Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011-2012 1
Dagtilbud til Børn Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Tlf: 46 11 43 09 www.rudersdal.dk Mail: dagtilbud@rudersdal.dk 2
Indledning Denne kvalitetsrapport omfatter det samlede dagtilbudsområde i Rudersdal Kommune. Den beskriver de kommende to års indsatsområder for området og evaluerer på indsatsområder fra 2010. Derudover afrapporteres på de særlige forhold, som Børne- og Skoleudvalget har besluttet en fast tilbagemelding på. Kvalitetsrapporten (KR) funderes på de lovfastsatte krav til området og på den fire-årige udviklingsplan, som Børne- og Skoleudvalget vedtog d. 12.1.2011 for dagtilbudsområdet. Rapporten er første udgave efter omlægning til det nye styringskoncept, som blev besluttet i Børne- og Skoleudvalget den 18.8.2010. Den opfylder hermed den aftale, der er indgået mellem KL og regeringen om at anvende et styringsredskab, som kan afrapportere på dagtilbudsområdet, og som kan anvendes til tværkommunale sammenligninger. Ud fra KR udarbejder alle institutioner deres 2 årige virksomhedsplan. Denne KR vil således være styrende for indholdet af de kommende virksomhedsplaner, som afleveres til Dagtilbud den 1.1.2012. Dagtilbudschefen godkender på vegne af Kommunalbestyrelsen virksomhedsplanerne. De private institutioner og puljeordninger er jævnfør godkendelseskriterierne forpligtede til at aflevere en virksomhedsplan, som opfylder de kommunalt besluttede indsatsområder, evaluering af tidligere indsatsområder, og de skal afrapportere på en række nøgletal og skal evaluere deres udmøntning af de pædagogiske læreplaner. Deres arbejde evalueres ikke i denne rapport, men Dagtilbud læser rapporterne og tager initiativ til samtaler og tilsyn, hvis det vurderes at være nødvendigt. Denne KR er udarbejdet af Dagtilbud til børn. KR har været forelagt Område MED inden forelæggelse for Børne- og Skoleudvalget. Rapporten opfylder det fælles kommunale koncept for virksomhedsplaner og indeholder endvidere punkterne fra det koncept for kvalitetsrapporter, som KL har udarbejdet i samarbejde med en række kommuner. Derudover sikrer KR, at lovens krav til evaluering af en række pædagogiske forhold opfyldes. Det medfører til gengæld, at KR er meget omfattende. Dagtilbud vil frem til næste KR arbejde med denne del af lovkravet til evaluering, således at det fremstår mere meningsfuldt og enkelt. KR godkendes af Børne- og Skoleudvalget hvert andet år. Den fremlægges i ulige år. KR fungerer både som politisk styringsværktøj for det samlede dagtilbudsområde og som fælles arbejdsredskab for forvaltningen og institutionerne. 3
Indhold 1. Præsentation af dagtilbudsområdet 6 2. Ressourcer 8 2.1 Dagtilbudsstrukturen i kommunen 8 2.2 Den kommunale dagpleje 8 2.3 Struktur for de selvejende institutioner 9 2.4 Øvrige pasningstilbud 9 2.5 Antal institutioner/børnehuse pr. 1.1.201 10 2.6 Kapacitet i de kommunale og selvejende dagtilbud 10 2.7 Institutionsprognose og pladsbehov opgjort december 2010 10 2.8 Dagtilbuds fire-årige udviklingsplan 10 2.9 Generelle forhold for dagtilbudsområdet i 2011 og 2012 11 3. Kommunale indsatsområder for 2011 og 2012 12 3.1 Effektiv organisation - med fokus på digitalisering i 2011 12 3.2 Indsatsområde i 2012 13 4. Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder i 2011 og 2012 14 4.1 Inklusionsprojekt 15 4.2 Udmøntning af Visionen 17 4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og sygefravær 19 4.4 Den pædagogiske, faglige kvalitet 22 4.5 Den fagprofessionelle rolle og opgave 24 4.6 Sundhed og bevægelse 25 5. Faglige resultater i henhold til dagtilbudsloven 27 5.1 De pædagogiske læreplaner 27 5.2 Evaluering af de enkelte læreplanstemaer 27 5.3 Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 30 5.4 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov 31 5.5 Arbejdet med børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde 31 5.6 Sprogindsats og sprogvurdering af 3 årige børn 32 5.7 Overgang fra børnehave til skole 34 5.8 Opsamling på virksomhedsplaner og pædagogiske læreplaner 34 6. Evaluering af kommunale projekter og indsatsområder i 2010 35 6.1. Trivselsmåling 35 4
6.2 Den effektive organisation fælles kommunalt indsatsområde i 2010 38 6.3 Fortsat implementering af den kommunale dagtilbudspolitik 39 6.4 Kapacitet og fysiske rammer 44 6.5 Indførelse af frokostmåltid 44 6.6 IT værktøjer til pædagogerne fremlæggelse af analyse og gennemførelse 45 6.7 Rekruttering og fastholdelse 45 6.8 Områdeledelsesprojektet 46 6.9 Kommunikations- og informationsstrategi 47 6.10 Fokus på den pædagogiske kvalitet 47 6.11 Kompetenceudvikling 47 6.12 Legepladser 48 6.13 Brugerundersøgelse 48 6.14 Inklusion Dagtilbuds deltagelse i det fælles projekt 49 6.15 Dokumentation og evaluering 49 6.16 Sundhedsprojektet det videre forløb 49 6.17 Skolestart pædagogiske overgange og samarbejde 50 6.18 Opsamling på institutionernes virksomhedsplaner for 2010: evalueringsdelen 50 7. Årlige tilbagemeldinger på særlige temaer 52 7.1. Pædagogisk tilsyn 52 7.2 Legepladstilsyn 54 7.3 Økonomisk tilsyn 54 7.4 Hygiejnetilsyn kommunallægens tilbagemelding 55 7.5 Ansøgninger om godkendelse af privat institutioner og privat dagpleje 55 7.6 Lukning af ventelisten for udefrakommende børn 55 7.7 Udmøntning af legepladspolitikken 56 7.8 Udmøntning af mad- og måltidspolitikken 56 7.9 Anvendelse af kompetenceudviklingsmidler 56 8. Ressourcer - Nøgletal for dagtilbudsområdet 58 8.1. Børn og institutioner 58 8.2 Medarbejdere 59 8.3 Ledelse 61 9. Opgaveliste udført 2010 62 10. Bilag 65 10.1 Bilag 1 - Høringssvar vedr. Kvalitetsrapport 66 10.2 Bilag 2 - Uddybning og eksempler på arbejdet med pægagogiske læreplaner 68 5
1. Præsentation af dagtilbudsområdet Dagtilbud til Børn har til opgave at styre drift og udvikling af det samlede dagtilbudsområde, samt føre pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle former for dagpasning af børn med bopæl i Rudersdal Kommune. Det økonomiske tilsyn omfatter dog ikke private institutioner. For private pasningsordninger gælder, at Dagtilbud godkender den aftale, der indgås mellem pasningen og det enkelte forældrepar. Alle typer dagtilbud til børn i alderen 0-5 år er etableret og drives i henhold til Dagtilbudslovens bestemmelser. Loven trådte i kraft den 1. august 2007 og er senere revideret flere gange, senest i forbindelse med indførelse af frokost til alle børn og ændring af kravene til evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner og obligatorisk sprogvurdering af alle 3 årige børn. Kommunalbestyrelsen har besluttet en række politikker, som er gældende for området. Det drejer sig om Dagtilbudspolitik, Legepladspolitik, Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering, Mad- og måltidspolitik og den sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Børne- og Skoleudvalget har den 15.12.2010 udsendt Masterplan for udmøntning af Visionen i høring i alle bestyrelser. Den endelige Masterplan vil efter behandling og godkendelse i Kommunalbestyrelsen komme til at fungere som det grundlæggende dokument i forhold til tilpasning af pladser og om- og nybyggeri i de kommende 10 år. Den centrale værdi for alt arbejde med børn i alderen 0-5 år er jvf. Dagtilbudsloven, at kommunens ledere og medarbejdere skaber et dagtilbudsområde, hvor alle børn har et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det skal ske i samarbejde med børnenes forældre. Det fremgår af kommunens Dagtilbudspolitik, at den pædagogiske kvalitet i kommunens dagtilbud skal være blandt de bedste i landet. Rudersdal Kommune har derudover formuleret følgende værdier for dagtilbuddene: Dagtilbud til Børns værdier Daginstitutionen har en selvstændig værdi for småbørns udvikling, læring og dannelse Daginstitutionen er inkluderende. Børn med særlige behov skal forblive i lokalområdet og nærmiljøet, så længe det er til gavn for barnet, under hensyntagen til børnegruppen Ledelse, personale og forældre samarbejder om at skabe de bedst mulige betingelser for børnegruppen og det enkelte barn Mangfoldighed er en styrke, forstået som mangfoldighed i pædagogik, åbningstider og pasningsformer. 6
Endvidere har Direktionen besluttet et sæt kendetegn, som skal karakterisere hele kommunens virksomhed. Kendetegnene er integreret i den kommunale Personalepolitik, som alle kommunale og selvejende institutioner er omfattet af. Rudersdal kommunes kendetegn er: At være en attraktiv arbejdsplads At være en effektiv organisation At have kompetente medarbejdere og kvalitet i arbejdet At have en fremsynet ledelse på alle niveauer. Indenfor denne samlede ramme skal Dagtilbuddene tilrettelægge deres ledelsesarbejde, udmønte deres pædagogiske arbejde samt udvikle deres samarbejde med forældre og bestyrelser. Det gælder såvel kommunale og selvejende daginstitutioner som dagplejen. 7
2. Ressourcer Dette afsnit indeholder beskrivelser og tal for, hvilke ressourcer der er til rådighed for at nå de opstillede mål og løse opgaverne. Begreberne institution og dagtilbud dækker over kommunale områdeinstitutioner med selvejende institutioner og dagplejer. tiv medarbejder til hver områdeinstitution. Hvert område indeholder fire til syv børnehuse, og forældrene vælger en forældrebestyrelse for hver områdeinstitution. Derudover kan forældrebestyrelsen beslutte at oprette forældreråd i børnehusene. Hver områdeinstitution får tildelt et samlet budget, som områdelederen er ansvarlig for. 2.1 Dagtilbudsstrukturen i kommunen Dagtilbudsområdet i kommunen består af en dagpleje til ca. 145 børn, syv kommunale områdeinstitutioner med 35 børnehuse, en selvejende områdeinstitution med seks børnehuse, 11 selvejende institutioner og fire private institutioner/puljeordninger. Dertil kommer tilbud om tilskud til privat pasning af egne børn og tilskud til privat pasning og private pasningsordninger. 2.1.1 Områdeledelse for de kommunale institutioner De kommunale områdeinstitutioner er organiseret med en områdeleder samt en daglig leder for hvert hus. Der er afsat 18,5 time administra- 2.2 Den kommunale dagpleje Dagplejen har ansat en leder, tre dagplejepædagoger og en administrativ medarbejder samt p.t. 48 dagplejere. Dagplejerne er delt op i seks legestuegrupper, som mødes en gang om ugen i den legestue, de hører til. Der er to legestuer, begge beliggende i egne lokaler på henholdsvis Kajerød Skole og på Nærumvænge ved Nærum Skole. Begge legestuer har tilknyttet et vikarhus, hvor dagplejebørnene passes i dagplejernes ferier og fridage. 8
2.3 Struktur for de selvejende institutioner Kommunen har driftsoverenskomst med 12 selvejende institutioner. Områdeinstitution Ruderen består af seks børnehuse med en institutionsbestyrelse og seks forældrebestyrelser. De øvrige 11 selvejende institutioner indgår i forskellige samarbejdsrelationer med hinanden. Alle 12 institutioner har indgået en administrationsaftale med Danske Daginstitutioner. I 2010 opsagde Kommunalbestyrelsen driftsoverenskomsten med Børnehaven Egevang Syd grundet faldende behov for pladser i området. Driftsoverenskomsten udløber 28.2.2011. En bestyrelse har søgt og fået godkendelse som privat institution fra 1.3.2011 i de samme lokaler. Egevang Syd er i denne rapport fra 2011 ikke talt med som selvejende institution. Til gengæld er den private institution Børnehaven Tryllefløjten talt med under private institutioner. Dagtilbud til børn afholder to til fire årlige møder med de selvejende bestyrelsesformænd, hvor forhold, der alene vedrører arbejdsgiverforpligtelsen og driftsoverenskomsterne, drøftes. 2.4 Øvrige pasningstilbud Kommunen giver tilskud til en række private institutioner og private pasningsformer. Kommunen har indgået aftale med Montessori Børnecenter og Rudolf Steiner børnehaven Rønnebærhuset om oprettelse og godkendelse som puljeordninger under den tidligere lovgivning. Det er ikke muligt at oprette nye puljeordninger. Begge børnehaver visiterer selv børn til deres institutioner og opkræver selv forældrebetaling. Der må maksimalt opkræves 25 % af driftsudgiften. Børnehaven Gøngehesten er godkendt som privat institution. Børnehaven Tryllefløjten er godkendt som privat institution fra 1.3.2011. Begge børnehaver visiterer selv børn og fastlægger og opkræver selv forældrebetaling. I 2010 lukkede den private Søllerød Skovbørnehave. Der er i 2011 afsat kr. 1.818.000 i tilskud til privat 9
pasning, private pasningsordninger og til pasning af egne børn. Forældre kan hermed som alternativ til en plads i en kommunal eller selvejende daginstitution vælge at modtage tilskud til pasning i privat regi. 2.5 Antal institutioner/børnehuse pr. 1.1.2011 Kommunale dagtilbud Selvejende institutioner Private insitutioner/ dagpleje haver Puljeordninger Kapacitet 2.6 Kapacitet i de kommunale og selvejende dagtilbud 0-2 årige i dagpleje 0-2 årige i daginstitution Vuggetuer Dagtilbudstyper Dagplejere Børnehaver Integrerede institutioner Skov- børne- 48 1 2 28 4 Indskrevne børn pr 1.1.2011 2 10 5 2.7 Institutionsprognose og pladsbehov opgjort december 2010 Siden 2007 har antallet af 0-5 årige i Rudersdal 2 2 Dækninggrad 1.01.211 Antal pladser* 1.1.2011 130 7,62 147** 971 56,92 966 3 år - skolestart 2.062 98,99 2.242*** I alt 3.163 3.355 * Budgettal ** Inkusiv specialpladser *** Inklusiv 100 forårspladser Kommune været faldende. Der er foretaget tilpasning af pladser til 1. august 2011. Dagtilbuds seneste prognose fra december 2010 viser, at der i 2011 og 2012 kun er mindre behov for yderligere justeringer i kapaciteten. I foråret 2011 vil der blive udarbejdet en ny langsigtet befolkningsprognose, hvor bl.a. et justeret boligbyggeprogram samt det seneste års befolkningsudvikling vil danne grundlag for de nye forventninger til befolkningsudviklingen i kommunen. Dagtilbud vil udarbejde en ny langsigtet institutionsprognose med udgangspunkt i denne befolkningsprognose. I Masterplanen, som i skrivende stund er i høring i bestyrelserne, har Dagtilbud beskrevet, hvordan de fysiske rammer og de eksisterende pladser kan tilpasses til de kommende års behov med henblik på at sikre den rigtige kapacitet i gode fysiske rammer. 2.8 Dagtilbuds fire-årige udviklingsplan Børne- og Skoleudvalget godkendte den 12.1.2011 Dagtilbuds fire-årige udviklingsplan. Udviklingsplanen indeholder otte indsatsområder med underliggende temaer, som området skal arbejde med. De otte indsatsområder med temaer er: 1. Inklusion Deltagelse i det tværgående fire-årige projekt samt etablering af egne projekter 2. Udmøntning af Visionen Renovering og nybyggeri Gode processer for sammenlægninger og lukninger Indretning 3. Sygefravær og arbejdspladsudvikling Deltagelse i APU projektet 10
4. Pædagogisk faglig kvalitet Overgang fra dagtilbud til skole Natur- og kulturprojekter samt udeliv Evaluering og dokumentation 5. Den fagprofessionelle rolle og opgave Krav, organisering og muligheder Kompetenceudvikling for medarbejdergrupperne At vurdere behovet for en ændret tildeling af ressourcer til ansættelse af pædagoger og andre ansættelsesgrupper. 6. Sundhed og bevægelse Udmøntning af legepladspolitik Udmøntning af mad- og måltidspolitik Idrætscertificering. 7. Kommunikation og IT Hardware, software og hjemmesideløsninger Kommunikation med eksterne aktører, fx forældre Intern kommunikation, fx mellem ledere og ansatte i børnehusene. 8. De kommunale kendetegn Digitalisering i 2011. Temaerne vil blive uddybet i denne kvalitetsrapport i kapitel 3 samt i den kvalitetsrapport, der fremlægges i 2013. 2.9 Generelle forhold for dagtilbudsområdet i 2011 og 2012 mange nye krav til højnelse af kvalitet, dokumentation af det pædagogiske arbejde, økonomisk stram styring til det aktuelle børnetal og ændringer af den nuværende organisering og struktur for arbejdet. Samtidig indføres nye obligatoriske opgaver som sprogvurdering og sprogarbejde for børn med særligt behov og obligatorisk daginstitutionstilbud for tosprogede småbørn, som ikke vurderes at have et alderssvarende dansk og som har en forælder, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Dertil kommer indførelse af ny lov om frokostordning fra 1.1.2011. Der vil være fokus på effektiv styring, bedre fysiske rammer og nye muligheder for anvendelse af digitale løsninger. Der vil være fokus på den pædagogiske kvalitet i forhold til alle børns behov for trivsel, læring og udvikling i et inkluderende læringsmiljø. I de kommende år bliver der behov for at kunne tiltrække og fastholde kvalificerede ansatte, vurdere anvendelsen af de pædagogiske ressourcer og drøfte behovet for flere pædagoger til de mindste børn. De nuværende overenskomster med de faglige organisationer udløber pr. 1.4.2011. Et kommende overenskomstresultat skal herefter implementeres og udmøntes. Dagtilbudsområdet stilles i disse år overfor 11
3. Kommunale indsatsområder for 2011 og 2012 Direktionen udpeger hvert år et indsatsområde, gældende for alle kommunens institutioner og forvaltninger. På dagtilbudsområdet betyder det, at både det fælles Dagtilbudsområde og de enkelte kommunale og selvejende dagtilbud skal arbejde med det udmeldte tema. 3.1 Effektiv organisation - med fokus på digitalisering i 2011 I 2011 har direktionen besluttet, at det fælles tema for alle områder skal være digitalisering. På dagtilbudsområdet vil temaet omfatte det IT projekt, som Børne- og Skoleudvalget godkendte den 18.8.2010. Projektet omfatter indkøb af IT redskaber til institutionerne og anvendelse af IT i dagligdagen i børnehusene, som pædagogisk redskab, som ledelsesværktøj og som kommunikationsværktøj. Formål Projektets formål er jvf. dagsordenssagen den 18.8.2010 at sikre gode digitale løsninger for daginstitutionernes kommunikation med forældre og for understøttelse af det pædagogiske arbejde. Mål At forbedre pædagogernes mulighed for faglig udvikling eksempelvis ved sprogarbejde og pædagogisk metode At understøtte pædagoger og lederes samarbejde på tværs af huse/institutioner At understøtte og effektivisere udvikling af arbejdet med dokumentation og evaluering i daginstitutioner At anvende Min Rude/Børneruden som fundament ved udviklingen af løsningerne At forbedre pædagogernes IT kompetencer generelt som redskab for deres pædagogiske arbejde At gøre Rudersdal Kommunes daginstitutioner til et mere attraktivt sted at arbejde At sikre fælles løsninger for kommunikation At udvikle og effektivisere mulighederne for kommunikation mellem ledere, pædagoger og forældre At sikre bedre information fra institutionerne til forældrene. Succeskriterier Der skal inden udgangen af 2011 være etableret trådløse netværk og opstillet IT redskaber i alle kommunale og selvejende børnehuse Med udgangen af 2012 skal der være gennemført kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Det pædagogiske personale anvender IT som understøttelse af deres pædagogiske arbejde Med udgangen af 2012 anvender alle pædagoger Børneruden aktivt i det pædagogiske arbejde Med udgangen af 2013 anvender størstedelen af familierne Børneruden aktivt Der skal udarbejdes en fælles kommunikationsstrategi og udarbejdes fælles standarder for kommunikation Der skal ske en effektivisering af arbejdsgange i institutionerne og i samarbejdet med den centrale forvaltning. Projektstyring Der nedsættes en styregruppe for det samlede projekt. Formålet er at sikre, at de mange for- 12
skellige initiativer koordineres og samordnes. Der er ansat en projektleder, som skal sikre implementering af projektet. IT-afdelingen indgår som tæt samarbejdspartner. satsområde for 2012 i slutningen af 2011. Udarbejdelse af plan for temaet vil blive drøftet i Områdeledergruppen og i Område MED. Arbejdet med temaet vil blive afrapporteret i kvalitetsrapporten i 2013. Tidsplan 4-årigt projekt 2011 og 2012: udrulning af IT-redskaber og kompetenceudvikling 2011: afklaring af fælles standarder og udarbejdelse af kommunikationsstrategi 2013 og 2014: kompetenceudvikling og udvikling og anvendelse af redskaberne. Ressourcer Dagtilbud til børn har opsparet kr. 3,4 millioner til brug for projektet. En del af midlerne anvendes til ansættelse af projektleder. Det må forventes, at der skal anvendes personaleressourcer lokalt til igangsættelse, opkvalificering og implementering. 3.2 Indsatsområde i 2012 Direktionen forventes at udmelde et fælles ind- 13
4. Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder i 2011 og 2012 Udgangspunkt for de fælles projekter og indsatsområder er Dagtilbudsloven, den kommunale Dagtilbudspolitik og øvrige kommunale politikker for området og den fire-årige Udviklingsplan, som Børne- og Skoleudvalget har godkendt den 12.1.2011. 14
4.1 Inklusionsprojekt Dagtilbud skal i de kommende fire år deltage i det tværfaglige inklusionsprojekt, som er besluttet i Børne- og Skoleudvalget den 8.12.2010. Projektets politiske ramme er Rudersdal Kommunes Sammenhængende Børne- og ungepolitik, Dagtilbudspolitikken og de skolepolitiske målsætninger med Den Gode Skole. I Dagtilbudspolitikken formuleres dette således: Børn med særlige behov skal kunne forblive i lokalområdet og normalmiljøet, så længe det er til gavn for barnet og under hensyntagen til børnegruppen. Institutionerne og husene skal indgå i tværfagligt samarbejde til gavn for det enkelte barn. Det betyder, at der i dagtilbuddet etableres et miljø, hvor medarbejdere, børn og forældre både kan og vil tilrettelægge hverdagen og de pædagogiske tilbud i forhold til alle børn. Formål med projektet Formålet med inklusionsprojektet er jvf. Børneog Skoleudvalgets beslutning, at færre børn og unge udskilles til specialtilbud, således at så mange som muligt forbliver i fællesskabet i dagtilbud, skole og fritidstilbud. Projektet skal beskrive og arbejde med og ud fra begrebet Den gode inklusion, hvor alle børn har ret til deltagelse i et fællesskab, hvor børn støttes og udfordres i at lære, og hvor de udvikler sig og trives. Den gode inklusion skal udgøre det værdimæssige grundlag for Rudersdal Kommunes flerårige strategi om inklusion af kommunens børn og unge. Det er intentionen, at Den gode inklusion bliver en del af grundlaget for formuleringen af en fælles inklusionsforståelse i fælleskommunale og lokale værdigrundlag og styredokumenter. Den gode inklusion skal udgøre et synligt og aktivt grundlag for det daglige arbejde i kommunen og dens institutioner. Det fælles projekt vil arbejde ud fra temaerne: Den gode inklusion fællesskabernes betydning Organisation Viden og faglighed Ressourcer Forældre. Mål for Dagtilbud Etablering af en fælles inklusionskultur, hvor alle børn har ret til at deltage i et fællesskab, og hvor børn støttes og udfordres i at lære og udvikle sig og acceptere forskellighed som en styrke. Etablering af et fælles inklusionsbegreb for det fælles børneområde - herunder for dagområdet I samarbejde med Børn og Unge at afprøve forskellige former for inklusion af børn med særlige behov herunder oprettelse af ressourcegrupper og andre former for specialpædagogisk bistand til en børnegruppe At skabe et tværfagligt samarbejde med Børn og Unge, som sikrer en hurtig og præcis støtte til børnehuse med behov for støtte til inklusion At sikre personalet mulighed for kompetenceudvikling, så de har både teoretiske og praktiske redskaber til at arbejde inkluderende At udvikle administrative redskaber, der understøtter en inkluderende praksis i forhold til visitation og tværfagligt samarbejde. 15
At afprøve en række pædagogiske metoder for at skabe praksisviden til det fælles dagtilbudsområde ud fra de fem temaer og ud fra temaerne sprog, indretning, tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde, organisering, relationer, referencerammer og pædagogernes egne normer. At afprøve metoder for videndeling mellem børnehuse og institutioner. For at sikre en løbende borgerinddragelse, blev der på et borgermøde nedsat en referencegruppe, som vil blive inddraget undervejs i processen. Øvrig organisering af projektet afventer endelig projektbeskrivelse. Det forventes, at der nedsættes en projektgruppe for Dagtilbud til Børn samt en række lokale projektgrupper til at gennemføre projekterne. Styregruppen for det fælles projekt har nedsat fire arbejdsgrupper, som ud fra de fire temaer Organisation, Viden og faglighed, Ressourcer og Forældre skal beskrive kvalitative mål for det samlede projekt. Ressourcer Der er i Dagtilbud afsat kr. 150.000 i 2011 til projektopstart og diverse aktiviteter. Øvrig ressourceafsættelse afventer den endelige beskrivelse af det fælles projekt. Succeskriterier Succeskriterier beskrives, når det fælles projekt er færdigbeskrevet i efteråret 2011. Projektstyring Projektet er organiseret som en projektparaply for de fire områder Fritid og Kultur, Børn og Unge, Skole og Dagtilbud. Under paraplyen kan der være såvel tværgående fællesprojekter med flere områder, som områdevise projekter, der kun omfatter en enkelt områdeinstitution. Der er nedsat en styregruppe bestående af direktøren for de fire områder, samt de fire områdechefer, chefpsykologen og lederen af skoleområdets konsulentgruppe. Tidsplan December 2010: Børne- og Skoleudvalget drøfter og godkender ramme for Inklusionsprojektet. December 2010/januar 2011: Udrulning af projektorganisation. 2011: Udarbejdelse af fælles paraplyprojekt ud fra temaerne Beskrivelse og igangsættelse af centrale projekter i efteråret 2011 Beskrivelse af lokale projekter 2012: Igangsættelse af projekter 2013: Projekter 2014: Afslutning og evaluering. Evaluering Beskrivelse af evalueringsmodel, form og te- 16
maer afventer beskrivelse af det endelige fælles projekt. 4.2 Udmøntning af Visionen for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering Kommunalbestyrelsen vedtog den 28.5.2008 Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering. Visionen beskriver, hvordan kommunen kan forbedre de fysiske rammer på institutionerne, når det faldende børnetal og de økonomiske forhold i kommunen muliggør det. Hensigten er, at den bygningsmæssige ramme skal understøtte, at det pædagogiske arbejde med børnene kan foregå under sunde og pædagogisk udfordrende rammer. Ud fra Visionen er udarbejdet et forslag til Masterplan, som beskriver, hvordan Visionen i løbet af en 10-årig periode kan omsættes til handlen. Masterplanen er sendt i høring i alle bestyrelser. Den endelige Masterplan skal fungere som styringsramme for de fremtidige politiske beslutninger om tilpasning, nybyggeri og ombygning af daginstitutionerne i kommunen. Formål med projektet Det er formålet, at alle daginstitutioner på sigt skal være indrettet med forskellige læringsmiljøer, der understøtter målene for de pædagogiske læreplaner. Rummene skal være indrettet fleksibelt, så de kan anvendes til børn i alderen 0 5 år alt efter det konkrete behov for pladser. Det fremgår endvidere, at daginstitutionerne skal være bæredygtige både pædagogisk, ledelsesmæssigt og økonomisk. Det er intentionen i Visionen, at pasningsgarantien skal kunne opfyldes inden for de tre pasningsområder, så forældrene er sikret plads til deres barn i nærområdet. Mål At Masterplanen genbehandles politisk efter høring i foråret 2011 og anvendes som planlægningsgrundlag for tilpasning af kommunens dagtilbudsstruktur de kommende 10 år At Masterplanens forslag, herunder de driftsøkonomiske konsekvenser, årligt indarbejdes i Rudersdal Kommunes fire-årige anlægsbudget fra budget 2012 2015 At der i overensstemmelse med Visionen foretages en gennemgang af behovet for indvendig vedligeholdelse og muligheder for ændringer, der skaber bedre læringsrum/ miljøer i børnehusene At renovering, om-, til- og nybyggeri, der sikrer sunde og pædagogisk udfordrende rammer for børn og personale gennemføres med afsæt i Masterkonceptet At sikre åbenhed og tilrettelægge involverende processer, der medvirker til at skabe mest mulig tryghed for børn, forældre og personale i forbindelse med sammenlægninger, flytninger og tilpasninger af kapaciteten At børnehusene indrettes med fokus på fleksibilitet og gode rammer, der danner grundlag for pædagogisk udviklende læringsmiljøer. Succeskriterier Masterplanen er politisk besluttet som planlægningsgrundlag for tilpasning af kommunens dagtilbudsstruktur de kommende 10 år At der på baggrund af Masterplanens forslag er indarbejdet årlige driftsøkonomiske konsekvenser i det fire-årige anlægsbudget fra budget 2012 2015 De gennemførte renoveringer, om- og nybygninger er gennemført med afsæt i Ma- 17
sterkonceptet Der er foretaget en vurdering af behovet for indvendig vedligeholdelse, og muligheder for ændringer, der skaber bedre læringsrum/miljøer, og at der er prioriteret/afsat midler til at imødekomme det vurderede behov At personale og forældre giver udtryk for, at der i forbindelse med sammenlægninger, flytninger og tilpasning af kapaciteten har været åbenhed og involverende processer, der har medvirket til at skabe mest muligt tryghed for dem At det i indretningen i børnehusene kan ses, at rummene er fleksible, og at de anvendes som forskellige læringsrum med aktiviteter og pædagogiske værksteder. Det fremgår af indretningen, at indretningen understøtter de forskellige pædagogisk udviklende læringsmiljøer, børnehuset arbejder med. Ressourcer Der er i 2011 afsat kr. 3 mio. til ombygning af Spirehuset. Ombygning af Spirehuset/Bregnerødvej er pt. sendt i udbud. De kr. 1,2 mio. afsat til renovering af Keilstruplund forventes overført fra 2010 og vil i en kommende sag blive foreslået anvendt til renovering af Fredsholm Børnehave. Der i 2011 og 2012 afsat ca. kr. 2 mio. på anlægsbudgettet til mindre bygningsmæssige ændringer, der kan understøtte fleksibilitet og indretning. BSU har besluttet, at beløbet I 2011 anvendes til ombygning i Karethen og i Tusindbenshuset. Fra 2013 er der ikke afsat anlægsmidler til dette. Til etablering af nye daginstitutioner er der i 2014 afsat kr. 12 mio., og i efterfølgende år er der afsat kr. 23 mio. Projektstyring Børne- og Skoleudvalget besluttede den 8.10.2008 at etablere en projektorganisation under ledelse af en styregruppe bestående af direktøren, områdechefen og de syv kommunale områdeinstitutionsledere. Områdelederne har fungeret som formænd for syv lokale arbejdsgrupper, der har bidraget med forslag til udmøntningen af Visionen og den udarbejdede Masterplan. Der er derudover mulighed for at lade salg af nuværende daginstitutionsbygninger indgå til at medfinansiere nye bygningsudgifter. Der skal indenfor Dagtilbuds ramme afsættes midler til processtøtte og faglig inspiration/ kompetenceudvikling til medarbejderne i forbindelse med sammenlægningsprocesser, samt til kompetenceudviklingsmidler til at understøtte personalets arbejde med at ændre og etablere læringsmiljøer. Når der igangsættes konkrete byggeprojekter til udmøntning af Visionen, etableres der projektorganisationer med styregruppe bestående af dagtilbudschef, områdeleder og projektleder samt med en arbejdsgruppe med arkitekter fra Rudersdal Ejendomme, områdeleder, repræsentanter fra daglige ledere og medarbejdere. Arbejdsgrupperne henter inspiration i bestyrelserne. Evaluering Det afrapporteres i de kommende kvalitetsrapporter, hvordan Masterplanen er indgået i kommunens prioritering. Tidsplan 10 årigt projekt med årlige ønsker til anlægsbudgettet. 18