Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune



Relaterede dokumenter
Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune

Bilag 5. Noter fra interview med Kalundborg kommune

Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune

Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

April Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Informationsmateriale til forældre om den fleksible frokostordning i Furesø Kommunes daginstitutioner

Kompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam

Frokostmåltid i Skive Kommune Hvad gør sig gældende for, at dit barn kan få serveret et frokostmåltid i sin daginstitution

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: P

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Version af 17. januar Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Børn og Læring. Januar

Det obligatoriske frokostmåltid

Fravalg af kommunal frokostordning

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

TIL- OG FRAVALG AF DEN KOMMUNALE FROKOSTORDNING

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.

Frokost i børnehøjde

Appetit på et sundt frokostmåltid

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn juli 2013

Mad- og måltidspolitik

Fleksibel frokostordning i daginstitutioner og børnehaveafsnit i SFO er i Ringsted Kommune

Frokostordning i dagtilbud.

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

Obligatorisk madordning, revideret forslag. NOTAT. Børn og Kultur

Frokost i børnehuse. Valg om frokostordning September 2016

Oplæg vedr. Madordning i FMK fra den

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Kostpolitik

Maj Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

Kostpolitik i Valhalla.

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Orientering til bestyrelser og ledere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE LÆRING og TRIVSEL

Indstilling. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling. Til Århus Byråd Via Magistraten.

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Det er afgørende for kommunerne at få afklaret, hvilke krav Fødevarestyrelsen vil stille, og hvilke gode råd Fødevarestyrelsen har til kommunerne.

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. Kultur og Familieforvaltninen

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

Sammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Frokostordninger. Retningslinjer for valg af frokostordninger

Gemsevejens Børnehus. Virksomhedsplan 2013

Oversigt over bestyrelsernes beslutninger om til- eller fravalg af madordning i perioden

Det forventes, at en eventuel frokostordning vil kunne træde i kraft tidligst den 1.april 2013.

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. Kultur og Familieforvaltninen

Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner)

Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetit på et sundt frokostmåltid

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Indhold. Evaluering af testforløb

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Mad- & Måltidspolitik

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Børnehuset Hanens kostpolitik

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Referat fra Østerdalens Bestyrelsesmøde Dato: Mødeleder: Jørn Ordstyrer: Mette Referent: Mai-Britt

Børnehaven Svanen har 66 børnehavebørn i alderen 3-6 år, og har i dag ingen madordning. Børnene har madpakker med hjemmefra.

Institutionsprofil basiskvalitet

FRISK FROKOST HVER DAG - SKAL DIT BARN SPISE MADPAKKE ELLER FÆLLES MÅLTIDER I INSTITUTIONEN?

Mad- og måltidspolitik

Fakta om frokostordningen ifølge dagtilbudsloven

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr

Børn, Unge og Læring Ikke indarbejdede ændringer Budget

Kost og måltidspolitik i Galaksen

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

Høringssvar Madordningen i Greve Kommune

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

Dagpleje eller vuggestue? Find den rigtige pasning til dit barn

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

Frokostordninger i daginstitutionerne - hvad ønsker forældrene. En landsdækkende undersøgelse i kommuner og institutioner 2011

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Paddehattens Mad og Måltidspolitik.

Velkommen til Børnegården i Ollerup

Fællesskab Variation Sundhed

Information om frokostordning i daginstitutioner

Velkommen til Børnegården i Ollerup

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

Transkript:

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e) og stillingsbetegnelse Lejre Kommune nne Laursen, Chefkonsulent, Børn og Unge Kultur. Antal institutioner og børn, totalt Vuggestue Børnehave Integreret (fx privat inst.) Institutioner i alt 0 0 22 7 pulje/private Heraf er 3 skovbørnehaver. Børn i alt 1.140 (men der er plads til 1.400) NB. Kommunen har samme tilsyn til de selvejende som de kommunale institutioner. Puljebørnehaver får besøg en gang årligt Institutionernes typiske størrelse, og evt. antallet af hhv. store og små institutioner (notér): Relativt mange mindre institutioner, med en max normering på 60 børn. En del af disse har dog kun 45 børn. 2 institutioner (med hver 2 enheder) har ca. 110-120 børn. En institution har normering 120 børn, Er der institutioner med særlige behov/krav til maden (fx skovbørnehaver, udflytterbørnehaver eller andet?) (notér): De fleste skovbørnehaver er samtidig puljebørnehave. Børnene har forældresmurte madpakker. ligesom de øvrige børnehavebørn i Lejre Kommune. Børnehaverne ligger i natur/skov-område., Kommunen har tilsyn med alle børnehaverne, og det politiske udvalg har erklæret, at de gerne ser en god ordning til alle børnehaverne..skovbørnehaverne forventes holdt uden for ordningen - som lovgivningen åbner mulighed for.. Derudover er der en enkelt institution, som bor i nogle lejede lokaler. Her vil der fx ikke blive bygget nyt køkken.

NU: Hvilken model - eller kombination af modeller - har kommunen nu: Model Vuggestue Børnehave Integreret Antal antal Antal Art og antal Inst. laver selv mad Vuggestuebørnene har altid fået mad tilberedt i daginstitutionen, men der er ingen ordning for børnehavebørnene på nuværende tidspunkt Alle institutioner, på nær én, laver selv mad. I de fleste er der ansat en økonoma eller ernæringsassistent. I få institutioner serveres kun rugbrødsmadder, og her er der ikke krav til køkkenfaglig uddannelse. Det kan fx være pædagogisk personale der varetager opgaven. Får leveret fra Centralkøkken i kommunen Extern leverandør Kun 1 vuggestue får leveret mad fra Brugsen Børnene har selv mad med Alle børnehavebørnene Der er mange bevidste forældre i kommunen og børnenes madpakker er afvekslende og i mange tilfælde overvejende økologiske.

Fremtiden: Hvornår forventer kommunen at indføre frokostordningen (og evt. hvordan fx i etaper? Og hvornår er indføringen afsluttet?): Ikke truffet nogen beslutninger, men det forventes at blive i etaper. Køkkenerne opdateres i takt med at forældrebestyrelserne beslutter sig for frokostordning. Der er en opfattelse af, at langt de fleste børnehaver siger ja dog afhængig af prisen. Hvilken model eller kombination af modeller skal indføres: (Antal hvis muligt + uddybende kommentarer) Model Vuggestue Børnehave Integreret (Art) Inst. laver selv mad Får leveret fra Centralkøkken i kommunen Det er planen at alle institutioner selv skal lave mad - også til børnehavebørnene. Det er dog op til forældrebestyrelsen at beslutte, og der kan være tale om få undtagelser, fx hvis der er særlige behov i fx skovbørnehaver, eller institutionen der bor i lejede lokaler, hvor der ikke vil blive etableret et køkken. Kommunen har et nedlagt centralkøkken, som man har overvejet at tage i brug, også til tilberedning af mad til skoleelever. Det forventes dog ikke at denne mulighed tages i brug. Extern leverandør - Børnene har selv mad med - Der kan være tale om at enkelte institutioner får leveret mad fra en anden nærliggende institution, fx hvis inst. selv, ikke har optimale køkkenforhold til produktion af varm mad.

Hvis Inst. laver selv mad hvilke krav stilles: (noter antal og kommentarer fx om der er forskel på institutionstyper) Varm mad hver dag Kold mad (rugbrød) hver dag Blandet varm og kold (antal dage) Det forventes at der primært vil være tale om smør-selv mad kombineret med lune retter (ca. 20 % varmt, dvs. lune retter til at supplere det kolde). Evt. varm mad én dag om ugen. Det er dog op til den enkelte institution (forældrebestyrelsen), hvordan det skal tilrettelægges i den enkelte institution. Hvis inst. får leveret fra centralkøkken/køkkener: Navn på centralkøkken(er): Hvilke krav stilles til maden? (noter kommentarer herunder evt. om der er forskel på centralkøkkener, og om der er forskel afhængigt af modtager dvs. institutionstype) Varm mad hver dag Kold mad (rugbrød) hver dag Blandet varm og kold (antal dage) Er maden fremstillet specielt til børn (efter alder og behov)? Er der personale specielt til at fremstille børnenes mad? Hvis ja, er de ansat i (af) daginstitutionerne? Hvordan leveres maden?(bulk, portionsvis, frosset, til opvarmning etc.)

Hvis extern leverandør Navn på leverandører(ne): Enkelte institutioner skal evt. modtage mad fra en nærliggende institution, hvis køkkenfaciliteter ikke er til stede. Hvilke krav stilles til maden og hvordan skal maden leveres (noter kommentarer herunder om der er forskel afhængigt af modtager dvs. institutionstype): Fx Varm, kold, frossen, delvis tilberedt, inst. skal selv lave noget af det samt portionsvis eller bulk Hvis maden leveres fra en anden nærliggende institution, vil det være i varmholdt tilstand Stiller kommunen krav til hvem der modtager og for- eller tilbereder maden: Køkkenuddannet personale, pædagogisk personale, andet? Hvis maden leveres fra en anden nærliggende institution, bliver det pædagogerne som tager imod maden. Personalet skal have uddannelse/kursus i at varetage denne opgave. Køkkenet: hvilken type nu (noter antal og kommentarer): Hvilken type Vuggestue Børnehave Integreret er indrettet til fremstilling af varm mad I de fleste institutioner. Køkkenerne er vurderet af en ekstern konsulent, og pt. er flere af køkkenerne ikke optimale til madproduktion til både vuggestue- og børnehavebørn; opvaskemaskiner er for langsomme og ovne uden den nødvendige kapacitet. Kommunen vil derfor opgradere køkkenerne inden frokostordningen implementeres. Skal kun modtage maden Skal kunne varme mad op Skal have plads til at børn kan være med i begrænset omfang

Køkkenet: hvilken type fremtid (noter antal og kommentarer): Hvilken type Vuggestue Børnehave Integreret er indrettet til fremstilling af varm mad Skal kun modtage maden Skal kunne varme mad op Skal have plads til at børn kan være med i begrænset omfang Langt hovedparten Få (som modtager fra andre institutioner) Få (som modtager fra andre institutioner) I den udstrækning det kan lade sig gøre, og gerne som en pæd.-aktivitet. Er der kontakt til Rejseholdet eller anden, der kan rådgive omkring indretning og hygiejne? af flere omgange, og flere medarbejdere har deltaget på kurser arr. af FVST, som også har holdt oplæg i institutionerne. FVST har også været ude og kigge på 5 af køkkenerne med meget forskellig standard. Har desuden haft en ekstern, mad/køkken-kyndig, som har lavet tegninger over hvad der skal til, når institutionerne skal i gang med frokostordningen. Personale: Hvis modtagerkøkken, hvilken personalegruppe skal modtage og anrette? Vuggestue Børnehave Integreret (art) Pædagogfagligt køkkenfagligt

Køkkenpersonale og krav til uddannelse.: Vuggestue antal Børnehave antal Integreret antal Der er ansat køkkenfagligt personale (antal hhv. uddannede/ikke uddannede) Der skal ansættes køkkenfagligt personale(antal) Hvilke krav stilles der til det nyansatte personale? (faglig udd.) Hvis ikke-fagligt personale (incl. pædagoger) hvordan vil kommunen klæde dem på til opgaven? Ca. 2 økonomaer, en ernæringsassistent og 2 pædagoger med kursus. Derudover er der pædagogisk personale til varetagelse af maden i en institution. Der skal være køkkenfagligt personale i alle de institutioner som gerne vil lave mad, og hvor det er praktisk/fysisk muligt at lave en frokostordning. Kommunen regner med at det bliver ml. 15-18 institutioner som skal dette Det kan fx være pædagoger som gerne vil skifte over til køkken. Kommunen vil gerne kompetenceudvikle til dette. Uddannelsen må gerne være højere end bare køkkenkyndig; også gerne noget om økonomi mv. Vil gerne sende på kursus, for at klæde dem på. Andre skal også kunne træde til ved sygdom, og derfor skal pædpers. også have hygiejnekursus.. Kompetenceudvikle ledige egnede- Det bliver ikke noget fuldtidsjob, og stillingerne kan evt. kombineres med en pædagogmedhjælper-stilling eller rengøringsstilling, hvor medarbejderen klædes op til opgaven, gennem kompetenceudvikling. Organisering: Er institutionerne områdeinddelt og hvilken betydning har det på madområdet? Er der dannet netværk ml. de køkkenfaglige og hvordan er det organiseret? Få steder har fx 2-3 institutioner samme leder. Men institutionerne er ikke inddelt efter område, og derfor er der heller ingen områdeledere., de har et fagligt netværk, hvor de mødes ca. en gang om måneden.

Kompetenceprofil: Har kommunen bestemt hvilke kompetencer medarbejderne skal have? - Nedenfor plads til at svare på hvilke kompetencer kommunen har overvejet at de nyansatte og de, der allerede er ansat skal have Kompetencer Nyansat køkkenpersonale Allerede ansat køkkenpersonale I det følgende er forslag fra HTK s ønskeliste andet kan indskrives/tilføjes Det er generelt vigtigt at den nye medarbejder ikke bare kan lave mad. Ved kommende skal også have flair for fx økonomi, hverunder hvordan råvarerne udnyttes i et økonomisk perspektiv. Ligeledes er der fokus på økologi. Køkkenmedarbejderen skal kunne: lave mad, som er indbydende for børnene (m.h.t. smag, synsindtryk og konsistens) er målrettet børn fra 0-6 år er minimum 50 % økologisk Så meget som muligt (uden bestemt %-angivelse) tager udgangspunkt i årstidens råvarer er produceret fra bunden af råvarer med så få tilsætningsstoffer som muligt er tilpasset den etniske Der er ingen institutioner. med

sammensætning i børnegruppen d.v.s. tage hensyn til, at nogle børns kost skal følge religiøse forskrifter overvægt af to-sprogede men maden skal tilpasses så alle børn kan spise den (fx også børn med diabetes) så ingen bliver ekskluderet af ordningen. Det bliver den enkelte institution som selv skal beslutte hvordan det praktisk gribes an. Køkkenmedarbejderen skal også kunne: forklare, hvordan maden optages i kroppen og vurdere samspillet mellem madens omsætning, fysisk aktivitet og sundhed menu-planlægge, så maden der serveres lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger købe ind og styre budget Ikke nødvendigvis herunder sikre minimum 50 % økologi Nej (men så meget økologi som muligt) føre egenkontrol, varetage hygiejnen i køkkenet herunder rengøring kommunikere og samarbejde med den pædagogiske personalegruppe og evt. med den makker eller medhjælp, der også er ansat i køkkenet

Hvordan vil kommunen sikre at de køkkenfaglige får disse kompetencer? Gennem ansættelse af personer der allerede har kompetencerne, eller gennem kurser som kan være med til at kompetenceudvikle Her kan tilføres hvordan udd. gribes an og her tager UCR over