Projektbeskrivelse light

Relaterede dokumenter
Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Workshop 3. Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere

Aktiv hver dag. Træning i hjemmet

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016

Hverdagsrehabilitering

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Hverdagsrehabilitering

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016

Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering

KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Sundhedssamtaler på tværs

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Rehabilitering i Odense Kommune

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget Munkebo

Genoptræning og vedligeholdelsestræning. Hjemmevejledning for borgere med en pådraget hjerneskade

Plan for det psykosociale område

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Transkript:

1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler om at øge borgerens aktive deltagelse i hverdagen og at skabe en meningsfuld hverdag med bedre muligheder for selv at klare daglige gøremål. Det er individuelt, hvad en meningsfuld hverdag er. Er det at kunne lave kaffen selv? Er det at kunne rejse til København for at besøge datteren? Er det at kunne smøre en mad? Er det at kunne klare trapperne? Eller er det at kunne blive ved med at spille kort i klubben? Ved hverdagsrehabilitering foregår indsatsen som en del af de aktiviteter, som borgeren ønsker at genoptage. I indsatsen er det vigtigt at arbejde med de funktioner, der giver mening i borgerens hverdag. Det sikrer størst motivation og livskvalitet, når borgeren selv er med til at sætte mål for indsatsen. Også selvom der måske skal tages mange små skridt på vejen mod målet. Forskningen viser, at en tidlig, tværfaglig indsats kan sikre rehabilitering frem for varig kompenserende hjælp. I Hverdagsrehabilitering arbejder sosu-assistenter og - hjælpere, hjemmesygeplejerske og ergo - og fysioterapeuter samt visitator derfor sammen i tværfaglige teams, for at sikre en fælles og koordineret indsats for den enkelte borger. Formålet med Hverdagsrehabilitering er at begrænse, udskyde eller helt fjerne borgerens behov for hjælp via en tidlig og tværfaglig indsats medvirke til at borgeren kan bevare styring over eget liv og egen hverdag nedsætte forbruget af pleje og praktisk hjælp, så der er den nødvendige assistance til de borgere, som ikke længere magter at klare sig selv

2 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Målgruppe: Borgere med et rehabiliteringspotentiale Målgruppen i projektet er borgere i fritvalgs området, som: Tidligere har klaret sig selv og nu udskrives fra hospitalet til eget hjem og efterspørger pleje og praktisk hjælp Tidligere har klaret sig selv og nu efterspørger pleje og praktisk hjælp Modtager midlertidig hjælp Får praktisk hjælp og efterspørger pleje eller omvendt Det, der kendetegner målgruppen er, at de har behov for pleje og praktisk hjælp, har kognitive forudsætninger for at samarbejde om rehabilitering, kan deltage aktivt i at definere mål evt. med støtte fra personale, pårørende, venner, familie m.m. og er indstillet på at yde en indsats. Målgruppen omfatter ikke borgere med fremadskridende hjerneskade. Projektteam og visitatorer Et projektteam (projektleder og to projektmedarbejdere) understøtter projektet. Projektteamets opgaver er at: Sikre de overordnede rammer for projektet: styring, dokumentation, kommunikation og evaluering Indsamle data og sikre videndeling på tværs af projektet Servicere de tværfaglige teams og øvrige interessenter: faglig sparring, afklare tvivlsspørgsmål, fungere som proceskonsulenter ift. tværfaglige teams Desuden er der 3 visitatorer tilkoblet projektet, som hver har 20 timer om ugen til at visitere borgerne til projektet, deltage i møder med tværfaglige teams og varetage øvrige visitatoropgaver i projektet. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, 2004.

3 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Overordnet forløbsbeskrivelse

4 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Tværfaglige teams Projekt Hverdagsrehabilitering er bygget op om tværfaglige rehabiliterende teams, der samarbejder med borgeren for at finde de rigtige mål for rehabiliteringsindsatsen. Hvert team har en teamleder, og for hver borger udvælges en kontaktperson i teamet. Planlægning af hverdagsrehabilitering sker med udgangspunkt i borgerens muligheder for at bibeholde og forbedre funktionsevnen og forebygge funktionstab. Teamleder Visitator hjælpere Ergoterapeut Tværfagligt team assistenter Fysioterapeut Sygeplejerske

5 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Fagperson Opgaver

6 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Alle (teamleder inddrages kun i vist omfang) Teamleder Sygeplejerske hjælpere Assistenter Ergoterapeut Fysioterapeut Visitator

7 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Under opgaver er anført de stikord, der forefindes i projektbeskrivelsen pr. januar 2010. Disse stikord holder ikke helt og kan derfor ikke kommunikeres ud, før revidering. Fagperson Alle (teamleder inddrages kun i vist omfang) Opgaver Deltager i teammøder Udarbejder rehabiliteringsplan og giver feedback på planen Dokumenterer ift. gældende retningslinier Observerer ændringer i funktionsniveau Teamleder Koordinering af tværfagligt team Daglig ledelse af hjemmetrænere Deltager i opfølgningsmøder og ved behov i øvrige teammøder Ansvar for: Personaleadministration(vagtplan, arbejdsplaner mv), arbejdstilrettelæggelse ift. tilgang af borgere og kapacitet, dokumentation i CSC Omsorg mv., daglig planlægning vedr. disponering Sygeplejerske Varetager kliniske sygeplejeopgaver Vejleder plejen i sygdomsforebyggelse Kostvejledning; ved behov henvise til diætist/kostvejleder Identificerer behov for og rekvirerer kropsbårne hjælpemidler hjælpere assistenter Ergoterapeut Motiverer og rådgiver borger i hjælp til selvhjælp og i at holde fokus på egne ressourcer Guider borger i daglige aktiviteter og funktioner, fx bad og forflytninger Holder hænderne på ryggen på de rigtige tidspunkter Motiverer og rådgiver borger i hjælp til selvhjælp og i at holde fokus på egne ressourcer Guider borger i daglige aktiviteter og funktioner, fx bad og forflytninger Holder hænderne på ryggen på de rigtige tidspunkter Tilrettelægger træningen med udgangspunkt i aktivitetsbegrebet Instruerer og vejleder hjemmetrænere Udfører COPM og evt. aktivitetsanalyse Beskriver borgers funktionsevne

8 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Fysioterapeut Visitator Tilrettelægger træningen med udgangspunkt i kropsfunktioner Instruerer og vejleder hjemmetrænere Udfører funktionstests (+evt. COPM) Beskriver borgers funktionsevne Visiterer borgere Ansvarlig for myndighedsopgaven, bevilling og afslag Ansvarlig for bevilling af fx kørsel, madordning Deltager i opfølgning og revisiterer