunikation mellem skole og forældre - Rapporten opleves som et positivt redskab, der giver et meget nuanceret billede af skolen, på trods af, at skolen inden rapportens udformning havde en lav forventning til rapporten - Arbejdet i hverdagen skaber en positiv kulturforandring: det er positivt at se, at børnene trives og bliver dygtige. - Skolen har i rapporten fokus på værdighed og fælles værdier hvad dækker det over? - Hvordan har didaktikken udviklet sig i forlængelse af skolens IT-arbejde? - Relativt højt elevfravær på trods af høj elevtrivsel: hvad skyldes denne og er det problematisk? 3. Drøftelse af hovedresultater (dagsorden pkt. 5) Fremhævelse af særligt positive resultater/udviklinger Fremhævelse af bekymrende resultater/udviklinger Skolens rapport er generelt rigtig flot og samtalen koncentrere sig derfor primært om, hvordan skolens erfaringer kan bruges i en vidensdelingproces. Skolen fremhæves for det gode arbejde i forbindelse med Differentiering af undervisningen: skolen styrer efter behovet for de enkelte - Skolen arbejder forskelligt fra klasse til klasse, alt efter hvad der passer den enkelte klasse og lærerteamet - Skolen ser sig selv udfordret i forhold til at kommunikere, hvorfor tingene foregår så forskelligt fra klasse til klasse. Forældrene ser det dog ikke som et problem så længe det opleves, at børnene får de udfordringer og støtte, der er brug for og kommunikationen er god. - Differentieringen ses eksempelvis i forældresamarbejdet, hvor antallet af samtaler er behovsstyret. Skolen oplever, at selv i et konfliktfyldt forældresamarbejde er det muligt at opretholde værdigheden for forældrene, blandt andet på grund af fokus på gensidig respekt i samtalerne - Skolen har i 10 år arbejdet med et fælles fundament, hvilket muliggør et bredt samarbejde på tværs af skolen og SFO en - Skolens forskellighed er dog også med til at presse lærerne til at yde ekstra, fordi forældrene sætter krav efter højeste fællesnævner i alle sammenhænge - Skolen opfordres til at opretholde differentieringen, men huske at lære af hinanden så ikke alle skal opfinde den dybe tallerken - Forældrene er en medspillere - En stærk sammenhæng i hele skolen Forældrenes klarhed over skolens forventninger til forældrene er høj Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 3 af 7
- Skolen har en utrolig flot stigning og niveau i forældrenes klarhed over skolens forventninger til dem - Skolen aftaler forud for en given kommunikationsanledning eller kommunikationsindsats (på eksempelvis forældremøde) hvad der skal kommunikeres, så det er det samme alle kommunikerer - Pædagoger og lærer holder nu fælles forældremøder i indskolingen for at sikre en fælles linje - Skolen har aftalt, at det er ledelsen, der tager de store overordnede strategier, mens det er medarbejderne, der diskuterer de mere håndgribelige problemer. - Skolen har et princip om at føre alle tingene og indsatserne til døren! - Det handler ikke om mængden men om måden i kommunikationen. Skolens elever har generelt flotte karakterer - Elevernes karakterer er højere end det skolens forældres socioøkonomiske status foreskriver - Skolen anvender læsetestene til at undersøge, om der er resultater, der undrer og fra næste år indføres systematiske læsekonferencer efter de nationale test - Alle skolens elever er i 2013 gået op til afgangsprøven og opnår alle minimum karakteren 2, hvilket er kommunens flotteste resultat. Dette er vigtigt, fordi erhvervsskolerne sætter dette som et krav fra næste år. - Skolen skaber tillidsfulde personer alle elever kan gå til: Hvis der er en elev klasselæreren ikke kan tale godt med, så tilknyttes eleven en anden voksen, eksempelvis en faglærer, en pædagog eller AKT-medarbejder. Er der en lærer eller pædagog, der bruger særligt mange timer på elevsamtaler får denne medarbejder ekstra timer til dette. Det er vigtigst for skolen at eleverne trives. Relationel systematisk pædagogik er centralt i skolen: Alle elever kan være sikre på, at få en meningsfuld relation til en voksen Andre positive resultater på Kragelundskolen - Elevtrivslen er generelt utrolig høj - Forældre der er tilfredse med skole og SFO er konstant højt. - Skolen arbejder med pædagogisk fantasi Udfordringer på Kragelundskolen Fravær: - Skolens elever har et relativt højt fravær - Skolens elevers fravær skyldes rejser frem for pjæk og sygdom - Elevfraværet går dog ikke ud over elevernes karakterer - Det er kun skolelederen, der kan give tilladelse til fravær i mere end en dag. Når eleverne nærmer sig 9. klasse, gør skolelederen forældrene opmærksomme på, at fravær kan have en betydning for elevens afgangsprøve mv. Overvægt i 6. klasse Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 4 af 7
- Skolen skal være opmærksomme på overvægt på 6. klassetrin Skolebestyrelsen roses for deres grundige gennemarbejdelse af rapporten. Bestyrelsen har foreslået punkter, der kan være udviklingspunkter: Gruppen diskuterer mulige udviklingspunkter: Elevperspektiv og robusthed - Skolen opfordres til at have fokus på elevernes robusthed og livsmestring: At kunne håndtere både et syvtal og et tolvtal - Hverdagsdemokrati: mig og min læring og mig og mit liv: den pædagogiske leder og en medarbejder skal på kursus i elevers målopfyldelse. Skolen ønsker i lighed med skolens lektiearbejde, at arbejde efter hvad litteraturen/forskningen anbefaler. Skolen fortsætter samarbejde med FU om livsmestring - Alle skolens elever lærer at danse les lanciers - Skolens mål er at udvikle elever, der kan begå sig og hele tiden får passende udfordringer - Skolen ønsker, at arbejde med at udfordre de børn, der er for nervøse til at gå til eksamen - Skolen ønsker at lære børnene, at håndtere en lille vanskelighed for på den måde at lære dem, at håndtere større vanskeligheder - Skolens elever skal tåle modsætninger og modstand - Robusthed handler ikke kun om børnene, men forældrene skal også være robuste og lære at håndtere børnenes små udfordringer: skolen har i samarbejde med Højbjerg Dagtilbud fokus på forældrenes robusthed - Skolen diskuterer, hvilket begreb der er bedst: Robusthed eller Livsmestring - Skolen opfordrer store trivselsdag (Forvaltningen) til at inddrage undersøgelse af robusthed i deres arbejde Kostpolitik - Skolen ønsker, at eleverne skal lære at vælge sund mad - Eleverne skal have mulighed for at vælge det sunde valg i Mælkebøtten (skolens madudsalg) - Skolen ønsker ikke en nul-sukker-politik, da dette ikke opfordrer børnene til at vælge selv - Faget Madkundskab skal også tale sund kost - Kostpolitikken inddrages på lejrskoler - Skolen er ved at undersøge mulighederne for selv at producere maden på skolen med en ansat kok på skolen skolen ønsker, at inddrage en ny kantine i den understøttende undervisning - Skolen ønsker at udvikle Mælkebøtten ud fra ovenstående principper de kommende år Kommunikationsstrategi - Skolen ønsker at udvikle en kommunikationsstrategi - Gruppen tager en kort snak om, at skolen bør bygge videre på de principper, skolen allerede anvender i kommunikationen med forældrene (se afsnit forældrenes klarhed over skolens forventninger) Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 5 af 7
4. Drøftelse af udviklings- eller tilsynspunkter (dagsorden pkt. 6) Udviklingspunkter (nye/fortsatte) Tilsynspunkter (nye/fortsatte) Skolen får ingen tilsynspunkter Følgende udviklingspunkter er aftalt: Skolen skal i forbindelse med LUP en beskrive udviklingspunkterne og hvordan skolen ønsker at blive målt på udviklingspunkterne. Robusthed - Elevrobusthed - Forældrerobusthed - Kommunikation om robusthed: kampagner og nye vinkler - Skolen skal beskrive, hvad de forestår ved robusthed og hvordan denne måles - Se også beskrivelse ovenfor (punkt 3) Kostpolitik - Skolen ønsker, at udvikle Mølkebøtten så den understøtter det sunde valg og kan indgå i den understøttende undervisning - Se også beskrivelse ovenfor (punkt 3) 5. Evt. øvrige drøftelser og aftaler (dagsorden pkt. 7) 6. Evaluering af samtalen (Dagsorden pkt. 8+10) Deltagernes oplevelse af kvalitetsrapport og -samtale Evt. kommentarer eller forslag til næste samtale Alle interessenter er repræsenteret til samtalen og alle har deltaget aktivt i samtalen. Samtalen opleves som havende en god balance mellem afslappet form og formelle krav med god stemning. Kvalitetsrapporten opleves som et godt statusredskab. Skolen fremhæver, at det er dejligt at få fremhævet skolens mange positive resultater. Skolen er meget glade for, at få præsenteret de socioøkonomiske tal, der viser, at skolens forældrebaggrund ikke er forklaringen på de flotte resultater Der efterspørges et fokus på andres anvendelse af skolen (sport og fritid, praktikanter mv) i kvalitetsrapporten, særligt i forbindelse med den åbne skole i skolereformen. Skoleledelsen ønsker at invitere personalet til at lytte til samtalen til næste år Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 6 af 7
Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 7 af 7