Jens Hilden, Margit Maltesen, Claus Vinther Nielsen, Niels E. Ebbehøj & Ulrik Steen Møller Vi har fået en ny lov om sygedagpenge, som trådte i kraft den 1. juli 2005. I regeringens handlingsplan»det gør vi ved sygefraværet«er der lagt op til flere initiativer, der skulle nedbringe og forebygge sygefravær (1). I handlingsplanen foreslog regeringen mere fleksible regler for hvilke erklæringer og oplysninger, kommunerne skal indhente. Regeringen foreslog endvidere, at der udvikles bedre lægeerklæringer, der forholder sig til, hvad den sygemeldte kan, og ikke hvad den sygemeldte ikke kan, og at brug af delvis syge/raskmeldinger fremmes ud fra det synspunkt, at alt for mange sygemeldte ingen eller kun meget lidt kontakt har med arbejdspladsen under sygdomsforløbet, og at i alt for mange tilfælde var den sygemeldte først tilbage på arbejde, når vedkommende var helt rask. Umiddelbart har PLO s formand stillet sig skeptisk over øgede mulighederne for deltidsygemelding (2). Men regeringen efterlyste et generelt holdningsskifte hos læger, kommuner, virksomheder og de sygemeldte for at fremme øget brug af delvise syge/raskmeldinger. De nye lægeerklæringer både til virksomheden og til kommunen anses for at være et skridt på vejen til at skabe det ønskede holdningsskifte og til at skabe et bedre grundlag for at beslutte omfanget af sygemeldingen. Flere af de velkendte attester kan stadigvæk bruges: statusattest, specifik helbredsattest, og i denne sammenhæng særlig rele- SOCIAL- MEDICIN 1071 Når læger involveres i sygemelding IV Nye lægeattester I den forrige artikel i denne serie blev reglerne for lægeattester på arbejdsmarkedet beskrevet. Her gennemgås specielt den nye sygemeldingsattest og den nye dagpengeattest LÆ 255. biografi: Claus Vinther Nielsen og Ulrik Steen Møller er overlæger på Socialmedicinsk enhed, afdeling for folkesundhed, Århus Amt, Niels E Ebbehøj er overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på H:S Bispebjerg Hospital, Margit Maltesen og Jens Hilden er praktiserende læger i hhv. Ry i Århus Amt og på Nørrebro i København. jens hildens adresse: Borups Allé 1, 2200 København N.
1072 Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed Attesten udleveres efter udfærdigelsen til patienten. Arbejdsgiverens navn/firmanavn og adresse Patientens navn og adresse Patientens egne oplysninger Uarbejdsdygtighedens startdato Årsag til uarbejdsdygtigheden Dato Sygdom Arbejdsskade Graviditetsbetinget sygdom Lægens attestation vedrørende patienten Dato for 1. konsultation i attestudstedende læges praksis i aktuelle sygdomsperiode Grundlaget for lægens skøn er Skøn over varigheden af uarbejdsdygtigheden regnet fra attestens udstedelsesdato Årsag til den yderligere uarbejdsdygtighed Dato Tilsyn i hjemmet (sygebesøg) Konsultation Meddelelse fra anden læge Antal dage/uger/måneder Sygdom Graviditetsbetinget sygdom Delvis uarbejdsdygtighed sæt kryds Ved delvis uarbejdsdygtighed uddybes nærmere (især hvor længe og omtrentlig grad af reduktion) Hvilke funktioner bør patienten undgå (fx rygbelastende arbejde, stående arbejde, natarbejde). Lægens vurdering baseres på en dialog med patienten, - herunder om de opgaver patienten udfører på arbejdspladsen. Lægen udtaler sig ikke i attesten om konkrete arbejdsopgaver eller om forholdene på arbejdspladsen. Der anføres ikke diagnoser eller andre specifikke helbredsoplysninger. Attestudstedende læge Lægens navn, adresse, telefonnr. og SE- eller personnr. (Stempel) Medlemmer af Den Almindelige Danske Lægeforening må ikke udstede denne attest tidligere end fra og med 4. sygedag. Lægeforeningen har givet offentlige myndigheder, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Landsorganisationen i Danmark mv. tilsagn om, at denne attest kan udstedes tidligere end fra og med 4. sygedag, når ganske særlige omstændigheder foreligger. I så fald kræves skriftlig motiveret ansøgning fra pågældende arbejdsgiver, vedlagt opregning af tidligere sygdomsperioder. Lægen afgør, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder. 06.01.01.02 Godkendt af Den Almindelige Danske Lægeforening og Arbejdsmarkedsstyrelsen Fig. 1. Dato og underskrift
1073 Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel lov nr. 396 (En styrket fraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager mv.) vante LÆ 165, Anmodning om socialmedicinsk opfølgning. Denne attest er stadig den mest specifikke mulighed for en opfordring fra lægen til kommunen om etablering af en arbejdsfastholdelsesindsats. På baggrund af forslag fra en arbejdsgruppe og efter godkendelse i Attestudvalget mellem Kommunernes Landsforening og Lægeforeningen er der udarbejdet ny lægeerklæring til arbejdsgiver og til kommune (3). 7 Stk. 2. Arbejdsgiveren kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og om, hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, til brug for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem sygemeldte og den praktiserende læge. Stk. 3. Kommunen kan forlange en lægeerklæring af sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Boks 1. Lægeerklæring til virksomheden lægeerklæring om uarbejdsdygtighed Den lægeerklæring, som en arbejdsgiver kan forlange udstedt efter medarbejderens personlige konsultation hos lægen, kan tidligst forlanges udstedt på 4. sygedag (hverdage) (Fig. 1). Når særlige omstændigheder foreligger, kan arbejdsgiveren forlange, at lægeerklæringen udstedes på 1. sygedag. I så fald skal arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen, hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en bestemt periode der begrunder ønsket om en 1.-dags-lægeerklæring. Arbejdsgiveren kan tidligst forlange en sådan lægeerklæring i hænde hverdagen efter, at den er forlangt udstedt. Lægen kommer således typisk ind i billedet, når patienten har sygemeldt sig selv, og det er i den nye version af erklæringen præciseret, at uarbejdsdygtighedens startdato og årsag er patientens egne oplysninger, og står for patientens egen regning. Lægen skriver altså ikke under på, at patienten har været uarbejdsdygtig fra den første fraværsdag. I anden rubrik i erklæringen er det lægen, der står inde for, at der foreligger uarbejdsdygtighed pga. sygdom. Lægen skal angive datoen for første kontakt i aktuelle sygeperiode, og hvor længe uarbejdsdygtigheden angivet i dage, uger eller måneder forventes at vare
1074 regnet fra attestens udstedelsesdato. Ikke sjælden har lægen været inde i billedet fra før første fraværsdag, og måske er det lægen, der har foreslået patienten at sygemelde sig. Hvis lægen derimod ikke mener, at der foreligger uarbejdsdygtighed, anføres varigheden»0«. Herudover skal angives, om sygdommen er graviditetsbetinget, hvilket kan betyde, at arbejdsgiveren får dagpengerefusion fra 1. fraværsdag, og om der foreligger delvis uarbejdsdygtighed, som kan betyde at arbejdsgiveren kun får nedsat refusion, og arbejdet evt. kan optages delvis. Ved delvis uarbejdsdygtighed skal der redegøres for, hvor længe det skønnes at være gældende og den omtrentlige grad af reduktion. Først herefter er der afgørende ændring af attesten. I den nye attest skal lægen nemlig anføre, hvilke funktioner patienten bør undgå. Disse funktionsoplysninger skal ikke kun angives ved delvis sygemelding, selvom attestens udformning kunne forlede en til at tro dette; de skal også angives ved fuldtidssygemelding. Oplysningerne om funktionsbegrænsninger er tænkt anvendt af arbejdsgiveren og den sygemeldte, mhp. hvordan en hel eller delvis raskmelding kan effektueres. Lægen må fortsat ikke angive en diagnose eller»andre specifikke helbredsoplysninger«, men det er afgørende nyt, at lægen skal komme med oplysninger om patientens funktionsbegrænsning. Lægen skal anføre, hvilke funktioner patienten bør undgå. I attesten er anført fx rygbelastende arbejde, stående arbejde eller natarbejde. Det er præciseret, at lægens vurdering baseres på en dialog med patienten, også om de opgaver patienten udfører på arbejdspladsen. Lægen udtaler sig ikke om konkrete arbejdsopgaver eller om forholdene på den sygemeldtes arbejdsplads. Udformningen tager hensyn til, at lægen ikke har forudsætninger for at fremkomme med detaljeret beskrivelse af, hvad der skal være opfyldt, for at patienten kan udføre sit arbejde. Det præciseres, at den sygemeldte har pligt til at medvirke ved udfærdigelse af erklæringen. Der er endnu ikke udviklet en praksis for, hvordan disse funktionsoplysninger skal formuleres, og der er ikke fremkommet nærmere angivelser. Erklæringer betales af arbejdsgiveren. varighedserklæring lægeerklæring om uarbejdsdygtighed For funktionærer og andre ansatte under funktionærlignende forhold (det vil være tilfældet for de fleste månedslønnede) har arbejdsgiveren ret til efter sygdom af mere end 14 dages varighed, at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom. Erklæringen omtalt i funktionærloven betegnes ofte»varighedserklæring«, og den udfærdiges på»lægeerklæring om uarbejdsdygtighed«. Selve attesten
1075 må ikke rumme andre oplysninger, end hvad der svarer til indholdet af»lægeerklæring om uarbejdsdygtighed«, og denne blanket bør i øvrigt anvendes. Erklæring til kommunen attest om mulighed for at varetage - arbejde læ 255 (»mulighedsattesten«) Den anden nye attest er Attest om mulighed for at varetage arbejde LÆ 255, som man kan kalde»mulighedsattesten«(fig. 2). Den er radikalt ændret i forhold til de tidligere anvendte attester (Attest vedrørende uarbejdsdygtighed pga. sygdom og Attest vedr. socialmedicinsk opfølgning). I Tabel 1 er den nye LÆ 255 indsat mellem øvrige LÆ-attester ordnet efter honorarets størrelse. Kommunen kan til enhver tid i sygeperioden bede om en lægeerklæring ved at fremsende Mulighedsattesten til den sygemeldte, som så medbringer den til lægen. Omvendt er der i de nye bestemmelser modsat tidligere intet krav om, at sygdommen skal være dokumenteret ved en lægeerklæring. Tidligere har det været en almindelig opfattelse, at mange kommuner pr. automatik anmoder om lægeattesterne, og dermed generelt indhenter flere lægeerklæringer end nødvendigt for den såkaldte dagpengeopfølgning. Dokumentationen kan også være en egnet erklæring, f.eks. fra den sygemeldte selv eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journalkopi LÆ 255 attest om mulighed for at varetage et arbejde 1. del LÆ 125 statusattest LÆ 135 specifik helbredsattest LÆ 255 attest om mulighed for at varetage et arbejde 1. og 2. del LÆ 145 general helbredsattest LÆ 165 forslag til socialmedicinsk sagsbehandling 220 kr. 316 kr. 632 kr. 790 kr. 1.228 kr. 0 kr. Tabel 1. Attester til kommunen i sociale sager. fra sygehus, skadeseddel m.v. Men kommunen kan anmode om den nye såkaldte mulighedsattest. Den skal bidrage til kommunens vurdering af den sygemeldtes ressourcer og mulighed for at genoptage arbejdet. Forventningen er, at kommunen sammen med anden dokumentation og viden skal kunne bruge attesten til den i loven krævede risikovurdering og til iværksættelse af arbejdsfastholdende initiativer, herunder at vurdere mulighederne for delvis uarbejdsdygtighed. Oplysninger til lægen Som noget afgørende nyt skal kommunen ved anmodningen om mulighedsattesten give oplysninger til lægen (Fig. 3). Det drejer sig om følgende: de vigtigste helbredsklager den sygemeldte har anført, skal angives hvilke relevante lægelige oplysninger kommunen allerede har»relevante sociale oplysninger«. Hvad, der nærmere ligger i denne formulering, er ikke præciseret kommunen skal oplyse, om det drejer sig om udbetaling/refusion ved sygedagpenge eller om en kontanthjælpssag.
1076 Attest om mulighed for at varetage et arbejde Første fraværsdag LÆ 255 1. del Sendes til kommunen Patientoplysninger Personnummer, navn, adresse og evt. telefonnummer 1. Årsag til sygemeldingen Sygdom/diagnose/årsag til sygemelding 2. Forventet varighed af sygeperioden A. Sygeperioden forventes at vare til B. Sygeperiodens varighed er usikker, men forventes at være C. Sygeperiodens varighed er meget usikker D. Forventes der at indgå en periode med delvis uarbejdsdygtighed? (anfør dato) uger (sæt kryds, udfyld også 2. del) Ja Nej Ved ikke 3. Tilbagevendende uarbejdsdygtighed Er der en væsentlig risiko for, at sygdommen medfører tilbagevendende uarbejdsdygtighed? Ja Nej Ved ikke 4. Vedrørende den sygemeldtes kendskab til attestens indhold Er erklæringen udarbejdet i samarbejde med den sygemeldte? Ja Nej Attestudstedende læge (anvendes, hvis lægen alene udfylder 1. del) De lægelige oplysninger og vurderinger, der fremgår af denne attest, har snæver sammenhæng med attestens formål og kan alene lægges til grund for sager, der har udgangspunkt i den kommunale forvaltning Lægens navn, adresse, telefonnr. og SE- eller personnr. (Stempel) Dato og underskrift For sygehus angives desuden afdeling Udarbejdet af KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Den Almindelige Danske Lægeforening 01.02.31.01 Fig. 2.
1077 LÆ 255 2. del side 1 af 3 Attest om mulighed for at varetage et arbejde Personnummer 5. Behandlingsmuligheder Er der behandlingsmuligheder? Ja Nej Ved ikke Hvis Ja hvilke behandlingsmuligheder er der og hvor længe vurderes behandlingen at vare? 6. Henvisning til supplerende undersøgelser Er undersøgte henvist til supplerende undersøgelse? Ja Nej Hvis Ja hvilke undersøgelser? Udarbejdet af KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Den Almindelige Danske Lægeforening 01.02.31.01 Fig. 2.
1078 Attest om mulighed for at varetage et arbejde LÆ 255 2. del side 2 af 3 Personnummer 7. Genoptagelse af arbejdet (supplerende til attestens punkt 2) 7.1 Skønnes det, at behandlingen medfører, at sygemeldte kan genoptage sit arbejde i fuldt omfang? Ja Nej 7.2 Hvis Ja til (7.1) hvornår skønnes arbejdet at kunne genoptages i fuldt omfang? Om ca. uge(r) fra attestens dato Hvis Nej til (7.1) vil pågældende kunne genoptage hidtidigt arbejde delvist? Ja Nej 7.3 Hvis Ja til (7.2) hvornår skønnes arbejdet at kunne genoptages delvist? Om ca. uge(r) fra attestens dato Hvis Nej til (7.2) vil pågældende kunne påtage sig andet arbejde? Ja Nej 8. Misbrugsproblemer Har lægen kendskab til evt. misbrugsproblemer (alkohol, medicin, euforiserende stoffer m.v.)? Ja Nej Hvis Ja hvilke? 9. Sygdom eller ikke sygdom som fraværsårsag Er der tale om sygdom i medicinsk/klinisk forstand? Ja Nej Hvis Nej hvad er årsagen til fraværet? 10. Andre helbredsmæssige forhold af betydning Er der andre helbredsmæssige forhold der nu eller i fremtiden kan have betydning for arbejdsevnen? Ja Nej Hvis Ja hvilke? Udarbejdet af KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Den Almindelige Danske Lægeforening 01.02.31.01 Fig. 2.
1079 Attest om mulighed for at varetage et arbejde LÆ 255 2. del side 3 af 3 Personnummer 11. Skånebehov Er det drøftet med sygemeldte, om der er arbejdsfunktioner, der kan udføres, og hvilke sygemeldte skal undgå, hvis arbejdet genoptages? Ja Nej Hvis Ja hvad er resultatet? 12. Lægelig vurdering vedrørende arbejdets genoptagelse (jf. attestens punkt 7) Kan arbejdet efter en lægelig vurdering genoptages helt eller delvist uden at helbredstilstanden forværres? Ja Nej 13. Drøftelse af arbejdsforhold med sygemeldte Er spørgsmål om sygemeldtes fremtidige arbejdsforhold drøftet med sygemeldte? Ja Nej Hvis Ja hvad er resultatet? Hvis Nej hvorfor er det ikke drøftet? 14. Belastninger af betydning for den fremtidige funktion i erhverv Skønnes der at være belastninger (hjemlige og/eller arbejdsmæssige), der kan have betydning for den fremtidige funktion i erhverv? Ja Nej 15. Rundbordssamtale Kan en rundbordssamtale efter Deres vurdering bidrage til at klarlægge den sygemeldtes ressourcer? Ja Nej Ved ikke Attestudstedende læge (anvendes, hvis lægen både udfylder 1. del og 2. del) De lægelige oplysninger og vurderinger, der fremgår af denne attest, har snæver sammenhæng med attestens formål og kan alene lægges til grund for sager, der har udgangspunkt i den kommunale forvaltning Lægens navn, adresse, telefonnr. og SE- eller personnr. (Stempel) Dato og underskrift For sygehus angives desuden afdeling Udarbejdet af KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Den Almindelige Danske Lægeforening 01.02.31.01 Fig. 2.
1080 En anmodning bør se således ud:»træthed, mavesmerter og feber. Udskrivningskort fra kirurgisk afdeling hvor man ved operation fandt sammenvoksninger mellem tarmene. Fraskilt chefsekretær som bor sammen med søn på 16 år. Har fået sygedagpenge siden 6. oktober.«eller:»træthed pga. sukkersyge og efter blodprop i hjertet. Helbredsoplysninger om sukkersyge fra revalideringsbevilling i 1995. Borgeren er receptionist i flyvevåbenet. Gift, manden i arbejde som flyvemekaniker.«attesten, der er på hele 4 sider, er delt i 1. del på 1 side og 2. del. på 3 sider. Kommunen skal angive, om man kun ønsker 1. del eller hele attesten. Det er forudsat, at attesten er udfyldt ved en konsultation, og at attesten bygger på en dialog mellem den sygemeldte og lægen. Patienten opfordres ved tidsbestillingen til at gøre opmærksom på, at det drejer sig om en LÆ 255-attest, og hvilke dele af attesten kommunen ønsker, så lægen kan afsætte den fornødne konsultationstid. Oplysningerne anvendes naturligvis også til at afklare, om betingelserne for udbetaling af sygedagpenge overhovedet er opfyldte herunder at der foreligger lægelig dokumentation for uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Attesten anvendes, når kommunen i forbindelse med en sygemelding skal vurdere den sygemeldtes ressourcer og mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist. Hensigten med den nye attest er også at fremme brugen af delvis sygemelding også mhp. medarbejderens gradvise tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Sigtet i opfølgningen skal i højere grad være arbejdsfastholdelse ud fra den pågældendes samlede ressourcer end diagnose mv. Kommunens fokus skal være at få etableret et samarbejde med virksomheden, der kan føre til, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet helt eller delvist. Dette kan f.eks. ske ved, at kommunen i risikosagerne tidligt i forløbet tager initiativ til f.eks. en rundbordssamtale med de relevante parter, dvs. virksomheden/tillidsmanden og evt. lægen. Mulighedsattesten består som skrevet af 2 dele, og kommunen kan ved anmodningen bede om 1. del eller hele attesten, men hvis lægen i 1. del angiver, at sygeperiodens varighed er meget usikker, skal lægen også udfylde 2. del. Honoraret er for 1. del 220 kr., for hele attesten 790 kr. Honorarets størrelse for udfærdigelse af 2. del understreger forventningen om en grundig dialog og vurdering af patienten. 1. del af attesten 1. Sygdom/diagnose/årsag til sygemelding Man kan her kort ridse problemstillingen op, f.eks.:
1081 LÆ 251 Sendes til Anføres ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) De bedes venligst med det samme henvende Dem til Deres læge for at få udfyldt medfølgende blanket. De bedes medbringe denne anmodning og den vedlagte blanket til lægen. Attestudstedelsen kræver personligt fremmøde i lægens konsultation. For at sikre, at der afsættes tilstrækkelig tid til undersøgelsen, bedes De gøre lægen/lægesekretæren opmærksom på, hvilken betegnelse attesten har (LÆ 255) samt hvilke dele af attesten, kommunen har anmodet om bliver udfyldt (se nedenfor). Hvis det ikke er muligt at få tid hos lægen senest den: bedes De kontakte os. Sidste frist for kommunens modtagelse af den udfyldte attest er: Forsinkelse af attestens tilbagesendelse kan medføre standsning af evt. udbetaling. Der anmodes om, at lægen i medfølgende blanket udfylder: 1. del 1. og 2. del Hvis der er usikkerhed med hensyn til skøn over sygdommens varighed eller lægen har relevante supplerende oplysninger, udfylder lægen både 1. og 2. del. Årsag til anmodningen Sygedagpenge Refusion af sygedagpenge til arbejdsgiver Kontanthjælp Andet Andet, angiv art Kommunens oplysninger til lægen Den sygemeldtes vigtigste helbredsklager anføres. Hvilke relevante lægelige oplysninger har kommunen allerede? Der gives oplysning om relevante sociale oplysninger. Oplysningerne indhentes efter Retssikkerhedslovens 11 c Kommune Samtykke Kontaktperson Dato og underskrift Udarbejdet af KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Den Almindelige Danske Lægeforening Fig. 3.
1082»Klagerne over træthed og feberfornemmelse skyldes en depression. Man har ikke kunnet finde infektion trods talrige undersøgelser. Diagnose moderat depression. Har haft mange enkelte sygedage og magter ikke sit ret krævende job. Sygemeldt efter hospitalsopholdet.type 2-diabetiker, sygemeldt i forbindelse med lille blodprop i hjertet. Netop afskediget med udgang af året. Aktuel blodprop i hjertet og afskedigelsen har udløst en depression.«det skal fremgå, hvad der antages at være årsag til sygemeldingen. Hvis der foreligger en formodet eller konstateret klinisk diagnose, anføres denne. 2. Forventet varighed af sygeperioden Varighed anføres så præcist som muligt. I de tilfælde, hvor varigheden er meget usikker, skal lægen også udfylde 2. del af attesten, specielt punkt 7, selv om der ikke er anmodet herom. Varighed skal angives i uger og skal regnes fra attestens udfyldelse (som i de gamle attester), selvom dette først er præciseret i 2. del side 2 punkt 7.2. Det skal angives, om det forventes, at der vil indgå en periode med delvis uarbejdsdygtighed. 3. Tilbagevendende uarbejdsdygtighed Det er vigtigt for kommunen at vide, om der er risiko for tilbagevendende uarbejdsdygtighed. I så fald kunne der være behov for særlige initiativer fra kommunens side, f.eks. en 28-aftale der giver arbejdsgiveren dagpengerefusion fra 1.-dagen. 4. Vedrørende den sygemeldtes kendskab til attestens indhold Også i denne attest til kommunen forudsættes en dialog mellem den sygemeldte og lægen. Der lægges meget vægt på, at lægen i forbindelse med attestens udstedelse har drøftet mulighederne for genoptagelse af arbejdet med den sygemeldte. Det forventes, at lægen orienterer den sygemeldte om hvilke oplysninger og vurderinger, lægen vil meddele kommunen. 2. del af attesten 5. Behandlingsmuligheder Der redegøres for hvilken behandling, der aktuelt gives og senere forventes samt den formodede varighed. 6. Henvisning til supplerende undersøgelser Oplysningerne belyser, hvor langt den sygemeldte er kommet i udredningen af sin sygdom. 7. Genoptagelse af arbejdet Punktet supplerer 1. dels punkt 2 om sygeperiodens varighed i uger og her er det eksplicit»fra attestens dato«. Mulighederne for at genoptage arbejde beskrives nærmere. Hvis arbejdet forventes genoptaget i fuldt omfang, vil tidsangivelsen svare til,
1083 hvad der er oplyst i punkt 2. I modsat fald gives supplerende oplysninger om de skønnede muligheder. I punktet bruges betegnelsen»sit arbejde«(7.1),»hidtidige arbejde«(7.2) og»arbejdet«(7.3), men der er formodentlig tale om det samme. 8. Misbrugsproblemer Som noget afgørende nyt skal her eksplicit anføres konstaterede misbrugsproblemer. 9. Sygdom eller ikkesygdom som fraværsårsag Lægen spørges i her, om der er tale om sygdom i medicinsk/klinisk forstand. Det er ikke nærmere præciseret, hvad der hermed menes. Mange patienter ikke mindst i sygedagpengesager har såkaldt»medicinsk uforklarede symptomer«(mus), og spørgsmålet er, om der ved MUS er tale om sygdom i medicinsk/klinisk forstand. 10. Andre helbredsmæssige forhold af betydning. Der anføres forhold, som har betydning for muligheden for at varetage et arbejde men som ikke nødvendigvis har været årsag til sygefraværet. 11. Skånebehov Det kan ikke forventes, at lægen har nøje kendskab til arbejdspladsens indretning eller til arbejdsprocedurerne, og lægen kan derfor normalt ikke præcist udtale sig om, hvilke arbejdsfunktioner den sygemeldte kan udføre. Hvis arbejdsfunktionerne har været drøftet med sygemeldte, anføres derfor resultatet af den drøftelse, lægen har haft med den sygemeldte vedrørende arbejdsfunktionerne. Sagsbehandler er i den situation, at hun slet ikke kan vurdere, om patientens symptomer er forenelige med de belastninger, som patienten oplyser sig udsat for. Det centrale er således, at egen læge forholder sig til patientens egne forestillinger om risikable belastninger i arbejdsmiljøet og en vurdering af, om de er forenelige med symptomer/sygdom. Ingen anden fagperson vil som lægen have forudsætninger for at lave denne vurdering 12. Lægelig vurdering vedrørende arbejdets genoptagelse Lægen tager stilling til, om en genoptagelse af arbejdet helt eller delvist er mulig, uden at helbredstilstanden forværres. Svaret udbygger oplysningerne i punkt 7 med lægens kliniske vurdering, men er en aktuel vurdering, som lægen afkræves. Hvis lægen angiver, at arbejdet kan genoptages, og kommunen følger denne vurdering, kan det få afgørende betydning for den sygemeldte, når sygedagpengene stoppes, og for arbejdsgiveren, der kan miste dagpengerefusionen. Det er under dette punkt, at lægen udtaler sig om muligheden for deltidssygemelding og eventuel gradvis genoptagelse af arbejdet.
1084 13. Drøftelse af arbejdsforhold med sygemeldte Dialogen med den sygemeldte om de fremtidige arbejdsmuligheder skønnes at være et væsentligt led i at fastholde den sygemeldte på arbejdsmarkedet. 14. Belastninger af betydning for den fremtidige funktion i erhverv Oplysningerne er et led i beskrivelsen af sygemeldtes ressourcer. Der vil i dette punkt være mulighed for at tilkendegive, om fraværet har anden årsag end sygdom. Der kan eksempelvis være formodning om arbejdspladsproblemer. Forvaltningen må i givet fald spørge med sygemeldte, da der ikke er afsat plads til at angive arten af belastninger. Interessekonflikter: ingen angivet. litteratur 1. Det gør vi ved sygefraværet. Regeringens handlingsplan. Regeringen, december 2003. 2. Det uforklarlige sygefravær. Ugeskr Læger 2004; 166: 188. 3. Fabricius-Bjerre N, Nielsen K. Når læger involveres i sygemelding III. Sygemeldinger og andre lægeattester på arbejdsmarkedet. Månedsskr Prakt Lægegern 2006; 84: 933 45. 15. Rundbordssamtale Lægen vurderer ud fra sit kendskab til sygemeldte og sin egen mulighed for at yde et bidrag til yderligere beskrivelse af sygemeldtes funktionsniveau, om afholdelse af en rundbordssamtale kan være en nyttig foranstaltning. Man kan sende attesten til sagsbehandleren eller give patienten den i hånden, så han selv kan gå videre med sagen. Er der afklarende spørgsmål eller enkle oplysninger, er det ofte hurtigere og fremmende for forløbet, hvis lægen igen med patientens samtykke griber telefonen og ringer sagsbehandleren op. Blot må man huske, at både lægen og sagsbehandleren har noteringspligt.