Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed

Relaterede dokumenter
Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet

Sociale medier og undervisning på vej mod digital dannelse

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Digitalisering og dannelse

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

Klasserumsledelse og læring. Michael Paulsen, Aalborg Universitet!

Gymnasial undervisning i en digital verden

Tre bølger i den digitale udvikling af skolerne

Fra vidensdeling til produsage

Twitter og Wiki i virksomhedsøkonomi

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Relationer og kvalitet i online undervisning

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Bilag 2: Interviewguide

SIP Digitale kompetencer

Flipped Classroom i Studieområdet

Begreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen

Læreplan Identitet og medborgerskab

DREJEBOG TIL BIBLIOTEKAR

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU

Digitaliseringsstrategi

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Den læringsmålstyrede undervisning

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

Børn og unges digitale liv

Undervisning i det nye samfund

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: K.311

Periode: Efterår lektioner á 90 min. Kernestof: - konkurrenceforhold, positionering, valg af konkurrence- og vækststrategi

Skibet er ladet med rettigheder O M

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Evaluering på Mulernes Legatskole

Nonverbal kommunika/on og medier Emojis og implementerede kommercielle interesser på Facebook.

Aktionslæring som metode

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Guide til lektielæsning

1 S i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København. Se også

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL

Det magiske læremiddellandskab

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Second screen. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren. Om second screen klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen

Transkript:

Aarhus University konferencen for netværksprojektet vedr. fremmedsprog i gymnasiet d. 28. marts 2014 kl. 9.30-15.30 på Severin Kursuscenter i Middelfart Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed Jesper Tække Associate Professor, PhD Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark h>p://www.jespertaekke.dk imvjet@dac.au.dk Twi>er: @taekke

Program Baggrund for projektet: det store gab Vanskeligheder og potenkaler Teori Nye medier og gamle normer Forskningsdesign Deltagelse og refleksion Resultater og eksempler

Baggrund for projektet: det store gab

Skoleklassen før trådløse netværk Lukket undervisningsrum Læreren var autoriteten To sociale determinanter it. læring: skole + hjem Skarpt skel mellem klasseundervisning og virkeligheden udenfor Skarpt skel mellem læringsfællesskab og læringsnetværk Medier: bogen, tavlen og senere også film og analoge elektroniske medier Virkeligheden uden for skolen Elevens læringsnetværk: hjemmet, nære venner

Internet, trådløse netværk og digitale mediers indtog gennemhuller undervisningsrummet

Klasseværelset åbnes op Nyt rum og ny Kd KommunikaKon ind og ud af rummet skger drasksk Opmærksomhed trækkes ud af undervisningen LekKekultur undermineres InterakKon, surfing og mulktasking Online og offline blandes sammen Misbrug og ambivalens Automat- reakkoner: forbud og ligegyldighed Det store gab: forskning og praksis

PotenKaler ved de sociale medier Bedre læring. Udvidelse af mulighederne for at udtrykke sig, deltage, samarbejde, finde informakon, reflektere og lære noget sammen. Fere muligheder for hjælp, lærerfeedback, vidensdeling, elevprodukkoner, undervisningsdifferenkering, fælles noter, videnslagring og processkrivning. *Bedre fællesskab, studiemiljø og omverdens- kontakt *Bedre mokvakon og engagement

Skolernes reakkon: Forbud eller ligegyldighed!

Lidt teori

Ændringer i mediemiljøet Nye medier giver nye muligheder, men betyder også vanskeligheder

Nye medier og undervisning

Ændringer i mediemiljøet betyder at vores viden om det sociale, og de gamle sociale normer ikke længere slår Kl à Inadækvate normer

Sidste gang var i 1960erne Det gamle normsystem blev inadækvat med introdukkonen af de analoge elektroniske medier Gennem kommunikakon i det nye mediemiljø dannedes der igen adækvate normer

Digitale medier og social ambivalens Ændringer i mediemiljøet giver en række ambivalente situakoner omkring handling, interakkon og ansvar Hvad må man gøre hvornår og hvem skal man interagere med hvornår? Hvem har ansvaret? Hverken forbud eller ligegyldighed er gode strategier når det gælder om at udvikle nye normer

Design

MediedidakKsk model for deltagelse og refleksivitet

Resultater med deltagelse gennem microblogging

At arbejde med film Twi>er- live- analyse af filmen Kundskabens træ der blev sendt i alt 190 Tweets under filmen Læreren gav analykske spørgsmål og hjælp Kl at forstå filmen Eleverne svarede både læreren og hinanden under filmen og blev et analyserende kollekkv

Elevinterview Elev 1: Og da vi så film, så sad han så og sklede spørgsmål på Twi>er, som vi skulle svare på. Det synes jeg også var rigkg godt. Forsker: Og hvorfor var det godt? Elev 1: Fordi, så fik man det med, hvis der var noget nødvendigt noget man ikke lige opfangede eller sådan noget. Så fik man det der Elev 2: I stedet for at huske det Kl eter filmen. Det kan jo være relakvt svært at huske en hel film bageter. Forsker: [ ] Var det ikke svært? Elev 1: nej, egentlig ikke, man mister bare lige nogle få sekunder, fordi det kører samkdig. Det man misser, det er bare lige, hvordan billedet var. Elevinterview 2 2/11 2011, side 2. Elev: det ville være mere afslappende uden twi>er, men man ville nok ikke få så meget ud af filmen uden man mister lidt, men man lægger mere mærke Kl det Læreren vil have. Elevinterview 1 2/11 2011, side 10.

Deltagelse, lærereperspekkv Dansklærer: Har fået bragt nogle elever i spil, som jeg nok ikke ellers ikke ville have kunnet få bragt spil. Forsker: Ja. Hvad er det for nogen elever? Dansklærer: Det er nok primært de sklle typer, tror jeg.

Resultat Ifølge læreren fik flere eleverer fat i personerne og handlingen i filmen Nogle skrev ikke selv, men fik alligevel udby>e af det de andre skrev Alle har noter Kl bageter Ikke så afslappende filmen

Andre vellykkede eksperimenter med Twi>er Medinddragelse af klassens ressourcer i dansk skl At anvende tweets som noter i senere opgaveløsning. InformaKonssøgning og kildekrikk. Elevoplæg, NB lærerens placering. Spørg klassen om noget:

Flere vellykkede eksperimenter Stafe>er i sprogfag Eleverne skriver sætninger Kl at eksemplificere tysk grammakk, eller typer af ord, fx adjekkver Ud af huset, fx sprogrejse Inddragelse af elever der ikke er Klstede At følge folk på Twi>er og Facebook i sprogfag Mediekæder Læreroplæg, I afsætning, har der været held med indpiskere (eleverne har twi>er- roller under læreroplæg)

Deltagelse, elevperspekkv Elev: Jeg synes, at det er rart. Det er Kt, at når spørgsmålene bliver skllet fra læreren af, så er der rigkg mange, der undgår at komme Kl at sige noget. Det kan du ligesom ikke altså, du kan ikke undgå at komme Kl at svare på et spørgsmål her, for den kører i den rækkefølge den kører i, og så er du ligesom tvunget Kl at skulle svare på det. Elevinterview 3 d. 2/11 2011, side 4. Elev: Jeg har det sådan, at jeg helst vil bruge Twi>er i sproglige fag. For der har vi de generte typer i klassen, som kommer med på den skritlige del. Så kan læreren sige, nu snakker vi, så er det den mundtlige del. Så går der fem minu>er, så tager vi de skritlige. Og så får man ligesom også de der generte typer med, så alle er akkve. Elevinterview 1 d. 10/1 2012, side 6.

Problemer it. microblogging Den tekniske barriere Lærernes vidensdeling og finden sig Kl re>e i det nye mediemiljø Spørgsmål der lægger op Kl ensartede svar Elevernes evne og/eller mokvakon Kl selv at applicere vellykkede eksperimenter når ikke læreren organiserer en Twi>er- akkvitet (samt at handle udfra refleksioner). SkærmakKviteten når læreren taler Brug af indpiskere er svær Lærerens opmærksomhed er begrænset Elevernes deltagelse og ansvarsfølelse ligeså MulKpleksing er også en form for mulktasking

Deledokumenter: Det nye transformerrum

Online- dele- dokumenter Det gamle ekko- rum Det nye transformer- rum Eleven læser X i en lærebog (lekke) Lærebog Noter Lærer forklarer X i dialog med elever Lærer skriver X på tavle Elever skriver X i hæter (Elever øver sig på X i grupper, holder oplæg om X, opsamling) Elever skriver X i aflevering (eksamen) Arbejds- spørgsmål Aflevering Fælles delt online dokument alle elever og lærere re>et i det samkdigt Gruppearbejde Tavle Lærer re>er aflevering (bedømmer) Feedback sker,l sidst, hvor der ikke læres mere Feedback og feedforward sker i den (kon)tekst, hvor der læres

Wiki

Wiki Lagrings- og genfindingsmedie Opsummere, gemme, forædle, begrebsatlare, kondensere, relatere, få overblik, vurdere og repetere. Et fælles noteapparat, hvor vigkg viden gemmes, udbygges diskuteres, repeteres, evalueres, kildekrekseres og forædles. Supplerer interakkonsmediet Twi>er

h>p://samleviden.wikispaces.com

Erfaringer Tungt at løbe i gang Deling af noter à inspirakon og læring KildekriKske refleksioner At bruge mediet på dets egne præmisser Overblik og genfinding Feedback (NB, google.doc) HistoriefunkKonen (eksport funkkonen) KommunikaKon ud af klassen

Refleksivitet

Udfordring: digital dannelse Et godt undervisningsrum giver ikke i sig selv digital dannelse - evne og vilje Kl at bruge de sociale medier hensigtsmæssigt og med omtanke på egen hånd Refleksions- inikerende lærerrolle mellem forbud og ligegyldighed MulKtasking- test Indholdsmæssigt behandles de nye kulturtræk og vilkår, fx for at producere og opretholde en social idenktet Ambivalenserne reduceres

opmærksomhed på opmærksomhed Korxdshukommelse søvn lekker MulKtasking og mulkplexing OpmærksomhedskonKnuum faglig styrke

Et par konklusioner Når skærmen anvendes i undervisningskden vindes en del opmærksomhed Klbage Kl undervisningen Mange af de vellykkede eksperimenter giver samkdig en bedre læring fordi de nye mediers muligheder inddrages At vinde elevernes Kllid i stedet for at kontrollere bevirker at man kan hjælpe dem med, at reflektere og det giver en mærkbar bedre stemning og overskud, så SME- lærerne vender (eter eget udsagn) aldrig Klbage Kl det gamle forbudsmønster igen. IT. ungdomskultur er det oplagt at køre en række emner om de nye medier fx it. social idenktet

Det udadre>ede undervisningsrum

Model 2: Læringsfællesskab + Læringsnetværk Læringsfællesskab Læringsnetværk sociale medier Sociale medier Grunde Bryde med ekkorummet udvidet perspekkv Hjælpe (især svage) elever med at opbygge læringsnetværk mere virkelighedsnær undervisning Varighed RelaKon 1: <- informakon RelaKon 2: - > formidling RelaKon 3: <- > interakkon

Forfa>eren Tv- programmet (#sikkeenfest) Den store skritlige opgave KildekriKsk søgning Virtuel lekkecafe Venskabsklasser Virksomhedsbesøg PoliKkerne... Eksempler

Digital dannelse

Aarhus University konferencen for netværksprojektet vedr. fremmedsprog i gymnasiet d. 28. marts 2014 kl. 9.30-15.30 på Severin Kursuscenter i Middelfart Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed Link Kl SME: hrp://www.smee.dk Jesper Tække Associate Professor, PhD Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark h>p://www.jespertaekke.dk imvjet@dac.au.dk Twi>er: @taekke