Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden



Relaterede dokumenter
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Flere unge bryder den sociale arv

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

nordjyder har mistet jobbet under krisen

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Pendling blandt elektrikere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Analyse 8. marts 2015

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Flere lærere uden uddannelse

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Velstillede børnefamilier indtager København

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Milliongevinster af skolepraktik

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Teknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Analyse 8. marts 2015

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

unge mangler en praktikplads i en virksomhed

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

unge førtidspensionister har ingen uddannelse

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen

Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Transkript:

Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder. AE har set nærmere på de nyuddannede, hvis uddannelse retter sig imod store virksomheder, der går imod strømmen og finder beskæftigelse i virksomheder med under 2 ansatte. Som denne analyse viser, har hver tiende i gennemsnit fundet vej til en virksomhed, hvor der ikke i forvejen var ansat akademikere. Forskellen mellem fagene er dog stor. Hver syvende antropolog, der går imod strømmen, er den eneste i virksomheden, mens det tilsvarende er mindre end hver femtende kemiker, fysiker eller statistiker. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 1. juli 21 Analysens hovedkonklusioner AE har analyseret, hvor mange nyuddannede akademikere, der er den eneste akademiker i virksomheden blandt dem, der går imod normen for personer med samme uddannelse ved at finde job i små og mellemstore virksomheder. Godt hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden blandt dem, der finder job i små og mellemstore virksomheder. Variationen mellem fagene er dog stor idet flest inden for kunst, humaniora og samfundsfag finder vej til de små og mellemstore virksomheder uden akademikere i forvejen. Mens det blandt disse grupper er mellem hver tiende og hver syvende, er det langt færre inden for de naturvidenskabelige uddannelser, hvor kun hver femtende er den eneste akademiker i de små og mellemstore virksomheder. Analysen peger på, at der er en vis sammenhæng mellem den historiske dimittendledighed og andelen af nyuddannede akademikere, der finder vej til de små og mellemstore virksomheder, som den eneste i virksomheden. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 2 Mobil 2 2 4 3 md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 2 Mobil 2 3 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 11 København V 33 www.ae.dk

Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannet akademiker er den første i virksomheden AE har undersøgt, hvor akademikere typisk finder beskæftigelse. En detaljeret forundersøgelse fandt, at næsten alle akademiske uddannelser typisk henvender sig til store virksomheder. ud af de forskellige akademiske uddannelsesgrupper blandt danske lønmodtagere fandt typisk ansættelse i store virksomheder med mindst 2 ansatte. Se sidste afsnit i analysen for nærmere detaljer om metoden. I denne analyse har vi sat fokus på, hvor mange af nyuddannede, der ansættes som den eneste akademiker i virksomheden blandt dem, der går imod strømmen i og med at de ansættes i små og mellemstore virksomheder selvom deres uddannelse er rettet imod store virksomheder 1. Fokus i analysen er altså på om de, der går imod strømmen, ved at finde job i små og mellemstore virksomheder og som er eneste akademikere i virksomheden. Figur 1 og tabel 1 viser, at cirka hver tiende nyuddannede, der finder job modsat normen i små virksomheder, også er den eneste akademiker i virksomheden. Andelen har været svagt stigende med, procentpoint når man sammenligner årgang 2 med årgang 213. Tallene viser således, at 9 ud af af dem, der finder job i små og mellemstore virksomheder, ansættes i en virksomhed, der havde mindst en akademiker ansat i forvejen. Tabel 1. Antal nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder fordelt på om der var andre akademikere ansat eller ej 2 213 Ændring 2 213 Ændring Antal Ingen andre akademikere 32 39,9 9,, Andre akademikere 3.32 3.2 33 91,1 9,4 -, Total 3. 4.123 443,,, Anm.: Nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse måneder efter endt uddannelse, som finder job i sm å og mellemstore virksomheder (<2 ansatte) modsat normen for lønmodtagere med samme uddannelsesbaggrund, når man ser på alle lønmodtagere i 213 (se boks 1). Fordelt på om de er eneste akademiker i virksomheden. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 3. juni i året. Excl. forsvarets uddannelser. 1 Helt præcist har 9 procent af de nyuddannede fra 213 en uddannelse, der retter sig imod store virksomheder med mindst 2 ansatte. Det svarer til ud af de detaljerede uddannelser, der hører under de akademiske uddannelser. De to uddannelser, der ses bort fra i denne analyse, fordi de ikke typisk finder ansættelse i store virksomheder, er idræt og vestgermansk, hvor 3 nyuddannede fra 213 var i job seks måneder efter endt uddannelse. 2

Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Figur 1. Andel nyuddannede, der er eneste akademikere i virksomheden blandt dem, der finder job i små og mellemstore virksomheder, dimittendårgang 2-213 9 9 2 213 Ingen andre akademikere Anm.: Nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse måneder efter endt uddannelse, som finder job i små og mellemstore virksomheder (<2 ansatte) modsat normen for lønmodtagere med samme uddannelsesbaggrund (se boks 1). Fordelt på om de er eneste akademiker i virksomheden. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 3. juni i året. Excl. forsvarets uddannelser. Sprog, kunst og samfundsfag er bedst til at komme først ud i de små virksomheder Tabel 2 og figur 2 viser andelen af nyuddannede akademikere, der er den første akademiker i virksomheden blandt dem, der finder arbejde i små og mellemstore virksomheder, men hvor uddannelsen er rettet imod store virksomheder. Flest nyuddannede er de første akademikere i den lille virksomhed inden for kunst, humaniora og samfundsvidenskab, hvor andelen er på procent eller mere. Især gælder det antropologer og uddannede inden for kommunikation, hvor mere end 14 procent dvs. hver syvende af dem, der ansættes i små og mellemstore virksomheder, imod normen for deres uddannelse, går til virksomheder, ikke i forvejen har akademikere ansat. Derimod er andelen halvt så stor inden for naturvidenskab, hvor blot,4 procent er de eneste akademiker i deres virksomhed. Også inden for statskundskab mm. ligger andelen lavt på lidt under procent. Ser man på udviklingen er andelen øget mest for nyuddannede inden for kunst med 3, procentpoint, der lå under gennemsnittet i 2. Dernæst kommer kommunikation mm., hvor stigningen er på 2, procentpoint, men hvor niveauet også i 2 var forholdsvist højt. Inden for samfundsvidenskab og bio, der fx dækker dyrlæger, er andelen forøget med 1, procentpoint, der begge kom fra et niveau under gennemsnittet i 2. Til gengæld er andelen faldet med 1 procentpoint eller mere for nyuddannede inden for naturvidenskab og teknik, og her bør man bemærke, at mens naturvidenskab kommer fra et i forvejen lavt niveau i 2, så lå teknik højt og er faldet fra procent til, procent. 3

Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Tabel 2. Andel og antal nyuddannede, der er eneste akademikere i virksomheden blandt dem, der finder job i små og mellemstore virksomheder, dimittendårgang 2-213 fordelt på retning 2 213 Ændring 2 213 Procentpoint Hum. Pædagogik, sprog 11,3 11,,4 4 Kunst. Nat. Antal Historie, litteratur, filosofi m.m. 9,,2 -, 42 4 Kommunikation 11,4 14,2 2, 1 19 Deltotal,3,3,1 4 122 Deltotal (fx arkitekter, billedkunst) Deltotal (fx biologi, kemi, matematik), 11, 3, 1 2,,4-1,3 33 22 Samf. Antropologi m.m. 19, 14,4-4, 1 1 Forvaltning, Statskundskab,, 1, 1 2 Økonomi 9,,, 1 4 Deltotal,4, 1, 19 Tek. Deltotal (fx civilingeniører),, -1,3 44 44 Bio Sundh. Deltotal (fx jordbrug, fødevarer, dyrlæger) Deltotal (fx læger, tandlæger, farmaceuter),4 9, 1, 11,,,9 1 14 Total,9 9,, 32 39 Anm.: Blandt nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse måneder efter endt uddannelse, og som finder job i små og mellemstore virksomheder (<2 ansatte) modsat normen for lønmodtagere med samme uddannelsesbaggrund (se boks 1) er andelen og antallet af akademikere, der var den eneste i virksomheden opgjort. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 3. juni i året. Uddannelser med under personer, der ansættes som eneste akademiker i virksomheden vises ikke særskilt, men indgår i totaler. Figur 2. Andel nyuddannede, der er eneste akademiker i virksomheden blandt dem, der finder job i små og mellemstore virksomheder, dimittendårgang 213 fordelt på retning, sorteret 1 14 12 4 2 1 14 12 4 2 Andel, der er eneste akademiker i små virksomheder Anm.: Blandt nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse måneder efter endt uddannelse, og som finder job i små og mellemstore virksomheder (<2 ansatte) modsat normen for lønmodtagere med samme uddannelsesbaggrund (se boks 1) er andelen af akademikere, der var den eneste i virksomheden opgjort. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 3. juni i året. 4

Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Høj dimittendledighed får flere nyuddannede til at søge uden for normalområdet Ser man på andelen af nyuddannede, der finder job i virksomheder uden andre akademikere end dem selv i forhold til niveauet for dimittendledigheden, så ser det ud til, at der er en sammenhæng for nogle grupper. I figur 3A-B ses udviklingen i andelen af fuldtidsledige nyuddannede akademikere 13 uger efter endt uddannelse for årgange i udvalgte år fra 2 til 213, mens man i figur 4 ser sammenhængen mellem andelen af nyuddannede, der ansættes som eneste akademiker, blandt dem, der går imod strømmen, og ansættes i små og mellemstore for årgang 213 og gennemsnitlige dimittendledighed 1994-213 I figur 3B ses, at nyuddannede inden for kunstneriske og humanistiske uddannelser historisk har haft en høj dimittendledighed. Begge retninger havde en relativt høj andel af nyuddannede, der var første akademiker i virksomheden (hhv. 11, pct. og,3 pct.). Fig. 3A. Andelen af nyuddannede akademikere, der var fuldtidsledige 13 uger efter endt uddannelse Fig. 3B. Andelen af nyuddannede akademikere, der var fuldtidsledige 13 uger efter endt uddannelse, fordelt på retninger 3 2 2 1 3 2 2 1 2 2 213 Gns. 1994-213 4 4 3 3 2 2 1 Samf. Nat. Kunst. Hum. Bio Sundh. Tek. 4 4 3 3 2 2 1 Alle akademiske uddannelser 2 2 214 Gns. 1994-213 Anm: Antal nyuddannede fra den pågældende årgang, der er fuldtidsledige 13 uger efter endt uddannelse. Både dagpenge og kontanthjælp samt aktivering indgår. Man er fuldtidsledig, når man har fire hele uger som fuldtidsledig. Opdelt på årgang fra 1. august året før til 31. juli i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse. Alle nyuddannede med en kandidat eller bacheloruddannelse eller ph.d.-grad. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 214) Anm: Antal nyuddannede fra den pågældende årgang, der er fuldtidsledige 13 uger efter endt uddannelse. Både dagpenge og kontanthjælp samt aktivering indgår. Man er fuldtidsledig, når man har fire hele uger som fuldtidsledig. Opdelt på årgang fra 1. august året før til 31. juli i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse. Alle nyuddannede med en kandidat eller bacheloruddannelse eller ph.d.-grad. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 214) Det anes i figur 4, at der er en vis sammenhæng mellem uddannelsesretninger, der har haft historisk høj dimittendledighed, og andelen af nyuddannede, der går foran, og ansættes i virksomheder, der ikke har andre akademikere. De sundhedsvidenskabelige uddannelser falder lidt udenfor, men for kunst, humaniora og samfundsfag synes sammenhængen at være gældende.

Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Figur 4. Sammenhæng mellem andelen af nyuddannede, der ansættes i små og mellemstore virksomheder 213 og gennemsnitligt dimittendledighed 1994-213 Andel, første akademiker, 13' Andel, første akademiker, 13' 13 13 12 Kunst. 12 11 Samf. Hum. 11 9 Sundh. Bio Tek. 9 Nat. 1 2 2 3 3 Gns. dimittendledighed 1994-213, pct. Anm.: Den gennemsnitlige andel dimittendledige 13 uger efter endt uddannelse for alle nyuddannede akademikere i perioden 1994-213 er sat op imod andelen af nyuddannede akademikere, der er eneste akademiker i virksomheden, i forhold til det samlede antal nyuddannede, der modsat normen finder job i små eller mellemstore virksomheder. Hver syvende nyuddannede fra SDU, der ansættes i små og mellemstore virksomheder, er den eneste i virksomheden I tabel 3 ses andelen af nyuddannede akademikere, der er eneste akademiker i virksomheden, blandt dem der modsat normen, finder job i små og mellemstore virksomheder. Ser man på niveauet for årgang 213 er flest den første akademiker fra SDU og AU, der ligger på hhv. godt 14 og 11 procent. AAU og øvrige institutioner, der fx dækker de kunstneriske uddannelser, ligger begge på procent, mens færrest fra It-universitetet får job som eneste akademiker i de små virksomheder, idet andelen ligger på,4 procent. DTU ligger tæt ved procent. Den største stigning i andelen fra 2 til 213 ses for kandidater fra KU og AU, der begge ligger på cirka 2 procentpoint, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet. Omvendt er andelen faldet mest for nyuddannede fra DTU og RUC med 1, procentpoint.

Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Tabel 3. Andel nyuddannede, der er eneste akademikere i virksomheden blandt dem, der finder job i små og mellemstore virksomheder, dimittendårgang 2-213 fordelt på institution 2 213 Ændring 213 -point Antal Øvrige 9,3,3 1, 24 KU,4,4 2, It-Uni,4,4 -,1 AU, 11,1 2,4 9 CBS,,, AAU 11,2,2-1, 42 DTU,, -1, 1 RUC, 9, -1, 2 SDU 14,3 13, -, 49 Total,9 9,, 39 Anm.: Nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse måneder efter endt uddannelse, som finder job i små og mellemstore virksomheder (<2 ansatte) modsat normen for lønmodtagere med samme uddannelsesbaggrund (se boks 1). Fordelt på om de er eneste akademiker i virksomheden. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 3. juni i året. Excl. forsvarets uddannelser.

Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Sådan har vi gjort Analysen bygger på data for nyuddannede med en kandidat-, bachelor- eller ph.d.-grad, der færdiggjorde deres uddannelse fra sommeren 2 til sommeren 213, og som var i beskæftigelse måneder efter endt uddannelse. 2 Forud for undersøgelsen er det undersøgt, hvad der er den typiske virksomhedsstørrelse for lønmodtagere med forskellige uddannelser. Alle lønmodtagere med en akademisk uddannelse er inddelt i mere end hundrede detaljerede uddannelsesgrupper, og det er undersøgt, hvad den typiske virksomhedsstørrelse er. Se mere i boks 1. I analysen er fokuseret på de ud af de uddannelser, hvor den typiske virksomhedsstørrelse er at være ansat i en virksomhed med mindst 2 ansatte, svarende til 9 procent af alle nyuddannede i job. Dermed kan resultaterne i analysen tolkes entydigt. Når man ser, at flere får job uden for typisk virksomhedsstørrelse vil det dreje som om, at flere finder job i virksomheder med under 2 ansatte. De to udeladte uddannelser er idræt og vestgermansk med i alt 29 nyuddannede fra 213. I analysen ses der ikke på dem, der ikke finder job. Det er kun dem, der kommer i arbejde, der er undersøgt. Boks 1. Typisk virksomhedsstørrelse Alle detaljerede uddannelser har fået tildelt en typisk virksomhedsstørrelse efter, hvor lønmodtagere med samme uddannelse typisk er beskæftiget. Konkret er alle lønmodtagerne med en akademisk uddannelse i 213 inddelt i detaljerede uddannelsesgrupper (-cifret niveau), og herefter er det undersøgt, om der findes en typisk virksomhedsstørrelse i en af fire grupper: - Under ansatte - -49 ansatte - -249 ansatte - Minimum 2 ansatte Først er de uddannelsesgrupper undersøgt. For uddannelser med mindst 2 lønmodtagere findes et dominerende størrelse som enten: - en størrelse, der udgør mindst 3 procent af beskæftigelsen samtidig med, at forskellen mellem største og næststørste erhverv er mindst 2 procentpoint - eller en forskel mellem største og næststørste erhverv er mindst procentpoint Hvis der er under 2 lønmodtagere, eller der ikke er en entydigt størrelse, så er typisk størrelse på de 4-cifrede uddannelsesgrupper fundet og brugt. Det gælder for 2 ud af de uddannelser, hvor man altså har brugt de overordnede uddannelsesgruppers typiske branche. Offentlige instanser som kommuner, regioner og ministerier har også CVR-numre, og er derfor undersøgt på lige fod med private virksomheder. 2 Beskæftigelsen er undersøgt vha. lønmodtagerbeskæftigelsen, dvs. alle former for beskæftigelse som lønmodtager.