TIDS SKRIFT MARTS 2011 ISSN 1901-5275 21. ÅRGANG NR. 1 K & TFagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker
Bestyrelsen for FS K&T Formand Ansvar: DSR, Web Medansvar: Nordisk-baltisk gruppe Legat Inge Schjødt Fortebakken 33, 8240 Risskov Mobil: 20 19 96 45 Tlf. 86 17 43 98 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Medicinsk Kardiologisk Afdeling A Tage-Hansens Gade 2, 8000 Århus C Mail: ingeschj@rm.dk Tlf. 89 49 19 91 Næstformand Medansvar: DSR DASYS SIG-grupper Lili Vallebo Frugtparken 26, 2820 Gentofte Mail: lili@vallebo.net Mobil: 20 45 22 29 Tlf. 39 65 51 02 Sygeplejerske, SD(ledelse) Rigshospitalet Kardiologisk Laboratorium Mail: lili.vallebo@rh.regionh.dk Tlf. 35 45 20 19 Kasserer Ansvar: Legat ESVS Lise Westerlin Alsikemarken 35 2860 Søborg Mail: lisewesterlin@hotmail.com Mobil: 24 20 72 94 Tlf. 35 26 24 32 Afdelingssygeplejerske, SD(ledelse) Rigshospitalet Karkirurgisk Klinik, Gentofte Post 712 Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup Mail: liseni@geh.regionh.dk Tlf. 39 77 73 29 2 Ansvar: Landskursus SATNU Medansvar: Web Anita Tracey Falstersgade 34, 9000 Aalborg Mail: t-vans@stofanet.dk Mobil: 26 20 69 01 Tlf. 98 12 38 79 Klin. udd. ansvarlig sygeplejerske Formand SATNU Aarhus Universitetshospital, Aalborg Thoraxkirurgisk Afdeling Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg Mail: a.tracey@rn.dk. Tlf. 99 32 29 93 Ansvar: Uddannelse, udvikling DASYS Medansvar: Europæisk samarbejde Charlotte Simony Krudthusvej 14, 4200 Slagelse Mail: charlotte@simony.dk Mobil: 27 57 62 07 Tlf. 58 52 59 53 Afdelingssygeplejerske, cand. pæd. Formand DASYS Uddannelsesråd Slagelse Sygehus Kardiologisk Afdeling B Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse Tlf. 58 55 95 48 Ansvar: Europæisk samarbejde SIG-grupper Dorthe Stengaard Bødker Myrholmen 20 2760 Måløv Tlf. 44 64 41 21 Mobil 26 23 30 76 Klin. Udd. Ansvarlig Sygeplejerske, MVO Gentofte Hospital Kardiologisk Afdeling P Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup Mail: dobod@geh.regionh.dk Tlf. 39 77 33 47 Ansvar: Forskning Medansvar: Kasserer Legat Europæisk samarbejde Pernille Palm Rude Vang 14 2840 Holte Mobil: 25 36 13 56 Sygeplejerske med klinisk specialist funktion, MKS Bispebjerg Hospital Kardiologisk afsnit Y21 pjoh0022@bbh.regionh.dk Tlf. 35 31 25 61 Suppleant til bestyrelse Ansvar: Nordisk-baltisk samarbejde Medansvar: Landskursus Tidsskrift Anne Dorthe Bjerrum Søkæret 12, Stenild 9500 Hobro Mobil. 41 18 12 86 Oversygeplejerske, DS, MPA Kardiologisk Afdeling Aalborg Sygehus adb@rn.dk Tlf. 99 32 43 76 Suppleant til bestyrelse Ansvar: Tidsskrift Medansvar: Uddannelse og udvikling Forskning Ida Elisabeth Højskov Skovagervej 20 2920 Charlottenlund Skovagervej@privat.dk Mobil: 24 80 27 98 Tlf. 39 40 26 54 Afdelingssygeplejerske, cand. cur. Hjertekirurgisk afsnit Rigshospitalet idahoejskov@rh.regionh.dk Tlf. 35 45 86 07
Man deler da viden Af Inge Schjødt, gæsteredaktør og formand Tilslutningen til FSK&T s landkursus 2010 med temaet»inddragelse af patienten«var rekordstor. Der var tilmed indsendt flere oplæg/abstrakts, end der var plads til at præsentere på Landet Rundt. Det vidner om et stort, fagligt engagement og lyst til vidensdeling blandt selskabets medlemmer. Etableringen af den 4. SIG-gruppe under FSK&T,»SIG-atrieflimren«, i 2010 illustrerer med stor tydelighed, at medlemmerne gerne vil være med til at generere og dele evidensbaseret viden til gavn for såvel sygeplejersker som patienter. For at nå så vidt forudsættes, at den nye viden/evidensen omsættes til handling og bruges til udvikling af de bedste pleje- og behandlingstilbud til de kardiovaskulære og thoraxkirurgiske patienter. Det kan indebære ændringer eller justeringer af eksisterende praksis. At forene ny viden med gammel viden og vaner er en udfordring. Man kan f.eks. ikke indføre nye tiltag, uden at de bliver tolket af sundhedspersonalet i forhold til eksisterende lokal praksis. Derfor må der ved indførelse af nye tiltag være muligheder for at drøfte, hvordan de påvirker eksisterende praksis, hvis vi vil sikre, at den bedste tilgængelige viden skal komme patienterne til gavn. Udarbejdelse af kliniske retningslinjer er stadig i sin vorden. Vi har endnu ikke set den første inden for kardiovaskulær og thoraxkirurgisk sygepleje, men flere synes at være på vej ifølge Center for Kliniske Retningslinjer. FSK&T opfordrer derfor til at samle kræfterne på tværs af hospitalerne, så der udarbejdes flere kliniske retningslinjer. Derfor er det oplagt at nedsætte ad hoc-grupper, som kunne påtage sig denne opgave eksempelvis i regi af FSK&T og gerne i samarbejde med de ledende sygeplejersker. Spring Meeting on Cardiovascular Nursing 2012 holdes d. 16.-17. marts 2012 i Bella Center i København. FSK&T og ESC Council on Cardiovascular Nursing and Allied Professions (CCNAP) har indgået aftale om dansk medværtskab for det årlige Spring Meeting. Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at være med til at bringe dansk kardiovaskulær og thoraxkirurgisk sygepleje i national som international fokus. Begynd allerede nu at overveje deltagelse, herunder præsentationer af forskning og kliniske projekter, så vi kan få et Spring Meeting på et højt fagligt niveau. 3
Europæisk karkirurgisk sygepleje Af Lise Westerlin 4 Danskere og svenskere er langt fremme med forebyggende behandlinger for karkirurgiske patienter inden sygeplejen. Det var en af de vigtige pointer, da The European Society for Vascular Surgery (ESVS) mødtes for 24. gang i Amsterdam i efteråret 2010. Det er 2. gang, at sygeplejersker deltager, og tilslutningen var ligesom forrige gang (Oslo 2009) stor med 120 deltagende sygeplejersker fra næsten 20 europæiske lande. Over to dage blev der afholdt tre symposier omhandlende: AAA Treatment Wound Care Multidisciplinary Care for Vascular Surgical Patients Indlæggene var spændende og relevante, men bar præg af at repræsentationen af sygepleje er ny i selskabet, idet mange oplæg blev præsenteret af læger. Foredragene afspejlede derfor en meget naturvidenskabelig tilgang til den karkirurgiske patientpleje. Det sidste symposium,»multidisciplinary Care for Vascular Surgical Patients«handlede overvejende om forebyggelse og rehabilitering. Her var den sygeplejefaglige ekspertise og specialisering i høj grad i fokus. Nord Europa var godt repræsenteret og to sygeplejersker (fra Danmark og Sverige) holdt to gode indlæg. Den danske indlægsholder Margit Roed, klinikoversygeplejerske fra Rigshospitalet/Gentofte Hospital, fortalte om de teoretiske og praktiske aspekter af sygeplejen indenfor kompetenceudvikling, forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet i forhold til sygeplejen til karkirurgiske patienter. Hendes gennemgang tog blandt andet udgangspunkt i konkrete erfaringer med en etableret funktion ved Gentofte Hospital og Rigshospitalet for forebyggelse og rehabilitering. Konklusionen er, at vi i Danmark er langt fremme med at indtænke årsagen til sygdommen og hele patientens situation i en samlet behandling i karkirurgisk regi. Det giver mening både fagligt og i patientforløbet, at kompetencen til selvstændigt at varetage denne funktion ligger hos sygeplejerskerne. Den svenske indlægsholder Christine Waan-Hansson, universitetslektor fra
Malmø, holdt oplæg om et gennemført litteraturstudie, hvor formålet var at få en øget viden om, hvorvidt screening for abdominal aorta aneurismes har betydning for den enkeltes psykosociale velbefindende. 7 studier belyste patientens perspektiv, og disse studier viste overvejende, at patienterne oplevede øget angst, nervøsitet samt formindsket livskvalitet sammenlignet med patienter, der havde normal aorta. Studierne havde ikke nogen entydig konklusion på de psykosociale konsekvenser, der følger efter screening for abdominal aorta aneursime. 25 års jubilæet for ESVS afholdes i Athen 22.-25. september 2011. Vi håber, at flere sygeplejersker har lyst og mulighed for at deltage. I Amsterdam var der tid tilbåde erfaringsudveksling med kollegaer og lidt sightseeing, hvilket der formentlig også vil være mulighed for i Athen. På hjemmesiden kan du holde dig orienteret. Den lokale komite er godt i gang med planlægningen af dette års ESVS program. I Amsterdam meldte Lone Haas, klinisk sygeplejespecialist fra Karkirurgisk klinik på Rigshospitalet/Gentofte Hospital, sig som medarrangør til sygeplejesymposiet i 2011. Hvis du har input, indlæg eller andre ideer til konferencen i Athen, er du velkommen til at kontakte hende pr. mail. Program og information vedrørende registrering vil fremgå af hjemmesiden fra midten af februar. Lise Westerlin er afdelingssygeplejerske på Karkirurgisk Klinik Rigshospitalet, Ambulatoriet Gentofte Hospital og bestyrelsesmedlem i FS K&T. liseni@geh.regionh.dk 5 Legat FSK&T stiller en del af selskabets overskud til rådighed for medlemmerne i form af legat. Formålet med legattildeling er at medvirke til dygtiggørelse af Selskabets medlemmer og udvikling af sygepleje indenfor Selskabets område. Legat kan ydes til studiebesøg, kursusog kongresdeltagelse. Se den fulde ordlyd på FS K&T s webside. Ansøgningsfrist for legat er 1. februar, 1. april, 1. juni, 1. august, 1. oktober samt 1. december. Ansøgningsblanketten findes i Medlemsbladet eller på FSK&T s webside og sendes til kasserer Lise Westerlin: liseni@geh.regionh.dk eller til Rigshospitalet, Karkirurgisk Klinik, Gentofte, Post 712, Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup
»Det er ikke bare atrieflimren!«sig atrieflimren vil byde kardiologiens askepot op til dans Af Vibeke Høgh, Ulla Dam-Schmidt og Louise Støier 6 Sygeplejen til patienter med atrieflimren har vist sig at være yderst sparsomt belyst (1) på trods af, at sygdommen kan påvirke menneskets liv i mange forhold. Herunder opfattelse af egen fysiske formåen, tanker om og forventninger til fremtiden samt værdiprioriteringer og syn på egen krop (2). Desuden oplever patienterne med atrieflimren ofte at blive genindlagt grundet recidiv af atrieflimren, hvilket kan opleves frustrerende og som spild af tid. Desuden påvirkes patienterne af følelsen af personalets forventninger til, at de kan gebærde sig hjemmevant i afdelingen i lighed med den kroniske patient, men uden at være defineret som dette. At være et kendt ansigt kan betyde, at patienterne ikke altid oplever at blive mødt med åbenhed, tid eller plads til dialog, da de jo kender hele»rumlen«og derved kan opleve at stå tilbage med ubesvarede spørgsmål, når de udskrives efter en genindlæggelse. Derudover kan patienterne opleve at modtage mange forskellige informationer i forbindelse med en indlæggelse, da der ikke er konsensus af behandlingen til patienter med atrieflimren. Dette kan give anledning til oplevelse af utryghed og usikkerhed for patienterne (3). SIG-atrieflimren I maj 2010 startede vi derfor en Særlig Interesse Gruppe (SIG-atrieflimren) under FS K&T med det formål at samle, indhente og udbrede viden om patienter, der lever med atrieflimren ud i det ganske land. Atrieflimren er tidligere blevet kaldt kardiologiens Askepot, og vi vil derfor populært sagt»byde kardiologiens Askepot op til dans«. Formålet med gruppen er at beskrive den gode, den kloge og den rigtige sygepleje til patienter med atrieflimren ud fra national såvel som international viden og erfaringer. Af internationale kontakter kan nævnes Hendriks i Maarstricht, Holland, der arbejder med at måle cost-effective-ness af en sygepleje styret ambulant klinik for patienter med atrieflimren, samt Mid America Heart Institute i Kansas city, hvor der arbejdes med at udvikle et rehabiliterings tilbud til patienter med atrieflimren.
Indsatsområder Vi vil undersøge, hvilke tilbud om rehabilitering patienter med atrieflimren tilbydes rundt i landet. Derudover vil vi ved hjælp af litteraturstudier og vores nævnte internationale kontakter, beskrive, hvilke tilbud patienter med atrieflimren burde tilbydes. Vi ved, at Hjerteforeningen i hovedstadsområdet tilbyder patienter med atrieflimren at deltage i en lukket patientstyret gruppe. Vi har kontaktet denne gruppe med henblik på et fokusgruppeinterview, som kunne give os et indblik i, hvilken viden denne patientgruppe efterspørger. Vi vil ud fra den indhentede viden og erfaring udvikle en landsdækkende patientinformation og samtidig arbejde på at udvikle nationalt skriftligt informationsmateriale til patienter med atrieflimren i form af en pjece. Vi ønsker at være netværks bindeled for sygeplejersker i Danmark og håber, at alle medlemmer af FS K&T vil få gavn af vores nuværende og kommende indsatsområder. Det betyder også, at vi er meget lydhøre over for ideer og tiltag og hører gerne fra jer, hvis I måtte sidde inde med ny viden vedrørende patienter med atrieflimren eller har ideer til hvad, der kunne arbejdes med i fremtiden. Referencer: 1) Støier, L.»Atrieflimmer kardiologiens Askepot«. Klinisk Sygepleje, nr. 3, 2008. 2) Berg, S.K; Pedersen, B. Helbredsoplevelser i forbindelse med kronisk atrieflimren, Tidsskrift for sygeplejeforskning, nr. 3, 2006. 3) Høgh, V et al.»nu må de da kende mig. Klinisk Sygepleje nr. 4, 2010 4) Hendriks, J.M.L. et al.»an integrated chronic care programme for patients with atrial fibrillation«, European Journal of Cardiovascular Nursing, Journal of Council on Cardiovascular Nursing and Allied Professions, Final Programme and Abstract Book from the 10 th Annual Spring Meeting on Cardiovascular Nursing. p. S2. 5) C. Decker et al.»advice from Atrial Fibrillation (AF) patients to other patients with newly diagnosed AF«. European Journal of Cardiovascular Nursing, Journal of Council on Cardiovascular Nursing and Allied Professions, Final Programme and Abstract Book from the 10 th Annual Spring Meeting on Cardiovascular Nursing. p. S3. 7 Spring Meeting 2012, Danmark For første gang holdes Spring Meeting on Cardiovascular Nursing i Danmark. Spring Meeting afholdes d. 16.-17. marts 2012 i København, Bella Center
Hjertepatienters vurdering af timingen af præoperativ information et pilotprojekt Af Dorte Bæk Olsen & Dorthe Overgaard 8 Indledning Artiklen bygger på en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt udskrevne patienter, som har fået foretaget hjertekirurgi på Hjertekirurgisk klinik Gentofte, og som har modtaget skriftlig og mundtlig information præoperativt en uge før operation. Undersøgelsen bidrager med en viden om patienternes vurdering af timingen af præoperativ information»1 uge før operation«. Undersøgelsen er i tråd med anbefalingerne i»patientens møde med sundhedsvæsenet de mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet«, hvor det anføres, at inddragelse af patienten kan betragtes som et middel til at evaluere patienttilfredshed, da patienten kan bidrage med vigtig viden til sikring og udvikling af afdelingens kvalitet (1). Ventetid og hjerteoperation Årligt foretages 800 coronarbypass (CABG) og hjerteklapoperationer på Hjertekirurgisk Klinik Gentofte. Antallet af elektive operationer er 720, hvor patienten er registreret med en gennemsnitlig ventetid på 7-10 dage (opgivet fra hjertekirurgisk klinik Gentofte). Flere studier peger på, uanset hvor lang ventetiden er til operation, kan det for patient og pårørende være forbundet med bekymring og usikkerhed (2-4), og kan have en negativ indflydelse på flere områder af patientens liv, herunder arbejdsliv, sociale aktiviteter, familierelationer, samliv og den privatøkonomisk situation (5). Ventetiden kan være forbundet med en traumatisk oplevelse for patienten, hvor specielt angst og psykosocial lidelse er overvældende (4), og kan påvirke hverdagslivet indenfor en række områder. Præoperation information Hvordan patienten håndterer disse oplevelser afhænger i høj grad af hjælp og støtte fra familie og venner, og støtte og vejledning fra sundhedspersonale (2). Flere undersøgelser peger på, at patienterne efterspørger god og passende information, som kan bidrage til at skabe tryghed og håb, samt støtte
patienten i at kunne tolke egne oplevelser og vurdere egen tilstand (2,6). I Danmark er det præoperative forløb for den hjertekirurgiske patient forskellig fra afdeling til afdeling. Typisk gives den præoperative information om behandling og pleje dagen før operation, og indeholder en struktureret information, hvor der indgår både skriftlig og mundtlig information om det præ og postoperative pleje- og behandlingsforløb. På Hjertekirurgisk Klinik Gentofte indkaldes patienterne til præoperativ information en uge før operation frem for dagen før, som var tidligere procedure. Efterfølgende er opstået en undren i plejegruppen om timingen af den præoperative information en uge før, er passende. En undren som viser sig i spørgsmålet, om det er for lang tid før operationstidspunktet, at den præoperative information gives, og i modsat fald kan skabe utryghed hos patient og pårørende. Litteraturfund For at identificere eksisterende viden på området er følgende søgestrategi anvendt. Litteratursøgningens fund er læst, vurderet, refereret og sluttelig samlet i en sammenfattende beskrivelse (7). Der er søgt på emneordene: cardiac surgery, preoperative information, timing, patient education, anxiety, waiting, patient experience, nursing research, preoperative care, patient information. Der er søgt i følgende databaser: Artikelbasen, PubMed, SweMed+ og CINAHL. Der er foretaget afgrænsning i forhold til aldersgruppe og sprog. Søgeperioden omfatter publikationer fra de sidste 11 år. Sammenfattende peger fund i litteraturen på, at der er udbredt enighed om, at ventetiden op til hjertekirurgisk operation kan være forbundet med angst og usikkerhed, og at ventetiden med fordel kan udnyttes til at reducere angst og forbedre livskvalitet, gennem en struktureret og målrettet sundhedsfaglig indsats (2, 8-10). Endvidere vises i litteraturen, at præoperativ information og vejledning har en positiv effekt i forhold til rekonvalescens, øget patienttilfredshed og nedsættelse af postoperative komplikationer. Ved at sammenholde de kvalitative fund ses, at det er essentielt, at man i sygeplejen stiler informationen mod patientens individuelle behov og udføre det tidsmæssigt tilpas, så usikkerhed og angst reduceres. Timing af præoperativ information En ideel timing for at tilbyde præoperativ vejledning og information fremgår ikke af litteraturen. Kvantitative fund antyder dog, at man i organiseringen af den præoperative information og vejledning med fordel kan have fokus på angstniveau og dets indvirkning på modtagelse af information. 9
10 Angstniveauet er lavere 5-14 dage før operationstidspunktet, og peger i retning af, at være et godt tidspunkt for undervisning (11). Ovenstående vidner om, at det er essentielt at den hjertekirurgiske patient præoperativt i ventetiden tilbydes information og vejledning for at reducere angst og usikkerhed, men om timingen en uge før, medvirker til dette, er uvist. Morse fastslår, at behovet for information begynder, når sygdommen debuterer, hvilket sker førend patienten møder sundhedspersonalet på selve indlæggelsestidspunktet for operationen (12). En afklaring af hvordan og hvornår patienterne skal modtage information og støtte præoperativt, og af hvem, er væsentligt at beskæftige sig med for sundhedsvæsnet (13). Metode Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ undersøgelse, hvor dataindsamlingen er sket ved brug af spørgeskema. Endvidere har der været mulighed for at give kommentarer til flere af spørgsmålene. Undersøgelsen er gennemført som et pilotprojekt i juliaugust 2009 blandt 70 udskrevne patienter efter hjertekirurgi på Hjertekirurgisk Klinik Gentofte. Deltagerne fik tilsendt et struktureret spørgeskema med kategoriske svarmuligheder og skriftlig information om undersøgelsen umiddelbart efter udskrivelsen. Undersøgelsen er godkendt i henhold til Fælles sikkerhedsbestemmelser for Region Hovedstaden under J.nr. 2007-58-0015. Alle besvarelser er analyseret i statistikprogram SPSS, v. 18 (14) i forhold til kategorierne aldersgruppe, køn, boform og uddannelsesstatus. Der er anvendt deskriptiv statistik. Resultater I alt svarede 63 patienter på det postomdelte spørgeskema, hvilket gav en svarprocent på 90%. De 63 patienter, der indgik i undersøgelsen, fordelte sig forskelligt med hensyn til følgende baggrundsvariable: køn, alder, boform og uddannelsesstatus. Størstedelen af deltagerne i undersøgelsen var mænd med 73%, mens kvinderne udgjorde 27 % af undersøgelsens deltagere. Aldersfordelingen viste, at langt hovedparten af deltagerne i undersøgelsen var over 60 år. 71,3% af deltagerne var i alderen 60-89 år. Gennemsnitsalderen var 64,7 år. Patientens vurdering af timingen af præoperativ information en uge før Patienterne vurderede overvejende timingen af informationen præoperativt passende. Når de blev spurgt, hvordan de vurderede at blive vejledt en uge før operationen ses af figur 1, at 90.2% fandt det passende med vejledning en uge før, mens kun 8.2% fandt, at det var for lang tid før opera-
Figur 1. Vurdering af præoperativ samtale en uge før tion. Dette resultat finder vi er undersøgelsens vigtigste. Patienterne blev i spørgeskemaet bedt om, at besvare om det ambulante besøg en uge før operation havde indflydelse på forberedelse til operation på en række udvalgte områder. Samlet set fandtes, at patienterne ikke lavede særlige aftaler før operationen, bortset fra de aftaler, de lavede med pårørende. Hele 25% vurderede, at ventetiden ikke har nogen indflydelse på forberedelser til operationen. Nedenfor ses uddrag af patienternes kommentarer til om forberedelsen til operation kunnet være foregået anderledes.»nej, det var meget fintman kan jo ikke forberede nogen på det, man ved først, hvad man er i, når det er overståetmangler åben dialog, også om konsekvenseren uge er for lang tid før, sætter fantasien i gang (3 personer)«patientens vurdering af information og vejledning præoperativt I undersøgelsen blev der spurgt til, om patienterne oplevede at Hjertepjecen, som de havde modtaget forud for den præoperative samtale, var brugbar, og om de havde søgt yderligere information om sygdom og behandling. På figur 2 ses, at hovedparten af patienterne fandt, at pjecen var brugbar, i alt 96.83%, hvilket er et meget positivt resultat. Vi ser en sammenhæng Figur 2. Var Hjertepjecen brugbar? 11
12 med besvarelserne på spørgsmålet: Med hvilket formål læste du pjecen, hvor 92.1% svarede, at formålet var, at være informeret om forestående operation, og 77.8% at det var for at være informeret om forestående indlæggelsesforløb. Patienterne uddybede spørgsmålet med følgende kommentarer:»for at berolige mig selv og min familiefor at få indsigt i hjertets funktionfor at læse om leve måde efter operation«til trods for den positive besvarelse omkring den skriftlige information, ses at 83% af patienterne søgte yderligere information om sygdom og behandling præoperativt. Patienterne blev spurgt, hvor de har søgt information. Dette med henblik på, at kunne identificere yderligere informationskilder, som patienterne fandt relevante til belysning af deres sygdom og behandlingsforløb præoperativt. Når patienterne blev spurgt, hvor de havde søgt information, svarede størstedelen, at de havde søgt på internetbaserede kilder, og i deres omgangskreds, hvilket fremgår af tabel 1. Især ses Hjerteforeningens hjemmeside for 21.9% af patienterne at være vigtig informationskilde. Venner/omgangskreds skiller sig ligeledes ud med 23.8%. Besvarelserne peger i retning af, at patienterne generelt er tilfredse med information og vejledning i forbindelse med forberedelse til operation, hvilket er i tråd med resultaterne fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patient-oplevelser 2009 for Hjertekirurgisk Klinik Gentofte. Diskussion Resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse peger i retning af, at mange af de adspurgte patienter svarer, at de finder timingen for den præoperative information»1 uge før operation«passende. På baggrund af litteraturen Tabel 1. Informationskilder
findes ikke et mere eksakt tidspunkt. Vi har som nedslagspunkt for timing undersøgt om tidspunktet»1 uge før operation«var passende. Andre tidspunkter er ikke undersøgt, hvilket kan forklares med, at afdelingens personale på baggrund af en undren over tidspunktet, og for at kvalitetsforbedre plejen så patienterne oplevede tryghed, var begyndt at ændre praksis. Undersøgelsen indgår i en større ændringsproces i personalets planlægning af plejen. På baggrund af at patienterne ikke benytter ventetiden til at arrangere og forberede sig i den præoperative tid til den postoperative tid, kan det risikere, at timingen er for tidlig. Dette kunne med fordel undersøges nærmere. Men samtidig bruger patienterne tiden præoperativt til at søge yderligere oplysninger om deres sygdomsforløb på internettet, hvilket kan fortolkes positivt, men kan også ses om et uudtømmeligt behov for information/vejledning og som et svar på at de ikke følte sig velinformeret. Hjertepjecen var brugbar og indholdet i pjecen, var en støtte både i forhold til at være informeret om operation og indlæggelsesforløb. Endvidere ses af patientkommentarerne, at det også omhandlede støtte i forhold til at berolige familien, samt at få indsigt i hjertets funktion og ny levemåde. Den høje svarprocent må anses for god samt at patienterne fandt undersøgelsen relevant. En anden fordel er, at vi har spurgt patienterne direkte, om hvad de synes om timingen præoperativt, og om de fandt Hjertepjecen brugbar. Denne indfaldsvinkel, stikker dybere end hvad patienttilfredshedsundersøgelser opnår i deres mere generelle spørgsmål. Denne undersøgelses begrænsninger er bl.a. at det er en mindre undersøgelse, der kan betragtes som en pilottestning af, hvad patienterne mener om timingen og kan bruges til at give en pejling på, hvilke tendenser patienterne opfatter som væsentlige. Der er foretaget deskriptive statistiske analyser og især er der benyttet frekvenser og få sammenhænge er undersøgt. Vi har på baggrund af det lille patientmateriale ikke grupperet patienterne, da vi fandt antallet for spinkelt. Vi har i denne kvantitative analyse ikke fundet svar på, om vejledningen 1 uge før operation gjorde, at patienterne blev mere eller mindre trygge følelsesmæssigt. Vi havde i projektgruppen et ønske om, at operationalisere patienternes følelsesmæssige påvirkninger, hvilket ikke gav klare resultater. Der kan undersøges nærmere fx via dybdeinterviews for at få svar på dette. Implikationer for praksis Resultaterne kan ses som en motiverende faktor for den videre udvikling af patientforløbet og specielt det præoperative forløb. De positive resultater kan indtænkes i den videre organise- 13
14 ring af praksis, hvor patienternes vurdering i forhold til timingen af det præoperative forløb kan inddrages. Det er interessant, at så stor en andel af patienterne har søgt viden på Internettet. Det er værdifuld viden i forhold til at planlægge placeringen af den skriftlige information, eksempelvis Hjertepjecen, som med fordel kan indgå og være tilgængelig i en Internetbaseret sammenhæng. Anvendt litteratur 1. Amtsrådsforeningen. Patientens møde med sundhedsvæsenet: de mellemmenneskelige relationer: anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. [Kbh.]: Amtsrådsforeningen; 2003. 2. Ivarsson B, Larsson S, Sjoberg T. Patients experiences of support while waiting for cardiac surgery. A critical incident technique analysis. Eur.J.Cardiovasc.Nurs. 2004 Jul;3(2):183-191. 3. Fitzsimons D, Parahoo K, Stringer M. Waiting for coronary artery bypass surgery: a Qualitative analysis. J Adv Nurs 2000;32(5):1243-1252. 4. McCormick KM, Naimark BJ, Tate RB. Uncertainty, symptom distress, anxiety, and functional status in patients awaiting coronary artery bypass surgery. Heart Lung 2006 Jan-Feb;35(1):34-45. 5. Jonsdottir H, Baldursdottir L. The experience of people awaiting coronary artery bypass graft surgery: the Icelandic experience. J.Adv.Nurs. 1998 Jan;27(1):68-74. 6. Grønnestad BK, Blystad A. Pasienters opplevelse av informasjon i forbindelse med en operasjon - En kvalitativ studie. Vård i Norden 2001;24(74):4-8. 7. Polit DF, Beck CT. Essentials of nursing research: methods, appraisal, and utilization. 6. edition ed. Philadelphia, Pa.: Lippincott Williams & Wilkins; 2006. 8. McHugh F, Lindsay GM, Hanlon P, Hutton I, Brown MR, Morrison C, et al. Nurse led shared care for patients on the waiting list for coronary artery bypass surgery: a randomised controlled trial. Heart 2001 Sep;86(3):317-323. 9. Heather MA. Effect of a Preoperative intervention on Preoperative and Postoperative Outcomes in Low-Risk Patients Awaiting elective Coronary Artery Bypass Graft Surgery, RCT. Ann. intern medicine ;133:253-262. 10. Mooney M, Fitzsimons D, Richardson G.»No more couch-potato!«patients experiences of a pre-operative programme of cardiac rehabilitation for those awaiting coronary artery bypass surgery. Eur.J.Cardiovasc.Nurs. 2007 Mar;6(1):77-83. 11. Martin CG et al 2006.Nursing Care of the Patient undergoing coronary Artery Bypass Grafting. Journal of Cardiovascular nursing Vol. 21; No. 2 pp 109-117. 12. Morse JM, Johnson J. The illness experience: dimensions of suffering. SAGE ed. USA: Newbury Park; 1991. 13. Ivarsson B, Sjoberg T, Larsson S. Waiting for cardiac surgery-support experienced by next of kin. Eur.J.Cardiovasc.Nurs. 2005 Jun;4(2):145-152. 14. SPSS, Data Mining, Statistical Analysis Software, Predictive Analysis, Predictive Analytics, Decision Support Systems Available at: http://spss.com/dk/. Accessed 3/7/2010, 2010. 15. Forside Enheden for Brugerundersøgelser Available at: http://www.patientoplevelser.dk/. Accessed 3/7/2010, 2010. Dorte Bæk Olsen er klinisk sygeplejespecialist, MKS på Hjertekirurgisk Klinik, Gentofte, & Dorthe Overgaard er forsker i klinisk sygepleje, Ph.D i Rigshospitalets Hjertecenter. Mail: dool@geh.regionh.dk
Tag med på Nordic-Baltic Congress of Cardiology 2011 Den XXIII Nordic-Baltic Congress of Cardiology (NBCC) finder sted d. 16.-18. juni 2011, Riga, Letland. Det sygeplejefaglige program på kongressen er sammensat af den Nordisk-baltisk gruppe, hvori FSK&T er repræsenteret. Det sygeplejefaglige program indeholder 4 sessioner med temaerne: Invasive Treatment Nurse Led Monitoring Quality of Life Prevention Oplægsholderne på sessionerne vil være sygeplejersker fra de nordiske lande og fra medværtslandet Letland. Som Key Note Speaker kommer sygeplejeforsker Tone Norkvål fra Norge. Derudover vil der være en poster session og to mundtlige abstrakts sessioner. Der være gode muligheder for at drøfte sygepleje og»networke«under kongressen. Den første aften afholdes et Get together party. 15 Early Registration Deadline er d. 15 april 2011. Du kan finde flere oplysninger om kongressen på http://www.kardiologija.lv/en/home/xxiiinordic-baltic-congress-of-cardiology/welcome/ eller via linket på FSK&T s hjemmeside. FSK&T s Landskursus 2011 2.-3. november 2011 Hotel Nyborg Strand
Journal Club Spot på Evidensen Hvordan kan sygeplejersker tilrettelægge undervisning for patienter med hjerteinsufficiens? Resumé af et systematisk review af Irene Sommer 16 Fredericks S, Beanlands H, Spalding K, Da Silva M. Effects of characteristics of teaching on the outcomes of heart failure patient education interventions: A systematic review. European Journal of Cardiovascular Nursing 9 (2010) 30-37. Mange studier har vist, at undervisning af patienter med hjerteinsufficiens kan reducere indlæggelsestid, øge patienters viden og mulighed for adfærdsændring, samt lette håndteringen af symptomer. Derimod ved vi ikke meget om hvilken undervisningsmæssig indsats, der skal til for at give ovenstående resultater. Dette review fra Canada er udarbejdet med formålet: at beskrive tilrettelæggelse af undervisningen med hensyn til fremgangsmåde, formidlingsmetoder og antal undervisningsseancer at undersøge i hvilken grad forskelle i undervisningens enkelte elementer har betydning for resultatet af interventionen Undervisning af patienter med hjerteinsufficiens drejer sig om behandling og håndtering af hjerteinsufficiens. Målet med undervisningen er, at patienten opnår tilstrækkelig viden til at tage vare på sig selv i hjemmet, til at reducere symptomer på hjerteinsufficiens og komplikationer, samt intensivere forbedring i tilstand og livskvalitet. Typiske emner, der indgår i undervisningen er: medicinsk behandling, aktivitet, ernæring, tegn og symptomer på komplikationer samt smertebehandling. Resultat af undervisningen forstås som viden om at klare sig selv (self-care knowlegde), adfærd i forhold til at klare sig selv (self-care behaviour) og symptomoplevelse. Litteratursøgning Der er søgt i CINAHL, MEDLINE, PUBMED, EMBASE, COCHRANE og HEALTH STAR med søgetermer: discharge plan, heart failure, heart failure management, education, teaching, heart failure education, heart failure teaching. Søgningen er begrænset til artikler publiceret på engelsk
fra 1986 til 2008 omhandlende voksne mennesker. 69 studier er inkluderet i det systematiske review. Resultater Fremgangsmåden forstås som standardiseret undervisning, hvor professionelle fastsætter fokus, eller individualiseret undervisning, hvor fokus er emner valgt af patienten. I reviewet findes, at undervisningen overvejende er tilrettelagt standardiseret nemlig ved 65,2 % af studierne, individualiseret i 34,8% af studierne og ved 11,6% indgår såvel standardiseret som individualiseret undervisning. Self-care knowlegde ses bedst ved den individualiserede tilgang, og self-care behaviour ses begrænset ved begge former for undervisning. Formidlingsmetoder indeholder hvilket formidlingsmedie der anvendes, f.eks. face-to-face kontakt sundhedsprofessionel patient, telefonkontakt, skrevne materialer i form af papir eller on-line og audio-visiuelle materialer. Formidlingsmetoder refererer også til, hvordan undervisningen tilbydes, er det f.eks. ved en-til-en kontakt, eller ved gruppesessioner. Formidling ved face-to-face kontakt, telefon og skrevne materialer anvendes i 37,7% af studierne. Alene faceto-face ses ved 53,6% af studierne, og 62,6% anvender alene skrevne materialer. Der ses signifikant forbedring af self-care knowlegde og self-care behaviour både ved anvendelse af skreven information og ved anvendelse af kombinerede formidlingsmetoder, dog er effekten størst ved sidstnævnte. Ved alle studier sker formidlingen individuelt, ingen anvender formidling til grupper af patienter. I forhold til dosis ses det, at i 40,5% af studierne består interventionen af mere end en session, hvilket giver bedre resultat end blot en enkelt undervisningssession. Perspektiver for praksis Reviewet understøtter, at den pædagogiske praksis bør udvikles yderligere, således at indhold rettes mod den enkelte patients behov, problemer og ressourcer, samt der skal anvendes forskellige medier til formidling. Undervisningen bør gives mere end en gang, og en-til-en undervisning mellem sundhedsprofessionel og patient har effekt. I reviewet indgår ikke studier med gruppeundervisning, hvorfor det ikke kan afgøres, hvorvidt denne metode vil have gunstige resultater. Irene Sommer er uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MKS, Hjertemedicinsk afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby 17
Med SATNU i Oslo Referat af Liselotte Brahe 18 Dette års skandinaviske thoraxkirurgiske kongres blev afholdt i Oslo: The second joint Coference of SATS, SCANSECT og SATNU. Kongressen blev afholdt på Holmenkollen Park Hotel Rica. Smukke omgivelser, flot udsigt og den nye højteknologiske skihopbakke i baghaven. En perfekt ramme om et fagligt arrangement hvor tid, udsyn og nytænkning er i højsæde. Det er nu andet år, hvor den selvstændige sygeplejefaglige organisation SATNU er repræsenteret på lige fod med læger og perfusionister. Det er tydeligvis hårdt arbejde, som kræver ihærdige ildsjæle, at få en sådan organisation givet et bæredygtigt liv på tværs af de skandinaviske lande. Heldigvis er der engagerede ildsjæle i alle lande. SATNUI har nuværende ca. 100 medlemmer, men er helt afhængig af, at der kommer flere til. Så hermed et slag for det. Men hvad for man så ud af at være medlem af SATNU? Der på forskellig vis mulighed for at præge den faglige udvikling inden for hjerte lunge kirurgien. Dels ved at deltage i kongressen, hvor networking og erfaringsudveksling er en stor og vigtig del. Dels ved at få mulighed for at fortælle om og blive inspireret ift. de gode ideer og udviklings- eller forskningstiltag fra egen kliniske praksis. Det faglige niveau i abstracts og de tilhørende oplæg på kongressen er forbedret i løbet af de sidste år. I år var der 10 oplæg fra sygeplejersker i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Sidstnævnte var godt repræsenteret. Der var i oplæggende specielt fokus på forskningsundersøgelser vedrørende rehabilitering og livskvalitet, hvor patientperspektivet i højre grad medtænkes. Derudover var der organisatoriske og faglige udviklingstiltag f.eks ift. GUCH patienter, intensivpatienters søvn (eller mangel på samme), effektivisering på operationsgangen ift. at undgå aflysninger. Gender Differences in QoL after Cardiac Surgery Kari Hanne Gjeilo, RN, PhD, Department of Cardiothoracic Surgery, St. Olavs Hospital, The National Centre for Complex Disorders and Faculty of Nursing, Sør Trøndelag University College, Norway, havde et interessant oplæg om Gender Differences in QoL after Cardiac Surgery
Ud fra tesen:»women are sicker, men die quicker«havde hun foretaget en spændende undersøgelse om livskvalitet efter coronar kirurgi. Undersøgelsen varede 1 år. Kvinder der har fået foretaget hjertekirurgi har generelt lavere livskvalitet end mænd og end kvinder i almindelighed. Specielt ift de fysiske dimensioner. I undersøgelsen indgik patienter der fik foretaget et hjertekirurgisk indgreb. De skulle besvare et spørgeskema før operationen og igen efter 6 og 12 måneder. Spørgeskemaet, der var udarbejdet til undersøgelsen inkluderede også den kendte SF-36 spørgeskema. Resultaterne blev opgjort ud fra disse. Hovedkonklusionerne var, at sammenhængen mellem præoperative risikofaktorer og kønsforskelle efter hjertekirurgi er komplekse ift mortalitet, morbiditet og patientoplevelser af livskvalitet. Konklusioner ift køn og livskvalitet: samme fysiologiske udbytte af operationen som mænd Der er ensartede rehabiliteringsmønstre for både mænd og kvinder Anbefalinger: Kønsforskelle må undersøges prospektivt Hjerterehabilitering må forbedres, så den tilgodeser kvinder Ud over de spændende faglige oplæg med efterfølgende dialog og networkning, var der tid til hyggeligt samvær og kulturelt in-put. Bl.a. på Kon-Tiki Museet, hvor det at sejle en sivbåd over Atlanten vel nogenlunde kan sammenlignes med de bedrifter sygeplejersker i de skandinaviske lande foretager ift at udvikle deres fag. Samlet set synes jeg, der er kommet mere fokus på selve faget SYGE- PLEJEN med vores selvstændige organisation SATNU. Det lover godt for fremtiden. 19 Der er kønsforskelle ift livskvalitet både før og efter hjertekirurgi Kvinder scorer lavere, men har det Liselotte Brahe er uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, MKS på Afdeling T, ÅUH Skejby
Second Joint Scandinavian Conference in Cardio-Thoracic Surgery, 2010 Referat af Margrethe Bisgaard 20 Det andet fælles møde for SATS (Scandinavian Association for Thoracic Surgey), SCANSECT (Scandinavian Society for Extracorporal Technology), SATNU (Scandinavian Association of Thoracic Nurses), Cardiothoracic Anaesthesiology and Intensive Care og Physiotherapy in Cardiothoracic Surgery blev afholdt fra d. 26.-28. august i Oslo, Norge. Sygeplejerskernes sessioner var i år lagt sammen med fysioterapeuternes sessioner, således at programmet skiftede mellem det sygeplejefaglige og det fysioterapeutiske. Kongressen startede ved middagstid torsdag, blev afholdt på Holmekollen. Det første indlæg under SATNU/ Physiotherapy startede kl. 15.00. Det gennemgående tema for eftermiddagens sessioner var»kirurgi ved den ældre patient«. Der var 3 indlæg denne eftermiddag. Disse var omkring»stentklapbehandling«,»gruppebaseret genoptræning efter hjertekirurgi«samt»livskvalitet for børn og unge, efter operation for tragtbryst«. Indlægget omkring stentklapbehandling var fra University Hospital, Tromsø og blev præsenteret af Sissel Berg. I Tromsø er der udført 50 stentklapoperationer, transcatheter aortic valve implantation, TAVI. De patienter, der tilbydes denne behandling er højrisikopatienter over 80 år med svær aortastenose, som ikke tilbydes konventionel klapoperation pga.deres tilstand i øvrigt. Det team, der deltager under proceduren består af to kirurger, en operationssygeplejerske, en kardiolog, en kardiologisk sygeplejerske, en perfusionist samt to radiologer. Årsag til klapsubstitution er enten at klappen er utæt eller er stenotisk. Aortaklappen kan indsættes på to måder, dels transfemoralt og dels transapikalt. Det foregår i fuld anæstesi, men patienten vækkes på lejet. Der indføres et ballonkateter, herpå sættes klappen, hvorefter den placeres det rette sted og ballonkatetret fjernes igen ja, det lyder enkelt. Operationen har en varighed på 1 til 2 timer. Patienterne er i gennemsnit indlagt 8 dage postoperativt og mobiliseres allerede fra første aften. God kommunikation er vigtig, idet patienterne er meget gamle. Der skal