DESIGN OG ERFARINGER

Relaterede dokumenter
Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

TACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale. Center for forebyggelse, Anne-Marie Sindballe

Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed?

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Inspirationshæfte Det GODE Liv Forebyggelsesprogram for elever i udskolingen om sociale normer og rusmidler

9. klasses-undersøgelse

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Faxe kommune SSP. Social pejling. Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

AlkoTæller. E-health intervention i kommunal praksis. Rie Toft & Anna Trolle Bendtsen DSPM, Den 7. november 2016

SSP-årsmøde 17. marts Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Livsstil og risikoadfærd og 9. klasse Indhold

1. Indledning og læseguide s Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Forebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne

Hvad jeg tror om andre

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune

Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012

Jeg er sej når jeg siger nej!

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Digitale Sexkrænkelser

Evaluering af. Hvad jeg tror om andre

Bilag 1. Afrapportering for SSP Odense 2018

Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Skal du også leve op til andres historier? Undervisningsmateriale til lærere

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

Introduktion til projekt Ledelse af Team. Ann-Louise Holten

Drikker dit barn for meget?

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

KAN BØRN OG UNGE SMS E SIG TIL SUNDE VANER? SUSANNE PEDERSEN, MAPP, INSTITUT FOR MARKETING OG ORGANISATION, AARHUS UNIVERSITET

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Spørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger

Digitale Sexkrænkelser

Hvordan skader alkohol unge?

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Bergen sep Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

My Story. Undersøgelsen

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler i kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Forebyggelse og Social pejling

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 4. Pas på dig selv og de andre

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Læseplan for SSP Sorø

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

Social pejling og social kapital Børns udvikling og inklusion i fælleskaber?

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Lokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby

Ungeprofilundersøgelsen

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Sundhed og inklusion blandt børn i folkeskolen og unge i gymnasiet

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

Om evaluering af projekter og programteori

Ung og Sund til unge og deres forældre

Transkript:

en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme, SDU Esbjerg

Udgangspunkt Formål Develop and test a school-based social norms intervention that produces a persistent decrease in heavy episodic drinking (binge drinking) by 20% Design Interventions-studie Cluster randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) Spørgeskemaundersøgelse Evaluering Baseline og follow-up efter 3 måneder Effekt Proces

Studiedesign

Antagelser Sociale relationer har betydning for egen adfærd Misforståelser omkring sociale normer ifbm. risikoadfærd kan øge den personlige risikovillighed En korrekt forståelse af de faktuelle sociale normer kan påvirker en persons risikoadfærd i en positiv retning Normativ Feedback kan korrigerer misforståelser vha. faktuelle og positive budskaber

Social Norms Approach Fokus på majoritetens sunde adfærd fremfor minoritetens usunde vaner Klare budskaber om den faktuelle sociale norm for målgruppen Engager aktivt målgruppen Understreger at budskaberne er baseret på målgruppens egne oplysninger

Interventionen: Det GODE Liv Social Norms budskaber Positive og faktuelle Normativ feedback Interaktiv feedback session Plakater Web applikation

Interaktiv feedback En lille quiz Gør dig parat til at stemme på siden: pollev.com/detgodeliv på din PC, tablet eller mobil

86% af eleverne i 9. klasse mener, at det ALDRIG er i orden at unge ryger. I følge jeres svar troede I, at det kun var 64% der mente at det aldrig er i orden at unge ryger. 9

Indenfor en måned har 70% IKKE drukket sig fulde

Plakater

Web-Applikation

Evaluering Deltagere Metode 15 interventions-skoler 740 elever i 8. og 9. klasse Gns. alder: 14.9 44.7% drenge Selv-administreret spørgeskema Demografiske faktorer Egen brug af rusmidler Forestilling om andres brug af rusmidler Holdning til interventions elementerne Interview med elever fra interventions-skoler 12 fokusgrupper med elever

% Elever Misforståelser 60% Opfattelsen af hvor ofte der er drukket alkohol, indenfor en måned (Gns. alle) 50% 40% 30% 20% 10% Faktisk - Det vi gør Forestilling- Det vi tror 0% Aldrig 1 gang 2 gange 3+ gange Antal gange/30 dage

Personligt indtagelse af alkohol 14% Binge drinking, oftere end 3 gange i løbet af en måned 12% 10% 8% 6% 4% 2% 13% 6% 6% 9% Før-måling Efter-måling 0% Kontrol-skoler Interventions-skoler

Ændring i opfattelser 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Elevernes forestilling om hvor ofte deres klassekammerater drikker alkohol, oftere end 3 gange i løbet af en måned 21% 30% Kontrol-skoler 24% 23% Interventions-skoler Før-måling Efter-måling

Deltagelse i interventionen 100% Pupils engagement in The GOOD Life Intervention schools (n=740) 80% 60% 40% 20% Yes No 0% Participation in Feedback session Noticed Posters Tried Web-app

Det eleverne husker efter 8 uger Husker et korrekt Social Norm budskab Deltog kun i feedback sessionen 65% Deltog i feedback OG husker plakaterne 76% Har prøvet web-applikation OG set plakater OG deltog i feedback 79% Genkaldelse af korrekt Social Norm budskab OR* 95% CI p-value 1 item Ref. 2 items 3.65 2.45-5.43 <0.001 3 items 5.70 3.48-9.32 <0.001 *Adjusted for age and gender

Procent elever Tilfredshed med interventionen 60 50 40 30 20 Godt Okay Dårligt 10 0 Total Drenge Piger 8. klasse 9. klasse

Meninger om den interaktive feedback Jeg fik en øjenåbner omkring det, at jeg troede, at folk omkring mig drikker meget mere alkohol end de egentlig gør. Det bedste var, at det var så konkret, og at det var enkelt at forstå, altså de brugte ikke for mange fagudtryk. Det var godt at der var en quiz, så man fulgte lidt mere med i det Det var meget sjovt, at se alle andres mening om ting, og se hvor mange procent, der fx gik til fest. Man skulle sørge for at, alle svarede på spørgeskemaet første gang. I skulle gøre det lidt sjovere ved at have en quiz mere. Jeg er ikke sikker på at alle svarede sandt på spørgeskemaet. Min veninde svarede i hvert fald ikke sandt på det hele. Hun var bange for, at hendes forældre ville finde ud af, at hun røg, hvis hun sagde det Lad elever diskutere i grupper eller fælles om, hvad deres holdning er til f.eks. Rygning, alkohol osv.

Meninger om plakaterne De er altså super flotte og så er de sjove. Man ligger meget mere mærke til dem, og så tænker man mere over det Det var kun 60% af eleverne fra vores skole der havde svaret på spørgeskemaerne, så tallene passer ikke helt De er korte og præcise, så man når at få noget ud af dem selvom man bare lige ser dem i forbifarten At de husker os på, hvad vi fik fortalt under besøget og derfor tænker man lidt mere over tingene når der hænger så mange plakater rundt på skolen At man kan se, at man ikke er den eneste, der ikke er begyndt på alt det der. Jeg kunne ikke så godt lide at rigtigt mange af plakaterne var gentagelser af det samme som besøget sagde Man skulle gøre mere ud af billederne, så de blev mere bemærkelsesværdige

Meninger om web-applikationen 2 udsagn der ofte blev gentaget Jeg er altid meget på nettet og der sker meget. App en var altså ikke sådan interessant eller noget. Der skulle mere til, en konkurrence eller noget Ok, men ikke værd at bruge særligt meget tid på

Opsummering af vores erfaringer I Der er findes en misforståelse blandt eleverne omkring de sociale normer for brug af tobak og alkohol Generelt er eleverne positive omkring alle tre elementer i interventionen Korrektion af misforståelser omkring de sociale normer for brug af rusmidler, kan være en gavnlig forebyggelsesstrategi for unge i folkeskolens udskoling

Opsummering af vores erfaringer II Den interaktive feedback session lader til at være det vigtigste element Høj dosis af social norm budskaber øger elevernes forståelse og genkaldelse af budskaberne Skolelærernes engagement er afgørende for en vellykket implementering af interventionen Det GODE Liv 25

Næste skridt Håndbog Introduktion til Social Norm Approach Anbefalinger til implementeringen Vejledning i at fremstille korrekte budskaber Forslag til anvendelse af spørgeskemaer

TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED PhD-student Lotte Vallentin-Holbech IST, Unit for Health Promotion Research University of Southern Denmark Niels Bohrs Vej 9-10, 6700 Esbjerg lvholbech@health.sdu.dk