Læringsmål - Læringsudbytte

Relaterede dokumenter
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING EMPIRI/ GENSTAND FOR ANALYSEN METODE TEORI ANALYSE...

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning.

Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?

EVALUERING / FEEDBACK

Ny kvalifikationsramme: Terminologi for beskrivelser af læringsudbytte Viden, færdigheder og kompetencer.

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

FORMIDLINGSKURSUS DET RULLENDE UNIVERSITET DAG 1

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,

Fjernundervisningens bidrag til læring

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Situationsbestemt kommunikation

Bologna processen som forståelsesramme for behov og barriere for udvikling af nye prøveformer

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

PBL-forløb Rad. Patientologi

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Åbenhed i online uddannelser

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

SLP 5 Projektdesign og Statusseminar. Søren Hansen

Velkommen hjem i Minecraft

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Workshop om læringsmål for undervisere i fagbevægelsen. 23.Maj 2017

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

Evaluering - med fokus på eleven, som den lærende

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

12. Modulbeskrivelse

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU. FLUID, 4. juni 2013

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Udvikling af kursus i undervisning og instruktion for ph.d. studerende ved Naturvidenskab, AU

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Transkript:

Læringsmål - Læringsudbytte Målbeskrivelser: Kvalifikationsrammen Bloom s Taksonomi Studieordning Constructive Alignment Lektioner Mål og måling IT-værktøjer 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 1

Kvalifikationsrammen Definerer hvordan videregående uddannelser skal beskrives. Uddannelser beskrives gennem læringsmål for uddannelsens elementer. Læringsmål beskrives ved: Viden Færdigheder Kompetencer (Karakterskalaen understøtter dette: alle karaktere er defineret som grad af målopfyldelse.) 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 2

Kvalifikationsrammen Viden Færdigheder Kompetencer Men dimensioner: Færdigheder Kompetencer Er ikke et hierarki (niveauer): Viden Viden Færdigheder Kompetencer 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 3

Kvalifikationsrammen Viden 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 4

Kvalifikationsrammen Færdigheder 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 5

Kvalifikationsrammen Kompetencer 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 6

Bloom s Taksonomi Flere varianter, her den klassiske (fra Wikipeda): Hierarkisk - niveauer 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 7

Bekendtgørelsen Datamatiker (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163912): Hvilke læringsaktiviteter kan hjælpe til opnåelse af disse læringsmål? Hvordan kan vi måle (eksaminer/prøver) om disse læringsmål er nået? 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 8

Studieordningen Alle studieordninger beskriver læringsmål: http://www.ucn.dk/admin/public/dwsdownload.aspx?file=%2ffiles%2ffiler%2fa kademiuddannelser%2fdatamatiker%2fstudieordning+f%26aelig%3blles+del+data matiker+sep+2014.pdf Her DM 1. års programmering: 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 9

Studieordningen 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 10

Studieordningen 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 11

Studieordningen Færdigheder fylder rigtigt meget. Færdigheder er typisk beskrevet med ord, som indikerer anvendelsesniveau i Blooms forstand. Hvordan skal vi udmønte dette i uddannelseselementer ( fag ) og derefter i sessioner? 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 12

Constructive Alignment (Biggs) Konstruktivistisk læringsteori. Stor udbredelse inden for tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser især i den anglesaksiske verden (ej comme il faut hos Illeris-fans). Har sine begrænsninger, men i forhold til færdigheder mener jeg, at teorien kan give meget. 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 13

Constructive Alignment (Biggs) Constructive alignment ser og undervisning som et system med en række dele i samspil: Overordnet formål for uddannelseselementet Operationelle mål for læringsudbytte Evalueringsformer (målemetoder for læringsudbytte) Læringsaktiviteter som kan støtte opnåelsen af målene Alignment : Delene skal samarbejde Constructive : Metoden anviser fremgangsmåder til design af uddannelseselementer. 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 14

Operationalisering af mål Intended Learning Outcomes ILOs: ILOs skal være målbare, både for den studerende og for os. Ex: ikke: den studerende har forståelse for xxx ; Formativ evaluering men i stedet, fx: den studerende kan med egne ord forklare xxx til medstuderende (man kan ikke måle forståelse med de nuværende hjernescanningsteknikker). 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 15

Operationalisering af mål Eksempel fra 3. semester (en 6 lektioners session/dag): ILOs: 1. Can explain threads. 2. Can implement start of threads by using the Thread class. 3. Can explain synchronization and locking mechanisms e.g. monitor, semaphore and synchronize. 4. Can synchronize in simple cases. 5. Can explain the examples. 6. Can implement the examples in C#. Målene præsenteres ved sessionens begyndelse. 2, 4 og 6 er færdigheder og er målbare (kan jeg, eller kan jeg ikke få det til at virke?) 1, 3, 5 er viden og er vanskelligere at måle. 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 16

Operationalisering af mål Ca. 15 20 min før sessionens slutning (sidste ppt): https://docs.google.com/document/u/0/d/12tq2ez8ri1bijgzdha1yjriw7lvfkkp0ikoouyrv9xa/edit 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 17

Operationalisering af mål Næste session startes med at se på spørgsmålene: Er vi enige i fordelingen af spørgsmål mellem nemme og svære? Skal nogle spørgsmål flyttes? Er der nogen, som er kommet i tanke om nye spørgsmål? Kan vi svare på spørgsmålene? Er der noget som skal undersøges (spørg Doc Google)? Er der noget, som jeg skal tage op igen? Er der noget, som sidder i skabet? 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 18

Operationalisering af mål Hvad opnås? Feed-back ( formativ evaluering ) til både dem og mig. Man måle sig selv i forhold til læringsmål (og andre i klassen). Refleksion over det hørte/sete umiddelbart efter sessionen. Refleksion nogle døgn efter sessionen. 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 19

Operationalisering af mål Hvad synes de studerende? Lidt pjat første gang. Gennemgik rationalet bag: Hvorfor skulle de gøre det, forklarede lidt læringsteori mv. De begyndte at tage det alvorligt og synes, at det gav en masse. Ved en uformel evaluering (klassemøde) gav mange (både stærke og svage) studerende udtryk for, at det gav dem en masse. Ingen studerende gav udtryk for en negativ holdning. 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 20

Self-efficacy (Bandura 1997) Self-efficacy er ens egen vurdering af muligheder for at gennemføre en given aktivitet med succes. Det er veldokumenteret, at self-efficacy har betydning for studiemæssig succes. Self-efficacy fremmes af følgende faktorer: 1. Mestering ( Mastering ) 2. Vikarierende erfaringer ( Vicarious Experience ) 3. Verbal feed-back (overtalelse?) ( Verbal Persuasion ) 4. Fysisk og følelsesmæssig tilstand ( Physological and Affective States ) 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 21

Self-efficacy og mål Oplevelse af mestering er central i forhold selfefficacy. Succesoplevelser styrker følelsen af self-efficacy. Succesoplevelser skabes gennem arbejde med realistiske delmål for læring. Bandura anvender begrebet proksimale mål. Når et mål er nået, vil det styrke følelsen af selfefficacy. Proksimale mål fremmer self-efficacy og dermed studiemæssig succes. 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 22

Self-efficacy og mål ILOs bør være her Proksimale mål ligger i zone 2 ( nærmeste udviklingszone ). Opnåelse af proksimale mål fremmer self-efficacy og dermed studiemæssig succes. 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 23

Operationelle læringsmål (ILOs) Opgave Tænk på din digitale fyrtårns aktion : Hvad er målet? (Definer en ILO, som aktionen skal understøtte). Hvordan vil du og de studerende måle om ILO er nået? Kan digitale dimser hjælpe i målingen? Skriv her: https://docs.google.com/document/d/1degji0 6K3ycEPXkKtaOedVRXYcOQuM2nLrtckIDVehA/ edit 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 24

Operationelle læringsmål (ILOs) Operationelle mål (ILOs) for undervisningsaktiviteter er centrale. Hvordan formuleres disse i forhold til kvalifikationsrammen, bekendtgørelsen og studieordningen? Hvordan måles de, så både studerende og undervisere får relevant feed-back (formativ evaluering)? Kan vi bruge digitale værktøjer til måling (og hvordan)? Specielt værktøjer, som kan give både studerende og undervisere feed-back. 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 25

Operationelle læringsmål (ILOs) Digitale værktøjer til formativ evaluering? Værktøjer, som kan give både studerende og undervisere feed-back i forhold til opfyldelse af læringsmål: Google Formular: de studerende laver spørgeskema med checkspørgsmål i forhold til læringsmålene. Videoer fokuseret i forhold til specifikke ILOs Gianna, Ib, Nadeem,.??? 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 26

Referencer Kvalifikationsrammen: UVM: Dansk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser (http://ufm.dk/uddannelse-oginstitutioner/anerkendelse-ogdokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/andre/dkvideregaaende/kvalifikationsramme_dk_videregaaende_uddannelse_200 80609.pdf) Bloom 1956: Benjamin Bloom e.a.. Taxonomy of Educational Objectives: The Classification of Educational Goals. McKay. Biggs 2007: John Biggs and Catherine Tang: Teaching for Quality Learning at University, 3rd Edition. Maidenhead: Open University Press. Brabrand 2008: Claus Brabrand og Bettina Dahl: Constructive Alignment and the SOLO Taxonomy: A Comparative Study of University Competences in Computer Science vs. Mathematics. Australian Computer Society. Bandura 1997: Albert Bandura : Self-efficacy: The exercise of control. Freeman. 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 27