Socialpsykiatrisk boform Solsiden Sindal. Generel studieplan for studerende på modul 8.

Socialpsykiatrisk boform Solsiden Sindal. Generel studieplan for studerende på modul 8.

Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation af det kliniske undervisningssted a. Præsentation af Solsiden Side 1 b. Kort beskrivelse af Solsiden. Side 2 c. Beboerkategorier, alderssammensætning og hyppigst forekommende sundhedsproblemer. Side 2 d. Solsidens samlede undervisnings- og uddannelsesopgaver. Side 3 e. Solsidens undervisningsansvarlige sygeplejerskes og klinisk vejleders funktion, uddannelse samt sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer eller strategier i forhold til dette... Side 3 2. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold på Solsiden a. Solsidens placering i organisationen, organisation på Solsiden, samt sikkerhedsvilkår... Side 4 b. Plejeform på Solsiden... Side 4 c. Samarbejdskulturen eksternt og internt Side 5 3. Sygeplejefaglige forhold på Solsiden a. Solsidens mål for og syn på sygeplejen... Side 5 b. Sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer, som Solsiden er optaget/ præget af.. Side 6 c. Solsidens arbejde med kvalitetssikring og udvikling... Side 7 d. Beskrivelse af sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold på Solsiden.. Side 7 efg. Patientforløb, patientsituationer og patientfænomener Side 8 h. Sygeplejefaglige opgaver, metoder og redskaber, der danner

det faglige grundlag for, at den studerende kan udvikle det læringsudbytte, der er beskrevet for praktikperioden på solsiden Side 8 i. Solsidens ajourføring med sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen Side 8 4. Uddannelsesmæssige forhold på Solsiden a. Adgang til IT, faglitteratur/rapporter og lignende relateret til det kliniske uddannelsessted Side 9 b. Undervisningsstedets syn på læring, lærings- og studiemiljø samt studiemetoder, herunder samarbejdet mellem den studerende og undervisningsstedet... Side 9 c. Undervisningsstedets organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet.. Side 9 d. undervisningsstedets plan for den faglige og pædagogiske progression i det kliniske undervisningsforløb Side 9 e. De kliniske undervisningssteder beskriver de kliniske metoder, som er fastlagte studieaktiviteter i de enkelte moduler. Side 10 f. Undervisningsstedets beskrivelse af, hvordan de studerendes evalueringer af den kliniske undervisning indgår i en fortsat kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning... Side 10 g. Beskrivelse af, hvordan det kliniske undervisningssted dokumenterer planlægningen af tjenestetid for klinisk vejleder, så der formelt er afsat 6 timer/uge/studerende til varetagelse af ansvarsområdet for klinisk vejleder. Side 10

1. Præsentation af det kliniske område: Den studerendes praktikperiode vil foregå i Orkideen. 1.a. Præsentation af Solsiden: Socialpsykiatrisk boform Solsiden Odinsvej 25 9870 Sindal Tlf. 98 93 63 22 Mail: solsiden@rn.dk Orkideen Odinsvej 25 9870 Sindal Tlf. 96 78 08 40 eller 96 78 08 41 Boformleder: Lars Kristensen Afdelingssygeplejerske: Susanne Fisker (Valmuen, Solsikken) Afdelingssygeplejerske: Jonna Maja Hansen (Otiumhaven, Lagunen) Afdelingssygeplejerske: Anja Rishøj (Teglgården) Uddannelsesansvarlig: Jonna Maja Hansen Mail: jomah@rn.dk tlf. 96 78 08 33 Klinisk vejleder: Maggie Jensen Mail: margret.jensen@rn.dk Tlf: 96 78 08 40/96 78 08 41 1

1.b. Kort beskrivelse af det kliniske område: Solsiden er en socialpsykiatrisk boform, som arbejder ud fra servicelovens 108, hvor vi tilbyder længerevarende ophold. Solsiden er bygget i 1981, og har gennem tiden gennemgået mange forandringer både i de fysiske rammer og i status, fra amtsplejehjem til institution, og nu som socialpsykiatrisk boform. Der forsøges til stadighed at tilpasse rammer og indhold i tilbuddet på Solsiden til de målgrupper der efterspørges. Der planlægges på sigt ombygning af Solsiden til mere tidssvarende boliger efter lejelovens bestemmelser. Solsiden har som nævnt tidligere været et amtsplejehjem, men da institutionsbegrebet blev ophævet i 1998, overgik institutionen til at være en boform, som lovmæssigt hører under serviceloven. Efter kommunalreformen 2007 forblev Solsiden i regionen, under specialsektoren. Serviceloven har medført, at beboernes bolig nu betragtes som egen bolig, hvor hver beboer betaler husleje, samt betaler for de ydelser de får herudover, som f.eks. rengøring, tøjvask mm. Solsiden har 45 beboere, som er delt op i 5 grupper. Den 5. Gruppe Teglgården startede 1. November 2008 og ligger fysisk adskilt fra Solsiden ca 2 km derfra.. Der er ansat ca. 87 medarbejdere på Solsiden med tværfaglige uddannelser. Der er pt. 8 sygeplejersker ansat på Solsiden inkl. Ledelsen. Beboerne henvises dels fra eget hjem, fra sygehuspsykiatrien, distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien. 1.c. Beboerkategorier, aldersgruppesammensætning og hyppigst forekommende sundhedsproblemer: Solsidens målgruppe er voksne borgere med en alvorlig psykisk lidelse, der ikke længere har brug for ophold på f.eks. et psykiatrisk sygehus, og som endnu ikke kan klare sig med den sociale og psykiatriske ekspertise, der fås gennem kommunale tilbud. Det er altså borgere der ikke kan rummes i kommunalt regi. Der henvises også borgere fra eget hjem, som har brug for den socialpsykiatriske ekspertise og døgndækning, som Solsiden kan tilbyde. Ved visitation til Solsiden tages der stilling til, hvilken gruppe der bedst matcher den enkelte beboer, ud fra dennes alder, diagnose, funktionsniveau, håb og drømme. Præsentation af grupperne: Solsiden er som sagt det op i fem grupper: Lagunen, Valmuen, Solsikken, Orkideen og Teglgården. Lagunen har 9 beboere boende. Det er overvejende yngre beboere, dog med enkelte undtagelser. Miljøet i gruppen er tilrettelagt på en sådan måde, at man motivere beboeren til at klare mange gøremål selv, og også til at styrke de sociale 2

kompetencer. Beboerne har diagnoserne borderline og skizofreni. Personalet arbejder ud fra teamarbejde og kognitive behandlingsformer. Der er 9 medarbejdere i Lagunen med tværfaglig baggrund som: pædagoger, social og sundhedsassistenter, plejer, beskæftigelsesvejleder og køkkenassistent. Valmuen har 9 beboere boende og er en almenpsykiatrisk gruppe, hvor der er beboere med forskellige diagnoser som skizofreni, neurose, maniodepressiv, frontallapskadet. Aldersgruppen er fra 35 til 70 år. Der arbejdes med teamarbejde og ud fra den kognitive tankegang. Der er 14 medarbejdere i Valmuen med tværfaglig baggrund som: sygeplejersker, pædagoger, social og sundhedsassistenter, rengøringsassistent og køkkenassistenter. Solsikken har 10 beboere boende, og er som Valmuen også en almenpsykiatrisk gruppe, hvor man møder flest beboere med diagnosen skizofreni, men også neurose og maniodepressiv. Aldersgruppen er fra 44 til 75 år. Gruppen arbejder meget med den jeg-støttende sygepleje, hvor social læring, grænsesætning er vigtige i omsorgen overfor beboeren. Der er 12 medarbejdere i Solsikken med tværfaglig baggrund som: sygeplejerske, social og sundhedsassistenter, pædagoger, sygehjælper, rengøringsassistent og køkkenassistent. Orkideen har 10 beboere fortrinsvis med forskellige demensdiagnoser, man møder også beboere med borderline og skizofreni. Aldersgruppen er fra 40 til 89 år. Der arbejdes ud fra principperne i Marte meo metoden og Tom Kitwoods demensteori, hvor anerkendelse af den enkelte beboer og dennes handlinger sættes i højsædet. Der er 20 medarbejdere i Orkideen med forskellig tværfaglig baggrund som: sygeplejersker, pædagog, social og sundhedsassistenter, plejere, rengøringsassistent og køkkenassistent. Teglgården: Målgruppen til teglgården er den samme som til Solsiden, dog kan der ikke bo mennesker med udadreagerende adfærd da der kun er et personale om natten. Der er 8 beboere med forskellige psykiske lidelser såsom skizofreni, bipolar affektiv lidelse. På sigt skal personalegruppen uddannes i den kognitive behandlingsform, for at kunne arbejde ud fra denne. Der arbejdes ud fra jeg-støttende sygepleje og miljø-terapi. Der arbejdes ud fra kontaktpersonsystemet. Der er ansat 12 personaler samt en køkken-husassistent. Der er ansat sygeplejersker, pædagoger og social og- sundhedsassistenter. 1.d. Solsidens samlede undervisnings- og uddannelsesopgaver: På Solsiden er der årligt: 4 hold á 2 sygeplejestuderende i klinisk undervisning i 8 uger. 3 hold á 8-10 social- og sundhedsassistentelever i praktik i 15 uger. 1.e. Solsidens uddannelsesansvarlige sygeplejerskes og kliniske vejleders funktion, uddannelse og sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer eller strategi i forhold til dette: Jonna Maja Hansen er uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Denne funktion er tilknyttet afdelingssygeplejerske funktionen. Jonna deltager i forventningssamtaler og midtvejsevalueringer. Jonna deltager i de formelle refleksionsopgaver, når tiden tillader det. Jonna kan inddrages efter behov/ønske. Maggie Jensen er klinisk vejleder. Maggie har ikke uddannelsen som klinisk vejleder, men forventer at tage denne i 2011. 3

2. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold på Solsiden. 2.a. Solsidens placering i organisationen, organisationen på Solsiden samt sikkerhedsvilkår: Solsiden er en boform under regionen, hvor Torben Søgaard Jensen er regionsdirektør. Solsiden er I specialsektoren, hvor Ole Bjerre Jakobsen er vores sektorchef. Solsiden har tilknyttet Bente Nielsen som faglig konsulent fra regionen. Boformleder på Solsiden er Lars Kristensen. Afdelingssygeplejersker på Solsiden er Susanne Fisker, Anja Rishøj og Jonna Maja Hansen. Der er ansat en klinisk vejleder på Solsiden: Maggie Jensen. Susanne Fisker og Jonna Maja Hansen er uddannelsesansvarlige for SSA-elever. Der er ansat daglige vejledere for SSA-eleverne i alle grupper. Den tværfaglige medarbejdergruppe består af sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, plejere, sygehjælper, beskæftigelsesvejleder, køkkenassistenter og rengøringsassistenter. Vi har desuden ansat sekretær, pedel, pedelmedhjælper og rengøringsassistent. Sikkerhed: Alle medarbejdere på Solsiden gennemgår konflikthåndteringskursus i forebyggelsen af vold fra beboerne på Solsiden. Der er uddannet tre konflikthåndteringsinstruktører på solsiden, hvis opgave er at opdatere medarbejderne indenfor området. Boformlederen på Solsiden er arbejdsmiljøansvarlig. Hvis en medarbejder f. eks har været udsat for en voldsepisode, er boformslederen ansvarlig for at kalde de involverede ind til en debriefing. Herudover er der valgt en arbejdsmiljørepræsentant i medarbejdergruppen. Som studerende vil du få instruktion i forhold til brand, samt du vil få en orientering fra arbejdsmiljørepræsentanten om hendes arbejdsområde. Som studerende vil du aldrig være ansvarlig i forhold til sikkerheden, men skulle der opstå en situation er det vigtigt, at du har fået informationer og kan handle ud fra disse. Der er valgte tillidsrepræsentanter for hver faggruppe. 2.b. Plejeformen på Solsiden: Som beskrevet, er der på Solsiden en bred vifte af forskellige faggrupper. Solsiden ønsker en stor grad af tværfaglighed for at højne personalets faglige og personlige kompetencer, og dermed tilgodese beboernes behov og ønsker. Erfaringsniveauet blandt personalet spænder fra nyuddannede til medarbejdere med mange års psykiatrisk erfaring. Grupperne har gruppemøde en hel dag ca. hver 5. uge, hvor der tages forskellige problemstillinger op omkring beboerne, hvorved faglig og personlig udvikling højnes. Der er her mulighed for supervision af psykolog Lotte Bang i 2 timer. Orkideen bruger marte meo terapeut Bente Weberskov til supervision, coaching, tilbagemeldinger på videoanalyser mm ved behov. Alle beboerne på Solsiden har en individuel plan. Denne er lavet indenfor de 3 første måneder, når en beboer flytter ind. Derefter revideres den individuelle plan minimum en gang om året. I den individuelle plan skal fremgå hvilke aftaler, mål, indsatsområder der arbejdes med og hvilke ydelser beboeren evt. modtager. De individuelle planer, som udarbejdes sammen med beboerne, danner grundlag for møder med beboernes sagsbehandler fra kommunen. På møderne deltager beboerne og der planlægges mål for fremtiden. 4

2.c. Samarbejdsstrukturen eksternt og internt. Solsidens nærmeste samarbejdspartnere er: psykiatrisk konsulent Svend Seitzberg, praktiserende læger, kommunale sagsbehandlere, psykiatriske sygehuse m.fl. Personalet er ansat på Solsiden, og kan således afløse i de forskellige grupper ved behov. Alle grupper deler ledelse, sekretær og pedel. Nogle faggrupper holder møder på tværs af grupperne, f. eks husassistenter og sygeplejersker. 3. Sygeplejefaglige forhold på det kliniske undervisningssted: 3.a. Solsidens mål for og syn på sygeplejen: At skabe et miljø, hvor beboerne oplever faglig og individuel støtte til at udvikle egne ressourcer både fysisk, psykisk og socialt. At skabe et miljø beboerne oplever som trygt, tillidsfuldt, struktureret og udviklende, som styrker selvværdet hos den enkelte. At skabe et miljø beboerne oplever så hjemligt som muligt, hvor fællesskab og socialt samvær prioriteres højt, og hvor der samtidig gives plads til privathed. At skabe et miljø, hvor beboerne oplever at kunne få opfyldt sine sociale rettigheder. At skabe et miljø, hvor beboerne oplever størst mulig grad af frihed og rummelighed. At skabe et miljø, hvor beboerne oplever en ligeværdig dialog i kontakten og samarbejdet. Solsidens vision: Den enkelte beboer på Solsiden oplever et effektivt personale. Der gives et individuelt tilbud, hvilket fremgår af den enkelte beboers handleplan. Beboerne oplever sammenhæng mellem de tilbud, der er på Solsiden, og de tilbud der gives i sygehus og kommunalt regi. Den enkelte beboer oplever en ligeværdig dialog, som er udgangspunkt for alt samarbejde på Solsiden. Solsiden har som mål at tilbyde beboere på venteliste en plads indenfor en måned. Beboerne tager, så vidt det er muligt, selv beslutninger om indretning af egen stue. I fællesarealer er beboerne medbestemmende vedrørende indretning og medvirker i samarbejde med personalet til at skabe et hensigtsmæssigt og indbydende miljø. Beboerne oplever, at personalet støtter og vejleder individuelt i hensigtsmæssig livsførelse. Pårørende involveres i samarbejde, hvor der er ønsket og hensigtsmæssigt i henhold til pårørendepolitikken. Beboerne oplever, at personalet er åbne for samarbejde og medvirker til at inddrage de samarbejdspartnere, der er ønskelige, så beboerne opnår den behandling og det tilbud, som passer til den enkelte. Personalet på solsiden udvikler sig i dialog med beboerne om individuelle krav og forventninger. Beboerne oplever, at personalet engagerer sig konstruktivt. Arbejdet måles og evalueres med henblik på justeringer. 5

Medarbejderne oplever Solsiden som en attraktiv arbejdsplads. Såvel ledere, som medarbejdere har ansvar for at efterleve værdiggrundlaget. Solsidens værdigrundlag: Tillid: Er at tro på, at andre vil en godt, og at samarbejdspartnere gør det så godt, de kan. Ansvarlighed: Er at løse de opgaver, man har og får, og at man står ved det, man siger og gør. Faglighed: Er at arbejde professionelt og udviklende, desuden er faglig viden en forudsætning for at opnå resultater. Fleksibilitet: Er nødvendigt for at arbejde professionelt. Er at være rummelig og have et nuanceret syn. Er at være smidig og kreativ i ord og handling. Åbenhed: Er at være ærlig og nærværende i dialogen med hinanden. Er at lytte, at give, og at være modtagelig for nye ideer og ændringer. 3.b. Sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer, som Solsiden er optaget/præget af: På Solsiden har vi mange beboere med meget komplekse sygdomsforløb, hvor vi gennem jeg-støttende sygepleje hjælper beboeren til at klare hverdagen. Vi er meget opmærksomme på beboerens selvbestemmelsesret, og har stor respekt for den enkeltes ret til at definere, hvad livskvalitet er for ham/hende. Vi er ligeledes meget opmærksomme på at forebygge verbal og fysisk udadreagerende adfærd og ser brugen af magt som absolut sidste udvej. Sygeplejefaglige dilemmaer: Beboeren indgår aftaler med personalet (individuelle plan herunder aftaler om daglige gøremål og aktiviteter), men ønsker alligevel ikke at gennemføre de aftalte tiltag eller aktiviteter. Som personale har vi en faglig viden omkring sygdom og behandlingsstrategier, der giver os en faglig begrundelse for at motivere beboeren til at holde fast i aftalerne. Men hvor langt skal og kan vi går i vores bestræbelser på at beboeren gennemfører aktiviteten? Grænserne mellem omsorg, omsorgspligt og omsorgssvigt er derfor løbende til refleksion i personalegruppen. Respekten for det enkelte menneske og dennes ret til at definere livskvalitet kræver etiske overvejelser og selvransagelse hos personalet. Mange af vores beboere deler ikke nødvendigvis personalets opfattelse af, hvordan en døgnrytme ser ud, eller hvor ryddeligt og rent, der skal være i beboerens private rum. Her er det vigtigt, at normer holdes op mod faglige overvejelser og begrundelser. I den sociale træning, bl.a. i det fælles rum, må vi hele tiden veje hensynet til gruppen mod hensynet til den enkelte. En del beboere har det svært omkring kost/mad. Dels problemer med overvægt, dels i forhold til almindelige hensyn ved 6

fællesspisning. Eksempelvis at man skal dele med andre. Men hvornår skal vi som personale støtte hvilket kan være grænsesætning i det offentlige rum? Hvornår overskrider vi grænsen og ydmyger den enkelte? Hvornår er det fagligt relevant? Hvordan skal vi agere, så det bliver værdigt for både gruppen og den enkelte? Disse spørgsmål er hele tiden til refleksion blandt personalet i gruppen. 3.c. Solsidens arbejde med kvalitetssikring og udvikling: Der arbejdes på Solsiden med forskellige tiltage, som skal sikre kvaliteten: Personalet uddannes i relevante behandlingsformer såsom kognitive behandlingsformer, marte meo og neuropædagogiske behandlingsformer. Personalet deltager i relevante kurser og efteruddannelse. Der deltager psykolog til supervision. Personalet har møder en dag hver 5. Uge, hvor beboerne gennemgås. Afdelingssygeplejersken deltager i disse møder. Der er ajourførte proceduremappe, hvor der er udarbejdet standarder. Dette kan være tvangsindlæggelser, dødsfald, voldsepisoder osv. Disse er kendt af personalet. Der er nedsat arbejdsgrupper på tværs af personalegrupperne, som arbejder med at udarbejde procedurebeskrivelser f. eks modtagelse af nye beboere eller ny personale. Når medarbejdere har været på kursus, er de forpligtiget til at videregive viden til deres kolleger. Desuden trækkes på viden fra kolleger med spidskompetencer på tværs af grupperne. Den studerende medinddrages, i videst muligt omfang, i kvalitetssikring og udvikling. Alle medarbejdere får tilbud om en MUS medarbejder udviklings samtale en gang om året med nærmeste leder. 3.d. Beskrivelse af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold: Solsidens værdigrundlag skal være det bærende element i vores daglige arbejde og samarbejde. Vi mener sygeplejen er af høj kvalitet når: Indsatsen er koordineret i et samarbejde med beboere og andre relevante indsatser. Omdrejningspunktet i støtten er kontakten mellem beboer og medarbejder. Beboeren støttes i at få opfyldt sine sociale rettigheder. beboeren får støtte til et hverdagsliv, som fungerer så sammenhængende og hensigtsmæssigt som muligt. Beboerforløb sikres individualitet og kontinuitet. Beboere og pårørende mødes med ligeværdighed, nærhed og respekt. Kommunikation og information foregår åbent og imødekommende. Den enkeltes ressourcer er udgangspunkt for støtte og vejledning i forhold til udførelse af egenomsorg. beboeren får støtte til økonomistyring, samt støtte til kontakt til offentlige institutioner. 3.efg. Patientforløb, patientsituationer og patientfænomener. De fleste af vores beboere er svært psykisk syge, og vil klare sig meget dårligt uden for døgninstitutionens rammer. Det drejer sig oftest om kroniske livsvarige sygdomsforløb, hvorfor opholdet på Solsiden er af livslangt eller længerevarende karakter. Ønsker en beboer at flytte til en anden institution eller i egen bolig med eller uden støtte fra det etablerede behandlersystem, har beboeren rettigheder, der sikrer, at vi som personalet aktivt går i dialog med beboeren. Herunder skaber kontakt til sagsbehandler m.m. 7

Da Solsiden er en socialpsykiatrisk boform under servicelovens 108, skal beboerens værelse eller lejlighed betragtes som egen bolig. Det vil sige, at personalet skal udvise samme respekt for selvbestemmelsesretten, som hos enhver anden borger i sit private hjem. Vores daglige arbejde består i at vejled og støtte beboeren til at opretholde eller opnå en værdig og indholdsrig hverdag. Støtten vil være afhængig af den enkeltes behov og ønsker. Det kan dreje sig om hjælp til personlig hygiejne, træning i sociale og praktiske færdigheder, normal døgnrytme, fysisk aktivering, somatiske observationer m.m. De psykiske lidelser spænder vidt. Sygdomskategorierne dækker bl.a. skizofreni, bipolar affektiv lidelse, personlighedsforstyrrelser, misbrugsproblematikker og forskellige former for demens. Vores beboere kan optræde psykotisk med hallucinationer eller vrangforestillinger. Som reaktion på dette, eller anden psykisk sygdom, ses bl.a.: Selvskadende adfærd. Verbal eller fysisk udadreagerende adfærd. Anvendelse af primitive forsvarsmekanismer herunder udøvelse af splitting. Ambivalent og impulsstyret adfærd. 3.h. Sygeplejefaglige opgaver, metoder og redskaber, der danner det faglige grundlag for, at den studerende kan udvikle det læringsudbytte, der er beskrevet for praktikperioden på Solsiden: I Orkideen benyttes Liv Strands jeg-styrkende sygeplejeprincipper i vid udstrækning. Terapien går ud på at hjælpe mennesker, der i øjeblikket eller varigt, har svigtende jegfunktion. Desuden benytter vi miljøterapi i vores daglige, set som: en behandlingsform, som gennem en målrettet proces, baseret på psykodynamisk forståelse sørger at bruge dagliglivets begivenheder og erfaringer for at opnå en mere tilfredsstilende og hensigtsmæssig måde at leve på. (Bøe og Vaglum) Derudover arbejder vi i personalegruppen med vores måde at kommunikere på. Der er daglig refleksion i personalegruppen, hvor emnet kommunikation ofte indgår. 3.i. Solsidens ajourføring med sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen: Boformsleder og afdelingssygeplejerskerne er ansvarlige for at sygeplejerskerne er ajour og har de relevante kompetencer, ligesom de enkelte sygeplejersker selv har et ansvar for at holde sig ajour med sygeplejefaget. Den uddannelsesansvarlige og kliniske vejleder er ansvarlige for at formidle viden om sygeplejerskeuddannelsen til grupperne. 4. uddannelsesmæssige forhold på det kliniske undervisningssted. 4.a. Adgang til IT, faglitteratur og litteratur/rapporter og lignende relateret til det kliniske uddannelsessted. Du vil få adgang til IT der udleveres kode, så du får adgang som det øvrige personale. På Solsiden forefindes litteratur, som du er velkommen til at benytte. Der er fri adgang til mapper med referater fra gruppemøder, temadage, SU møder mm. Du vil ligeledes have adgang til beboeroplysninger bl.a. individuelle planer. 8

4.b. Undervisningsstedets syn på læring, lærings- og studiemiljø samt studiemetoder, herunder samarbejdet mellem den studerende og undervisningsstedet. Vi opfatter læring som en subjektiv proces. Vi er rummelige i forhold til den enkeltes læringsstil og tager udgangspunkt heri. Vi ser det som en positiv og udviklende proces for personalet, at vi har de studerende i den kliniske praksis. Vi vægter et ligeværdigt og konstruktiv samarbejde mellem den studerende og undervisningssted. 4.c. Undervisningsstedets organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet. Undervisningsansvarlig og klinisk vejleder har et tæt samarbejde. Undervisningsansvarlig deltager sammen med klinisk vejleder i forudsætnings- og forventningssamtale og midtvejsevaluering. Den studerende og den kliniske vejleder er i samme gruppe, så den studerende har mulighed for at følge klinisk vejleder. Der er i vagtplanen afsat en ugentlig dag til klinisk vejleder til varetagelse af ansvarsområdet. Der er et tæt samarbejde mellem klinisk vejleder og personale i den gruppe, hvor den studerende er. Således deltager hele gruppen i vejledningsopgaverne med de faglige og personlige kompetence, som den enkelte besidder. I tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet tilgodeses mulighederne for forskellige læringssituationer. Herunder målrettede læringssituationer, situationsbestemte læringssituationer, formelle refleksionsprocesser, uformelle refleksionsprocesser og regelmæssig feedback. Gennem hele forløbet, vil den studerende få mulighed for at opnå læring gennem iagttagelse, gennem deltagelse og gennem selvstændig udøvelse. 4.d. Undervisningsstedets plan for den faglige og pædagogiske progression i det kliniske undervisningsforløb. Den kliniske praktik er delt op i introduktion oplærings -og selvstændighedsfasen. Introduktionsfasen varer 1 uge. Oplæringsfasen varer 3 uger og selvstændighedsfasen varer 4 uger. Den individuelle studieplan tager udgangspunkt i den studerendes læringsstil. Derudover differentieres undervisningsforløbet med udgangspunkt i den studerendes faglige og personlige kompetencer. 4.e. De kliniske undervisningssteder beskriver de kliniske metoder, som er fastlagte studieaktiviteter i de enkelte moduler. I faste studieaktiviteter sammen med klinisk vejleder indgår: 1. Kommunikative teorier. Herunder de specielle forhold, der gør sig gældende for mennesker med psykiske lidelser. 2. Medicinundervisning med fokus på de medicinske hovedgrupper i forhold til psykiske sygdomme. Gennemgang af ansvar og kompetencer i forbindelse med administration efter servicelovens bestemmelser, samt de for Solsiden fastlagte 9

regler for medicinadministration. Når den studerende i praksis administrerer medicin, under tilstedeværelse af klinisk vejleder/sygeplejerske, indgår kendskabet til den enkelte beboer samt den studerendes viden om dennes medicin. 3. skriftlig refleksionsopgave med fokus på jeg-støttende sygepleje. 4.f. Solsidens beskrivelse af, hvordan de studerendes evalueringer af den kliniske undervisning indgår i en fortsat kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den studerendes evaluering danner grundlag for en løbende justering/udvikling af de uddannelsesmæssige tilbud i klinisk praksis. Den skriftlige evaluering videregives til den undervisningsansvarlige, ligesom den gøres tilgængelig for det øvrige personale i gruppen. 4.h. Beskrivelse af, hvordan det kliniske undervisningssted dokumenterer planlægningen af tjenestetid for klinisk vejleder, så der formelt er afsat 6 timer/uge/studerende til varetagelse af ansvarsområdet for klinisk vejleder. I vagtplanen er det synliggjort, at klinisk vejleder en dag om ugen, skal kunne gå fra til varetagelse af sit ansvarsområde. Se endvidere modulbeskrivelsen for modul 8. 10