Indholdsfortegnelse FORORD... 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 RESULTATER... 8 Bliver alle så dygtige, som de

Relaterede dokumenter
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

2014/15. Indholdsfortegnelse

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

Organisationsstruktur UngHerning

Hornbæk Skole Randers Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Børne- og Ungepolitik

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Greve Kommunes skolepolitik

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

ÅRSRAPPORT UNGHERNING

KVALITETSRAPPORT FOR

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

KVALITETSRAPPORT

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

k Kvalitet KVALITETSRAPPORT 2014k/15 Dybkær Specialskole Silkeborg Kommune Kvalitetsrapport Dybkær Specialskole

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen.

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

KVALITETSRAPPORT 2013/14 Rødovre Kommunale Ungdomsskole Rødovre Kommune

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Nordvestskolens værdigrundlag

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

KVALITETSRAPPORT 2016/17

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv.

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestervangskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17

Transkript:

Indholdsfortegnelse FORORD... 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 RESULTATER... 8 Bliver alle så dygtige, som de kan?... 8 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen... 9 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen)... 10 Sprog... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. TRIVSEL... 11 Elevernes trivsel... 11 Fravær... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. INKLUSION... 12 KVALITETSOPLYSNINGER... 15 Kompetencedækning... 15 Øvrige kvalitetsoplysninger... 15 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER... 16 Implementering af passion for læring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Implementering af skolereformen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

FORORD Velkommen til Kvalitetsrapporten 2014-2015. Kvalitetsrapporten er et værktøj, som i Herning Kommune skal sikre at samarbejdet og dialogen mellem politikere, forvaltning og dagtilbud/ skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten sker på et oplyst og dokumenteret grundlag. Kvalitetsrapporten 2014-2015 består af 2 overordnede dele: Den første del beskriver det netop afsluttede skoleår og indeholder en sammenfattende helhedsvurdering. Vurderingen baseres fortrinsvis på resultater, kvalitetsoplysninger og ledernes vurdering af organisationen. Den anden del indeholder overvejelser over, hvilke fremtidige tiltag der, på baggrund af helhedsvurderingen, skal ske i forhold til de politiske mål. Dermed indeholder kvalitetsrapporten en oversigt over de nyeste (1 år gamle) data og den udvikling, der skal ske på baggrund heraf næste skoleår. Ideen er, at lederne bliver præsenteret for de nyeste data for deres respektive organisationer, og dermed har det bedste grundlag for at beslutte, hvilke mål og tiltag, der vil være mest hensigtsmæssige i forhold til at sætte mål for den kommende periode. Dermed får lederne det bedste grundlag for at diskutere kvalitet og mål i ledelsesteamet, i deres bestyrelser, med det pædagogiske personale og med forvaltningen og det politiske niveau. Dette er den 7. kvalitetsrapport der udgives i Herning Kommune. Ønsket er at få en kvalitetsrapport der på en enkel og overskuelig måde angiver retningen for arbejdet med kvalitetsudvikling i for 0-18 års området. Hovedsigtet er at kvalitetsrapporten skal være et mål- og resultatstyringsværktøj, der har fokus på de fremadrettede tiltag. Ligesom sidstes års kvalitetsrapport betyder den digitale understøttelse, at de fleste data er trukket fra Styrelsen for It og Læring (STIL)s datavarehus: Ledelses Informations System (LIS). Der udarbejdes desuden én kommunal kvalitetsrapport for 0-18 års området. Dette giver læseren mulighed for at få et sammenhængende overblik over hele forløbet fra dagtilbud til skole, ligesom en lang række data med fordel kan og bør ses i sammenhæng og gensidighed. Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler og dagtilbud 2014-2015 er udarbejdet i perioden november til januar (2014-2015). Kvalitetsrapporten for folkeskoleområdet har sin baggrund i Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolens 40 a, stk. 5, jævnfør lovbekendtgørelse nummer 665 af 20. juni 2014. Folkeskolelovens 40 a pålægger Byrådet årligt at udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver kommunens skolevæsen. Kvalitetsrapporten for dagtilbud har sin baggrund i Dagtilbudsloven 8 jævnfør lovbekendtgørelse nummer 30 af 22. januar 2015. God læselyst. 1

PRÆSENTATION AF SKOLEN UngHerning er Herning Kommunes tilbud hørende under Lov om Ungdomsskoler Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte: 1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel. 2) Heltidsundervisning. 3) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik. 4) Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. 3, stk. 5, i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Vision: UngHerning vil være en tydelig og professionel aktør på børne- ungeområdet i Herning Kommune. UngHerning vil rollen som ambassadør for ALLE unge - udsatte som talenter. UngHerning vil fleksibilitet og tværfagligt samarbejde med vilje til handling. Kerneopgave: Med udgangspunkt i den enkelte unges potentiale skaber UngHerning livsduelige unge, som kan indgå aktivt i et demokratisk samfund. Værdigrundlag Arbejdet med værdierne i UngHerning er en kontinuerlig proces, hvor ledelse og ansatte i samarbejde skaber ejerskab til- og fælles forståelse af de valgte værdier. Det er afgørende, at alle har ejerskab til værdierne, for at gøre dem til et aktiv i det daglige arbejde. Derfor behandles værdierne løbende af både ledelse og ansatte. Værdigrundlaget: UngHerning bygger på et troværdigt og engageret fællesskab. Pædagogisk Grundlag: Det pædagogiske grundlag for UngHerning tager afsæt i en anerkendende og værdsættende pædagogik med en systemisk forankring. UngHerning vil, i dialogen med de unge, skabe en anerkendende kultur, hvor rummet giver plads til forskellighed, og hvor holdninger og meninger kan udfordres og opdages. UngHerning vil være bevidste om, at de unge får plads til at italesætte egne holdninger og værdier, og give dem plads til at være sig selv. Det at anerkende de unge er ikke det samme som at give dem ret. Vi vil i kommunikationen være nysgerrige på de unges holdninger og livshistorie, for på den måde at anerkende dem, som den de er. 2

Organisationsstruktur UngHerning UngHerning består overordnet af en fritidsafdeling og en heltidsafdeling. Administrationen varetages af et sekretariat, mens kompetence- og fagudvikling ligger ved ressourcecentret. UngHerning bestilles i øvrigt til at varetage specifikke opgaver for samarbejdspartnere (rekvirerede projekter). Heltidsafdelingen består af de 4 skoletilbud muligheden, ERHVERVSmuligheden, HELIUS & Vol. 2 Fritidsafdelingen består af 8 ungdomsskoleklubber, ungdomsskoleundervisning samt en række sociale og forebyggende indsatser. Organisationsstruktur for UngHerning er bygget op omkring egen bestyrelse, lokal MED samt ledelse og afdelinger. Bestyrelsen udgøres af politisk valgte repræsentanter, repræsentanter for foreningslivet, LO, DA, Ungdomsskolerådet (Ildsjælene), medarbejderrepræsentanter, forældrerepræsentanter og ledelsesrepræsentanter for UngHerning. UngHerning har eget lokalt MED-udvalg med såvel ledelses- som medarbejderrepræsentanter samt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Det lokale MED-udvalg indgår i Herning Kommunes overordnede MED-struktur. Organisationsdiagram UngHerning 3

Fritidsundervisningen består af en bred vifte af tidssvarende og kompetencegivende tilbud. Fritidsundervisningen består af ca. 300 hold fordelt på over 30 destinationer rundt om i hele kommunen (primært på folkeskolerne i aftentimerne). UngHerning har 8 klubber - geografisk bredt fordelt i kommunen. Fritidsundervisningen/klubdeltagelse tilbydes alle unge fra 7. klasse til det fyldte 18 år. UngHerning varetager en del rekvirerede opgaver så som SSP-relaterede aktiviteter - Ørrelejr og Sidste skoledag, trivselsprojekter mv. Derudover er UngHerning engageret i boligsociale projekter i såvel Gullestrup som på Holtbjerg og i Brændgårdsområdet. UngHerning udbyder aktiviteter i ferier, som en del af en forebyggende indsats. Relationsarbejdet er grundlæggende for alt fritidsvirksomhed. Gennem relationen skabes grundlaget for fællesskab med læring, trivsel og udvikling. I fritidsafdelingen skal tilbuddene til alle tider være tidssvarende, relevante og alderssvarende. Gennem fritidstilbuddene får den unge en unik og eksperimenterende platform for at afprøve interesseområder, for måske efterfølgende at kunne træffe sit studie-/uddannelsesvalg. I fritidsafdelingen er der stor fokus på tilbud til udsatte unge, fx i samarbejde med boligsociale projekter. 4

Heltidstilbuddet består af: MuligHEDEN, ErhvervsmuligHEDEN, HELIUS og Vol. 2. De tre førstnævnte tilbud har til huse på Holtbjerg og Vol. 2 i Sdr. Felding. Normering: MuligHEDEN: 6 elever ErhvervsmuligHEDEN: 12 elever HELIUS: 22 elever Vol. 2: 6 elever I heltidsundervisningen har eleverne en differentieret skolegang, hvor de tilgodeses på mange parametre. Der er konstant fokus på nærmeste udviklingszone. Den unge i heltidsafdelingen skal - som alle andre elever - blive så dygtig, som han/hun kan. Lærerne i heltidsundervisningen har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. UngHerning arbejder systemisk ud fra tankerne i Tættere på Godt på vej, hvor Herning Kommunes inklusionsstrategi er et bærende element. Tankerne i ART og Herningmodellen er nogle af grundstenene i UngHernings arbejde med forståelsen af individet i relation til sig selv og i relation til omgivelserne. Til at varetage ovenstående har UngHerning ca. 180 ansatte både fuldtidsansatte og deltidsansatte. 5

SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING I afsnittet Resultater er der en del "mangler". Der er en del tabeller, man vil finde i andre skolers kvalitetsrapporter, som ikke vil være at finde i denne rapport. Dette skyldes at UngHerning ikke altid passer ind i de skemaer/tabeller, der er udarbejdet centralt. En del af de skemaer, der er i rapporten er misvisende i forhold til virkeligheden. Hvor det er muligt, har vi selv genereret materiale fra vores eget sekretariats data og statistikker. Fritidsundervisningen statistik ved sæsonafslutning: Sæson 09/10 Sæson 10/11 Sæson 11/12 Sæson 12/13 Sæson 13/14 Sæson 14/15 jan-16 Cpr-elever 2235 2011 1793 1732 2079 2696 2629 Hold 364 358 285 261 277 339 231 Holdelever 5337 5117 3929 3084 3769 5462 3751 Fritidsundervisningens fremmødestatistik: Der har været en fremmødeprocent på 77, 57 % på de forskellige hold fordelt på hele kommunen for 2014/2015. Det er en lille fremgang fra 2013/2014 på 0,57%. Heltidsundervisningens fremmødestatistik: I disse tal indgår mulighederne ikke, da eleverne fortsat er indskrevet på deres egen Folkeskole. 2013/ 2014 Sygefravær: 2,30 % Lovlig fravær: 8,37% Ulovlig fravær: 4,47% 2014/ 2015 Sygefravær: 1,72% Lovlig fravær: 2,67% Ulovlig fravær: 1,98% Det lovlige fravær dækker over mange parametre. Mange elever er ofte til samtaler med psykologer og sagsbehandlere. Der er i afdelingerne arbejdet en del med en meget tæt opfølgning på fravær. Oplysningerne er trukket fra TEA s fraværsstatistik. Antal elever til afgangsprøve: Matematik: - Problemløsning: 9 elever - Færdighed: 12 elever - Mundtlig: 7 elever Dansk: - Læsning/retstavning: 19 elever - Skriftlig fremstilling: 14 elever - Mundtlig: 12 elever Engelsk: - Skriftligt: 8 elever - Mundligt: 7 elever 6

Karaktergennemsnit, for alle elever i 9. og 10. klasse: - Dansk: 3,76 - Matematik: 6,12 - Engelsk: 7,9 I matematik og engelsk har der været en pæn fremgang i karaktergennemsnittet i forhold til sidste år. Dansk er faldet lidt i samme periode, hvilket tilskrives den aktuelle elevgruppe, der var oppe i maj 2015 i forhold til eleverne året før. Elevernes situation efter endt skolegang i heltidsundervisningen: De fleste elever går direkte på Produktionsskole eller i STU-forløb. En del påbegynder en ungdomsuddannelse eller får et arbejde, men som regel først et par år efter endt 10. skoleår. Der arbejdes tæt sammen med UU for at finde individuelle løsninger for de unge. 7

RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? UngHerning deltager ikke i de Nationale tests. UngHerning arbejder med de, til enhver tid gældende, indsatsområder for Børn og Unge i Herning Kommune. Indsatsområderne for 2015 -> er: Alle skal blive så dygtige som de kan 95% målsætningen Flere inkluderes i almenområdet 96% målsætningen UngHerning støtter og motiverer unge, så de på sigt kan blive så dygtige, som de kan. I både heltids- og fritidsafdelingen får de unge mulighed for at udvikle deres kompetencer, så de står bedst muligt rustet i deres fremtidige møde med uddannelsessystemet og/eller samfundet. Dette opnås blandt andet gennem: Succesoplevelser i såvel boglig som praktisk læring Kontaktlærerordninger IT som en integreret del af dagligdagen Et tæt samarbejde med den unges netværk Ud over ovenstående er der stor fokus på sundhedsfremme, som skal sikre, at alle børn bliver livsduelige. UngHerning arbejder med et sundhedsbegreb, der tager udgangspunkt i Herning Kommunes forståelse af sundhed som både fysisk og mental sundhed. Sundhed handler om evnen til at udnytte sine ressourcer og leve et langt og meningsfuldt liv med høj livskvalitet Udfordringen ligger bl.a. i de mange sundhedsproblematikker blandt unge, som de senere år har fået stor fokus på baggrund af ny viden og evidens. Som eksempel kan nævnes stress, overvægt, mobning, social angst/isolation, dårlig kost mv. Derudover ligger der en stor udfordring i den sociale ulighed inden for sundheden, hvor socialt udsatte er i risiko for både kortere levetid og ringere livskvalitet. Løsningen skal findes i en række målrettede indsatser, både inden for heltids- og fritidsdelen, hvor UngHerning bl.a. vil arbejde med: Vejledning i sund brug af sociale medier - digital trivsel Social træning Sund kost og implementering af kostpolitik Seksualvejledning Fokus på social isolation Udvikling af motion og bevægelse Opsøgende og forebyggende arbejde i forhold til udsatte unge 8

Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Eleverne i heltidsundervisningen er udfordret på mange områder. Mange har en diagnose. Mange kommer fra ressourcesvage hjem, og en del er anbragt udenfor hjemmet (i plejefamilie eller på et bosted). Ofte bor eleverne kun sammen med den ene forælder, hvis de bor hjemme. Mange har oplevet svigt og har haft stort fravær op gennem skoletiden. Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Alle elever i heltidsafdelingen er specialklasseelever. Karaktergennemsnit ved afslutningen af 10. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 10. klasse og ungdomsskoler, fordelt på prøvefag Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Skolen, 4,0 5,8 4,0 Skolen, 2013/14 5,0 3,8 4,3 Skolen, 2012/13 4,6 4,0 6,3 Kilde: Kommunens egen indberetning. I UngHerning tilbydes kun FSA. 9

Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Heltidseleverne i UngHerning er fritaget for UPVén Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 10

Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) TRIVSEL Vi beder dig tage stilling til følgende udsagn: - Jeg har det generelt godt i ungdomsskolen Kilde: UMV fra UngHerning 2015 Elevernes trivsel Unge, der frekventerer klubberne og fritidsundervisningen deltager frivilligt. De kommer, fordi de har et ønske om at være en del af et fællesskab, hvor de tillige kan deltage i tilbud, der interesserer dem. Nogle unge kan have store udfordringer omkring deres trivsel på andre arenaer i deres liv, men deltagelse i UngHernings aktiviteter, er ofte et helle for disse unge. 11

I heltidsundervisningen møder vi elever, der ikke altid er tilknyttet tilbuddene af egen vilje, men henvist/visiteret til vores tilbud af forskellige grunde. Disse elever har ofte svære problemer med deres trivsel pga. psykiske problemer, misbrug eller dårlige oplevelser fra tidligere skoleforløb. Dagsformen for disse elever kan svinge meget. Disse faktorer spiller ind i den måde, hvorpå vi griber eleven an. Hverdagen (såvel undervisning som social træning) tilrettelægges under hensyntagen til vedkommendes dagsform. Der arbejdes bevidst med at skabe mest mulig normalitet for eleverne. Dette sker gennem praktikker, deltagelse i fritidsaktivitet i foreninger og egne tilbud i UngHerning. INKLUSION UngHernings organisering i forhold til normaliseringsperspektivet UngHerning har fokus på normaliseringsperspektivet og nærmiljø. Det er vigtig for UngHerning, at der til enhver tid tænkes så tæt på normalområdet som muligt, for på den måde at sikre, at de unge, der kommer hos os, har større chance for at lykkes i livet. UngHernings afdelinger arbejder tæt sammen for at styrke indsatsen over for de unge. Målet er, at alle unge har velfungerende unge at spejle sig i. Dette gøres bl.a. ved at bygge bro mellem heltids- og fritidsafdelingerne, hvor fritidsafdelingens brede geografiske forankring sikrer, at de unge kan indsluses i trygge fritidsaktiviteter med velfungerende unge i deres nærmiljø. UngHerning arbejder med normaliseringsperspektivet ud fra et helhedsperspektiv, hvor ressourcer i de unges netværk og nærmiljø skal inddrages i arbejdet. Udgangspunktet er handleplaner, hvor de unge sætter sig mål for deres skolegang og liv, som støttes op af de tilgængelige ressourcer i de unges netværk familie, venner, professionelle mv. UngHerning arbejder med inklusion med udgangspunkt i indsatstrappen. Dette gøres ud fra tanken om, at de unge bevæger sig på flere trin samtidigt. De unge er således ikke låst fast i en enkelt afdeling, men motiveres konstant mod aktiviteter længere nede ad indsatstrappen, både inden for skoletilbud og fritidstilbud. Grundlaget for UngHernings arbejde omkring normalisering og indsatstrappen tager udgangspunkt i en bred geografisk forankring og en bred faglig profil, der bygger på et stort og mangfoldigt netværk. Den komplekse organisation faciliteres af et sekretariat, en grejbank samt et ressourcecenter. I de enkelte afdelinger arbejdes med udvikling af de unges kompetencer, så de bliver i stand til at nærme sig normalen og derved kunne begå sig bedre på de lavere trin. Denne proces underbygges af en lang række projekter og samarbejder, hvor de unge indgår i fællesskaber på tværs af indsatstrappen, og hvor de kan spejle sig i andre unge tættere på normalen. 12

Volume 2 Helhedsorienteret tilgang på de unges funktionsniveau Netværksorienteret - Fokus på normalitetsperspektivet- Tværfagligt samarbejde intern og ekstern. Helius Normaliseringsperspektivet - Helhedsorienteret tilgang - ART forløb - Fyld rygsækken, oplevelser via fritidsafdelingen. Praktikker og kontaktlærerordning Praktikforløb ved lokale virksomheder - Fokus på udslusning tilbage til normalen - Forbedre de unges funktionsniveau. MuligHEDERNE Udslusning tilbage til normalen - Akutbilkørsel, tilbud til folkeskoler om at hente børn, der ikke kommer i skole - Forebyggelse af skoletræthed. Forebyggelse Gratis hold tilbud i nærmiljøet - 8 Ungdomsklubber fordelt over hele kommunen - Særligt tilrettelagte aktiviteter i udsatte områder - Kontaktlærer på alle overbygningsskoler. Tværgående projekter og samarbejder Ferie aktiviteter - Opsøgende mobilklub Samarbejde m. foreningslivet - Kontaktlærere - Fælles ungdomsevents - Samarbejdspartner for de bolig sociale tiltag - Fælles elevråd - Ildsjælene - Deltagelse ved sportolv - Ørrelejr i samarb. m. SSP - Digital trivsel i samarb. m. SSP - Sidste skoledag i samarb. m. SSP - Trivselsdage i samarb. m. SSP UngHerning s ressourcecenter Akt lærere - ART trænere - Socialrådgiver - Kostvejleder - Læsevejleder - Konfliktmæglere Medievejleder - PALSvejleder UngHerning s fundament Bredt forankret i kommunen - aktiviteter på mere end 30 adresser Bred faglig profil - 180 ansatte med alsidig faglig afsæt Servicefunktioner - Sekretariat, Grejbank, ressourcecenter 13

Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 23 100,0% Skolen, 2013/14 25 100,0% Skolen, 2012/13 26 96,3% Kommunen, 572 5,7% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. I denne graf er det kun elever fra UngHernings heltidstilbud, der indgår. 14

KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Heltidstilbuddene har fokus på boglig -, praktisk - og social læring og personlig udvikling. Vægtningen af disse områder tilpasses den enkelte elev. UngHerning efterspørger ofte medarbejdere med andre kompetencer end en liniefagsuddannelse i et skolefag. Ansatte i heltidsundervisningen er derfor ikke nødvendigvis læreruddannede. Elever i heltidsundervisningen profiterer af denne forskellighed blandt underviserne. Lærere med en håndværksmæssig uddannelse har specielt gode forudsætninger for at samarbejde med erhvervslivet, hvilket har stor betydning, da praktik fylder meget i heltidsundervisningen. UngHerning har dog stort set linjefagsuddannede lærere til prøvefagene i alle afdelinger. På elevernes skema indgår de 3 prøvefag med flg. timer (på årsplan): - Dansk: 270 timer - Matematik: 140 timer - Engelsk: 180 timer Det er ikke muligt at opgøre det præcise timetal i de 3 aktuelle fag i UngHernings heltidsafdeling. Fagene er tænkt ind i den praktiske undervisning. Historie indgår som en del af især danskundervisningen. I fritidsafdelingen ansættes undervisere med helt specifikke kompetencer på et enkelt område, da tilbuddene ofte er ret afgrænsede og kræver "specialviden/-uddannelse". Øvrige kvalitetsoplysninger Dette skema dækker kun heltidsundervisningen. I heltidsundervisningen er der elever, som bor på ophold-/ bosteder. Disse elever komme ofte fra andre kommuner og er placeret i Herning Kommune. Disse elever modtager undervisning i et af heltidstilbuddene. Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Skolen, 23 82% Andel af elever med bopæl i kommunen Skolen, 2013/14 25 88% 63% Skolen, 2012/13 27 93% 92% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 10.025 96% 3,6% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 15

UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Er pt. Et selvstændigt bilag. Mål 2015 - Evaluering Bestyrelsens udtalelse: Kommer efter mødet på onsdag 16