Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Relaterede dokumenter
Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

De officielle kostråd

Kostpolitik i Bakkehusene

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

De nye Kostråd set fra Axelborg

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Vejledning til skolemad

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Krav til frokostmåltidet

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Diætiske retningslinjer

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Inspiration til fagligt indhold

Kort fortalt. Mad og diabetes

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

tm

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

En guide til gode saltvaner

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

Inspiration til madpakken

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

Kost & Ernæring. K3 + talent

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Kost & Ernæring K1 + K2

Økologisk Mad i Dagplejen

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Opslagsværk - daginstitutioner

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Kostpolitik i Dagmargården

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Kostkompasset. vejen til en sund balance

Gode råd til en sundere hverdag

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Vejen til et sundere liv v/ Susanne Schrøder

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Kost- og sukkerpolitik 2017

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Kosten og dens betydning.

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Sunde Børn i en Sund By

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Sund mad og kostmodeller

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

KOPIARK KLASSETRIN

Professionstopmøde 2014

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

Sunde mad og spisevaner

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Transkript:

Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdom.

Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 DK-2600 Glostrup Tel +45 72 27 69 00 www.fvst.dk Fødevarestyrelsen November 2015 ISBN (trykt version): 978-87-93147-13-3 ISBN (elektronisk version): 978-87-93147-14-0 3. udgave, 1. oplag Oplag: 30.000 Publikationsnummer: 2015204 Design: Mannov Foto: Iben Kaufmann Tryk: Scanprint Bestilling: www.kfsbutik.dk Varenummer 1601 NORDISK MILJØMÆRKNING

INDHOLD 4 Lev sundere, følg kostrådene 6 Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 8 Spis frugt og mange grønsager 10 Spis mere fisk 12 Vælg fuldkorn 14 Vælg magert kød og kødpålæg 16 Vælg magre mejeriprodukter 18 Spis mindre mættet fedt 20 Spis mad med mindre salt 22 Spis mindre sukker 24 Drik vand 26 Oversigt se alle plakater

NÅR DU FØLGER DE OFFICIELLE KOSTRÅD, vil din krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens du gør det nemmere at holde en sund vægt. Du forebygger bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft. Men mad skal være meget mere end det det skal være nydelse, glæde og velvære. De officielle kostråd bygger på solid forskning, hvor der er fundet en sammenhæng mellem mad og sundhed. Fødevarestyrelsen har formuleret 10 officielle kostråd med bidrag fra Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kostog Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister, Landbrug & Fødevarer, Komiteen for Sundhedsoplysning, Coop og DTU Fødevareinstituttet. Hvert råd indeholder en række ideer til, hvordan du nemmest muligt kan efterleve dem i hverdagen. Hvis du planlægger dine indkøb og din madlavning gør du det nemmere at variere din mad og reducere dit madspild. Dermed skåner du også miljøet. Vi anbefaler, at du vælger madvarer med Nøglehulsmærket, når du køber ind. Sammenlignet med andre madvarer af samme type opfylder produkter med Nøglehulsmærket et eller flere af disse krav: mindre og sundere fedt, mindre sukker, mindre salt og flere kostfibre og fuldkorn. Kostrådene er en rettesnor til at få en sund balance i det, du spiser og drikker i en hverdag med madglæde og passende aktivitetsniveau. Spiser du efter kostrådene, er der plads til lidt af det hele. Følg os på facebook.com/kostraad Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene. Børn under 3 år, gravide, småtspisende ældre og fx personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden, har særlige behov. 4

5

Spis mindre mættet Spis varieret, fedt ikke for meget og vær fysisk aktiv Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det. Skrab brødet eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie frem for smør og smid stegefedtet væk. Gå Vi er efter blevet Nøglehulsmærket, bedre til at spise når frugt, du køber grønt ind. og Det fuldkorn. viser Men vej til vi de spiser fedtstoffer, stadig der for lidt indeholder fisk og mindre grønsager mættet og for fedt. meget salt, sukker og mættet fedt. Når du spiser varieret, har du de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, du skal bruge for at holde dig sund og rask. Det er vigtigt, at du ikke spiser for meget og er fysisk aktiv. Så er det nemmere at holde en sund vægt. Du styrker også dit mentale og fysiske velvære og forebygger en række livsstilssygdomme. SÅDAN GØR DU Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskellige Hav en god balance mellem hvor meget grønsager, frugt og fuldkornsprodukter energi, du får igennem mad og drikke, og hver dag. Varier mellem forskellige typer hvor meget du forbruger igennem fysisk SUNDE TIPS fisk, magre mejeriprodukter og magert kød aktivitet. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret for fysisk aktivitet. ER kost. NEMT DET ALTERNATIV TIL SOVS ALTERNATIV TIL SMØR Du kan nemt få din mad til at Vend pastaen eller Gå efter kartoflerne Nøglehulsmærket Brug pesto, og hummus Fuldkorns- eller der indehol- med et par logoet, teskefulde når du køber mayonnaise ind. i sandwichen og smage Hold godt igen uden med ret mad meget og drikke, mættet der meget fedt. Drys fedt fx og/eller lidt meget pesto sukker, eller som olie og friske krydderurter på brødet i stedet for smør slik. i stedet for at serve- nødder, fx fastfood, kerner snacks, eller mandler sodavand og i salaten eller på grønsagerne. re fløde- eller opbagt sovs. 6

BRUG Y-TALLERKENEN I DIN HVERDAG Y-tallerkenen gør det nemmere for dig at spise sundere og leve efter kostrådene. 1/5 KØD, FJERKRÆ, FISK, ÆG ELLER OST 2/5 GRØNSAGER ELLER FRUGT 2/5 KARTOFLER, FULDKORNS- BRØD, FULDKORNSRIS ELLER FULDKORNSPASTA SUNDE TIPS PLANLÆG Lav en indkøbsliste og køb ind, når du er mæt så undgår du nemmere usunde impulskøb. Du sparer også tid, penge og begrænser madspild. VÆR OPMÆRKSOM Nyd maden gerne sammen med andre. Sluk fjernsynet, når du spiser og undgå at spise foran computeren. 7

Spis frugt og mange grønsager De fleste af os spiser frugt og grønsager hver dag, men vi kan med fordel spise endnu flere grønsager. Grønsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, du skal bruge for at holde kroppen sund og rask. Grønsager og frugt indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grønsager SUNDE TIPS indeholder mange kostfibre. Når du spiser frugt og mange grønsager, bliver det derfor nemmere at holde eller opnå en sund vægt. Desuden er det med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft. HVAD TÆLLER MED? Se hvad der tæller med i 6 om dagen på www.altomkost.dk/kostraad TILBERED Nyd grønsager både rå og tilberedte. Du kan fx bage, koge, dampe eller stege dem. Bland grønsager i kødretterne, kødsovsen og frikadellerne. VÆLG LOKALT Gå efter årstidens friske grønsager og frugter. Vælg lokalt, så skåner du miljøet for unødvendig transport. GENVEJEN Frosne grønsager eller grønsager på dåse er ernæringsmæssige gode valg. Se efter Nøglehulsmærket. 8

Sådan gør du Spis 6 om dagen det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager. 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Vælg især de grove grønsager som fx løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner. Spis grønsager til alle dine hovedmåltider, og spis frugt og grønsager som mellemmåltider. Så når du nemmest op på 600 g om dagen. 9

Spis mere fisk Vi er blevet lidt bedre til at spise fisk de seneste år, men vi skal gerne spise meget mere. Fisk, og især fed fisk, indeholder bl.a. fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Når du spiser fisk flere gange om ugen, har du mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme i forhold til personer, som sjældent spiser fisk. SUNDE TIPS FISK SOM PÅLÆG Hvis du spiser 3 skiver brød med fiskepålæg, får du ca. 100 g fisk. TILBERED Prøv forskellige måder at tilberede og servere fisk på. Du kan fx koge eller stege fisken i kort tid eller bage den i ovnen med grønsager, krydderurter og krydderier. FISK TIL ALLE Børn og gravide skal også spise fisk, men det er vigtigt at variere mellem forskellige fiskearter og mellem magre og fede fisk. Se mere på www.altomkost.dk/kostraad 10

Sådan gør du Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen. Heraf ca. 200 g fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger. Vælg fiskeprodukter med Nøglehulsmærket. 11

Vælg fuldkorn Vi spiser meget mere fuldkorn nu end tidligere. Dog er der stadig et stykke vej til målet. Fuldkorn indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler. Fuldkornsvarianter af brød og kornprodukter er vigtige i dagens måltider, da de indeholder mange vigtige næringsstoffer. Fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang. Når du spiser fuldkorn, er det med til at forebygge bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft. SUNDT TIP HJEMMEBAG Brug fuldkorn, hvis du bager selv. Kom gerne lige så meget fuldkornsmel som hvidt mel i dejen. Find opskrifter på fuldkornsbrød på altomkost.dk. 12

Sådan gør du Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Vælg fuldkorn først det er nemt, hvis du går efter Fuldkornslogoet, når du køber ind. Fuldkornslogoet er din garanti for et højt indhold af kostfibre og fuldkorn i brød, gryn, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta. Vælg rugbrød eller andet fuldkornsbrød til madpakken. Du kan vælge fuldkornsris eller -pasta som del af dit varme hovedmåltid en gang imellem. 13

Vælg magert kød og kødpålæg De fleste kvinder spiser den anbefalede mængde kød. Det samme gælder kun halvdelen af mændene. Begge køn spiser generelt for meget kødpålæg. Kød indeholder proteiner, mineraler og jern, som kroppen har brug for. Når du vælger det magre kød frem for kød med højt fedtindhold, får du de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Der ses en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød. Undgå derfor at spise for meget rødt kød og forarbejdet kød. Rødt kød er kød fra firbenede dyr, fx okse-, kalve-, lamme- eller svinekød uanset om det er gennemstegt eller ej. Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon. SUNDE TIPS RESTER Frem for at bruge færdiglavet kødpålæg kan du gemme noget af kødet fra dit aftensmåltid og bruge det som pålæg. Så undgår du også madspild. BRUG Y-TALLERKENEN Lad 2/5 af måltidet være fuldkornsprodukter eller kartofler, 2/5 være grønsager og kun 1/5 være kød eller fjerkræ. KLIMA Når du spiser mindre kød, er du med til at nedsætte klimabelastningen. 14

Sådan gør du Vælg kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg. Kød kan tilberedes på mange måder det kan fx koges, grilles eller steges. Husk at variere måden, du tilbereder dit kød på, og at det ikke bør steges eller grilles, til skorpen er mørk. Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det gør det nemt at vælge de magre kødvarianter. 15

Vælg magre mejeriprodukter Vi er blevet bedre til at drikke mager mælk, men vi spiser for meget af de fede oste. Mejeriprodukter indeholder både protein og mange forskellige vitaminer og mineraler. De er bl.a. en vigtig kilde til kalcium i vores mad. Men mejeriprodukter indeholder også mættet fedt, som i for store mængder kan øge risikoen for livsstilssygdomme. Der er plads til de fede mejeriprodukter i en varieret kost men kun en gang imellem. Når du vælger de magre varianter af mejeriprodukter frem for de fede, får du produkternes gode næringsstoffer men mindre mættet fedt. SUNDE TIPS SKIFT UD Du gør nemt din mad sundere ved at bytte de fedtholdige mælkeprodukter, fx creme fraiche og yoghurt 10 %, ud med magre varianter som hytteost og skyr. TILSMAG Brug krydderurter, krydderier, citronsaft, eddike, tomatpuré eller lidt sødt fx frugtgelé i stedet for at smage til med fløde eller smør. PÅ INDKØB Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Så sparer du på fedt, sukker og salt. 16

Sådan gør du Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med maks. 1,5 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+). Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde og smør. 1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold tildanske madvaner. Når du spiser sundt, er der også pladstil 1-2 skiver mager ost (ca. 25 g) eller 1 skive fuldfed ost (ca. 15 g). 17

Spis mindre mættet fedt Over halvdelen af danskerne spiser omtrent den anbefalede mængde fedt, mens resten spiser mere. Vi skal dog alle blive bedre til at spise den rigtige type af fedt. Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme. Vi spiser ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der findes i smør og smørblandinger, mælk, ost og kød. SUNDE TIPS TIL SALAT Drys fx lidt nødder, kerner eller mandler i salaten frem for ost. ALTERNATIV TIL SOVS Vend pastaen eller kartoflerne med et par teskefulde pesto eller olie og friske krydderurter i stedet for at servere fløde- eller opbagt sovs. ALTERNATIV TIL SMØR Brug pesto, hummus eller mayonnaise i sandwichen og på brødet i stedet for smør. 18

Sådan gør du Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det. Skrab brødet eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie frem for smør, og smid stegefedtet væk. Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det viser vej til de fedtstoffer, der indeholder mindre mættet fedt. 19

Spis mad med mindre salt Vi spiser for meget salt, da kvinder dagligt får 7-8 g, og mænd dagligt får 9-11 g salt igennem maden. Du kan med fordel sænke dit forbrug med ca. 3 g dagligt. Det svarer til 1/2 tsk. Det meste salt får vi fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost og færdigretter. Gennemsnitligt får vi 11-12 % af vores salt igennem det, vi selv tilsætter, når vi laver mad eller salter ved bordet. Når du spiser mindre salt, sænker du dit blodtryk, og det er med til at forebygge hjertekar-sygdomme. SUNDE TIPS SKIFT SALT UD MED KRYDDERURTER Skær gradvist ned på saltet, og brug i stedet flere krydderier og krydderurter i maden. KØDPÅLÆG OG OST Kødpålæg og ost indeholder en del salt. Derfor kan du fx nøjes med én mad med ost eller kødpålæg. UNDGÅ SALT PÅ BORDET Sæt ikke saltbøssen på bordet. Så tænker du dig om en ekstra gang, før du salter maden. BAG SELV DIT BRØD Brug 2-3 tsk groft salt pr. kg mel. Se opskrifter på brød og boller på www.altomkost.dk/opskrifter. 20

Sådan gør du Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad. Smag på maden, før du salter. Både når du laver mad og ved bordet. Vi har vænnet os til at spise meget salt, men vores smagsløg kan også vænne sig til mindre. Fastfood og andre færdigretter indeholder ofte meget salt. Tænk derfor over, hvor ofte du spiser fastfood og færdigretter. Du kan nemt skære dit saltforbrug ned ved at lave maden selv og gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. 21

Spis mindre sukker 6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker. Over 80 % af sukkeret får vi fra slik, sodavand, is og kager. Vi får ca. 10 % fra søde morgenmadsprodukter og syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker, som fx frugtyoghurt. Der er plads til lidt af de søde sager en gang imellem. Hvis du får mange tomme kalorier i form af sukker fra det, du spiser og drikker, optager det pladsen for den sunde mad. Det kan gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, du har brug for. Mad og drikke med meget sukker øger desuden risikoen for at blive overvægtig og få huller i tænderne. SUNDE TIPS ALTERNATIVER TIL DET SØDE Der findes gode alternativer til slik, is og kage. Du kan fx servere frugtsalat med lidt mørk chokolade eller nødder. MORGENMAD Gør yoghurt, havregrød, smoothie m.m. sødere med moden frugt, fx banan, ananas, jordbær eller hindbær. 22

Sådan gør du Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager. Drik maks. en halv liter sodavand, saft eller energidrik om ugen og server vand eller Nøglehulsmærket mælk til måltiderne. Køb ikke slik, kager og sodavand til lager. Når du har søde sager inden for rækkevidde, fristes du til at spise for meget af dem. Spiser du slik og kage, så spis mindre portioner. 23

Drik vand Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. SUNDE TIPS Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier. Når du drikker vand i stedet for drikke med tilsat sukker eller alkohol, er det nemmere at nå eller opretholde en sund vægt. 24

Sådan gør du Drik vand i stedet for fx sodavand, alkohol, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. Når det ikke er så varmt, er det som regel tilstrækkeligt at drikke 1-1 1/2 liter væske i døgnet. Vælg gerne vand fra hanen. Vand fra hanen i Danmark er rent. Kaffe og te tæller med i dit væskeregnskab. Husk dog at spare på sukkeret og fløden. 25

Spis frugt og mange grønsager Spis 6 om dagen det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager. 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Vælg især de grove grønsager som fx løg, ærter, blomkål, broccoli, rodfrugter og bønner. De officielle Kostråd Plakater med swoosh.indd 2 06/09/13 12.38 Spis mere fisk Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen. Heraf ca 200 g fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. Læs mere om, hvordan du kan leve lidt sundere med de officielle kostråd på www.altomkost.dk Plakater med swoosh.indd 3 06/09/13 12.39 Vælg fuldkorn Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, og hvor hele kornet er taget med. 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Vælg fuldkorn først det er nemt, hvis du går efter Fuldkornslogoet, når du køber ind. Plakater med swoosh.indd 1 26 06/09/13 12.38 Plakater med swoosh.indd 4 06/09/13 12.39

Vælg magert kød og kødpålæg Vælg kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg. Spis mad med mindre salt Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad. Smag på maden, før du salter. Både når du laver mad og ved bordet. Vælg magre mejeriprodukter Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med maks. 0,7 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+). Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde og smør. Spis mindre sukker Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager. Spis mindre mættet fedt Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Drik vand Drik vand i stedet for fx sodavand, alkohol, juice og saftevand. Både til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. Læs mere om de officielle kostråd på altomkost.dk Her kan du også hente plakaterne og folderen. Mød os på facebook facebook.com/kostraad 27

Spis mindre mættet fedt Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det. Skrab brødet eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie frem for smør og smid stegefedtet væk. Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det viser vej til de fedtstoffer, der indeholder mindre mættet fedt. SUNDE TIPS DET ER NEMT Du kan nemt få din mad til at smage godt uden ret meget mættet fedt. Drys fx lidt nødder, kerner eller mandler i salaten eller på grønsagerne. ALTERNATIV TIL SOVS Vend pastaen eller kartoflerne med et par teskefulde pesto eller olie og friske krydderurter i stedet for at servere fløde- eller opbagt sovs. ALTERNATIV TIL SMØR Brug pesto, hummus eller mayonnaise i sandwichen og på brødet i stedet for smør