LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give mulighed for at opføre en boligbebyggelse med 24 boliger. Baggrunden for lokalplanen er byrådets ønske om, at kommunens ældre kan få mulighed for at flytte til en mindre, centralt beliggende bolig med lettere adgang til forskellig hjælp, når de ikke længere kan klare sig i deres hidtidige, større bolig. Lokalplanens forhold til anden planlægning Sværdagergård er en af Jyllinges gamle landbrugsejendomme. Det meste af landbrugsjorden blev i begyndelsen af 1960'erne frastykket til boligbebyggelse i det sydlige Jyllinge. Landbrugspligten på ejendommen er ophævet d. 31.01.1996 i forbindelse med en opdeling af ejendommen, hvorved bygningslodden blev en selvstændig ejendom med matr.nr. 13 a Jyllinge by, Jyllinge og en englod i Jyllinge Nordmark blev sammenlagt med en anden ejendom. Gårdens bygningslod, som denne lokalplan omhandler, ligger i byzone i sydenden af den gamle Jyllinge landsby. Bygningerne har i en årrække været anvendt til erhvervsformål i overensstemmelse med bestemmelserne i den hidtil gældende lokalplan for området, Lokalplan 1.11, Bevaringsplan for Jyllinge landsby. Her har den sammen med naboejendommen Baunegården været placeret i et delområde, der er udlagt til forskellige former for erhverv. Bygningslodden har også været omfattet af Lokalplan 1. 29, der som supplement til Lokalplan 1.11 fastlægger, at der på hver ejendom i området højst må indrettes l bolig. I den gældende kommuneplan, Kommuneplan 1992-2001 for Gundsø kommune, ligger ejendommen i rammeområde 1B2, der giver mulighed for, at ejendommene kan anvendes til boligformål med tilhørende kollektive anlæg, offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper. Bebyggelsesprocenten for tæt, lav bebyggelse er fastsat til maksimalt 35, Bebyggelse må højst udføres med 2 etager.
Da bebyggelsesprocenten i den nye boligbebyggelse ønskedes hævet til maksimalt 40, har det således været nødvendigt med en ændring af kommuneplanen. Der er derfor samtidig med vedtagelsen af denne lokalplan vedtaget et tillæg til kommuneplanen, Kommuneplantillæg nr. l til Kommuneplan 1992-2001, for kommuneplanens rammeområde 1B2, der omfatter den gamle bydel i Jyllinge. Heri er fastlagt en maksimal bebyggelsesprocent for åbent, lavt boligbyggeri på 25 og for anden boligbebyggelse på 40. Bebyggelsen må opføres med højst 2 etager. Lokalplanområdet er beliggende mindre end 3 km fra Roskilde fjord og er derfor omfattet af bestemmelserne i planlovens kapitel 2 a om planlægning i kystområderne, 5 a, stk. 4. Der er tale om bebyggelse inde i den gamle landsby, og de nye bygninger er i bygningsform, højde og materialevirkning tilpasset den omliggende landsbybebyggelse. Den nye boligbebyggelse vil derfor ikke påvirke den kystlandskabelige helhed. Lokalplanens indhold Lokalplan 1.35 omfatter matr.nr. 13 a Jyllinge by, Sværdagergårds bygningslod på 4.521 m 2. Lokalplanen fastlægger anvendelsen til boligformål. Bebyggelsesprocenten for området som helhed fastlægges til maksimalt 40. Boligerne må bygges i op til 2 etager. Lokalplanen fastlægger rammer for bebyggelsen, der sikrer, at den med hensyn til bygningsformer og materialevalg falder godt ind i den omliggende bebyggelse i den gamle landsby. Det store, gamle stuehus, der i lokalplan 1.11 er udpeget som bevaringsværdigt, skal fortsat bevares og indgå i boligbebyggelsen. Dets tidstypiske ydre skal respekteres ved ombygningen til flere boliger. Den eksisterende, bevaringsværdige beplantning skal fortsat bevares og vedligeholdes.
LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge I henhold til lov om planlægning (jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16.08.1994) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: l Lokalplanens formål l.l Lokalplanens formål er: at fastlægge området til boligbebyggelse, herunder boliger, der er særligt egnede for ældre. - at sikre, at ny bebyggelse udformes, så området får en bymæssig karakter. Dette opnås ved varieret randbebyggelse langs veje og stier. at regulere omfang, placering og udseende af nybyggeri. at bevare det eksisterende stuehus. at sikre offentlig adgang ad stier gennem området. at bevare og indpasse den bevaringsværdige beplantning. 2 Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag l og omfatter matr.nr. 13 a Jyllinge by, Jyllinge samt alle parceller, som udstykkes efter d. 13.06.1995. 2.2 Området er beliggende i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål og
hertil knyttede fælles anlæg og friarealer. 3.2 Bebyggelsen må kun bestå af boligbebyggelse i op til 2 etager. 4 Udstykning 4.1 Der må kun ske udstykning efter en plan, der er godkendt af byrådet. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Lokalplanområdet må kun have l vejadgang fra Bygaden. Vejadgangen udlægges i princippet som vist på kortbilag 2. 5.2 Der udlægges areal til trafikanlæg, i princippet som vist på kortbilaget. Veje og stier inden for lokalplanområdet udlægges som private fællesveje og stier. 5.3 Den endelige udformning af veje, stier og pladser, herunder belysning, befæstelse, afvanding mv. skal godkendes af byrådet. ** 5.4 Veje inden for lokalplanområdet skal anlægges som opholds- og legeområde. 5.5 Der skal sikres gående direkte adgang til bebyggelsen. 5.6 Der skal udlægges parkeringsarealer svarende til mindst l bilplads pr. bolig. Udlæg af parkeringsarealer skal i princippet ske som vist på kortbilag 2. 6 Ledningsanlæg og belysning 6.1 El-ledninger, herunder ledninger til sti- og vejbelysning, må kun udføres som jordkabler. 6. 2 Belysning af veje, stier, parkeringspladser og andre færdselsarealer skal opfylde belysningsklassen for anlægget. Udformningen skal godkendes af byrådet.
6.3 Ved evt, overbygning af eksisterende, tinglyst ledningsanlæg skal omlægning af ledninger godkendes af ledningsej er. 6.4 Bebyggelsen skal tilsluttes fællesantenneanlæg. Fællesantenne kan etableres i lokalplanområdet, eller bebyggelsen kan tilsluttes godkendt fællesantenneanlæg uden for området. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelsen skal i princippet opføres som vist på kortbilag 2. Placering af opbevarings- og affaldsfunktioner skal indpasses inden for området. 7.2 Bebyggelsesprocenten må være højst 40 dvs. maksimalt 1808 m 2 etageareal. 7.3 Der må højst opføres 24 boliger inden for lokalplanområdet. 7.4 Bebyggelsen kan opføres i varierende bygningshøjder fra l til 2 etager. 7.5 Facadehøjden må ikke overstige 4,5 m, målt fra terræn (niveauplan) til den linie, hvor ydervæg og overside af tagflade skærer hinanden. 7.6 Intet punkt af bygningerne må være hævet mere end ca. 8 m over naturligt terræn eller et af bygningsmyndigheden godkendt niveauplan, bortset fra eventuelle særligt godkendte, mindre bygningselementer. 7.7 På beboelsesbygninger skal taghældningen være mellem 25 og 5 0. 7.8 Der må ikke opføres carporte eller garager til personbiler. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Bebyggelsen skal tilpasses til bebyggelsen i den omkringliggende gamle bydel.
Det eksisterende stuehus, som i lokalplan 1.11 var udpeget som bevaringsværdigt, skal ved ombygningen til flere boliger bevare sit karakteristiske præg. Ændringer i bygningens ydre må kun foretages efter byrådets godkendelse. 8.2 Facader skal udføres af murværk og kan fremstå som blank mur og/eller pudsede, vandskurede eller malede i hvidt eller lys farve. Dele af facaden kan udføres med træbeklædning og/eller andre materialer efter byrådets godkendelse, under hensyntagen til samspillet med det eksisterende landsbymiljø. Vinduer og døre og lignende, mindre bygningsdele kan dog tillades behandlet med andre farver efter byrådets godkendelse. Eventuelle skure og udhuse skal i form og materialer tilpasses bebyggelsen. Andre materialer end de ovenfor angivne kan anvendes efter byrådets godkendelse. 8.3 Tagdækning skal være tegl- eller betontagsten efter byrådets godkendelse, under hensyntagen til samspillet med det eksisterende landsbymiljø. Andre tagmaterialer kan anvendes efter byrådets godkendelse. 8.4 Skiltning og reklamering må ikke finde sted. 8.5 Der må ikke opsættes nogen form for antenner på de enkelte huse, bortset fra en eventuel fællesantenne. 9 Ubebyggede arealer og beplantning 9.1 Beplantning og belægninger skal udføres efter en samlet plan i overensstemmelse med de principper, som er angivet på kortbilag 2. Byrådet skal godkende planen. 9. 2 Eksisterende, bevaringsværdig beplantning, som markeret på kortbilag l, skal i videst muligt omfang bevares, herunder det eksisterende beplantningsbælte mod Bygaden. 9.3 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende fremstå som frodige rammer med gode
opholdsmuligheder. Der skal løbende foretages vedligeholdelse, herunder nyplantning i fornødent omfang. 9. 4 Parkeringsarealer skal forsynes med fast belægning og indrammes med beplantning. 9. 5 Terrænreguleringer på mere end +/- 0, 5 m må kun foretages med byrådets godkendelse. 9.6 Belysning af veje og stier skal udføres som parkbelysning. 9.7 Eksisterende stendiger, som vist på kortbilag l, skal bevares i videst muligt omfang. 10 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse 10.1 Bebyggelse inden for lokalplanområdet skal tilsluttes naturgasledningsnettet. Bebyggelsen må ikke tages i brug, før tilslutning er foretaget. 10.2 Bebyggelse må ikke tages i brug, før parkerings-, opholds- og adgangsårealer samt diverse beplantninger er færdiggjort, jf. 9. 1 og 9.2. 10.3 Bebyggelse skal, inden den tages i brug, tilsluttes fællesantenneanlæg enten inden for lokalplanområdet eller andet anlæg efter byrådets godkendelse. 11 Bevaringsudvalget Beboerne i Jyllinges gamle bydel har i 1975 nedsat et bevaringsudvalg med 7 medlemmer, der vælges af og blandt grundejerne i det område, som omfattes af Lokalplan 1.11, Bevaringsplan for Jyllinge landsby. Bevaringsudvalgets formål er at varetage grundejernes interesse i forbindelse med landsbyens bevaring, herunder samarbejdet med byrådet om administrationen af lokalplanen. 11.2 Bevaringsudvalget afgiver indstilling til byrådet i sager, der angår denne lokalplans bestemmelser om: a. Godkendelse af farver, jf. 8.
b. Ændringer af farver på det gamle stuehus, jf. 8. c. Fjernelse af bevaringsværdige træer og beplantning, jf. 9. 2. d. Placering og omfang af tilbygninger og udhuse ud over de i principskitsen viste. 12 Ophævelse af lokalplan 1.11 og lokalplan 1.29 Ved offentliggørelsen af byrådets endelige vedtagelse af denne lokalplan ophæves for denne lokalplans område: Lokalplan 1.11, Bevaringsplan for Jyllinge landsby / vedtaget af Gundsø byråd d. 24.06.1982 og Lokalplan 1.29 (tidl. 1.11.2) Jyllinge landsby, supplement til lokalplan 1.11, vedtaget af Gundsø byråd d. 12.03.1986. 13 Lokalplanens retsvirkninger Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommen i følge lov om planlægning, 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt eller opretholdt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 8 De almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven gælder fortsat, i det omfang de ikke er fortrængt af bestemmelser i lokalplanen.
Vedtagelsespåtegning Gundsø byråd har vedtaget lokalplanen d. 13.03.1996 Jens Müller Borgmester / J. Agger Stadsingeniør Anne Jensen overassistent