2015/02/20 A93A01308BDA A11A01965 30 ml 8 ml Urin Pentra C400 Diagnostisk reagens til kvantitativ bestemmelse in vitro af albumin i lave koncentrationer (µ-alb) i urin ved immunturbidimetri. QUAL-QA-TEMP-0846 Rev.8 Applikationsudgivelse Urin: AlbT-U 1.xx Tilsigtet anvendelse Diagnostisk reagens, der bruges til immunkemisk måling af albumin (et plasmaprotein) i urin. Måling af albuminsyrer ved diagnosticering af nyre- og mavetarmsygdomme. Klinisk interesse (1) Tilstedeværelse af urin-albumin (µ-alb) i små mængder kan bruges som tegn på eller markør for det tidligste stadium af diabetisk nefritis, en komplikation ved diabetes. Den papirmetode, der tidligere blev brugt til at teste dette, kunne kun registrere µ-alb ved relativt høje niveauer. Eftersom høje niveauer ofte er tegn på et stadium, hvor det er for sent at genoprette fuld nyrefunktion, vil det være nyttigt at kunne registrere µ-alb tidligt som trin i at forebygge onset af fremskreden nefritis eller til bedring vha. kontrol af blodsukkerniveauerne. er en immunturbidimetrisk analyse, der er udviklet til nøjagtig måling af µ-alb koncentrationen i urinprøver. Metode Direkte immunturbidimetrisk test til kvantitativ bestemmelse af albumin i urin ved lav koncentration (mikroalbumin). Heidelberger og Kendall (2) beskrev først i 1929 den kvantitative dannelse af en udfædlning ved at inkubere antigen med specifikt antistof. Immunanalyser, som fremkom i 1960'erne, er blevet udviklet kontinuerligt i de senere år frem til i dag (3). Den specifikke bestemmelse af mikroalbumin, der blev beskrevet første gang for tyve år siden, kan gøres med immunanalyser (4) såsom immunturbidimetri, immunfluorescens, immunonephelemetri eller radioimmunanalyse osv. Selvom der ikke eksisterer nogen referencemetode (5, 6), er den mest anvendte metode til bestemmelse af mikroalbumin stadig immunturbidimetri (7, 8). Denne teknik, som er enkel og hurtig, er pålidelig pga. dens sensitivitet og specificitet. Princippet er følgende: Anti-albuminantistoffer i reagenset reagerer med albumin i prøven ved at danne antigen/ antistof-komplekser. Den resulterende agglutination måles med turbidimetri. Den opnåede absorbansændring er proportional med kvantiteten af mikroalbumin i prøven. Den faktiske koncentration bestemmes derefter ved hjælp af interpolation fra en kalibreringskurve, som er udarbejdet ud fra kalibratorer med kendt koncentration. Reagenser er klar til brug. Reagens 1: Tris-buffer (ph 7,6) Natriumchlorid PEG < 4% 18,2 mmol/l 123,2 mmol/l 1 / 5
Reagens 2: Natriumchlorid Humane anti-albumin antistoffer Konserveringsmidler 154 mmol/l Når målingerne er udført, skal reagenskassetterne forblive i Pentra C400-køleområdet. Sørg for, at hætterne ikke forbyttes med hætterne fra andre kassetter. Reagenser med forskellige lotnumre må ikke ombyttes eller blandes. skal anvendes i overensstemmelse med denne reagensvejledning. Producenten kan ikke garantere ydeevnen, hvis der anvendes andre fremgangsmåder. Håndtering 1. Tag begge hætter af kassetterne. 2. Hvis der er skum, skal det fjernes med en plastikpipette. 3. Sæt en beskyttelseshætte, ref. GBM0969, på reagens 1 og på reagens 2. 4. Placer kassetten i det afkølede Pentra C400- reagensrum. Kalibrator Til kalibrering skal der anvendes: Micro ALB Cal, ref. A11A01966 (medfølger ikke) 3 x 2 ml Kontrol Til intern kvalitetskontrol skal der anvendes: Micro ALB Control L/H, ref. A11A01967 (medfølger ikke) 1 x 10 ml + 1 x 10 ml Hver kontrol skal analyseres dagligt og/eller efter en kalibrering. Frekvensen af kontroller og konfidensintervallerne skal svare til laboratoriets retningslinjer og de landespecifikke forskrifter. Nationale og regionale bestemmelser bør følges ved testning af kvalitetskontrolmaterialer. Resultaterne skal ligge inden for de fastlagte konfidensgrænser. Hvert laboratorium skal etablere en procedure, som skal følges, hvis resultaterne overskrider konfidensgrænserne. Nødvendige materialer, der ikke er vedlagt Automatiseret klinisk kemi-analysator: Pentra C400 Kalibrator: Micro ALB Cal, ref.a11a01966 Kontrol: Micro ALB Control L/H, ref.a11a01967 Standardlaboratorieudstyr. Prøve Urin. Prøverne skal opbevares ved 2-4ºC og analyseres inden for 2 timer efter prøvetagning. Det anbefales imidlertid at udføre analysen med friske prøver. Stabilitet (9): Ved 20-25 C: 7 døgn Ved 4-8 C: 1 måned Ved -20 C: 6 måneder Referenceområde (10) Hvert laboratorium skal etablere sine egne referenceområder. De værdier, der angives her, er kun vejledende. mg/24t mg/l Normal: < 30 < 20 Mikroalbuminuri: 30-300 20-200 Makroalbuminuri: > 300 > 200 Opbevaring og stabilitet Reagenser i uåbnede kassetter er stabile op til udløbsdatoen på etiketten, hvis de opbevares mellem 2-8 C. Stabilitet efter åbning: se afsnittet "Ydeevne på Pentra C400". Reagenserne må ikke nedfryses. Ødelagt emballage Hvis den beskyttende emballage er ødelagt, må reagenset ikke anvendes, hvis ødelæggelsen kan forringe produktets ydeevne. 2 / 5
Affaldshåndtering Der henvises til de lokale lovbestemmelser. Dette reagens indeholder mindre end 0,1% natriumazid som konserveringsmiddel. Natriumazid kan reagere med bly og kobber og danne eksplosionsfarlige metalazider. Generelle forholdsregler Dette reagens er kun beregnet til professionel in-vitrodiagnosticering. Advarsel: Dette reagens er udvundet fra stoffer af animalsk oprindelse. Derfor bør det behandles som potentielt infektiøst og håndteres med passende forsigtighed i overensstemmelse med god laboratoriepraksis (11). Diagnosticering bør kun foretages efter at have taget kliniske symptomer og resultaterne af andre tests med i betragtning. Overhold forholdsreglerne for standard laboratoriebrug. Reagenskassetterne er beregnet til engangsbrug og skal kasseres i overensstemmelse med lokale lovbestemmelser. Se sikkerhedsdatabladet, som følger med reagenset. Produktet må ikke anvendes, hvis der er synlige tegn på biologisk, kemisk eller fysisk forringelse. Ydeevne på Pentra C400 Nedenstående ydelsesdata er repræsentative for ydeevnen på HORIBA Medical systemer. Antal test: 150 test Reagensstabilitet efter isætning i instrumentet: Efter åbning er reagenskassetten, hvis den placeres i det afkølede Pentra C400 rum, stabil i 35 døgn. Prøvevolumen: 10 µl/test Grænse for kvantitering: Grænsen for kvantitering bestemmes i henhold til CLSI (NCCLS), EP17-A protokol (12), og er lig med 7,53 mg/l. Detektionsgrænse: Nøjagtighed og præcision: Repeterbarhed (inden for kørselspræcision) 3 prøver med lav, middel og høj koncentration og 1 kontrol testes 20 gange i henhold til anbefalingerne i Valtec-protokollen (13). Gennemsnitsværdi mg/l CV % Kontrolprøve 1 55,71 1,07 Prøve 1 28,44 1,17 Prøve 2 57,74 1,15 Prøve 3 108,58 0,57 Reproducerbarhed (total præcision) 3 prøver med lave, middel og høje niveauer og 2 kontroller testes i duplikat i 20 dage (2 serier om dagen) i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP5-A2- protokollen (14). Gennemsnitsværdi mg/l CV % Kontrolprøve 1 17,42 3,75 Kontrolprøve 2 65,02 1,57 Prøve 1 23,34 2,89 Prøve 2 47,93 2,11 Prøve 3 102,24 1,27 Måleområde: Analysen bekræftede et måleområde fra 7,53 til det højeste kalibreringspunkt med en automatisk efterfortynding på op til det højeste kalibreringspunkt x 10. Reagenslineariteten er blevet vurderet op til 350,0 mg/l i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP6-Aprotokol (15). Korrelation: 131 patientprøver (urin) korreleres med et kommercielt reagens, der er taget som reference, i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP9-A2-protokol (16). Værdier fra 10,10 til 317,91 mg/l. Ligningen for den allometriske linje, der er opnået ved hjælp af Passing-Bablock-regressionsproceduren (17), er: Y = 1,04 X + 1,27 (mg/l) med en korrelationskoefficient r 2 = 0,9936. Detektionsgrænsen bestemmes i henhold til Valtecprotokollen (13) og er lig med 2,0 mg/l. 3 / 5
Interferens: Hæmoglobin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 290 µmol/l (500 mg/dl). Triglycerider Ingen signifikant påvirkning er observeret op til en Intralipid koncentration (repræsentativ for lipæmi) på 4,19 mmol/l (366 mg/dl). Direkte bilirubin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 277 µmol/l (16,2 mg/dl). Urobilin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 7 mg/dl. Ascorbinsyre: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 3,40 mmol/l (59,9 mg/dl). Creatinin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 23,95 mmol/l (271 mg/dl). ph: Urinen må ikke være alkaliniseret. ph: Urinen må ikke være acidiciferet. Andre begrænsninger gives af Young i form af en liste over stoffer og foranalysevariabler kendt for at påvirke denne metode (18, 19). Prozoneffekt: Der er ikke blevet fundet noget overskud af antistoffer op til en koncentration på 1150 mg/l. Det er imidlertid essentielt, at urinen prætestes med en passende urinstix, og at kun de urinprøver, der tester negativt, vil blive behandlet uden fortynding. Kalibreringsstabilitet: Reagenset blev kalibreret på dag 0. Kalibreringsstabiliteten er blevet kontrolleret ved at teste to kontrolprøver. Kalibreringsstabiliteten er 10 døgn. Bemærk: Rekalibreringen anbefales, når reagenslots ændrer sig, og når resultaterne af kvalitetskontrollen falder uden for det etablerede område. Applikationsversion: 1.xx Advarsel Det er brugerens ansvar at kontrollere, at dette dokument er relevant for det anvendte reagens. Reference 1. Thomas L. Clinical Laboratory Diagnostics. 1 st ed. Frankfurt: THBooks Verlagsgesellschaft. (1998): 382-400. 2. Heidelberger M and Kendall FE. J. Exp. Med. (1929) 50: 809-823. 3. Gosling JP. A decade of development in immunoassay methodology. Clin. Chem. (1990) 36: 1408-27. 4. Hill PG. The measurement of albumin in serum and plasma. Ann. Clin. Biochem. (1985) 22: 565-78. 5. Rowe DJF, Dawnay A, Watts GF. Microalbuminuria in diabetes mellitus: review and recommandations for the measurement of albumin in urine. Ann. Clin. Biochem. (1990) 27: 297-312. 6. Puri A, Casburn-Budd R, Eisen V, Slater IHD. Simple measurement of albumin in urine or plasma. Clin. Chem. (1985) 31: 1241-2. 7. Lloyd DR, Hindle EJ, Marples J, Gatt JA, Urinary albumin measurement by immunoturbidimetry. Ann. Clin. Biochem. (1987) 24: 209-210. 8. Harmoienen A, Vuorinen P, Jokela H, Turbidimetric measurement of microalbuminuria. Clin. Chim. Acta. (1987) 166: 85-89. 9. Use of Anticoagulants in diagnostics laboratory investigations. WHO publication WHO/DIL/LAB/99.1 Rev.2 (2002): 46. 10. Thomas L. Clinical Laboratory Diagnostics. 1 st ed. Frankfurt: THBooks Verlagsgesellschaft (1998): 393. 11. Council Directive (2000/54/EC). Official Journal of the European Communities. No. L262 from October 17, 2000: 21-45. 12. Protocols for determination of limits of detection and limits of quantitation. Approved Guideline, CLSI (NCCLS) document EP17-A (2004) 24 (34). 13. Vassault A, Grafmeyer D, Naudin C et al. Protocole de validation de techniques (document B). Ann. Biol. Clin. (1986) 44: 686-745. 14. Evaluation of Precision Performance of Quantitative Measurement Method. Approved Guideline, CLSI (NCCLS) document EP5-A2 (2004) 24 (25). 15. Evaluation of the Linearity of Quantitative Analytical Methods. Approved Guideline, CLSI (NCCLS) document EP6-A (2003) 23 (16). 16. Method Comparison and Bias Estimation Using Patient Samples. Approved Guideline, 2 nd ed., CLSI (NCCLS) document EP9-A2 (2002) 22 (19). 17. Passing H, Bablock W. A new biometrical procedure for testing the equality of measurements from two different analytical methods. J. Clin. Chem. Clin. Biochem. (1983) 21: 709-20. 18. Young DS. Effects of Drugs on Clinical Laboratory Tests. 4 th Edition, Washington, DC, AACC Press (1997) 3: 143-163. 4 / 5
19. Young DS. Effects of Preanalytical Variables on Clinical Laboratory Tests. 2 nd Edition, Washington, DC, AACC Press (1997) 3: 120-132. 5 / 5