AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I S L A V I S K Februar 1997 Senest revideret maj 2007
Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i et slavisk sprog ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Slavisk Afdeling, Slavisk Studienævn. De slaviske sprog, der udbydes på Slavisk Afdeling, er: Russisk, Polsk, Tjekkisk, Serbokroatisk og Bulgarsk. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for de slavistiske forskningsområder: sprog, litteratur, historie & samfundsforhold, og den danner grundlag for den 3-årige forskeruddannelse, ph.d., eller for at formidle slavistiske emner i en bredere offentlig sammenhæng. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i et af de slaviske sprog består af linjerne: A - bestående af 2 årsværk inden for kandidatfaget, B - bestående af 1 årsværk inden for kandidatfaget kombineret med 1 årsværk uden for kandidatfaget eller med 1 årsværk af perspektiverende karakter inden for grundfaget. C - bestående af 1½ årsværk inden for russisk kombineret med ½ årsværk af gymnasiesidefag. D - bestående af ½ årsværk (specialet) inden for russisk kombineret med et gymnasiesidefag uden for kandidatfaget. 5. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i et slavisk sprog er en bestået bacheloruddannelse med minimum to års studier i samme slaviske sprog (grundfaget). 6. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bacheloruddannelse bestående af 2 års studier i grundfaget kombineret med 1 års studier uden for grundfaget. 7. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bacheloruddannelse bestående af 3 års studier i grundfaget. 8. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bacheloruddannelse bestående af 2 års studier i russisk kombineret med et tilvalg af et årsværk inden for et gymnasiefag. 2
9. Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bacheloruddannelse bestående af 3 års studier i russisk. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 10. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 11. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Slavisk Studienævn kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 12. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 13. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 14. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse samt aflæggelse af eksamen i visse discipliner ved fri, skriftlig hjemmeopgave, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 15. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 16. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 17. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver herunder specialet skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. 18. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. Bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver skal foreligge før den dato, hvor der åbnes for tilmelding til den efterfølgende eksamenstermin. 3
19. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, medmindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 20. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 21. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om kandidatens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 22. Sidetælling Sidetælling ved opgivelse af pensum: En normalside er 1400 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa, 30 linjer versdrama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. stk 2. Sidetælling ved sekundærlitteratur og litteratur til seminarer: En bogside er lig med en side i den pågældende bog. stk 3. Sidetælling ved skriftlige hjemmeopgaver: En opgaveside er 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Omfanget er anført i opgavesider ekskl. noter og bibliografi. 23. Slavisk Studienævn kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 4
Kapitel 4: Generelle faglige mål 24. Det kræves, at eksaminanden kan løse faglige opgaver selvstændigt og på et videnskabeligt kvalificeret grundlag. Desuden stilles der krav om, at kandidaten skal kunne formidle sin faglige kunnen skriftligt og mundtligt. Alle prøver foregår på dansk, medmindre andet er anført. Kapitel 5: Undervisningsformer 25. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning kan der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Desuden kan en del undervisning foregå ved individuel vejledning. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 26. A-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan A-seminarer intern 10 best./ikke best. 1./2./3. semester B-seminarer ekstern 15 7-trinsskala 1./2./3. semester Sproghistorie: Oldkirkeslavisk ekstern 5 7-trinsskala 1. semester Enkeltsproglig udv. ekstern 10 7-trinsskala 2. semester Kursus i et andet slavisk sprog: Grammatik intern 5 best./ikke best. 1./2. semester Mundtl. oversættelse med realkom. intern 5 best./ikke best. 1./2. semester Sprogfærdighed: Mundtlig ekstern 10 7-trinsskala 3./4. semester Skriftlig ekstern 10 7-trinsskala 3./4. semester Oversættelse- ekstern 10 7-trinsskala 3./4. semester til dansk (fagsprog) Specialeopgave ekstern 30 7-trinsskala 4. semester Specialet og de tre discipliner indenfor sprogfærdighed er obligatoriske. De resterende 60 p. kan sammensættes frit, dog med det forbehold, at der maksimalt kan være tre A-seminarer og ét Kursus i et andet slavisk sprog. 5
26. B-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan A-seminar intern 10 best./ikke best. 1./2. semester B-seminarer ekstern 15 7-trinsskala 1./2 Sproghistorie: Oldkirkeslavisk ekstern 5 7-trinsskala 1. semester Enkeltsproglig udv. ekstern 10 7-trinsskala 2. semester Kursus i et andet slavisk sprog: Grammatik intern 5 best./ikke best. 1./2. semester Mundtl. oversættelse med realkom. intern 5 best./ikke best. 1./2. semester Mundtlig sprogfærdighed ekstern 10 7-trinsskala 1./2. semester Skriftlig sprogfærdighed ekstern 10 7-trinsskala 1./2. semester Specialeopgave ekstern 30 7-trinsskala 2. semester Specialet er obligatorisk. Det resterende ½ årsværk kan sammensættes frit af de andre prøver, dog med det forbehold, at der kun kan være ét A-seminar og ét Kursus i et andet slavisk sprog. 26. C-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan B-seminar ekstern 15 7-trinsskala 1./2. semester Sproghistorie: Oldkirkeslavisk ekstern 5 7-trinsskala 1. semester Enkeltsproglig udv. ekstern 10 7-trinsskala 2. semester Sprogfærdighed: Mundtlig ekstern 10 7-trinsskala 2./3. semester Skriftlig ekstern 10 7-trinsskala 2./3. semester Oversættelse- ekstern 10 7-trinsskala 2./3. semester til dansk (fagsprog) Specialeopgave ekstern 30 7-trinsskala 3. semester Alle de opregnede prøver er obligatoriske. 6
26. D-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Specialeopgave ekstern 30 7-trinsskala 4. semester Kapitel 7: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 27. Seminarer Disciplinbeskrivelse: Seminarer er forløb omkring et tema, en emnekreds, et centralt værk, et forfatterskab, en periode ell. lign. Seminarer har til formål at træne eksaminandens kritiske og videnskabelige arbejdsform samt opøve færdigheden i mundtlig og skriftlig formidling af viden, etableret på videnskabeligt grundlag. Der kræves for hvert seminar et tekstgrundlag på ca. 1000 bogsider tekst. Eksamensbestemmelser: Seminareksaminer kan aflægges på to måder: Som A-seminar eller som B-seminar. eller A-seminar. Der er to mulige eksamensformer: a. Et frit mundtligt oplæg ved seminarets afslutning under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Hjælpemidler: Alle. Varighed: 30 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået. b. En bunden skriftlig hjemmeopgave på ca. 8 opgavesider. Opgaven stilles på baggrund af det primære pensum, der ligger til grund for seminaret. Varighed: 7 dage. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået. 7
B-seminar. Prøven aflægges som en fri skriftlig hjemmeopgave på ca. 15 opgavesider i tilslutning til seminaret. Efter aftale med faglæreren kan eksaminanden dog skrive en hjemmeopgave om et emne, som ikke har relation til et seminar. Den endelige titel skal godkendes af faglæreren. Vægtning: 15 point. 28. Sproghistorie Disciplinbeskrivelse: Kurset er en introduktion til oldkirkeslavisk og det valgte sprogs udvikling og trin frem til slutningen af det 18. århundrede. Forløbet tilstræber at give den studerende mulighed for at kunne se en række sproghistoriske og kulturelle forhold bag ved det moderne sprog og den nyere litteratur. Der kræves færdighed i læsning og filologisk behandling af en normaliseret oldkirkeslavisk tekst og tekstprøver på det valgte sprog fra perioden før 1800. Der kræves kendskab til den sproglige og litterære udvikling i det pågældende sprog frem til slutningen af det 18. århundrede. Der opgives 10 normalsider oldkirkeslavisk og 50 normalsider på det pågældende sprog fra perioden før 1800. Eksamensbestemmelser: Eksamen består af to prøver: 1) Oldkirkeslavisk. Bunden skriftlig prøve i form af en oversættelse og kommentering af en opgiven læst tekst. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 4 timer. Vægtning: 5 point. 2) Enkeltsproglig udvikling. Der er to mulige eksamensformer: a. Bunden skriftlig prøve, som består af en oversættelse af en opgiven læst tekst samt besvarelse af en opgave, som stilles i tilknytning til teksten. 8
Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 4 timer. eller b. Fri hjemmeopgave på ca. 15 opgavesider under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 29. Kursus i et andet slavisk sprog Der kræves et kendskab til et andet slavisk sprog end det valgte i et omfang, som giver elementær læsefærdighed og forståelse for relationerne mellem de slaviske sprog (baseret på læsning af ca. 60 normalsider tekst). Der tages i fordringerne hensyn til den enkelte studerendes faglige profil. Eksamensbestemmelser: Eksamen består af to prøver: 1) Grammatik. Med udgangspunkt i en forelagt, læst tekst prøves der i fremstilling af et grammatisk emne. I besvarelsen skal indgå en sammenling mellem det pågældende sprog og det valgte sprogs grammatik. Der er to mulige eksamensformer: eller a. Bunden skriftlig prøve. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: intern, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 5 point. 9
b. Bunden mundtlig prøve i dialogform. Forberedelse: 45 min. Hjælpemidler: Ingen. Varighed inkl. censur: 20 min. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 5 point. 2) Mundtlig oversætelse med realkommentar. Bunden mundtlig prøve i oplæsning, oversættelse og sproglig/litterær/historisk/samfundsfaglig kommentar til en forelagt, ulæst tekst på 2 normalsider, der relaterer til det opgivne pensum og den studerendes faglige profil. Forberedelse: 45 min. Hjælpemidler: Alle. Varighed: 30 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 5 point. 30. Sprogfærdighed stk. 1. Mundtlig sprogfærdighed Der kræves forståelse af det talte sprog, en korrekt udtale, sikkerhed i brugen af standardsprogets morfologi, syntaks og ordforråd. Eksamensbestemmelser: Prøven er mundtlig og bunden. Der er to mulige eksamensformer: a. Samtale. Der prøves i en ulæst tekst på ca. 2 normalsider, som afspejler den studerendes faglige profil. Den studerende giver en kort præsentation af teksten, hvorefter der følger en dialog mellem den studerende og eksaminator. Hjælpemidler: Etsproget ordbog. Forberedelse: 30 min. Varighed: 30 min. inkl. censur. 10
b. Fremlægning. Der gives et emne, som afspejler kandidatens faglige profil. Der forventes en veldisponeret og klar præsentation af det forelagte emne på det valgte sprog. Hjælpemidler: Alle Forberedelse: 2 timer. Varighed: 25 min. inkl. censur. stk. 2. Skriftlig sprogfærdighed Der kræves, at den studerende dokumenterer sikkerhed i det valgte sprogs moderne litteratursprog. Eksamensbestemmelser: Prøven er skriftlig og bunden. Der er tre mulige eksamensformer: a. Oversættelse fra dansk til det valgte sprog. Der prøves i oversættelse af en dansk tekst på 1500-1600 typeenheder til det valgte sprog. Hjælpemidler: Alle. Varighed: 5 timer. b. Fristil. Fri skriftlig udformning på det valgte sprog om et emne, der afspejler kandidatens faglige profil. Hjælpemidler: Etsproget ordbog. Varighed: 5 timer. c. Resumé. Resumé på det valgte sprog af en ulæst tekst på 5-7 normalsider på det valgte sprog. Hjæpemidler: Etsproget ordbog. Varighed: 5 timer. 11
stk. 3. Oversættelse til dansk (fagsprog). Der fordres færdighed i at oversætte et stykke sagprosa til korrekt dansk, dvs. med præcis gengivelse af de særlige termer og udtryk, som hører til det udleverede stykke sagprosas fagområde. Eksamensbestemmelser: Prøven er skriftlig og bunden. Der skal oversættes en tekst på ca. 1½ normalside, som repræsenterer sagprosa fra et fagområde, der har været arbejdet med i undervisningen. Hjælpemidler: Alle. Varighed: 5 timer. 31. Specialeopgave Specialet er en større selvstændig afhandling inden for det valgte slaviske sprog, som viser den studerendes - fortrolighed med fagets videnskabelige metoder og teorier, - færdighed i at anvende dem under arbejdet med et afgrænset emne, - færdighed i at finde og fremskaffe den relevante sekundærlitteratur, - færdighed i at gennemføre en undersøgelse og afslutte den med en afhandling inden for et afgrænset tidsrum. Den studerende træffer selv aftale om vejledning med en af lærerne ved Slavisk Institut, Aarhus Universitet; Studienævnet kan godkende en vejleder uden for Slavisk Institut. Specialets emne aftales mellem den studerende og vejlederen. Det skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til ½ årsværk. Specialet skal indeholde et resumé på tysk, engelsk eller for sprogfags vedkommende for kandidatuddannelsens pågældende sprog. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resuméet indgår modificerende. Den studerende og vejlederen aftaler tidspunktet for afhandlingens aflevering. Afhandlingens omfang aftales med vejlederen, men normalt vil det ligge mellem 60 og 100 opgavesider. Den afleveres i to eksemplarer. Specialet bedømmes efter 7-trinsskalaen ved ekstern censur. 12
Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregning af de to måneder indgår juli måned ikke. En afhandling, der har fået guldmedalje ved et dansk universitet, godkendes som speciale med karakteren 12, hvis dens emne efter Slavisk Studienævns vurdering falder inden for faget. Kapitel 8: Perspektiverende årsværk 32. Et perspektiverende årsværk på kandidatuddannelsen består af i alt 60 årsværkspoint inden for hovedfaget og er en del af kandidatuddannelsens B-linie. Formål: At hæve kandidatens overblik over relaterede slaviske sprogfag, der udbydes på Slavisk Afdeling med henblik på litterære, historiske eller lingvistiske sammenligninger mellem hovedfaget og et andet slavisk sprogområde (perspektiverende studium). Kandidaten skal kunne modtage vejledning fra både sit stamfag såvel som fra sit perspektiverende studium. 33. Samlet oversigt over uddannelsens prøver Prøvens navn censur vægtning bedømmelse eksamensplan 1)Perspektiverende seminar I ekstern 15 7-trinsskala 1. semester 2) Mundtlig fremlæggelse intern 15 best./ikke-bestået 1. semester 3) Kursus i et andet slavisk sprog med faglig perspektivering intern 15 7-trinsskala 2. semester 4) Perspektiverende seminar II ekstern 15 7-trinsskala 2. semester 34. Perspektiverende seminarer stk. 1. Perspektiverende seminar I (Interdisciplinary Seminar I) Disciplinbeskrivelse: Seminarer er forløb omkring et tema, en emnekreds, et centralt værk, et forfatterskab, en periode eller lignende. Seminarer har til formål at træne eksaminandens kritiske og videnskabelige arbejdsform samt opøve færdigheden i mundtlig og skriftlig formidling af viden, etableret på videnskabeligt grundlag. Formålet med de to perspektiverende seminarer er, at eksaminanden skal udvælge et emne, der vedrører både stamstudiet såvel som det perspektiverende studium og belyse dette blandt andet ved brug af litteratur fra begge sprogområder. Der kræves et læst pensum på ca. 1000 sider, hvoraf mindst 100 sider læses på det perspektiverende sprog. Prøven aflægges indenfor disciplinerne litteratur, historie eller lingvistik. Der fordres blandt andet i dette forløb en ekstensiv læsefærdighed i det perspektiverede sprog 13
samt en almen forståelse for sprogområdernes historie, litteratur eller sproglige strukturer med særligt henblik på kontrastive studier mellem disse. Prøven aflægges som en fri skriftlig hjemmeopgave på ca. 15 opgavesider Vægtning: 15 point. Stk. 2. Perspektiverende seminar II (Interdisciplinary Seminar II) Der kræves et læst pensum på ca. 1000 sider, hvoraf mindst 250 sider læses på det perspektiverende sprog. Prøven aflægges indenfor disciplinerne litteratur, historie eller lingvistik. Der fordres blandt andet i dette forløb en ekstensiv læsefærdighed i det perspektiverede sprog samt en almen forståelse for sprogområdernes historie, litteratur eller sproglige strukturer med særligt henblik på kontrastive studier mellem disse. Dog kræver Perspektiverende Seminar II et større og mere omfattende kendskab til det perspektiverende sprogområdes litteratur om det pågældende emne i forhold til Perspektiverende Seminar I. Prøven aflægges som en fri skriftlig hjemmeopgave på ca. 15 opgavesider Vægtning: 15 point. 35. Kursus i et andet slavisk sprog med faglig perspektivering (Course in Another Slavonic Language with a Study-related Perspective) Disciplinbeskrivelse: Kursus i et andet slavisk sprog med faglig perspektivering tager sigte på at oparbejde læsefærdighed og strukturel forståelse for det perspektiverende sprog med afsæt i tekster, der genspejler eksaminandens faglige profil. Eksaminanden skal kunne drage sammenligninger mellem de to sprog med hensyn til de vigtigste områder indenfor fonetik, morfologi, syntaks og ordforråd samt diskutere beslægtede tekster og fænomener indenfor sit stamfag og det perspektiverende sprogområde. Der kræves kendskab til et andet slavisk sprog end det valgte i et omfang, som giver et læsefærdighed og forståelse for relationerne mellem de slaviske sprog. Der læses 150 normalsider af litterær eller historisk art på det valgte sprog med indholdsmæssig relevans til hovedfaget. Eksaminanden prøves i oplæsning, oversættelse til dansk og en faglig perspektivering af en kendt teksts indhold i forhold til hovedfagets sprogområde. Prøveform: Individuel prøve Forberedelse: Ingen Varighed: 30 minutter, inklusive censur 14
Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala Vægtning: 15 point 36. Mundtlig fremlæggelse (Oral Presentation) Disciplinbeskrivelse: Mundtlig fremlæggelse tager sigte på at træne eksaminandens mundtlige fremstillingsform og fordrer en veldisponeret præsentation af et afgrænset emne, der ligger indenfor eksaminandens faglige profil. Overvejende på baggrund af selvstudier indenfor litteratur, historie/samfundskundskab eller lingvistik skal eksaminanden oparbejde den fornødne kundskab til at præsentere og diskutere en problematik, hvori der ligger en sammenligning mellem de to sprogområder. Der kræves færdighed i behandling af et videnskabeligt emne samt at belyse kontrastive elementer mellem hovedfaget og det perspektiverende sprogområde på grundlag af en på forhånd godkendt tekstmængde på ca. 1000 normalsider inden for det litterære, historiske eller lingvistiske område. Eksamenen består i en bunden, mundtlig prøve, hvor eksaminanden stilles en opgave på baggrund af det stof, der er opgivet. Prøveform: Individuel prøve Forberedelse: 3 timer Varighed: 50 minutter, inklusive censur Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået Vægtning: 15 point Kapitel 9: Ikraftttræden og overgangsbestemmelser 37. Ordningen træder i kraft 1.2.1997. 38. Alle spørgsmål om meritoverførsel behandles af Slavisk Studienævn på basis af individuel anmodning. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JANUAR 1997. Ændring af 17 og 31 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar 1999. Ikrafttræden 1. februar 1999. Ændring af 31 godkendt af Dekanen august 2003. Ikrafttræden 1. september 2003. Nyt kapitel 8, udfyldning af 4. Redaktionel rettelse foretaget oktober 2003. Ændring af 31 godkendt af Dekanen august 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. Ændring af 5 godkendt af Dekanen januar 2005. Ikrafttræden 1. februar 2005. 15
Ændring af 13, 16, 26, 27, 28, 29, 30 stk. 1, 2 og 3, 31, 33, 34 stk. 1 og 2, 35 og 36 godkendt af Dekanen maj 2007. Ikrafttræden 1. september 2007.