ForældreIntra Skole/hjem-samarbejde på internettet
Forord Byrådet har vedtaget at indføre intranet på skolerne. Som system er valgt SkoleIntra, som består af 4 dele: 1. LærerIntra (PersonaleIntra), som bruges til samarbejde mellem skolens personale. 2. SkolePorten, som er skolernes hjemmeside. 3. ElevIntra, som bruges til samarbejde mellem skolens elever og lærere. 4. ForældreIntra, som bruges til samarbejde mellem skolens forældre og lærere. De to første dele har været i brug et stykke tid, mens 3. del endnu kun bruges af enkelte klasser. Nu er tiden kommet til den 4. del: ForældreIntra. Høje-Taastrup Kommune har besluttet at ForældreIntra skal indføres i alle klasser i løbet af 2007. Skolerne vil starte med dette i pilotklasser fra 1. januar 2007. Denne publikation er skrevet for at orientere om og hjælpe forældrene i gang med ForældreIntra. God fornøjelse Søren Hansen Skolekonsulent for IT, PUC Version 1.0 21.november 2006 for Fløng Skole
Introduktion ForældreIntra er et lukket område for forældre til elever på skolen. Her kan forældrene følge med i, hvad der sker i netop de klasser, som deres børn går i. De får adgang til en lang række oplysninger om livet i klassen, og de får mulighed for at kommunikere direkte med klassens lærere og med de øvrige forældre i klassen. Skoler i Høje-Taastrup kommune kan have forskellig politik med hensyn til anvendelse af ForældreIntra. På nogle skoler anvendes ForældreIntra i samtlige klasser som led i skole-hjemsamarbejdet, andre steder benyttes ForældreIntra kun i udvalgte klasser. Teamet omkring den enkelte klasse kan evt. fravælge nogle af mulighederne i ForældreIntra, hvis det ikke skønnes relevante i den pågældende klasse. Eksempel på skærmbillede fra ForældreIntra
Kom godt i gang Første gang på ForældreIntra Første gang man skal anvende ForældreIntra får man udleveret et brugernavn og en adgangskode til systemet. Den udleverede adgangskode er en tidsbegrænset førstegangskode, som kun skal benyttes første gang, en bruger går ind i ForældreIntra. Ved første besøg ledes brugeren automatisk videre til en side, hvor vedkommende skal vælge sig en personlig adgangskode. Den personlige adgangskode skal være et kodeord på mindst 6 tegn, og den er ikke tidsbegrænset. Det anbefales, at man vælger et kodeord, som er let for en selv at huske, men svært for andre at gætte. Man bør ikke give sit brugernavn og adgangskode til udenforstående. Skolen udleverer normalt individuelle brugernavne til hver enkelt forældre. Den enkelte bruger kan til hver en tid ændre sit personligt valgte kodeord. Det anbefales, at man skifter kodeord med mellemrum. Hvis en bruger har glemt sit kodeord, kan vedkommende automatisk få tilsendt en e-mail med en ny førstegangskode ved at klikke på linket Glemt kodeord? Derefter skal man indtaste nogle oplysninger, som skal svare nøje til oplysningerne i SkoleIntras elevkartotek. Hvis de indtastede oplysninger ikke passer på en elev i elevkartoteket, bliver man afvist og må henvende sig til skolen for at få et nyt kodeord. Man kan som eksempel på Borgerskolen komme ind i ForældreIntra ved at gå på skolens hjemmeside. Den har følgende adresse: www.floengskole.skoleintra.dk På skolens hjemmeside kan man finde et link til ForældreIntra. Klik med musen på linket og ForældreIntra s login åbnes. På tilsvarende måde kan man komme på ForældreIntra via skolens hjemmeside. Adressen kan man finde i den folder der blev udleveret sammen med brugernavn og brugerkode. Adressen kan også findes på Høje-Taastrup kommunes hjemmeside www.htk.dk
Login Indtast nu et gyldigt brugernavn og adgangskode. Husk at første gang skal adgangskoden ændres til en personlig kode. Startsiden Når man har indtastet et gyldigt brugernavn og den tilhørende adgangskode, kommer man frem til en startside, hvor der er mulighed for at klikke sig ind på de klasser, som ens børn går i. Sidens layout kan variere Hvis en forældre har flere børn på skolen, og ikke alle børn optræder i listen, så skyldes det formentlig, at ForældreIntra ikke bruges i de manglende klasser. Startsiden kan evt. rumme fælles meddelelser fra skolen til alle forældre til elever på skolen. Man åbner en meddelelse ved at klikke på meddelelsens titel.
ForældreIntra-menuen I nogle designskabeloner er der en menu i venstre side af skærmbilledet. Her er der mulighed for at gå tilbage til startsiden og vælge en anden klasse. Brugeren kan kun vælge imellem de klasser, som vedkommendes børn går i. Fra menuen kan brugeren endvidere foretage nogle valg, som har betydning for, hvordan ForældreIntra virker. Klikker man på linket Skift kodeord kommer man frem til en side, hvor kan kan vælge sig et nyt kodeord til ForældreIntra. Det nye kodeord skal for en sikkerheds skyld indtastes to gange. Under Indstillinger kan man indtaste eller ændre telefonnummer, arbejdstelefon og e-mailadresse og markere, om disse oplysninger skal skjules i klasselisten, som de øvrige forældre i klassen kan se i ForældreIntra. Man kan endvidere angive, om man ønsker at få tilsendt en e-mail, når der kommer noget nyt i ForældreIntra. Man får naturligvis kun tilsendt en advisering om nyt, hvis der er indtastet en gyldig e-mailadresse. Endvidere er der mulighed for at installere et certifikat på computeren. Man bør vælge Certifikat og følge vejledningen på siden, hvis der popper en dialogboks op, hver gang man går ind i ForældreIntras beskedsystem. Når man er færdig med at bruge ForældreIntra, bør man afslutte ved at klikke på Log ud. Derved forhindres, at uvedkommende kan få adgang til ForældreIntra fra samme computer uden at indtaste brugernavn og adgangskode. Klassens side Når man har trykket på sit barn navn, kommer man ind på siden for barnets klasse. Denne side er kun et eksempel. Sidens indhold kan variere fra klasse til klasse alt efter hvilket indhold klassens lærere har valgt at præsentere. Man lærer bedst ForældreIntra ved at prøve sig frem. Prøv at klikke med musen forskellige steder og se hvad der sker. Man bliver hurtigt fortrolig med systemet.
Skriv en besked Hvis man har en besked eller henvendelse til en lærer, kan dette gøre gennem ForældreIntra. Tryk på Beskeder I vinduet er en oversigt over alle modtagne beskeder. Man skal være opmærksom på, at beskeder automatisk slettes efter 90 dage. Man kan læse beskederne ved at klikke på dem. Hvis man skal skrive en besked, trykker man på ikonet:
Nu åbner vinduet til at skrive beskeder: Find først modtageren i rullefeltet. Derefter skrives emne og besked. Man har også mulighed for at vedlægge en fil. Når man er færdig, trykkes på knappen Send. Beskeden er nu afsendt. Når beskeden er sendt vises en oversigt over sendte beskeder. Man skal være opmærksom på, at beskeder automatisk slettes efter 90 dage.
Etiske regler og andre forhold for brug af ForældreIntra Formål med ForældreIntra Formålet med ForældreIntra er ikke at erstatte det normale forældresamarbejde. Det er en ekstra mulighed for at give forældrene en ny informationskilde om klassen, samt lette kontakten med klassens lærere. Lærernes forpligtigelser Lærerne skal læse deres beskeder hver skoledag. De må selv vælge et tidspunkt der passer dem. Nogle vil gøre det om morgenen, andre i et frikvarter og andre igen før de går hjem. Når man har modtaget en besked, skal man give et kort svar til afsenderen om, at man har modtaget beskeden. Et kort svar kan f.eks. være ok, modtaget, set mm. Hvis et svar kræver et længere svar, som man evt. skal drøfte med andre lærere eller sit team, har man 10 dage til at svare. Hvis læreren har ferie, er på lejrskole, er syg eller af anden årsag er fraværende fra skolen, vil læreren normalt først svare, når vedkommende er tilbage på skolen. Brug af ForældreIntra kontra normalt forældresamarbejde Muligheden for at sende beskeder via ForældreIntra er en ekstra mulighed, som ikke erstatter andre kontaktformer. En elevsag skal ikke drøftes frem og tilbage via beskeder. Har man en sådan sag, skal man aftale et telefon- eller personligt møde med læreren, som man normalt vil gøre i denne situation Forældre kan ikke bruge ForældreIntra til alle beskeder eller henvendelser. Henvendelser, der kræver en underskrift fra forældrene for at være gyldige, skal stadig ske skriftligt. Det er f.eks. anmodninger om fritagelse fra skolegang i forbindelse med ferie, fritagelse fra deltagelse i gymnastik osv. Læreren vil udskrive vigtige beskeder/henvendelser og arkivere disse i elevens mappe, hvis det skønnes nødvendigt. Hvis forældrene ikke har mulighed for at anvende ForældreIntra Alle forældre skal have samme informationer, uanset om de har adgang til ForældreIntra. Lærerne skal holde styr på de forældre, der skal have informationer på papir.
Sprogbrug Kommunikationen i ForældreIntra fungerer på samme måde som en E-mail. Denne kommunikationsform er en hurtigt metode, hvor afsenderen ofte skriver i talesprog som om, man sad direkte overfor modtageren. De betyder, at der ofte bruges et ligefremt sprog, som man ikke ville have brugt i et formelt brev. Når mennesker taler med hinanden foregår kommunikationen både som talesprog og kropssprog. Når man benytter elektronisk kommunikation, mangler man kropssproget. Derfor vil et ligefremt sprog kunne føre til misforståelser og vrede hos både lærere og forældre. Både lærerne og forældrene skal være opmærksomme på denne problematik. Et frit sprogbrug kan i værste fald have juridiske konsekvenser for afsenderen. Kort fortalt skal man skrive pænt til hinanden! Mængden af beskeder via ForældreIntra Forældrene skal så vidt muligt kun anvende muligheden for beskeder eller henvendelser via ForældreIntra til ting, som man ellers ville have anvendt meddelelsesbogen til. Erfaring fra andre kommuner viser, at mange forældre bruger ForældreIntra til mange små ligegyldige beskeder. Eksempler på dette er beskeder som Brian har glemt sin madpakke, Ulla er lidt træt i dag, fordi. osv. Lærernes tid skal ikke bruges til at læse og svare på ligegyldige beskeder. Kan lærerne undslå sig ForældreIntra Høje-Taastrup Kommune har vedtaget at indføre ForældreIntra, som en ny elektronisk mulighed i forældresamarbejdet. Fra 1. januar 2007 vil man langsomt starte med indførelsen i pilotklasser på skolerne, men i løbet af 2007 skal alle klasser være med. Der kan være forskel på, hvilke faciliteter i ForældreIntra skolerne vil bruge start.