Den samfundsvidenskabelige forskningsproces A. Problemformulering Af Mathias Søballe Samfundsvidenskabens genstandsfelt i forhold til andre videnskaber 1 Den østbritiske økonom og nobelprismodtager i økonomi, Friedrich August von Hayek, beretter i teksten The Pretence of Knowledge, at samfundsvidenskab er ganske karakteristisk i sin forskningsmetode - kompleksiteten overgår forskningen indenfor naturvidenskab og i allerhøjeste grad humaniora. Han mener dog ikke, at samfundsvidenskabelig forskning kan måle sig med naturvidenskabelig forsknings validitet, da samfundsvidenskab ikke på samme måde kan bestemmes under naturlove. 2 Som Hayek beskriver, er samfundsvidenskaben ret kompleks som Rasmussen og Østergaard understøtter med Den samfundsvidenskabelige forskning. Samfundsvidenskabelig forskning arbejder netop med metoder, som bæger præg af både humaniora og naturvidenskab; i økonomi anvender man antagelser om generelle mønstre, ligesom man anvender naturlove i naturvidenskaben og deler altså den kvantitative fremgangsmåde. De linjer som kan trækkes mellem humaniora og samfundsvidenskaben, er de rent antropologiske vinkler altså fortolkningen af verdenen og mennesket. Spørgsmålet om hvor vidt samfundsvidenskaben skaber mulighed for en objektiv forskning, kan argumenteres men en komplet uafhængighed af forskeren er ikke mulig, som vel og mærket bor i samfundet og af den grund præger resultatet med sine synsvinkler, ifølge Berger og Luckmann. Dertil mener de, at man skal se forskerens forhold til samfundet som et samspil, og ikke modsætninger, der ikke kan undgås. Samspillet mellem individet og samfundet Berger og Luckmann beskriver interaktionen mellem samfundet som helhed og individets referenceramme* af værdier og holdninger. Sammenhængen vises i følgende model som en vekselvirkning: 1 August von Hayek, Friedrich, The Pretence of Knowledge 2 2002, Rasmussen & Østergaard, Den samfundsvidenskabelige forskning *Referenceramme = et sæt af påvirkninger der ligger til grund for en persons handlinger og vurderinger
JEG (Individniveau) Eksternalisering Internalisering Objektivering (Systemniveau) Modellen skal forstås på den måde, at individet i fællesskab med andre individer skaber et objektivt fundament ved eksternalisering, og samtidig påvirkes af det objektive fundament eller samfund som helhed med normer og regler ved internalisering. Der er altså tale om en konstant pingpong mellem individets eget univers, og det univers individerne i fællesskab er med til at skabe. Det interessante er, at samfundet bliver en objektiv virkelighed til trods for, at det er mennesket selv, der har skabt samfundet, hvilket kan virke ret paradoksalt. Hvis individet ønsker at ændre systemet, må individet enten tilpasse sig (internalisere reglerne) eller forsøge at ændre det ved at overbevise et flertal om sin betragtning. Systemet kan ikke direkte forbindes med ét overordnet system, men et helt netværk af systemer som på kryds og tværs påvirker hinanden i rangerede lag alt efter deres dominans. En problemstilling kunne opstå på følgende måde: Et gymnasium indebærer en række regler og i en vis grad nogle faste normer og værdier, som de studerende (individerne) kan handle indenfor, men også selv er med til at skabe. Hvis en gymnasieelev ønsker at forbedre indeklimaet i form af nye ventilationssystemer, må eleven i første omgang henvende sig til elevrådet, som i fællesskab kan drøfte idéen og vurdere dens relevans. Hvis eleven får overbevist elevrådet om at gøre noget ved problemet, kan elevrådet gå videre til bestyrelsen hvor idéen på ny drøftes. Hvis der er tale om et større budget, og bestyrelsen mener, at der bør gøres noget ved indeklimaet, kan de gå videre til staten, som har det sidste ord at skulle have sagt. Her er det tydeligt, at systemet er opbygget af flere niveauer, som hver især har sin rolle i opretholdelsen af samfundet. Udvikling af modeller og teorier For at analysere dette skel mellem individet er det centralt, at have kendskab til hvordan man udvikler relevante og brugbare analysemodeller. Det er betydningsbærende at vide sig sikker på hvilket niveau man arbejder er der tale om generelle overvejelser, eller er der tale om specifikke analyser. Helt konkret er det første skridt i processen, at vurdere om man vil basere sin undersøgelse på en teori eksempelvis at mænd er medvirkende til flere uheld end kvinder eller en model. Det karakteristiske ved en teori er, at den typisk udtrykker påstande om sammenhænge mellem bestemte elementer i samfundet. Teori eftervises således ved empiriske undersøgelser, som enten verificeres eller falsificeres. Problemet ligger ofte i, at det kan være svært at verificere eller falsificere teorien, da man har med utroligt mange variabler
at gøre, som behøver flere antagelser for ikke at bryde troværdigheden. Desværre kræver denne troværdighed helt konkret, at disse antagelser eller hjælpehypoteser modificeres således at resultaterne passer med teorien og dermed er resultatet ikke komplet påvist. En model arbejder med skematiske fremstillinger af sammenhængene i bestemte områder af samfundet. Modellen skaber sin troværdighed gennem kvantitet - som grafisk fremstilling eller matematiske ligninger og beskriver virkeligheden i et forenklet format. Af den grund benyttes modeller til at analysere sammenhængen mellem de afgrænsede elementer af samfundet, hvorimod teorien behandler mere indskrænkede emner og forsøger at få de centrale aspekter i spil. I en hvis grad siger en model ikke ret meget konkret om et givent emne, men giver et overblik over den viden man har og er med til at skærpe opmærksomheden omkring de problemer, som kan forudses at komme. Et eksempel på en model kunne være en analyse af globalisering: Kulturel globalisering Politisk globalisering Globalisering Bevidst ophævning af geografiens begrænsninger på sociale og kulturelle forhold Økonomisk globalisering
Basalt set benytter man følgende to definitioner af måden hvorpå vi opnår og anvender viden: I n d u k t i o n 4 Sammenfatning (af observationer) 1 Antagelser (model og teori) 3 Erfaringer (viden) 2 Konsekvenser (hypoteser) D e d u k t i o n Modellen beskriver den hypotetisk- deduktive forskningsmetode og den empirisk- induktive metode i et step- by- step system og sammenhængen/forskellen mellem dem. Den deduktive metode går med urets retning fra antagelser til sammenfatning. Den induktive metode starter med empirien (3) og går direkte til en generel konklusion (4). Deduktion kan karakteriseres ved at tage udgangspunkt i en teori eller model og i første omgang forsøge at forudse resultatet med en hypotese, som oftest er kvantitativ i sin karakter. Eksperimentet designes på samme tid og udføres hvorefter antagelsen enten verificeres eller falsificeres. Induktion benytter kun observationer (empiri) fra flere uafhængige observatører til at drage konklusioner. Fælles for begge metoder er den objektive vinkel, som påkræves for at undersøgelsen er valid. Teorier og modeller består ikke altid kun af én af de to metoder, men begge i et sammenspil. Som Thomas Kuhn beskrev kan der opstå revolutioner indenfor videnskaben, hvis et såkaldt anomali, som er et resultat der afviger fra det herskende paradigme, finder sted. Hvis man graver dybere ned i teoriudviklingen vil man ofte, som sagt, kombinere de to metoder og krydre dem med teoretiske ræsonnementer. Disse ræsonnementer har til formål at spørge ind til konsekvenserne og forsøge at skabe et overblik. Når man udformer en undersøgelse, er det essentielt at have styr på begreberne og præcist forklare betydningen hvormed respondenten ikke er i tvivl og den opnåede data valid. Hvis man vil undersøge hvor mange alkoholikere, der er i Danmark, er det ikke nok at spørge: Hvor mange alkoholikere er der i Danmark, men at definere hvad en alkoholiker er. Er det
folk som drikker mere end den anbefalede alkoholmængde om ugen (21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder)? Folk der drikker hjernen ud hver weekend (hvad vil det sige at drikke hjernen ud)? Folk der får fysiske abstinenser når de ikke har alkohol i blodet? Definitionen er altså altafgørende for resultatets validitet og brugbarhed. Anvendelse af teorier og modeller Ved formulering af en referenceramme eller problemstilling skal man afgøre hvad den skal indeholde, hvilke begreber der indgår og hvordan de defineres og hvilke sammenhænge (hjælpehypoteser) der forud defineres. Følgende oversigt giver et overblik over disse overvejelser: 1. Det teoretiske grundlag for modellen o Hvilke teoretiske antagelser og forudsætninger skal med i modellen? o Er tilpasninger nødvendige eller passer antagelserne med projektet? 2. Modeltype o Rent beskrivende modeller: Anvendes til at systematisere den viden man har eller ønsker. o Tidsserie modeller: en række begivenheder fordelt over tid for eksempel at o Kausalmodeller (hyppigst): modeller som beskæftiger sig med årsagssammenhænge mellem flere elementer. 3. Modellens formål En model skal tilpasses til den konkrete analyse som ønskes foretaget hvis den ikke allerede gør det. 4. Model elementer Modellens elementer (fx eksport, international erfaring og organisation) skal være præcise i sin definition. Eksempel på udvikling problemformuleringer 3 Ole Borre forklarer hvordan samfundet er under konstant udvikling indenfor, det man kalder venstre- højre dimensionen, og at man konkret skelner mellem værdipolitik og fordelingspolitik. Den traditionelle forståelse tog form i 1900- tallet med firepartisystemets opståen, hvor venstre stod for øget økonomisk og social lighed hvorimod højre stod for bevarelse af de højere klassers privilegier. I nyere tid er denne definition ikke fyldestgørende, da nye partier i begge retninger og i centrum er fremkommet og ikke mindst en ny dimension. Den nye dimension er en sammenfattet værdipolitik og indebærer problemstillinger som 3 2003, Borre, Ole, To konfliktdimensioner
miljø- og energipolitik nedenstående oversigt opstiller forskellene mellem nypolitik og gammelpolitik: Gammelpolitik (økonomipolitisk) - Socialpolitik - Velfærdspolitik - Skattepolitik - Erhvervspolitik Ny politik (værdipolitisk) - Indvandre og flygtningepolitik - Miljøpolitik - Ulandsbistand - Retspolitik Af den grund er det nødvendigt at udvikle nye problemformuleringer, der kan forklare den aktuelle udvikling indenfor både de værdipolitiske og økonomisk- politiske emner. Konkret nævner Borre, som eksempel hvordan man kan opstille problemformuleringer og hypoteser for fire problemstillinger, der omhandler de to dimensioner. Det første handler om hvilke dimensioner, der findes i de danske vælgeres politiske holdninger fra de senere år og kan man ud fra disse holdninger sige noget om andre problemstillinger, der er oppe i tiden? Hypotesen er, at der fortsat er en eksisterende højre- venstre dimension i henhold til en række politiske spørgsmål og at den i stigende grad præges af værdipolitiske holdninger og i aftagende grad de traditionelle økonomisk- politiske holdninger. Dette er altså et eksempel på, hvordan man undersøger en samfundsfagligt problemstilling, som i dette tilfælde omhandler konflikten mellem den ny og gammel dimension. B. Valg af metode Af Simon Staack Jørgensen Når en undersøgelse med henblik på at få svar på eventuelle samfundsvidenskabelige problemstillinger indledes, finder der flere forskellige måder at gribe det an på. Derfor er det vigtigt at gøre sig de rigtige overvejelser inden valget af metode fortages. Følgende afsnit ville beskrive nogle af de hyppigste brugte metoder. For hver metode ville der blive beskrevet fordele og ulemper ved de specifikke undersøgelsesmetoder. General viden om stikprøveundersøgelser En stikprøve undersøgelse anvendes til at estimere fx specifikke karakteristiske tendenser eller problemstillinger ved en fastlagt gruppe af mennesker. Denne fast lagte gruppe kaldes også for en population. Med udtrykket population menes der en bestemt gruppe af mennesker, husholdninger, virksomheder eller organisationer. En afgrænset population
derimod er en den gruppe af mennesker, husholdninger, virksomheder eller organisationer som undersøgelsens problemstilling henvender sig til. Ved gennemførelsen af en stikprøveundersøgelse inddrages kun en delmængde af sådan en gruppe, da andet er for kostbart og tidskrævende, og fordi man i et vist omfang kan opnå samme undersøgelsessikkerhed. I nogle tilfælde er en stikprøveundersøgelse sågar bedre end en totaltælling ville være, da overskuddet bruges på forundersøgelser, afprøvninger af spørgeskemaer og uddannelse af evt. nye interviewere. Måderne man udvælger populationer på kan være meget forskellige og der findes dog også flere forskellige måder der kan gribes an på. Fx følgende: En ikke repræsentativ udvælgelse, er en metode der ikke findes tilfældig. Udvælgelsen af population rammer kun bestemte individer, hvilket kan have bestemte forudsætninger. Disse som ikke udvælges ses der derefter bort fra. (fx kunne man i en undersøgelse udelukke alle kvinder, det er en ikke repræsentativ udvælgelse) En ikke repræsentativ udvælgelse derimod er en tilfældig udvælgelse i forhold til en given faktor (fx køn, indkomst, boligstatus, lønmodtager/arbejdsgiver). Fordelingen i sådan en stikprøve skal stemme overens med det faktiske forhold der findes i de udvalgte grupper. Dog ikke med 100% nøjagtighed, men sådan at det stemmer overens med tilsvarende tilfældig undersøgelse af en hel population (en totaltælling). Denne form er altså tilfældig og upersonlig da den ofte fortages ved lodtrækning. Dette kan udelukke ulemper som menneskelige fejl, hvilket en interviewers præg kunne medvirke lidt. Dette er også beskrevet under personliginterview/telefoninterview Slutteligt i dette afsnit skal det nævnes at en induktion af en stikprøve kun kan lade sig gøre hvis stikprøve er repræsentativ og dermed også udelukkende baseret på en kvantitativ og tilfældig undersøgelse. Samt at man bør have følgende viden omkring variabler; Den afhængige variabel er den variable der ønskes forklaret (fx tv- sening mm) derimod er den uafhængige variabel, den variable som påvirker den afhængige variabel, dette kunne være ting som alder, uddannelse og civilstatus, da disse kunne have indflydelse på tv- sening. Spørgeskemaundersøgelse En metode der bliver brugt meget er spørgeskemaundersøgelse, som er velegnet til at undersøge mange folks individuelle holdninger til et bestemt politisk arbejdsområde el.lign.. Det mest fornuftige i denne sammenhæng ville være at vælge en respondentgruppe/et udsnit af en population der selvfølgelig svare den den befolkningsgruppe man ville undersøge, og derfor kan spørgeskemaundersøgelsen ses som en stikprøveundersøgelse. Stikprøveundersøgelser er beskrevet i afsnittet stikprøveundersøgelser. Fordelene ved denne undersøgelses form er at man kan nå ud til relativt mange folk på forholdsvis kort tid. Dertil kommer det også at ressourceforbruget ikke er særligt omfattende og man nemt kan opstille et datasæt hvor man hurtigt kan udregne gennemsnitsbesvarelser, procenter og undersøge korrelationer.
Ulemperne kan være at svarprocenterne forekomme lave og utroværdige da sådanne en undersøgelse ofte ville være anonym. Dertil kommer det også at det kan være svært at udvælge en gruppe/en population der kan anses som et repræsentativt udsnit. Personligt interview / telefoninterview En anden mulighed for at undersøge samfundsvidenskabelige problemstillinger, kunne være at fortage personlige interviews. Disse interviews kan udføres på to følgende måde; face to face, eller som et telefon interview. Disse former er dog langt mere tidskrævende end fx spørgeskemaundersøgelserne, samt langt mere ressource- krævende. Til gengæld er troværdigheden ved sådanne undersøgelses- metoder langt højere, da man har personlig kontakt med det udsnit af den population man ønsker besvarelser fra. Den personlige kontakt kan få folk til at føle sig mere forpligtet, i forhold til at afgive brugbare svar. Fordelene er, for kort at opsummere, langt større troværdighed i forhold til de svar man modtager, svarene bliver mere personlige, og der ville ikke være nogle begrænsninger i forhold til svarmuglighederne. Ulemperne ved denne metoder, er at omkostninger er høje i forhold til fx spørgeskemaundersøgelser. Når man laver et interview, kan personen der stille spørgsmålene, uden for sin bevidsthed godt komme til at inddrage det der kaldes intervieweffekt, hvilket betyder at person der stiller spørgsmål kan påvirke den anden person i en bestemt retning. C. Konstruktion af spørgeskema Af Rasmus Ammitzbøll Når man skal lave et spørgeskema skal man tage en masse ting op til revision. Man bliver nød til at finde en masse information om den problemstilling man har, før man kan begynde en konstruktion af undersøgelsen. Man må også stille sig selv spørgsmålet, hvad er et godt spørgeskema? Man bliver først nød til at finde ud af om det et kvantitativ eller kvalitativ svar man vil have. Derfor kan man sætte de to op overfor hinanden som følgende: Kvalitativ metode Kvantitativ metode Anvendelse Bruges hvis man vil opnå ny og specifik viden, eller opnå mangfoldige beskrivelser og en dybere forståelse af det Bruges til at analysere kendte sammenhænge og påvise om en repræsentativ sammenhæng stadig eksisterer
specifikke Indsamlingsmetode Det semistrukturerede personlige interview Fokusgruppe interview Observation Spørgeskemaundersøgelser: Post- enquete Telefoninterview Personligt omdelt interview CAPI (Computer assisted personal interview) / internettet Datatype og analysemetode Tekst, film Sammenskrivning og fortolkning Datasæt fra spørgeskemaer Statistisk metode: Bl.a. procenter, gennemsnit, korrelationer og signifikans Styrker Kan give forståelse af enkeltfænomener Kan opstille typologier Større besvarelsesprocent og mere troværdige svar, også på ømtålelige spørgsmål Svagheder Er ikke repræsentativ Undersøgelsen er dyr og tidskrævende Kan skabe overblik over store mængder information Kan drage generelle konklusioner Undersøgelsen er nem og billig Mindre interviewereffekt til at påvirke svarresultatet Kan ikke give dybere forståelse af sammenhænge
Interviewereffekt kan påvirke undersøgelsens troværdighed Mindre svarprocent og svar på ømtålelige spørgsmål Mindre troværdige besvarelser, da der ikke kan kontrolleres for misforståelser Når man ved hvor man vil hen med det og hvilken målgruppe man vil ramme, skal man også rette spørgsmålene ind efter det.
Spørgsmål Der findes forskellige regler, for hvordan man skal opstille et spørgsmål til et spørgeskema. Man kan derud fra opstille 4 generelle regler. Reglerne Vær præcis sørg for at spørgsmålet ikke kan blive misforstået. Det skal også hver et spørgsmål som kan besvares. Ikke som, eks Hvor stort er universet? Man skal også prøver at und gå at lave flere dimensioner i spørgsmålet. Eks Er vejen i Danmark gode? Her har man ikke været nok præcis i hvilket veje? Dette kunne være motorvejen, eller den vej hvor ens hus lægger. Så et svar som, - De er gode nok, men kunne god være mere jævne. Giver ikke et klart nok svar. Tænk på respondenten Når man stiller et spørgsmål skal man også at tag med hvem det er man stille det til, som det er faglærte læge, eller en skole elve, man stille et spørgsmål med et krav om baggrunds viden i anatomi, altså deres svars evnen. Vær særlig opmærksom på. - Man skal prøve at holde øje med hvordan de centrale variable konstrueres, og om du selv forstå det, og om du selv ville være villig til at svare på det. Øv dig, øv dig, øv dig - Før man sender nåde, skal man selv svare på dem, Stil spørgsmål for sig selv igen, besvar dem igen, diskuter dem og vurder dem. Altså være helt sikker på at dette er det som skal ud. Vurderingssætninger Man kan også opstille 8 sætninger som man kan bruge til at vurdere bagefter om det er godt nok, eller sagt på en anden måde hvis ingen af disse sætninger passer på dine spørgsmål er de ikke helt ude i hampen. Undgå tvetydige spørgsmål og tvetydige ord. Undgå lange spørgsmål. Undgå følelsesmæssige spørgsmål. Undgå hypotetiske spørgsmål. Undgå meget generelle spørgsmål. Undgå ledende spørgsmål. Undgå tekniske udtryk. Undgå spørgsmål, der forudsætter særlig viden. Når disse sætninger giver udtryk for det som ikke er godt at havde med, kan man også opstille for hvad der er godt at havde med. Et klart sprog
Korte ord Positive formuleringer Få sætninger Tydelige begrebsdefinitioner Enkle skalaer med få svarkategorier En neutral/ved ikke kategori Svarkategorier Når man laver spørgsmålene skal man også fine ud af, hvilken svar man ønsker tilbage. Man kan dele dette op i 3 grupper. 1. Lukkede (Hvad er dit køn? mand? kvinde?) Man stiller spørgsmålet og giver også svaret. Dette gøre det letter bage efter at analyser. Dette bliver ofte brugt i en meningsmåling for partier. jeg stemmer stemmer på, krys, vider, man behøver ikke forklare hvorfor. 2. åbne (Hvorfor går de i skole) Man lader det helt op til den adspurgte at fortolke spørgsmålet og svar. Dette betyder lange forskellige svar, som alle skal analyseres. 3. halv-åbne (Hvad for du ud af at går i skole udover skole gangen i sig selv?) Man leder den adspurgte i en retning som man vælger på forhånd. Dette gør at det er, letter at kategorisere bag efter. Spørgeskemaets opbygning Når man skal lave selve spørgeskemaet kan man del det op i tre faser, dette hjælper til at man får de vigtigste ting frem, og holder respondenten opmærksomhed. Start Når man stater skal man søger for at respondenten kommer godt i gang, altså igen personlig spørgsmål. Spørgsmålene skal også være lette, helst nåde som respondenten kender til så vedkomme hurtig kan besvare dem. Hoveddel I hoveddelen skal man ind til benene, altså de vigtige ting, skal helst komme først efter som besvarelser ``normalt`` bliver dårligere sender. Man skal også prøve at lad sine spørgsmål komme i en logisk rækkefølge, for at holde besvares fokus. Man skal helst også prøve at variere mellem svær, for at undgå at man går fast. Afslutning Her kan man så stille let, demografiske og geografiske spørgsmål, eks køn alder bopæl, uddannelse. Hvordan garanterer man en høj svarprocent? Når man starter med at lave et spørgerskema har man også i tankerne hvilken målgruppe man er uden efter. Så ved at sende et spørgerskemaet rundt til personer som har et personlig forhold til det adspurgt vil dette også ud springe i en høj svarprocent. Eks hvis man er et firma, som vil ud med en ny sodavand på markedet. Vil det være smart at kigge på en anden undersøgelse over hvem der drikker mest sodavand, så man derefter kan rette ind på den
gruppe som også er de største kunder, i dette tilfælde vil det være den danske ungdom. Man kan også forhøje svarprocenten ved at hold spørgeskemaerne korte, ingen vil bruger over 5 min på et frivilligt spørgeskema.