Sådan skaber ledere forandringer Arbejdsmiljøledelse der lykkes

Relaterede dokumenter
Ledelse og lobbyisme Et perspektiv på uddannelsespolitisk interessevaretagelse

Ledelse der virker i et samfund i forandring

Loyal civil ulydighed

Lars Goldschmidt DI Organisation for erhvervslivet Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse CBS DTU Management. Disposition

Forandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt

Fag, identitet og organisation Hvorfor fag og fagforeninger er vigtigere en nogensinde

Nye krav? Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?

Ledelse af professionelle primadonnaer

Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv

Videnmedarbejderen Primadonna, familiemenneske eller tragisk helt?

Ledelse af frivillige primadonnaer

Begejstring, bemyndigelse og belastning i ledelse af professionelle

Udfordringer til fremtidens virksomheder og hvad det stiller af krav til medarbejderne

Den der mangler viden savner den sjældent Rådgivning af kunder, der ikke vil

Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne i fremtidens uddannelsesbillede

Ledelse af radikale forandringer i uddannelsessektoren

Fremtidens skole Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?

Synergi og arbejdsdeling mellem stærke professioner

Kompetenceudvikling af professionelle

Forretningsmodeller til fremtiden?

Den refleksive leder i en verden under radikal forandring

Fremtidens professionelle Indflyvning til fusion

Videnssamfund og livsduelighed

Kvalitet i den offentlige service set i et ledelsesperspektiv

Uden ledelse er digitalisering skadelig!

Skolebestyrelsen som forandringsmotor

Fremtidens arbejdsmarked og kompetenceefterspørgsel

Arbejdskraft til Midtjylland i Vækst Et perspektiv på det offentlige som rammebetingelse

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Offentlige investeringer

Begejstring skaber forandring

Dannelse til livsduelighed Et erhvervsperspektiv på livskompetencer

Kunsten at lede fagprofessionelle. Helle Hedegaard Hein

Mød virksomhederne med et håndtryk

i erhvervslivets udvikling

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

Erhvervsuddannelser i fremtiden Kvalitet og Kompetencekrav

Fusionsledelse i vadestedet under globaliseringens betingelser

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Hvad kendetegner gode ledere?

En attraktiv arbejdsplads kræver lederskab og retning Direktionens udfordringer?

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

Fortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling

Mennesker. i bevægelse. skaber. virksomheder. i bevægelse. præsentation af

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Primadonnaer i sygehusvæsenet

Hvordan hjælper vi med et godt fællesskab i ledergruppen? Det gode fællesskab Motivation Rekruttering Uenigheder i ledergruppen. Det gode fællesskab

KORT OM SOCIAL KAPITAL

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Ledelse af primadonnaer

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

Den refleksive leder Lederens arbejde med sig selv

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Kendetegn ved innovative organisationer

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Ledelse af primadonnaer

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

MOTIVATIONSSPIL TIL BEDRIFTEN

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Forord. Det personalepolitiske grundlag er med til at skabe den sammenhængskraft som er nødvendig, for at vi kan agere effektivt sammen.

Strategier i Børn og Unge

Øg bedriftens sociale kapital

Toplederne i krydspresset mellem

Hvordan ser fremtidens arbejdsplads ud?

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

Uenigheder i personalegrupper

gladsaxe.dk Personalepolitik

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde

FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER

Revideret personalepolitik

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

Shells generelle forretningsprincipper

Code of Conduct Vores Ansvar

Formand, Majbrit Berlau

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

for fællesskabet Personalepolitik

PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?

It s all about people! Lederskab med fokus på mennesker, mening og motivation

Skema (12): Kulturanalyseskema - Instruktion Side 1

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

Medarbejder i Glostrup Kommune

Fra kollega til leder

Kompetenceudvikling i Billund kommune.

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

DANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB

Ledelse af primadonnaer

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Teknologisk Institut. Personalepolitik

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Transkript:

Ledelse der virker 08 Mar. 16 Sådan skaber ledere forandringer Arbejdsmiljøledelse der lykkes Lars Rise and Shine I/S

Disposition Ledelsessyn - menneskesyn Virksomhedernes grundvilkår kræver selvstændige medarbejdere Forandringer der finder sted Primadonnaer, familiemennesker og afvigere Ledelse med respekt for den anderledes anden Tillid? Er ledelse af arbejdsmiljø anderledes? Ledelse af forandringer der virker 2

Ledelsessyn - menneskesyn Alle former for ledelse kan virke, hvis medarbejderne og lederen har fælles forståelse af, hvordan der ledes Regelbaseret ledelse får stadig sværere vilkår i en verden med hurtige forandringer Forandringer i virksomheder med dygtige medarbejdere vil kun blive en succes, hvis medarbejderne ikke gør, hvad de skal, men derimod gør, hvad der skal til. Loyal civil ulydighed De fleste mennesker stræber efter at leve op til positive forventninger Den dygtige medarbejder har normalt en viden om sit arbejde, som lederen ikke har Det er afgørende at medarbejderen ved, hvor virksomheden vil hen De fleste ligner ikke dig og skal behandles i overensstemmelse hermed Negative afvigere skal håndteres individuelt 3

Skriverier om ledelse Ledelse i Ledelsesfremmede Organisationer Ledelse af Primadonnaer og Familiemennesker Samtale der gør andre større Følelsesfabrikken Ledelse i oplevelsesøkonomien Fusionsledelse i det offentlige Den Refleksive Leder Radikale forandringer. Ledelse og følgeskab når verden ændres. 4

Oplevet værdi i en foranderlig verden Vi lever af at skabe oplevet værdi for andre mennesker over hele verden i samarbejde med mennesker, der er forskellige fra os selv, i konkurrence med dygtige mennesker fra hele verden, på basis af viden fra hele verden I vidensamfundet skaber viden værdi når den møder kunden i en for kunden anvendelig fremtrædelsesform Arbejdspladser forudsætter konkurrencekraft KK = S * Rb * Rs / O Snedighed Rammebetingelser Råstyrke Omkostninger Sammenhængende dele af værdikæden 5

Forandringsøkonomi De globale forandringsdagsordner Kriseøkonomi Rusland - Islamisk Stat Klima Skifergas - Olieprisfald Urbanisering og demografi Knappe ressourcer Markedsbalancerne Voldsom global viden- og kompetenceproduktion Skaber grænseløst marked for nye produkter og serviceydelser og afliver de gamle Forny eller forsvind 6

Konsekvens Konstant transition Ikke stilstand - bevægelse - stilstand Det vi ved får kortere gyldighed Tryghed i kompetencen ikke i stabiliteten Det er nødvendigt at ville være fremragende det middelmådige er ikke godt nok

Forandringer der finder sted Mange vil have erfaringer for at ledelse går over af sig selv Hvor skal vi hen? Hvad er min rolle i forandringen? Hvorfor er jeg nødvendig? Hvad er der i det for mig? Hvordan kan jeg se, at vi nærmer os målet? Hvordan kan jeg se / have tillid til at ledelsen mener det alvorligt? 9

Medarbejderne ligner ikke dig Familiemennesker Primadonnaer Afvigerne 11

De anderledes Køn, uddannelse, handicap, kultur, adfærdsnormer Inspirationskilde Stort potentiale Ledelsesmæssigt krævende

Familiemenneskene Et liv udenfor arbejdspladsen Omstilling ikke kvalitet i sig selv Stabil kernearbejdskraft Ledelse med respekt for fremmedheden

Primadonnaerne I særklasse dygtige Egocentriske Ledelsesfremmede Autister Primadonna ledelse Position betyder meget lidt Personligt betydende ledelse Loyal civil ulydighed Professionelt råderum

Primadonnatype Helle Hein Primadonnaen Kald, forskel Præstationstripperen Konkurrence, andres øjne Søgen, egne øjne Pragmatikeren Arbejde, at gøre det godt Lønmodtageren Udbyttemaksimering, regresiv adfærd

Videnmedarbejdere Fagprofessionelle er medarbejdere med en dyb faglig indsigt som oftest erhvervet gennem længere videregående uddannelse. (Videnmedarbejdere) Eget sprog, og normer for sandhed, kvalitet og værdi Egen tavs viden Identitet og selvopfattelse tæt knyttet til professionen

Ingeniører og ingeniørarbejde Ingeniørerne er professionelle teknologer med fælles: Uddannelsesbaggrund: civil- eller diplomingeniør Sprog: matematisk teknisk Sandhedskriterium: hvis det virker er det sandt Erkendeinteresse: beherskelse Heltebillede: den miskendte men sejrende nørd Ingeniørarbejdet ligger i krydsfeltet mellem de fysiske og sociale virkeligheder De store reale risici der findes i spektret af virkeligheder betinger at ingeniørerne er fagligt tryghedssøgende Handle Tænke - Tale

Humanisten som fagprofessionel Uddannelse: Kandidat fra humaniora på et universitet Sprog: Humant orienteret emotionelt billeddannende Sanhedskriterium: Hvis det er gyldigt for mig/mange er det sandt Erkendeinteresse: Forståelse Heltebillede: SAK, feltantropologen Tale Tænke - Handle

Konservativ kompetence Dygtige medarbejdere ønsker at gøre det de er gode til Kunder forventer at købe afprøvede løsninger Ressourcer er til rådighed i forbindelse med løsning af opgaver Ny løsninger søges i nærheden af de kendte Forandringer der skal ud over tryghedszonen kræver vedholdende tilførsel af ledelsesenergi

Radikale forandringer nødvendiggør tillidsbaseret ledelse og medledelse Regelstyring mister gyldighed Medarbejderne ved mere end lederen Ledelsens fokus er der, hvor det brænder 20

Tillid Tillid dannes i relationen mellem den enkelte og arbejdspladsens øvrige aktører, - ledelse og kolleger og forekommer som gensidige positive forventninger om, at den anden part handler med forståelse for ens egne synspunkter og behov (Arbejdsmiljørådet) Begrundet tillid Værdi- og målfællesskab Viden om kompetencer og ressourcer hos modparten Erfaringer med handlinger hvor svigt havde været lettere Tillid i ledelse bør være begrundet Under hvilke forudsætninger kan man have tillid til en given arketype? 21

Tillid til primadonnaer Når kaldet konvergerer med målet Professionens idealer Når målet kræver prestigegivende præstation Når målet kræver en gennemskuelig arbejdsproces Når målet kan nås gennem en belønningsudløsende indsats 22

På vej mod tillidsbaseret ledelse Kortlæg dig selv og dine medarbejdere Planlæg med udgangspunkt i deres mangfoldighed Sæt ord på mål og værdier Arbejd med de vanskelige værdikonflikter Etabler forløb med målepunkter der understøtter opbygningen af erfaringsbaseret tillid En ny chef har intet på tillidskontoen, det har medarbejderne heller ikke Forventningsafstemning for så vidt angår: Beslutninger, konsensus, konsultation, konflikt Sanktionering positiv som negativ Kommunikation 23

Motivprofiler Udvikling Kompetence Karriere Relationer Familie, fritid Løn Faglig dybde Anerkendelse Ledelse Kolleger Fagfæller Familie Venner Kollegakontakt Ledelse Faglig Bredde

Krav til individualiseringen Socialt acceptabel Individuelt attraktiv Administrerbar for administration og ledelse

Er arbejdsmiljøledelse anderledes? Mindre aparte end det har været men: Mange af de ønskede mål og adfærdsændringer vil ikke være indlysende for dem, der skal ændre adfærd Vigtigt at sætte arbejdsmiljøet i relation til virksomhedens kerneydelser Vigtigt at kunne forstå og tale de andres sprog 26

Ledelse af forandringer der virker Ledelse både opad og nedad! Ledelse i respekt for topledelsens og medarbejdernes forskelligheder Mål og adfærdsforventninger formuleret i et sprog der forstås af dem der skal ændre adfærd Eksplicit sammensværgelse om at arbejde i retning af målet Frisættelse til at bruge sin kompetence til at arbejde effektivt for forandringen Vedholdende tilførsel af energi gennem hele forandringsprocessen og synliggørelse af fremskridt 27