Den 28. januar 2013 Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg 1. Baggrund Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor alle elever lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede. Samtidig skal it understøtte en mere målrettet tilrettelæggelse af undervisningen og frigøre tid til mere undervisning. Fra regeringens side er der således stort fokus på indsatsen og dens bidrag til at skabe en fagligt stærkere folkeskole. Indsatsen er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 1, og heraf fremgår det, at der skal gennemføres forskning i it-baserede læringsformer, herunder gennemføres forsøg på demonstrationsskoler. Der igangsættes således forsøg med demonstrationsskoler, som skal bidrage til at skabe ny, generaliserbar og praksisorienteret viden om, hvordan it understøtter elevernes læring, hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning, samt hvordan lærernes kendskab til at integrere it i selve undervisningen udvikles. Demonstrationsskoleforsøgene skal gennemføres i samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner for at sikre systematisk opsamling og videreformidling af viden herunder til læreruddannelsen. På baggrund af ovenstående skal der gennemføres en række udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg inden for udvalgte indsatsområder: 1) Autentiske læringsforløb, 2) Elevernes egenproduktion og elevinddragelse, 3) Undervisningsdifferentiering / inklusion, 4) It-didaktik inden for fagene (lærerkompetencer), 5) Nye måder at organisere undervisningen på for at udvikle samarbejde, kreativitet og problemløsning. Indsatsområderne er nærmere beskrevet i bilag A. Udviklingsprojekterne gennemføres af konsortier bestående af uddannelses- og forskningsinstitutioner m.fl., der i samarbejde med udvalgte demonstrationsskoler afprøver it-baserede læringsforløb og efterfølgende evaluerer og formidler resultaterne. Projekterne gennemføres på baggrund af en projektbeskrivelse. 1 Se den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, Den digitale vej til fremtidens velfærd, initiativ 3.1-3.4, http://www.digst.dk/digitaliseringsstrategi/den-faellesoffentlig-digitaliseringsstrategi-2011-15 1
Denne opgavebeskrivelse definerer formålet med udviklingsprojekterne og de rammer, som udviklingsprojekterne er underlagt. Opgavebeskrivelsen oplister endvidere minimumskravene til den projektbeskrivelse, som udgør konsortiernes svar på opgavebeskrivelsen. 1.1 Formål Formålet med udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg (herefter kaldet udviklingsprojekter) er at opnå ny, generaliserbar og praksisorienteret viden om: hvordan it understøtter elevernes læring, og hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning. Herigennem opnås der også viden om, hvordan lærernes kendskab til at integrere it i selve undervisningen udvikles, så lærernes it-didaktiske kompetencer løftes. Udviklingsprojekterne og den viden, der opnås gennem disse, er derfor afgørende for, at indsatsen om øget anvendelse af it bidrager til at opnå det langsigtede mål om at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor alle elever lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede. 1.2 Udviklingsprojekternes overordnede organisering Der gennemføres op til seks udviklingsprojekter inden for de udvalgte indsatsområder. Et udviklingsprojekt kan omfatte mere end ét af de udvalgte indsatsområder, da flere af indsatsområderne har flere fællestræk. Det er konsortier bestående af uddannelses- og forskningsinstitutioner, der har ansvaret for gennemførelsen af de enkelte udviklingsprojekter. Med henblik på at skabe synergi mellem projekterne kan et konsortium gennemføre mere end ét udviklingsprojekt, hvis konsortiets kompetencer muliggør varetagelsen af projekter inden for flere forskellige indsatsområder. Derfor opfordres der til, at konsortierne er bredt sammensat af flere forskellige kompetencer. Dog skal hvert udviklingsprojekt ansøges, gennemføres og evalueres som selvstændige projekter. Organisatoriske rammer for udviklingsprojekterne Indsatsen for it i folkeskolen og dermed også udviklingsprojekterne - er forankret i styregruppen for it folkeskolen, der har til opgave at udarbejde indstillinger til børne- og undervisningsministeren om udmøntningen af de 500 mio. kr. til it i folkeskolen. Styregruppen består af Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) (formand), Finansministeriet (FM) og Kommunernes Landsforening (KL). Det er sekretariatet for it i folkeskolen, der har ansvaret for opgaven på vegne af styregruppen for it i folkeskolen. Sekretariatet for it i folkeskolen består ligeledes af repræsentanter fra MBU, KL og FM, og er organisatorisk placeret i MBUs styrelse UNI C. Projektstyring Den overordnede, centrale projektstyring er forankret i sekretariatet for it i folkeskolen, som har kontakten til styregruppen for it i folkeskolen. Den centrale projektstyring forestår koordinerende opgaver på tværs af udviklingsprojekterne. Den daglige og praktiske projektledelse er forankret i konsortiet for det enkelte udviklingsprojekt, ligesom konsortiet har kontakten til de involverede demonstrationsskoler. Udviklingsprojekterne med demonstrationsskoleforsøg er organiseret som vist nedenfor. 2
Figur 1. Organisering Procesmæssige rammer Udviklingsprojekterne forløber i en række faser, som overordnet er gengivet i tabellen herunder. Indledningsvist gennemføres en ansøgningsrunde på baggrund af denne opgavebeskrivelse. Herefter udvælger styregruppen for it i folkeskolen de udviklingsprojekter, der skal gennemføres. Konsortierne må være indstillede på at indgå i dialog med styregruppen for it i folkeskolen vedr. det endelige indhold og organisering af projekterne efter udvælgelsen. På baggrund af projektbeskrivelserne gennemføres en ansøgningsrunde, hvor alle skoler har mulighed for at ansøge om at blive demonstrationsskole. Skolerne søger på et konkret udviklingsprojekt, men kan deltage i mere end ét projekt. Styregruppen for it i folkeskolen udvælger demonstrationsskolerne i samarbejde med de udvalgte konsortier. Herefter igangsættes udviklingsprojekterne. Tabel 1. Overordnet tidsplan for igangsættelse af udviklingsprojekter Fase Indhold Tidspunkt Ansøgningsrunde for udviklingsprojekter på Ultimo januar - ultimo februar 2013 1 baggrund af opgavebeskrivelse. Udvælgelse af konsortier og udviklingsprojekter Medio / ultimo marts 2013 2 3 4 5 Ansøgningsproces blandt skoler på baggrund af projektbeskrivelser fra de udvalgte projekter. Udvælgelse af demonstrationsskoler til de enkelte udviklingsprojekter Samarbejdet mellem konsortier og skoler vedr. udviklingsprojekterne igangsættes. Ultimo marts - ultimo april 2013 Medio / ultimo maj 2013 Juni 2013 6 Interventioner igangsættes 1. halvår af skoleåret 2013/2014 3
2. Krav til udviklingsprojekterne På baggrund af ovenstående afsnit har projektbeskrivelsen tre funktioner: Besvare opgavebeskrivelsen og dermed udgøre konsortiets tilbud på at gennemføre et udviklingsprojekt med demonstrationsskoleforsøg Fungere som projektbeskrivelse over for potentielle demonstrationsskoler i den ansøgningsrunde, hvor skolerne kan ansøge om at blive demonstrationsskole på udviklingsprojektet Udgøre projektbeskrivelse, når udviklingsprojektet skal gennemføres I de følgende afsnit gennemgås kravene til ansøgers (herefter konsortiets) sammensætning samt projektbeskrivelsen. Der er tale om minimumskrav, men konsortiet opfordres til at udarbejde en fyldestgørende beskrivelse, der kan omhandle mere end minimumskravene. Konsortiet bedes beskrive sit projektforslag så konkret, at kommuner/skoler kan få et billede af, hvad udviklingsprojektet og rollen som demonstrationsskole indebærer, bl.a. ved at angive eksempler på mulige interventioner. Det er dog et krav, at de pågældende demonstrationsskoler efter udvælgelsen - inddrages i planlægningen af udførelsen af den konkrete intervention. 2.1. Organisering og forankring Konsortiets sammensætning Det er et krav, at konsortiet: Udgøres af både en/flere forsknings- og vidensinstitutioner og en/flere professionshøjskoler Har et solidt viden- og forskningsmæssigt fundament inden for it og læring. Aktivt inddrager studerende på læreruddannelsen i udviklingsprojektet. Tilknytter en projektleder til projektet Angiver en kontaktperson, som skoler og kommuner kan kontakte i forbindelse med skolernes ansøgningsrunde Konsortiet kan derudover omfatte: Producenter af digitale læremidler/software/distributionsplatforme/lms-systemer mv. (dog må udviklingsprojektet ikke dreje sig som afprøvning af de oplistede produkter, men produkterne kan anvendes til at understøtte afprøvningen/interventions gennemførelse) Ekstra projektstyrings- og evalueringskompetencer Udenlandske forsknings- og vidensinstitutioner. Konsortiet har ansvaret for at gennemføre udviklingsprojektet i samspil med demonstrationsskolerne, dvs. forestå styringen af udviklingsprojektet og sikre fremdrift af og opfølgning på projektet. Konsortiet bedes i ansøgningen beskrive de enkelte konsortiemedlemmers roller og funktioner samt erfaringer (evt. ved hjælp af CV), herunder, hvem der varetager projektstyringen. Det er et krav, at projektet tilknyttes en projektleder igennem hele projektperioden. Videndeling mellem konsortier For at sikre sammenhæng og videndeling mellem de forskellige udviklingsprojekter samt muliggøre udarbejdelse overordnede betragtninger og konklusioner på tværs af projekterne, er det et krav, at alle konsortier deltager i et fælles opstarts-, midtvejs- og afslutningsmøde arrangeret og finansieret af den centrale projektstyring. 4
2.2 Projektbeskrivelsen I projektforslaget skal nedenstående emner beskrives. Udviklingsprojektets overordnede rammer og indhold Følgende skal indgå: Konsortiets formål med udviklingsprojektet, herunder, hvordan det understøtter formålet om at opnå viden om: o hvordan it understøtter elevernes læring inden for det givne indsatsområde o hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning o hvordan it integreres i selve undervisningen Hypoteser/teoretisk baggrund for udviklingsprojektet Konsortiets beskrivelse og afgrænsning af det indsatsområde, der bydes ind på Overordnet beskrivelse af interventionen / den konkrete indsats, der ønskes foretaget, gerne ved brug af eksempler (dog stilles der krav om, at demonstrationsskolerne er med til at planlægge udførelsen af interventionen) Hvilke grupper af elever samt antal skoler, klasser, elever og lærere, der skal deltage i projektet (bl.a. for at give skolerne et mere konkret billede af projektet); det kan f.eks. omhandle eleverne bredt set, om udvalgte klassetrin / fag eller om elever med særlige behov og evner. Det stilles endvidere krav om, at: Projektets undersøgelsesspørgsmål bygger på eksisterende viden inden for feltet og er forskningsmæssigt funderet Projektet har fokus på et eller flere af udvalgte indsatsområder jf. bilag A Projektets formål understøtter de to overordnede formål om at opnå ny viden om, hvordan it understøtter elevernes læring, og hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning Demonstrationsskolerne efter udvælgelsen inddrages i planlægningen af gennemførelsen af den konkrete intervention og vurderingen af, hvilke grupper af elever projektet skal målrettes Design og metode Der skal indgå en beskrivelse af: Udviklingsprojektets design, herunder hvordan interventionen opstilles, og hvordan og af hvem interventionen gennemføres Hvordan elevernes læring som følge af interventionen dokumenteres, herunder hvordan udgangspunktet (baseline) fastlægges Beskrivelse af succeskriterier, delmål, målemetoder, indsamling af data, datakilder, samt hvordan data anvendes Ønsket antal deltagende skoler, klasser, elever og lærere. Der skal deltage minimum fem skoler i hvert udviklingsprojekt. Antallet af skoler afhænger af indsatsområde og design Konsortiets overvejelser om, hvordan det sikres, at der genereres generaliserbar viden, herunder overvejelser om antal skoler og klasser samt geografisk og socioøkonomisk spredning og digital parathed Det stilles endvidere som krav, at: Der anvendes et robust design, der kan generere ny, generaliserbar viden og resultater om bl.a. læringsmiljøer og elevernes læring, som kan formidles til en bredere kreds med henblik på evt. national udbredelse, herunder at der deltager minimum fem skoler. 5
Projektet dokumenterer, hvilket didaktisk og læringsmæssigt potentiale projektet rummer, samt hvilke krav det stiller til ledelse, lærerkompetencer, it-udstyr/-læremidler og organisering. Der foretages måling af elevernes faglige udbytte med fastlæggelse af baseline ved interventionens begyndelse og efterfølgende midtvejs- og slutevaluering. Demonstrationsskolerne efter udvælgelsen er med til at planlægge gennemførelsen af den konkrete intervention, herunder hvilke klasser der skal inddrages, og hvilket udstyr der skal anvendes. Demonstrationsskolernes rolle og opgaver Der skal indgå en beskrivelse af demonstrationsskolernes rolle og opgaver, herunder: Elevernes rolle i læringsforløbene / interventionerne Lærernes opgaver (f.eks. deltagelse i udviklingen af interventioner, kompetenceudvikling, forberedelse, undervisningsforløb, efterbehandling, deltagelse i formidlingsaktiviteter) Skoleledernes opgaver (f.eks. udviklingsforløb, forberedelse, efterbehandling, deltagelse i formidlingsaktiviteter) Konsortiets overvejelser om minimumskrav til it-udstyr, infrastruktur, digitale læremidler mv. (i skolernes ansøgning skal de dokumentere, hvilket udstyr, infrastruktur og software, de har til rådighed og vurderingen heraf vil indgå i udvælgelse af demonstrationsskoler til udviklingsprojektet). Det stilles som krav, at: Kommunerne og skolerne efter udvælgelsen er med til at planlægge udførelsen af udviklingsprojektets konkrete forløb/interventioner og fastlægge demonstrationsskolernes opgaver. Evaluering og formidling Der skal indgå en beskrivelse af: Hvordan det gennemførte udviklingsprojekt skal evalueres, jf. design og metode Hvordan en effektiv formidling af projektet og den nyopnåede viden sikres, herunder hvilke aktiviteter, der påtænkes gennemført Det stilles endvidere som krav, at: Konsortiet deltager i fælles opstarts-, midtvejs- og afslutningsmøder for alle konsortier for at muliggøre videndeling på tværs af udviklingsprojekterne. Der opstilles succeskriterier og delmål samt foretages midtvejs- og slutevaluering Evalueringen består af: 1) kvartalsvis afrapportering til styregruppen for it i folkeskolen på opstillede delmål, tidsplan, produkter, risici, økonomi mv. samt foreløbige resultater, herunder vurdering af interventionens implementerbarhed og mulighed for udbredelse med tilhørende forudsætninger, barrierer og gevinster 2) praksisnær og anvendelsesorienteret formidling af interventionen henvendt til andre skoler og lærere, og 3) en afrapportering af de forskningsmæssige konklusioner jf. de opstillede hypoteser og den teoretiske baggrund henvendt til forskere og andre interesserede inden for feltet. De tre dele af evalueringen / afrapporteringen samt krav til deres indhold er angivet nedenfor. 6
Tabel 2: Oversigt over krav til afrapportering og evaluering Afrapportering af projektets proces Praksisnær formidling Forskningsmæssige konklusioner Baseline og succeskriterier Fastlæggelse af baseline samt opstilling af succeskriterier og delmål. Formidling som redskab Formidlingen integreres i projektet og anvendes som redskab i forløbet sideløbende med, at projektet udvikles. Teoribaseret rapportering Teoribaseret / hypotesegenereret rapportering af udviklingsprojektets forskningsmæssige konklusioner. Statusrapporter og evaluering Løbende afrapportering til styregruppen for it i folkeskolen i form af kvartalsvise, kortfattede statusrapporter. Midtvejs- og slutevaluering, bl.a. vedr. elevernes læring og faglige udbytte samt lærernes ressourceanvendelse. Vurdering af interventionen Vurdering af interventionernes implementerbarhed og omkostningseffektivitet samt mulighed og potentiale for udbredelse. Formidlingsaktiviteter Konferencer, seminarer eller netværksmøder 2 og virtuelle elementer som f.eks. blogs eller anvendelse af sociale medier og netværk, bl.a. på EMU en, Danmarks Undervisningsportal 3. Vejledninger Udarbejdelse af praksisnære og anvendelsesorienterede vejledninger til andre skoler om f.eks. konkrete undervisningsforløb inden for et bestemt fag eller tværfaglige vejledninger om f.eks. undervisningsdifferentiering eller elevinddragelse. Videnskabelige artikler Der opfordres desuden til, at udviklingsprojektets forskningsmæssige resultater formidles via videnskabelige artikler og andre publiceringer. 2 De fysiske formidlingsaktiviteter tilrettelægges, så geografisk afstand og tidsmæssige hensyn ikke bliver en barriere for kommuner, skoler og lærere for at få indsigt i den viden, som udviklingsprojektet genererer. 3 EMU, Danmarks Undervisningsportal, anvendes til f.eks. til Weblogs, videoer og debatfora, kobling til fagligt indhold på EMU en, kobling til sociale medier, formidling via Materialeplatformen mv. 7
Tidsplan Udviklingsprojekterne med demonstrationsskoleforsøg igangsættes i skoleåret 2013/2014, og slutevalueringen skal afleveres senest med udgangen af 3. kvartal 2015. Der skal udformes en midtvejsevaluering senest med udgangen af 3. kvartal 2014. Tabel 3. Overordnet tidsplan for gennemførelsen af udviklingsprojekterne Fase Tidspunkt Udvikling og planlægning Fra juni 2013 Afprøvning I skoleårene 2013/2014 og 2014/2015 Løbende evaluering, afrapportering og formidling Midtvejsevaluering Senest med udgangen af oktober 2014 Slutevaluering Senest med udgangen af oktober 2015 I konsortiets projektbeskrivelse skal følgende indgå: Tids- og aktivitetsplan for hele udviklingsprojektet opdelt i faser og delmål, herunder plan for udvikling, planlægning, afprøvning, evaluering og afrapportering Angivelse af længden af interventionerne Det stilles endvidere som krav, at: Demonstrationsskoleforsøgene igangsættes i første halvdel af skoleåret 2013/2014, dvs. inden 1. januar 2014 Demonstrationsskoleforsøgene afsluttes således, at den endelige afrapportering kan ske senest med udgangen af 3. kvartal 2015 Tids- og aktivitetsplan beskrives inden for rammerne af ovenstående overordnede tidsplan Der løbende gennemføres evaluerings- og formidlingsaktiviteter Der stilles ikke krav til, hvilket konkret tidspunkt i første halvdel af skoleåret 2013/2014 forsøgene igangsættes. Dette skal dog fremgå af den opstillede tids- og aktivitetsplan. Økonomi Hvert udviklingsprojekt kan bevilges midler inden for en økonomisk ramme på mellem 3 og 7 mio. kr. Hertil kommer kommunal medfinansiering, som skal udgøre minimum 33 pct. af den statslige bevilling. Eksempelvis skal en bevilling på 5 mio. kr. følges af en kommunal medfinansiering på minimum 1,65 mio. kr. Styregruppen for it i folkeskolen fastlægger størrelsen på bevillingen til det enkelte projekt i forbindelse med udvælgelsen af projekterne. Konsortiet skal derfor være indstillet på at indgå i dialog om projektets indhold, organisering og økonomi med styregruppen for it i folkeskolen efter udvælgelsen af projekterne. Den statslige bevilling inkluderer: Konsortiets (alle aktører) udgifter til samtlige aktiviteter ift. udvikling, planlægning, afprøvning, evaluering og formidling. Konsortiets udgifter til egen projektstyring samt udgifter til transport, forplejning, overnatning m.m. Herudover indgår kommunal medfinansiering af projekterne. Medfinansieringen udgøres af den samlede tid, som kommuner/skoler anvender i forbindelse med udviklingsprojektet, dog minimum 33 8
pct. af den statslige bevilling. Dette gælder også, såfremt kommunernes / skolernes anvendte tid udgør mere end 33 pct. af den statslige bevilling. Herudover skal alle konsortiets parter bidrage til projektet med f.eks. viden, data, forskningsressourcer eller tid udover det, der finansieres af den statslige bevilling. Bidraget skal kunne værdisættes, men der er ikke krav til omfanget af dette bidrag eller den procentuelle fordeling mellem konsortiets parter. I konsortiets projektbeskrivelse skal indgå et budget, der minimum indeholder: Lønudgifter, konsulentydelser, revision, kursusaktiviteter, rejser/befordring/kørsel, andet opdelt på de forskellige aktører i projektet. Kommunal medfinansiering opgjort i kr. i form af et overslag over den tid, som kommuner / skoler forventes at skulle anvende i udviklingsprojektet. Alle konsortiets parters bidrag til projektet i form af f.eks. viden, data, forskningsressourcer eller tid. Det stilles endvidere som krav, at: Der er kommunal medfinansiering svarende til den samlede tid (herunder medgået tid), som skoler/kommuner forventes at skulle anvende. Den kommunale medfinansiering minimum udgør 33 pct. af den budgetterede statslige bevilling til det pågældende udviklingsprojekt. Dermed ligger medfinansieringen uden for den økonomiske ramme på mellem 3 og 7 mio. kr. Det godtgøres, hvorledes den kommunale medfinansiering svarer til minimum 33 pct. af den statslige bevilling. Der anvendes en timelønssats på 288 kr./time (inkl. overhead) til udregningen, svarende til MBU s timelønssatser for folkeskoler til brug for forsøg- og udviklingsprojekter. Budgettet opdeles i projektets faser Hovedandelen af projektets midler anvendes til udvikling af interventionerne, afprøvning samt løbende formidling. Skolerne / kommunerne selv stiller it-udstyr og anden hardware samt digitale læremidler og anden software til rådighed Projektmidlerne udbetales i fem rater, hvoraf de sidste 20 pct. udbetales, når slutevalueringen foreligger. I sit projektforslag skal konsortiet angive forslag til en betalingsplan, der følger de opsatte delmål. 9
3. Information om ansøgningsproces Udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg udvælges på baggrund af en ansøgningsrunde i henhold til undtagelse i EU s udbudsdirektiv. Projekterne har karakter af forsøgs- og udviklingsprojekter med fokus på forskning og udvikling, og med en målsætning om at generere ny viden til almen gavn og brug. 3.1. Ansøgning Ansøgningen udgøres af projektbeskrivelse og budget jf. opgavebeskrivelsen. Til brug for ansøgningen anvendes MBU s ansøgningsskema, som findes på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/itifolkeskolen. Ansøgningen må maksimum udgøre 15 sider ekskl. bilag. Ansøgning sendes elektronisk til itifolkeskolen@uvm.dk senest onsdag den 27. februar kl. 10. Ansøgninger modtaget efter dette tidspunkt tages ikke i betragtning. 3.2. Kontakt I ansøgningsperioden kan fuldmægtig Julie Voss Ellehøj kontaktes: julie.voss.ellehoej@uni-c.dk / 3587 8815. Alle spørgsmål, der stilles i ansøgningsperioden, samt svarene derpå offentliggøres på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/itifolkeskolen. Dette gælder også spørgsmål og svar fra informationsmødet den 29. januar 2013. 3.3. Kontraktindgåelse De udvalgte konsortier forventes at indgå kontrakt med Ministeriet for Børn og Undervisning, Styregruppen for it i folkeskolen i juni 2013, når demonstrationsskolerne for det givne projekt er udvalgt. Der gøres opmærksom på, at kontrakten offentliggøres som en profylaksebekendtgørelse med en stand-still periode på ti dage inden indgåelse. 10
Bilag A Indsatsområder for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg Autentiske læringsforløb Autentiske læreprocesser, hvor undervisningen tager udgangspunkt i virkeligheden og har praksisnær relevans, er stærkt motiverende for børns læring (jf. OECD: The Nature of Learning ). Der er mange muligheder for, at inddragelse af it kan understøtte dette fx i form at it-stimulerede, virkelighedsnære cases samt digitale undervisnings- og kommunikationsmuligheder, der åbner til verden og bringer eleverne i autentiske læringssituationer. Disse muligheder skal undersøges og afprøves nærmere for at generere mere viden og flere erfaringer inden for området. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler indeholde autentiske læringsforløb, der tager udgangspunkt i autentiske situationer. Elevernes egenproduktion og elevinddragelse Undersøgelser viser, at inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningens form, rammer og indhold, har positiv effekt på både elevernes faglige udbytte, engagement, motivation og trivsel (jf. bl.a. Danske Skoleelever: Elevinddragelse ). Endvidere har egenproduktion en positiv effekt på elevernes læringskurver. Digitale værktøjer kan øge elevinddragelsen og motivationen samt understøtte egenproduktionen fx i form af værktøjer til projektarbejde og præsentationer. Derudover kan elevernes forskelligartede kompetencer i højere grad udnyttes, når der udvikles og tilrettelægges digitale læringsforløb, ligesom forskellige behov kan imødekommes. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler have fokus på elevernes egenproduktion og elevinddragelse og undersøge, hvordan it kan understøtte disse processer og derigennem øge elevernes faglige udbytte. Undervisningsdifferentiering/inklusion Ifølge folkeskoleloven skal undervisningens tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Dette skal opnås via varierede valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse ( 18). Det kan dog være en stor udfordring for lærerne at tilrettelægge undervisningen, så alle elevers behov og forudsætninger imødekommes. Tidligere erfaringer peger dog på, at netop it kan understøtte undervisningsdifferentiering, da eleverne får større mulighed for at arbejde på deres eget niveau, hvorved fagligt stærke elever udfordres, og fagligt svage elever støttes, ligesom elevernes forskellige behov i højere grad imødekommes (bl.a. Danmarks Evalueringsinstitut: IT i skolen ). Fx medfører digitale læringsmidlers forskellige funktionaliteter og niveauer, at det bliver muligt at arbejde differentieret og imødekomme elevernes forskellige behov. Dog er der behov for yderligere viden om, hvordan it kan bidrage til undervisningsdifferentiering samt inklusion af elever med særlige behov og kompetencer. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler have fokus på, hvordan it, herunder digitale læringsmidler, kan understøtte undervisningsdifferentiering og inklusion og derved imødekomme alle elevers behov og forudsætninger. 11
It-didaktik indenfor fagene (fokus på lærer-kompetencer) It skal ikke længere behandles som et løsrevet element, men skal indgå som en naturlig del af undervisningen i alle fag. Derfor er der også behov for, at lærerne kender til mulighederne for at bruge it og digitale medier i undervisningen og kan vurdere de digitale mediers didaktiske potentiale. Digitale medier fordrer en anden didaktisk tilgang end analoge læremidler gør. Lærerne er nødt til at rykke ved daglige rutiner og eksperimentere med andre læringsformer. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler have fokus på it-didaktik, og hvordan lærernes kendskab til at integrere it i undervisningen kan udvikles Nye måder at organisere undervisningen på for at udvikle samarbejde, kreativitet og problemløsning De almindelige færdigheder, eleverne skal besidde, når de forlader skolen, suppleres i stigende grad af en efterspørgsel efter nye evner og kompetencer. Ifølge OECD må uddannelse i dag klæde børn på til at håndtere vor tids samfundsmæssige udfordringer og udvikle det 21. århundredes kompetencer, som fx samarbejde, innovation, kreativitet og problemløsning (jf. OECD: The Nature of Learning ). Anvendelsen af it i undervisningen kan være med til at organisere undervisningen mere fleksibelt på tværs af klasser og fag og imødekomme fremtidens behov om at udvikle nye kompetencer og evner samt muliggøre, at lærernes tid bliver anvendt der, hvor der er størst behov. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler have fokus på, hvordan undervisningen kan organiseres på nye måder ved hjælp af it, og hvordan it kan bidrage til, at eleverne udvikler nye kompetencer og lærernes ressourcer udnyttes optimalt. 12