Tidsramme: Initiativet er den del af både den fællesoffentlige og den fælleskommunale strategi og løber frem mod 2015.

Transkript

1 P R O J EKTBESKRIVELSE Den Fælleskommunale digitaliseringsstrategi Initiativ 3.1 Den digitale skole Om initiativet Titel: Den digitale folkeskole. Tidsramme: Initiativet er den del af både den fællesoffentlige og den fælleskommunale strategi og løber frem mod Projektejer: Kontorchef Hanne Bak Lumholt, KL Børn og Kultur Den 1. marts 2012 Ref AAU/DOM/KRJ/SVC svc@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /14 Projektstyregruppe:. Der er nedsat en styregruppe i det fællesoffentlige regi med repræsentanter fra KL, Ministeriet for Børn og Undervisning og Finansministeriet.. Der er nedsat en referencegruppe med kommunal deltagelse med Hanne Lumholt, KL som formand. Projekt koordinering : Projektkoordinering: Søren Christiansen, KL Børn og Kultur

2 Projektgruppe: Der er nedsat en projektgrupper til at understøtte den kommunale referencegruppe. Projektgruppen sammensættes af nedenstående, som hver især har ansvaret for, at der er fokus på følgende deleelementer af den digitale skole: Læremidler: Søren Christiansen, KL Børn og Kultur Distributionskanaler: Kirsten Jørgensen, KL Børn og Kultur Læringsmål: Anette Aunbirk, KL Børn og Kultur Forskning og demonstrationsskoler: Dorthe Møller, KL Børn og Kultur Der er etableret et sekretariat for den fællesoffentlige strategi i Ministeriet for Børn og Undervisning. KL er repræsenteret i sekretariatet. Projektform. I den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er initiativet et udviklings- og implementeringsprojekt. I den fællesoffentlige strategi er initiativet et udviklings- og implementeringsprojekt. Samarbejdsparter: Kommunerne, andre aktører, herunder forskere, uddannelsesinstitutioner og relevante organisationer samt Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU). Milepælsplaner: På grund af den tætte sammenhæng mellem den fælleskommunale og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi på området, vil milepælsplanerne l ø- bende blive justeret, når de endelige projektbeskrivelser for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi foreligger. Strategisk formål Det overordnede formål er, at digitaliseringen fremmer, at alle børn lærer mere, og at deres kompetencer rækker ind i det 21. århundrede. Derfor skal digitale lærings- og kommunikationsteknologier fremme følgende: Eleverne skal tilegne sig kognitive og alsidige kompetencer, herunder etiske og emotionelle kompetencer. Derudover skal der yderligere fokus på, hvordan børnene kan bruge det, de har lært, til at skabe ny viden, forståelse og handlemuligheder på en kreativ og autentisk måde alene og sammen med andre. Forskning viser, at det kræver et læringsmiljø, der har elevens læring i centrum. 2

3 Alle elever: indgår i forskellige lærende fællesskaber møder tilpas svære udfordringer, tydelige mål og formativ feedback opnår erfaringer med at arbejde selvstændigt Alle lærere: har opmærksomhed på elevernes individuelle forskelle og tidligere erfaringer organiserer og tilrettelægger læring på mange forskellige måder, herunder leder forskellige typer af læringsfællesskaber Baggrund I dag udgør bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Mange børn og unge færdes mere hjemmevant på internettet, mobiltelefoner, tablets m.v. Denne udvikling skal afspejles i undervisningsmaterialerne i folkeskolen. Der findes allerede digitale værktøjer, der tilpasser læringen til barnets kompetencer. Det giver mulighed for, at it-værktøjer kan understøtte det enkelte barns behov og vurderingen af børnenes kompetencer. Det betyder, at der ud over de fælles læringsmål også kan være fokus på elevernes individuelle læringsmål. Hertil kommer en væsentlig effektivisering, bl.a. fordi læreren får bedre muligheder for at tilrettelægge elevernes læring og kan have mere fokus på elevsamtaler om læringsmål og læringsstrategi, hvilket vil øge elevernes læringsudbytte I forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2012 er det aftalt, at: Regeringen og KL er enige om en ambitiøs indsats, hvor Regeringen har reserveret 500 mio. kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi til over de kommende år at: 1) at bidrage til at udvikle markedet for digitale læremidler, herunder stimulere et stort udbud af kvalitetsprodukter. 2) at understøtte effektive distributionskanaler, som sikrer en let og overskuelig adgang til digitale læremidler, 3) at give adgang til læringsmål, der er digitaliserede. 4) at medvirke til at erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, herunder yde begrænset støtte til demonstrationsskoler, så udviklingen af it- 3

4 baserede læringsformer fokuseres på områder og i fag, hvor effekten er størst. Aftalen er formuleret i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Formål KL s primære formål med initiativet er: At der udvikles digitale læremidler og læringsmål, der fremmer elevernes læring, og som er anvendelige i den digitale skole. At kommunerne opnår en mere effektiv opgaveløsning med bedre resultater for eleverne. At distributionen og adgangen til de digitale læremidler bliver let og overskuelig for den enkelte folkeskole. At digitalisering af læringsmål og læremidler kobles sammen, så det er let at se, hvilke af de digitale læremidler, der kan opfylde læringsmålene. At der forskes i digitale læringsformer, der i samspil med de digitale læringsmål og læremidler fremmer elevernes læring. At medvirke til at udvikle og forny didaktikken, for at eleverne kan få læringsmæssig værdi af den ny teknologi. At understøtte uddannelsesudfordringen, der især består af af tre forhold: o Alle skal lære (95% målsætningen) o Mængden af viden stiger konstant eksplosivt o Kravene til de unges kompetencer bliver mere og mere omfatende. Projektets resultatmål, milepæle og succeskriterier Resultatmål At der udvikles nye digitale læremidler. At kommunerne får støtte til indkøb af digitale læremidler At der udvikles distributionskanaler for de digitale læremidler At der formuleres læringsmål At der forskes og produceres ny viden om digitale læringsformer At der etableres demonstrationsskoler med henblik på udvikling af digitale læringsformer 4

5 Succeskriterier At kommunerne og KL har opbygget viden om den digitale skole i samarbejde med andre interessenter. At kommunerne har fået støtte til indkøb af digitale læremidler, og de digitale læremidler er udviklet, så de understøtter den digitale skole. At der er løsninger der kan distribuere de digitale læremidler Der er udviklet læringsmål, og de er gjort digitale. Kommuner og skoler har sat klare mål for anvendelsen af it og digitale læremidler i undervisningen. Der er etableret en infrastruktur, der gør adgangen til de digitale læremidler og læringsm å- lene lette og overskuelige. Digitalisering af folkeskolen har resulteret i udvikling og fornyelse af didaktikken. Hovedmilepæle Deadline Delmilepæle for de fire delprojekter kan ses efterfølgende. Etablering af styregruppe i det fællesoffentlige regi Jan Etablering af projektsekretariat i Undervisningsministeriet Jan Etablering af referencegruppe i KL regi Februar 2012 Projektorganiseringen er beskrevet Marts 2012 Første konference om it og læringsmiljø for forvaltninger og skoler 11. april 2012 Konference for kommunalpolitikere om it og læringsmiljø samt den fælleskommunale handlingsplan 23. maj 2012 Formulering af projektplaner i det fællesoffentlige regi 1. halvår 2012 Styregruppen for den fællesoffentlige strategi etablerer et administrationsgrundlag for puljen fra Velfærdsfonden for teknologi 1. halvår 2012 Anden konference om it og læringsmiljø for forvaltninger og skoler 2. halvår 2012 Tredje konference om it og læringsmiljø for forvaltninger og skoler 1. halvår

6 Samlet budget Udgifter Afventer formulering af den fællesoffentlige projektbeskrivelse. Indtægter Der forventes afsat kr. 500 mio. af ABT-fondens midler til den fællesoffentlige strategi. Der henvises i øvrigt til de efterfølgende beskrivelser i de enkelte delelementer i projektet. De fire deleelementer i projektet Efterfølgende gøres nærmere rede for de fire delelementer i projektet. Læremidler Baggrund Der er behov for udvikling af læremidler, der ikke alene er digitale lærebogs systemer, men er læremidler der er tilpasset den didaktik, som den ny teknologi fordrer. Der skal derfor sættes fokus på udviklingen af læremidler såvel som, hvordan de ressourcer, der er tilgængelige på nettet, kan indgå i undervisningen. Det er aftalt med regeringen i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2012, at en væsentlig del af de 500 mio. kr., der er afsat fra Velfærdsfonden anvendes til dette formål. Kommunerne er nødt til at samarbejde om denne udvikling for at sikre, at producenterne af læremidlerne for at stille krav, der medfører en udvikling af de digitale læremidler, så der ikke bliver tale om, at der alene sættes strøm til analoge lærebøger. I den forbindelse er det vigtigt at få drøftet med kommunerne, staten og leverandører, hvordan det sikres, at forretnings- og konkurrencesystemer ikke betyder en stigning i udgifterne for læremidlerne. Delmål At der aftales et administrationsgrundlag for kommunernes adgang til at få del i midlerne fra Velfærdsfonden At der udvikles læremidler, som understøtter den ny teknologisk didaktik At kommunerne efterspørger læremidler hos leverandørerne, som understøtter den ny teknologis didaktik. At der sættes fokus på, hvordan kommunerne får adgang til de digitale læremidler. 6

7 Del succeskriterier At administrationen af midlerne fra velfærdsfonden bliver let og overskuelig for komm u- nerne At kommuner og skoler deler viden om og generere ny viden om de krav, der skal stilles til digitale læremidler. At leverandørerne tilbyder digitale læremidler, der understøtter den nye teknologis dida k- tik. At der er etableret koncepter for, hvordan kommunerne får adgang til de digitale læremi d- ler Milepæle Deadline Etablering af en projektgruppe Januar 2012 Etablering af referencegruppe (fælles med de øvrige initiativer i Den digitale skole) Februar 2012 Formulering af projektplaner for initiativet i det fællesoffentlige regi 1. kvartal 2012 Etablering af administrationsgrundlag for velfærdsfondens midler 1. kvartal 2012 Første konference om it og læringsmiljø for forvaltninger og skoler 12. april 2012 Konference for kommunalpolitikere om it og læringsmiljø samt den fælleskommunale handlingsplan Undersøgelse af kommuners anvendelse af og ønsker til digitale læremidler sammenholdt med den forskningsmæssige viden. Milepælsplanen opdateres i takt med, at den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udmøntes. 24. maj halvår 2012 Budget og ressourcer Der vil blive afsat en større del af de 500 mio. kr. til dette område fra Velfærdsfonden. Kommunerne skal selv finansiere et beløb svarende til mindst det tilskud, de får fra puljen. 7

8 Distributionskanaler Baggrund Det er vigtigt for at opnå succes med digitalisering af folkeskolen, at distributionen af de digitale læremidler bliver enkel og brugervenlig. I dag distribueres de digitale læremidler, der er på markedet, ud fra de enkelte udbyderes set up. Der skal arbejdes på at ændre dette, og opnå en systematiseret og inspirerende brugerflade. De digitale muligheder skal udnyttes, så det ansporer både lærere, elever og forældre (brugerne)til at opsøge og anvende de digitale læremidler. Der er således behov for, at der bliver etableret en eller flere markedsbaserede distributionsplatforme, der skal bygge på de fællesoffentlige principper om fælles, åbne standarder. Det skal i den forbindelse afklares, om distributionsplatformene skal være styret af en offentlig leverandør, eller om de skal være skabt af markedet. I en dynamisk videreudvikling af den digitale skole er det et krav, at distributionskanalerne kommer til at indgå i brugernes dagligdag på en måde, så brugerne kan anvende dem interaktivt. En bruger skal fx kunne søge materialer, samle materialer, tematisere materialer og lade disse nye sammenhænge indgå i udbuddet til de andre brugere. Delmål At det afklares hvilken sammenhæng, der skal være mellem læringsmål, læremidler og distributionsplatformene At der skabes overblik over eksisterende platforme At det afklares, hvordan distributionsplatformene kan spille ind i en dynamisk anvendelse At det afklares hvilke nødvendige fælles krav, distributionsplatformene skal leve op til At der bliver skabt interesse for opgaven på et varieret marked, så flere udbydere vil bidrage med distributionsplatforme, der lever op til de opstillede krav Del succeskriterier At der opnås en logisk sammenhæng mellem læringsmål, læremidler og distributionspla t- forme At der opnås enighed om fælles krav til distributionsplatformene At det lykkes at skabe mindst en markedsbaseret distributionsplatform ud fra de opstillede krav 8

9 Milepæle Deadline Etablering af en projektgruppe Jan Etablering af referencegruppe (fælles med de øvrige initiativer i Den digitale skole) Februar 2012 Afdækning af et antal eksisterende distributionsplatforme. 1.halvår 2012 Inspirationsforum om samspil mellem læringsmål, læremidler og distributionsplatforme Medio 2012 Udarbejdelse af krav til distributionsplatforme 3.kvartal 2012 Distributører udarbejder distributionsplatform 4.kvartal 2012 Læringsmål Baggrund Forskning viser, at passende udfordringer, formuleret som tydelige mål fremmer elevers læring. Derfor skal elever, forældre og lærere have et klart billede af, hvad eleverne skal lære i form af læringsmål. Læringsmålene skal digitaliseres, så de er lette at finde for elever, lærere og forældre. Samtidig skal digitale læremidler og læringsformer understøtte arbejdet med læringsmålene. I forhold til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er MBU og KL på et møde d. 29. november 2011 blevet enige om følgende for så vidt angår initiativet vedr. læringsmål: Der igangsættes et udviklingsprojekt med opstilling af digitale læringsmål i udvalgte fag med henblik på at målrette anvendelsen af digitale lær e- midler, så de kobles med læringsmålene i de enkelte fag og for bestemte klassetrin. I forlængelse heraf skal det afklares, om det kan ligge inden for projektets rammer at overveje, hvorvidt læringsmål (også) kan formuleres på tværs af klassetrin og fag at afprøve læringsmål på demonstrationsskoler at overveje, hvad børn/elever skal lære fremadrettet overvejelser over hvordan formulering af læringsmål kan påvirker de Fælles Mål. 9

10 Endelig kan det overvejes, hvilken betydning, den tænkning og systematik omkring læringsmål, der udvikles i dette projekt, skal have for arbejdet med læring i dagtilbud. Delmål Der udvikles læringsmål, som gøres digitale Der etableres en it-infrastruktur, som gør adgangen til læringsmålene let og overskuelig Elevernes arbejde med læringsmål understøttes af digitale læremidler og digitale læringsformer Del succeskriterier De nye læringsmål gør det tydeligt for elever og forældre, hvad eleverne skal lære. De nye læringsmål gør det nemt at følge elevernes progression. De nye læringsmål fremmer dialogen mellem elev, lærer og forældre om, hvordan de hver især kan bidrage til elevens læring. De centrale parter omkring folkeskolen bakker op om læringsmål som et redskab til at fremme at alle elever lærer mere 10

11 Milepæle Etablering af referencegruppe (fælles med de øvrige initiativer i Den digitale skole) Input til, hvordan der kan arbejdes med digitale læringsmål i styregruppen vedr. den digitale folkeskole Udvikling af læringsmål indgår i projektbeskrivelserne for initiativerne om Den digitale skole i det fællesoffentlige digitaliseringsregi Formidle viden om, hvordan digitale læringsmål kan fremme elevernes læring på konference om fremtidens læringsmiljø understøttet af it (målgruppe: kommunale forvaltninger, skoleledere mv.) Overveje behovet for analyser af: med hvilken systematik læringsmål skal udvikles, herunder hvilken læringstaksonomi, de skal hvile på og sammenhængen til de fag-faglige og alsidige mål i Fælles Mål hvordan læringsmål kan gøres tilgængelige digitalt hvordan læringsmål kan understøttes af digitale læremidler og digitale læringsformer Herunder afklare organisering og finansiering af analyserne Italesætte digitale læringsmål på konferencer for forvaltninger om fremtidens læringsmiljø understøttet af it Deadline Februar 2012 Løbende med start februar halvår april halvår halvår 2012 samt 2013 Forskning og demonstrationsskoler Baggrund Det er en forudsætning for at realisere potentialet ved øget anvendelse af it i undervisningen, at de pædagogiske muligheder i brugen af it og elevernes store it-parathed udnyttes fuldt ud. Derfor skal der udvikles ny viden om, hvordan it-baserede undervisnings- og læringsformer kan styrke fagligheden, herunder hvordan lærernes it-didaktiske kompetencer løftes, og give lærerne mere tid til undervisning Der igangsættes forsøg og projekter med digitale demonstrationsskoler, som skal bidrage til at skabe generaliserbar og praksisorienteret viden om, hvordan fagligheden styrkes gennem øget brug af it i undervisningen, herunder metoder til at udvikle lærernes kendskab til at integrere it i selve undervisningen. En forudsætning for at digitale medier kan fremme elvernes læring er, at medierne integreres i udviklingen af nye undervisnings- og læringsformer med elevernes læring som mål. Den traditionelle undervisning skal ikke bare videreføres med strøm på. 11

12 I tilknytning til demonstrationsskoleforsøgene igangsættes et udviklingsarbejde med opstilling af digitale læringsmål i udvalgte fag med henblik på at målrette anvendelsen af digitale læremidler, så de kobles med læringsmålene i de enkelte fag og for bestemte klassetrin. Der er et presserende behov for gennem forsøg og forskning at få viden om, hvordan lærerne organiserer og gennemfører undervisningen ved hjælp af digitale medier. Digitaliserede læringsmål og digitale læremidler skal tilsammen understøtte lærernes planlægning, og forsøgene skal omfatte digitale muligheder for, at eleverne træner, fordyber sig og producerer ny viden, herunder konkrete produkter. I en skole, der former til fremtiden, skal de kreative fag og udvikling af det 21. århundredes kompetencer (fx lytte, inddrage, lede, få ideer) opprioriteres. Viden fra forskning om læring skal inddrages. For at sikre systematisk opsamling og videreformidling af viden om brugen og effekten af it i undervisningen, skal demonstrationsskolerne samarbejde med uddannelses- og/eller forskningsinstitutioner. F.eks. kan professionshøjskoler indtænkes, så der indhøstes erfaringer og viden, der efterfølgende kan anvendes i læreruddannelsen. Med henblik på at sætte særligt fokus på skoleledelsens rolle etableres et netværkssamarbejde med inddragelse af skolelederne fra de digitale demonstrationsskoler og relevante aktører fra de skoleansvarlige forvaltninger i de respektive kommuner. Netværkssamarbejdet skal understøtte erfaringsopsamling og formidling af viden til andre skoleledere og kommunale forvaltninger. Styregruppen er løbende i dialog med folkeskolens parter og relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner, herunder f.eks. igennem Formidlingskonsortiet. KL har sammen med Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kultur-chefforeningen, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Rektorkollegiet/professionshøjskolerne, DPU, SFI, AKF, Dansk Clearinghouse og EVA etableret formidlingskonsortiet Viden i spil. Konsortiet vil følge folkeskolens aktuelle udfordringer og udviklingsretning. Ud fra det vil konsortiet prioritere og formidle viden fra forskning og undersøge l- ser til politikere, forvaltninger og skoler. Konsortiet vil pege på behov for ny forskning, som hjælper til at løse udfordringerne. Konsortiet peger på nye veje i efteruddannelse af lærere og pædagoger i dialog og samarbejde mellem professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og kommuner/skoler. Delmål Alle børn skal lære mere (det overordnede mål) 12

13 Der udvikles et nyt teknologiunderstøttet læringsmiljø i folkeskolen. Der udvikles en ny didaktik i teknologiunderstøttede læringsmiljøer. Lærerarbejdet omfatter, at lærerne organiserer undervisningen, underviser og har hyppige samtaler med eleverne om deres læring og indsats De digitale medier understøtter elevernes træning, fordybelse og produktskabelse De kreative fag og udvikling af det 21. århundredes kompetencer (fx lytte, inddrage, lede, få ideer) opprioriteres. Del succeskriterier Mindst 5 kommuner deltager i eksplorative forsøg om læringsmiljø og digitale medier Projekterne understøttes af UC er og følges af forskning Der udarbejdes målbare delmål for forandring af praksis Der udarbejdes målbare delmål for elevernes motivation og indsats 13

14 Milepæle Deadline Etablering af en projektgruppe Januar 2012 Etablering af referencegruppe (fælles med de øvrige initiativer i Den digitale skole) Oplæg til, hvad der skal drøftes i styregruppen om forskning og demonstrationsskoler. Oplæg til Formidlingskonsortiet om indhold og form i udviklingsprojekter på demonstrationsskoler. Aftaler med MBU om valg af udviklingsprojekter om læringsmiljø og it, herunder inddragelse af forskere og professionshøjskoler. Afklaring af styring og finansiering. Februar halvår 2012 Marts halvår 2012 Afklaring af Formidlingskonsortiets rolle. 1. halvår