Går jorden under? Udbytter og miljøeffekter i økologiske planteavlssædskifter

Relaterede dokumenter
AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Går jorden unde HighCrop

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Går jorden under? HighCrop

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?

Danske forskere tester sædskifter

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Øget biologisk aktivitet i marken afløser behov for sprøjtning mod skadedyr. Tina Houlborg, Stine Slotsbo og Jørgen Axelsen

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Conservation agriculture - slå mange fluer med et smæk

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE I KARTOFLER

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Sådan styres kvælstofressourcen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Det økonomiske økosædskifte


Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Det økonomiske øko-sædskifte

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Biogas som økologisk columbusæg

Kvalitetskorn fra såning til salg

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning


Dokumentation for klimaeffekter

Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Forenklet jordbearbejdning

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Mobil grøngødning til grønsager og bær

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

Grøn Viden. Økologiske sædskifter til produktion af korn

Kvægbedriftens klimaregnskab

Økologi uden konventionel gødning og halm

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Bage/Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Afgrødernes næringsstofforsyning

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Transkript:

Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udytter og miljøeffekter i økologiske plntevlssædskifter Professor Jørgen E. Olesen

Sædskifteforsøget ligger 3 steder i Dnmrk Foulum 5 % ler, 95 mm 1 % ler, 7 mm 15 % ler, 6 mm Jyndevd Flkkejerg

Forsøgsfktorer 1997-24: Produktionssystem (økologisk med og uden kløvergræs som grøngødning) Efterfgrøder (med: ME, uden: UE) Husdyrgødning (med: MG, uden: UG) 25-28: Produktionssystem (økologisk med og uden kløvergræs som grøngødning, konventionelt) Efterfgrøder (med: ME, uden: UE) Gødning (med: MG, uden: UG) Komintionen UG/UE udeldt

Sædskiftesystemer Sædskifte O1 O2 O4 Rottion Mrk Afgrøde G E Afgrøde G E Afgrøde G E 1. rottion 1997-2 2. rottion 21-24 1 2 3 4 1 2 3 4 Våryg:udl. Kløvergræs Vårhvede Lupin Våryg:udl. Kløvergræs Hvre Ært/Våryg 5 5 5 3 Våryg:udl. Kløvergræs Vinterhvede Ært/yg Våryg:udl. Kløvergræs Vintersæd Lupin 5 5 5 5 Hvre Vinterhvede Vinterhvede Ært/yg Vintersæd Hvre Våryg Lupin Lokliteter JY JY, FO, FL FO, FL 3. rottion 25-29 1 2 3 4 Våryg:udl. Kløvergræs Krtofler Vinterhvede 6 11 11 Våryg Hesteønner Krtofler Vinterhvede Lokliteter JY, FO, FL JY, FO, FL 4 7 7 5 5 5 6 11 11 G: Tilstræte gødningsmængder i gødede ehndlinger. Angivet som kg NH 4 -N/h in 1. nd 2. rottion nd kg totl-n/h i 3. rottion. E: Efterfgrøder i ehndlingen med efterfgrøder.

Nitrogen input i O2 rottion Soure S. rley Grss-lover Potto W. whet Men Without mnure (-M) Mnure Crop residues 33 343 7 4 122 Cth rop 78 2 Totl input 33 343 7 118 141 With mnure (M) Mnure 61 112 17 7 Crop residues 53 38 9 33 54 Cth rop 63 16 Totl input 114 38 23 22 139

Udytter (26-8) 25 2 S. rley W. whet F en Potto Yield (Mg DM/h) 15 1 5 CC/-M -CC/M CC/MCC/-M'-CC/M'CC/M'-CC/F`CC/F` O2 O4 C4

6 AARHUS Udytter i vintersæd Gennemsnit f 3 ehndlinger og 2 gentgelser Jyndevd Foulum Flkkejerg Kerneudytte(kg ts/h) 5 4 3 2 1 97 99 1 3 5 7 97 99 1 3 5 7 97 99 1 3 5 7 Sædskifte O2 (med kløvergræs) Sædskifte O4 (uden kløvergræs)

Udytte i våryg (25-28) Dry mtter yield (Mg DM h -1 ) N yield (kg N h -1 ) Tretment Jyndevd Foulum Flkkejerg Jyndevd Foulum Flkkejerg O2/ M/CC 2.7 d 4.3 z 2.8 38 68 39 O2/M/ CC 3.3 ef 4.7 de 3.3 45 71 52 O2/M/CC 4.6 5. e 3.6 68 84 54 O4/ M/CC 2.3 3.9 2.4 32 57 34 O4/M/ CC 3.2 ed 3.9 3. 41 56 43 O4/M/CC 4.3 f 5. def 3.6 65 8 53 C4/F/ CC 4.9 5.6 f 4.9 d 7 98 d 91 C4/F/CC 4.8 5.5 f 5. d 69 11 d 98

Udytte i krtofler (25-28) Dry mtter yield (Mg DM h -1 ) N yield (kg N h -1 ) Tretment Jyndevd Foulum Flkkejerg Jyndevd Foulum Flkkejerg O2/ M/CC 4.2 5.6 5. 5 94 65 O2/M/ CC 5.7 6. 5.4 88 114 75 O2/M/CC 5.7 5.5 5.6 83 16 d 83 O4/ M/CC 4.2 5.3 4.4 49 79 53 O4/M/ CC 5.6 5.9 5.5 79 92 d 71 O4/M/CC 5.9 6. 5.8 85 15 d 78 C4/F/ CC 9.5 8.6 d 7.8 d 111 d 124 97 d C4/F/CC 9.4 8.1 d 7.8 d 114 d 128 17 d

Våryg udytte fhænger f N og ukrudt Kerneudytte (ton TS/h) 6 5 4 3 2 1 Jyndevd Foulum Flkkejerg N i gødning og efterfgrøde (kg N/h) Ukrudt kløvergræs ved skridning (%)

Våryg-udytte - regressionsnlyse Dry mtter yield (kg DM h -1 ) N yield (kg N h -1 ) Prmeter Jyndevd Foulum Flkkejerg Jyndevd Foulum Flkkejerg O1 285 38 O2 2829 429 38 39 61 45 O4 2695 371 2741 36 55 4 -CC 2752 373 2695 37 54 39 CC 281 436 3127 38 62 45 O1/-CC 2791 38 O1/CC 2818 38 O2/-CC 2781 421 2954 38 59 44 O2/CC 2877 437 326 39 62 45 O4/-CC 2684 3384 2435 35 48 34 O4/CC 277 435 347 38 62 45 N mn 32 21 2.46.37.35 N nov 29 13 2.5.27.16 R 2.83.85.65.82.86.73

Udytte i vinterhvede (26-28) Dry mtter yield (Mg DM h -1 ) N yield (kg N h -1 ) Tretment Jyndevd Foulum Flkkejerg Jyndevd Foulum Flkkejerg O2/ M/CC.7 3.2 3. 12 59 46 e O2/M/ CC 2.2 5.6 3.9 3 97 63 d O2/M/CC 2.6 5.4 4.1 36 91 68 O4/ M/CC.8 3.4 1.8 14 38 29 e O4/M/ CC 2.2 4.6 3.2 3 73 48 d O4/M/CC 2.3 5.3 3.7 32 91 56 C4/F/ CC 5.7 7.8 d 7. d 14 16 157 f C4/F/CC 5.7 7.4 d 7.4 e 99 158 172 g

Tørstof-udytte mod N-udytte i vinterhvede 8 6 DM yield (Mg h -1 ) 4 2 Jyndevd Foulum Flkkejerg 2 4 6 8 1 12 14 Mesured N yield (kg N h -1 )

Prædikteret mod målt N-udytte i vinterhvede 12 1 Predited N yield (kg N h -1 ) 8 6 4 2-2 2 4 6 8 1 12 14 Mesured N yield (kg N h -1 ) Jyndevd Foulum Flkkejerg

Model for N-udytte i kerne i vinterhvede Vriel Effekt År: 26 (kg N/h) 23.4 27-9.4 28.4 29. Dyde f A-horisont (kg N/m).49 Totl-N i pløjelg (kg N/kg N).9 N tilført i plnterester sidste 1 år (kg N/kg N).25 Ammonium-N i gødning (kg N/kg N).29

Effekter f dyrkningsfktorer på tørstofudytter Jyndevd Foulum Flkkejerg Vintersæd (første års) Husdyrgødning (kg TS/kg NH 4 -N) 18 26 16 Kløvergræsforfrugt (kg TS/h) 63 673 828 Kløvergræs i sædskiftet (kg TS/h) 85 664 781 Efterfgrøde i sædskiftet (kg 37-18 153 TS/h) Våryg Husdyrgødning (kg TS/kg NH 4 -N) 32 2 2 Kløvergræs i sædskiftet (kg TS/h) 192 33 39 Efterfgrøde (kg TS/h) 58 592 429 Hvre Husdyrgødning (kg TS/kg NH 4 -N) 29 21 2 Efterfgrøde (kg TS/h) 112 77 63 Krtoffel Husdyrgødning (kg TS/kg NH 4 -N) 24 5 12 Kløvergræs i sædskiftet (kg TS/h) -25-14 136 Efterfgrøde (kg TS/h) 1 186 256 Signifiknsniveuer: : P >.5, * :.5>P>.1, ** :.1>P>.1, :.1>P.

Effekter f dyrkningsfktorer på N-udytter Jyndevd Foulum Flkkejerg Vintersæd (første års) Husdyrgødning (kg N/kg NH 4 -N).23.44.28 Kløvergræsforfrugt (kg N/h) 1 11 15 Kløvergræs i sædskiftet (kg N/h) 16 15 Efterfgrøde i sædskiftet (kg N/h) -2 3 Våryg Husdyrgødning (kg N/kg NH 4 -N).45.35.35 Kløvergræs i sædskiftet (kg N/h) 3 5 4 Efterfgrøde (kg N/h) 11 14 8 Hvre Husdyrgødning (kg N/kg NH 4 -N).47.39.36 Efterfgrøde (kg N/h) 1 2 11 Krtoffel Husdyrgødning (kg N/kg NH 4 -N).53.29.26 Kløvergræs i sædskiftet (kg N/h) 3 14 8 Efterfgrøde (kg N/h) 2 7 Signifiknsniveuer: : P >.5, * :.5>P>.1, ** :.1>P>.1, :.1>P.

Udytte-effekter f sædskifter og mngement Chnge in dry mtter yield (kg DM/h) 4 3 2 1 Mnure (5 kg NH 4 -N/h) Grss-lover in rottion Grss-lover s prerop Cth rop Weeds (1% of totl iomss) -1 JY FO FL JY FO FL JY FO FL VS.JY VS.FO VS.FL BY.JY BY.FO BY.FL HA.JY HA.FO HA.FL Winter erels Spring rley Spring ots

Konklusioner Gødskning er den vigtigste fktor for t opnå højere udytter i økologisk plntevl Der kn opnås lige så store merudytter ved gødskning med gylle i økologiske kornfgrøder som i konventionelle Kløvergræs giver åde en kortsigtet og en lngsigtet effekt på udytte i kornfgrøder Kløvergræs forud for vintersæd virker lige så godt som gødskning med 5 kg mmonium-n/h Efterfgrøder øger primært udytterne i den efterfølgende kornfgrøde Udytterne vil kunne øges yderligere ved større gødningsmængder, f.eks. gennem nvendelse f kløvergræs og efterfgrøder til iogs

Nitrt-konentrtioner i jordvnd

Nitrt-udvskning uden efterfgrøder

N-udvskning fhængig f efterfgrøder N-udvskning (kg nitrt-n/h/år) 8 6 4 2 Jyndevd Foulum Flkkejerg O2 O4 O2 O4 O2 O4 Uden efterfgrøde Med efterfgrøde Sædskifter O2 O4 3. rottion 1 Våryg:udlæg Våryg E 25-28 2 Kløvergræs Hesteønner E 3 Krtofler Krtofler 4 Vinterhvede E Vinterhvede E

N-udvskning fhænger f jorddække efterår Dyrkningssystem Udvskning Forskel UE ME UE ME Dække efterår/vinter kg N h -1 yr -1 Kløvergræs Kløvergræs 27 26-1 Ukrudt Efterfgrøde 3 21-1 Br jord Efterfgrøde 55 18-37 Vintersæd Vintersæd 39 44 5

Konklusioner N-udvskningen er ikke påvirket f gødskningen N-udvskningen fhænger primært f jorddække om efteråret Efterfgrøder reduerer N-udvskning i de år hvor efterfgrøden dyrkes Øget jordfrugtrhed (efterfgrøder, grøngødning) øger N- udvskningen Foreløige resultter Fjernelse f kløvergræs mindsker N-udvskning Vrmere vintre giver højere N-udvskning

Indiktorer for jordkvlitet og miljø Luftdiffusivitet i jorden (jordkvlitet - jordstruktur) Jordrespirtion (jordkvlitet iologisk ktivitet) Lttergs (miljø) Kulstoflgring (miljø) Måling f lttergs Måling f jordrespirtion

Jordkvlitet og lttergs i vinterhvede på Foulum i 28 Dyrkningsssystem Reltiv luft diffusivitet (%) Jord respirtion ton CO 2 -C/h N 2 O emissioner kg N 2 O-N/h C4/MG/UE 4,7 1,8,9 O4/MG/UE 7,1 2,3,7 O4/UG/ME 5,9 2,5,7 O4/MG/ME 6. 2,9,8 O2/MG/ME 5,8 2,4,6 Værdier med smme ogstv inden for smme række er ikke signifiknt forskellige (P<.5) Vinterhvede vr pleret efter krtofler, som udvisker ehndlingsforskelle. Forskelle repræsenterer derfor lngsigtede ændringer i jordfrugtrhed.

Ændringer i jordkulstof i forsøget på Flkkejerg (1996-28)

28 29 28 AARHUS SB GC Lttergs på Foulum Sædskifte O2/ME Med gødning o Uden gødning GC PT PT WW M -M WW SB

Lttergsemissioner og tørstofudytter på Foulum 28 med og uden gødning N 2 O emission (kg N 2 O-N/h/år) 2. 1.5 1..5 N 2 O emissioner -G G 1 Udytte i korn og krtofler Udytte (ton TS/h) 8 6 4 2 Våryg Kløvergræs Krtoffel Vinterhvede Sædskifte

Tørstof og N i rødder og skud f efterfgrøder

CONVENTIONAL Referene rottion Slurry rottion No input rottion ORGANIC Biogs rottion Dogme rottion AARHUS Systemer til livsyklusvurdering Emissions to ir (N 2 O, NH 3, CO 2 et.) O2 Spring rley Green mnure Green mnure rop Pottoes Winter whet Cth rop BIOGAS O2 Spring rley Green mnure Pottoes Winter whet Cth rop O4 Spring rley Cth rop F en Cth rop Pottoes Winter whet Cth rop O4 Spring rley Cth rop F en F en Cth rop Pottoes Winter whet Cth rop Spring rley Cth F en Cth Pottoes Winter whet C4 rop F en rop Cth rop Emissions to soil nd wter (NO 3 - et.)

Systemeskrivelse til LCA Spring rley Green mnure/ F en Csh rop yield Input prodution Pottoes Winter whet Soil C hnge Biogs prodution Avoided nturl gs prodution

Greenhouse gs emissions (g CO 2 eq.) AARHUS Resultter f LCA for hele sædskiftet 27 22 Greenhouse gs emissions per h Greenhouse gs emissions per kg 17 12 7 2-3 Dogme Biogs O input Slurry Conventionl -8

Resultter f LCA for våryg Dogme Biogs O input Slurry Conventionl SPRING BARLEY 26-28 Mnure input N2O, min rop N2O, grss-lover N2O, th rop Diesel nd mhinery, min rop Diesel nd mhinery, grss lover Avoided CO2, iogs Soil C hnge -6-4 -2 2 4 6 Greenhouse gs emissions per kg spring rley (CO 2 eq. per kg spring rley)

Konklusioner Gødskning øger udytter og jordens kulstoflgring, men kun lille effekt på lttergs Efterfgrøder øger kulstoflgringen og jordkvliteten, men giver også øget lttergsemission Kløvergræs som grøngødning i et plntevlssædskifte synes t hve omtrent smme effekt på kulstoflgring og jordkvlitet end efterfgrøder Efterfgrøder er fgørende for jordkvlitet og kulstoflgring, men der er ehov for nye metoder til t sikre lve lttergsudledninger, f.eks. høst f efterfgrøder til rug i iogs