Statens personaleforbrug

Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug Udvikling og status for 2001 Økonomistyrelsen

Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug Udvikling og status for 2001 Udsendt af Økonomistyrelsen, november 2002 ISBN: 87-91020-07-7 Økonomistyrelsen 2002

Indholdsfortegnelse 3 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 5 1. Statens personaleforbrug... 7 1.1 Udviklingen i personaleforbruget... 7 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer... 10 1.3 Udviklingen i over- og merarbejde... 13 1.4 Fordeling på køn og alder... 14 1.5 Det rummelige arbejdsmarked... 16 2. Fravær i staten... 19 2.1 Samlet fravær... 20 2.2 Fravær som følge af sygdom... 22 2.3 Fravær som følge af barns 1. sygedag... 23 2.4 Fravær som følge af barsel og adoption... 24 2.5 Sygefravær fordelt på branche... 25 2.6 Sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn. 26 2.7 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder... 27 2.8 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og personalekategori... 28 2.9 Fravær fordelt på ministerier... 30 2.10 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier... 32 3. Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau... 33 Bilag... 47 Bilag 1. Udeladte personalegrupper... 47 Bilag 2. Datakilder... 47

4 Signaturforklaring - angiver nul. 0 eller 0,0 angiver mindre end ½ af den anvendte enhed... angiver, at oplysninger er for usikre til at kunne angives, eller at oplysninger af diskretionshensyn ikke kan vises, eller at oplysninger ikke forefindes. Særlige bemærkninger I tabeller kan afrunding medføre, at antal hhv. procenter ikke summerer til totaler.

Indledning 5 Indledning Finansministeriet har siden 1997 udgivet en redegørelse med nøgletal om status for og udvikling i det statslige personaleforbrug. I publikationens første kapitel belyses udviklingen i det statslige årsværksforbrug. Opdelingen på ministerier følger Finansloven for 2001, og er foretaget på baggrund af regnskabstal, korrigeret for de forudgående års ressortomlægninger og selskabsdannelser. Dernæst belyses udviklingen i antallet af årsværk i de øverste lønrammer (37-42), køn- og aldersfordeling blandt ansatte i staten samt over- og merarbejde i procent af lønsummen. Endelig ses på antallet af personer ansat under det sociale kapitel, fordelt på køn, personalekategori og alder. I kapitel 2 vises udviklingen i sygefraværet i staten. Kapitlet belyser bl.a. udviklingen i det statslige sygefravær, sygefraværet opdelt på køn, personalekategorier, hovedgruppe samt andel af ansatte med fravær af en bestemt varighed fordelt på køn mv. I kapitel 3 vises status for 2001 for en række nøgletal om personaleforbrug, løn og fravær fordelt på hver af finanslovens hovedkonti med ti årsværk eller derover. Henvendelser om publikationen kan rettes til fuldmægtig Charlotte Baldur, Økonomistyrelsen, tlf. 3395 1421 eller e-mail bal@oes.dk.

6

Statens personaleforbrug 7 1. Statens personaleforbrug 1.1 Udvikling i personaleforbruget Statens samlede personaleforbrug bliver opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til 1.924 timers beskæftigelse pr. år, svarende til 37 timer ugentligt. Personaleforbruget for et antal år kan opgøres i faktiske tal, men et mere nuanceret billede opnås, når forbruget bliver korrigeret for henholdsvis ressortomlægninger mellem ministerierne og for selskabsdannelser. Dette kaldes aktivitetskorrigerede tal. Tallene er aktivitetskorrigerede til kontoplanen på "Forslag til Lov om tillægsbevilling for finansåret 2001". Den største ændring heri er, at de højere læreanstalter blev flyttet fra 19 til 20. Som eksempel på en aktivitetskorrektion i 2001 kan nævnes frasalget af Banestyrelsens Rådgivende Division pr. 1. juli 2001. Herved skete der et fald i Trafikministeriets årsværksforbrug. En opgørelse korrigeret for selskabsdannelser som denne vil udtage Banestyrelsens Rådgivende Division, som om den aldrig har hørt til under Trafikministeriet. Ved at foretage aktivitetskorrektion bliver det muligt at isolere ændringer i personaleforbruget, der ikke kan tilskrives ændringer som følge af ressortomlægninger eller selskabsdannelser. Figur 1.1 Statens samlede personaleforbrug, 1997-2001 væksten på 180 årsværk fra 2000 til 2001. Undervisningsministeriet har haft en stigning i personaleforbruget på knapt 650 årsværk efter et mindre fald fra 1999 til 2000. Stigningen udgør 1,5% af det samlede årsværksforbrug. Det er primært på de højere læreanstalter, at der har været en stigning. Oplysningerne om personaleforbrug stammer fra Finansministeriets Informationssystem om Løn og Ansættelsesvilkår (ISOLA). Statens samlede personaleforbrug er næsten uændret fra 2000 til 2001. Denne tendens gør sig gældende både ved faktiske tal og aktivitetskorrigerede tal. Hvis man ser på de enkelte ministeriers personaleforbrug, fremgår det, at det største fald, i lighed med året før, har været på Forsvarsministeriets område. Forsvarsministeriets personaleforbrug er faldet med 974 årsværk, hvilket svarer til godt 3,5% af Forsvarets årsværksforbrug. Det er næsten udelukkende Forsvarskommandoen, der har oplevet et fald. Under Justitsministeriet er årsværksforbruget hos Politiet steget med ca. 400 årsværk, og i Kriminalforsorgen var

8 Statens personaleforbrug Tabel 1.1.1 Statens årsværksforbrug 1997-2001 korrigeret for ressortomlægninger 1997 1998 1999 2000 2001 5. Statsministeriet 105 99 102 105 101 6. Udenrigsministeriet 1.601 1.567 1.542 1.566 1.546 7. Finansministeriet 708 735 760 779 794 8. Økonomiministeriet 852 868 875 875 877 9. Skatteministeriet 6.043 5.953 5.981 5.865 5.886 11. Justitsministeriet 20.340 20.333 20.545 20.809 21.427 12. Forsvarsministeriet 28.619 28.664 28.210 27.266 26.292 13. Indenrigsministeriet 3.888 3.454 3.102 3.426 3.736 14. By- og Boligministeriet 1.780 1.790 1.800 1.399 1.195 15. Socialministeriet 1.333 1.309 1.271 1.381 1.466 16. Sundhedsministeriet 1.744 1.852 1.904 1.912 1.967 17. Arbejdsministeriet 7.282 7.277 7.170 6.797 6.460 19. Forskningsministeriet 1.411 1.544 1.543 1.571 1.593 20. Undervisningsministeriet 40.054 41.915 42.752 42.554 43.203 21. Kulturministeriet 4.122 4.263 4.556 4.560 4.529 22. Kirkeministeriet 56 55 55 55 56 23. Miljø- og Energiministeriet 3.441 3.375 3.265 3.269 3.208 24. Fødevareministeriet 4.673 4.754 4.922 5.410 5.409 26. Erhvervsministeriet 1.597 1.626 1.632 1.601 1.589 28. Trafikministeriet 17.773 17.269 6.838 6.739 6.484 I alt 147.421 148.700 138.806 137.938 137.818

Statens personaleforbrug 9 Tabel 1.1.2 Statens årsværksforbrug 1997-2001 korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser 1997 1998 1999 2000 2001 5. Statsministeriet 105 99 102 105 101 6. Udenrigsministeriet 1.601 1.567 1.523 1.566 1.546 7. Finansministeriet 708 735 760 779 794 8. Økonomiministeriet 852 868 875 875 877 9. Skatteministeriet 6.043 5.953 5.981 5.865 5.886 11. Justitsministeriet 20.340 20.333 20.545 20.809 21.427 12. Forsvarsministeriet 28.619 28.664 28.210 27.266 26.292 13. Indenrigsministeriet 4.051 3.454 3.102 3.426 3.736 14. By- og Boligministeriet 1.405 1.415 1.425 1.399 1.195 15. Socialministeriet 1.333 1.309 1.271 1.381 1.466 16. Sundhedsministeriet 1.744 1.852 1.904 1.912 1.967 17. Arbejdsministeriet 7.282 7.277 7.170 6.797 6.460 19. Forskningsministeriet 1.411 1.544 1.543 1.571 1.593 20. Undervisningsministeriet 40.054 41.915 42.752 42.554 32.202 21. Kulturministeriet 4.122 4.263 4.556 4.559 4.529 22. Kirkeministeriet 56 55 55 55 56 23. Miljø- og Energiministeriet 3.441 3.375 3.265 3.269 3.208 24. Fødevareministeriet 5.200 5.280 5.448 5.410 5.409 26. Erhvervsministeriet 1.597 1.626 1.632 1.601 1.589 28. Trafikministeriet 6.619 6.466 6.482 6.406 6.321 I alt 136.580 138.049 138.600 137.604 137.655

10 Statens personaleforbrug 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Tabel 1.2 beskriver udviklingen i antal årsværk i de øverste lønrammer for hvert ministerium samt for staten i alt. Lønramme 37 svarer til kontorchefniveau, lønramme 38-39 er afdelingschef- og direktørniveau og lønramme 40-42 er departementschefniveau. Stillingerne på disse niveauer er omfattet af Finansministeriets stillingskontrol og kan derfor ikke oprettes uden Finansministeriets godkendelse. Udviklingen i antallet i de øverste lønrammer hidrører dels fra omklassificeringer og dels fra oprettelse af nye stillinger. Som del af overenskomstresultatet sker der løbende omklassificeringer, både gruppevise og individuelle. Omklassificeres en stilling fra lr. 36 til lr. 37, er der således ikke tale om et stigende antal stillinger. På Forsvarets og Justitsministeriets område er der over en årrække sket omklassificeringer af relativt store grupper. Væksten i Undervisningsministeriets tal har baggrund i en tidligere bevilget forøgelse af antallet af professorer. Fra 1997 til 2001 er der for staten i alt sket en stigning i antallet af årsværk i de øverste lønrammer. I 2000 var antallet af årsværk i lønramme 37-42 på 4.131 mod 4.212 i år 2001. Denne stigning svarer til ca. 1,9%. De sidste par år har stigningen i de øverste lønrammer dog været lavere end tidligere. Fra 1998 til 2001 har stigningerne været på under 2% p.a., hvorimod stigningen fra 1996 til 1997 var på 3,5% og fra 1997 til 1998 på 5,6%.

Statens personaleforbrug 11 Tabel 1.2 Antal årsværk i lønramme 37-42 med aktivitetskorrektion Lønramme 1997 1998 1999 2000 2001 5. Statsministeriet 6. Udenrigsministeriet 7. Finansministeriet 8. Økonomiministeriet 9. Skatteministeriet 11. Justitsministeriet 12. Forsvarsministeriet 13. Indenrigsministeriet 14. By- og Boligmin. 15. Socialministeriet 37 8 8 9 8 7 38 2 2 2 2 4 39 5 4 4 4 4 40-42 1 1 1 1 1 I alt 15 15 16 15 15 37 115 116 111 117 117 38 41 44 40 42 44 39 1 1 3 3 3 40-42 11 11 10 11 12 I alt 168 172 164 174 175 37 32 35 36 40 41 38 6 6 4 4 5 39 9 9 9 9 9 40-42 1 1 1 1 1 I alt 48 50 50 53 56 37 43 42 42 40 44 38 11 11 11 11 11 39 3 2 2 2 2 40-42 2 2 2 2 2 I alt 59 57 57 55 59 37 63 72 76 98 107 38 46 45 46 46 46 39 4 4 4 4 4 40-42 4 4 4 4 4 I alt 116 126 129 151 160 37 226 228 209 214 166 38 226 238 261 259 323 39 120 109 111 120 120 40-42 27 28 28 29 28 I alt 600 602 609 622 637 37 313 396 398 399 411 38 123 123 125 132 127 39 22 22 23 23 23 40-42 4 5 5 5 5 I alt 462 545 551 559 565 37 76 87 83 82 87 38 15 17 15 15 14 39 19 17 15 16 16 40-42 2 4 4 3 3 I alt 112 124 117 116 120 37 28 29 29 29 27 38 10 8 8 9 9 39 4 4 4 3 3 40-42 2 2 2 2 2 I alt 44 43 42 43 41 37 49 54 54 53 52 38 17 17 16 16 16 39 2 2 3 4 4 40-42 1 1 1 1 1 I alt 69 73 74 74 73

12 Statens personaleforbrug Lønramme 1997 1998 1999 2000 2001 16. Sundhedsministeriet 17. Arbejdsministeriet 19. Forskningsministeriet 20. Undervisningsmin. 21. Kulturministeriet 22. Kirkeministeriet 23. Miljø- og Energimin. 24. Fødevareministeriet 26. Erhvervsministeriet 28. Trafikministeriet Staten i alt 37 112 114 113 116 114 38 11 9 8 7 7 39 4 3 3 4 4 40-42 1 1 1 1 1 I alt 127 126 125 128 126 37 81 88 83 79 97 38 30 30 28 30 29 39 4 3 4 4 4 40-42 1 1 1 1 1 I alt 115 123 116 114 130 37 23 31 33 31 31 38 13 15 18 17 14 39 3 3 2 3 4 40-42 2 1 1 1 1 I alt 41 51 54 52 50 37 917 943 1.009 1.029 1.058 38 261 286 288 283 294 39 11 12 16 15 14 40-42 2 2 2 2 2 I alt 1.191 1.242 1.315 1.328 1.369 37 75 77 85 83 86 38 12 12 14 12 17 39 4 3 3 2 4 40-42 2 2 2 2 3 I alt 93 94 103 100 109 37 3 3 3 3 3 38 0 1 1 1 1 39 12 12 12 12 12 40-42 1 1 1 1 1 I alt 16 17 17 17 17 37 152 153 135 126 131 38 25 19 18 21 19 39 8 7 7 6 6 40-42 1 1 1 1 1 I alt 186 180 161 155 157 37 165 154 157 158 144 38 27 27 31 32 30 39 7 6 7 7 6 40-42 2 2 2 2 2 I alt 200 188 196 199 182 37 64 65 64 61 61 38 18 18 17 17 18 39 7 7 7 7 6 40-42 1 1 1 1 1 I alt 90 91 89 86 86 37 60 59 59 62 60 38 15 16 17 17 16 39 14 14 14 13 12 40-42 1 1 1 1 1 I alt 90 91 91 92 88 37 2.606 2.753 2.786 2.826 2.841 38 908 942 968 973 1.041 39 262 243 251 260 259 40-42 68 72 71 72 72 I alt 3.844 4.009 4.076 4.131 4.212

Statens personaleforbrug 13 1.3 Udviklingen i over- og merarbejde I modsætning til afsnit 1.1. og afsnit 1.2 er årsværkene for dette afsnit opgjort i faktiske tal, hvilket vil sige at tallene ikke er korrigeret for ressortomlægninger eller selskabsdannelser. I 2001 blev der i staten udbetalt 728,6 mio. kr. i forbindelse med over- og merarbejde. Dette er et fald i forhold til 2000, hvor der blev udbetalt 787,4 mio. kr. Hvis man ser på over- og merarbejde som procent af den samlede lønsum er det også et fald, da over- og merarbejde i 2001 udgjorde 1,5% af den samlede lønsum, mens det i 2000 udgjorde 1,7%. Tabel 1.3 viser forskelle i over- og merarbejde som andel af samlet lønsum for de enkelte ministerier. Statsministeriet har det største relative forbrug af overog merarbejde til trods for et fald fra 5,1% i 2000 til 3,7% i 2001. Undervisningsministeriet har også haft et stort fald fra 4,7% til 2,4%, hvilket skyldes, at de højere læreanstalter er flyttet fra Forskningsministeriet til Undervisningsministeriet i år 2001. Erhvervsskolerne tegner sig for størstedelen af over- og merarbejdet i Undervisningsministeriet, men da over- og merarbejdet har været forholdsvis lavt på de højere læreanstalter, som derudover har flere årsværk end erhvervsskolerne, vil man i forbindelse med sådan en ressortomlægning opleve et væsentligt fald, når man ser på overarbejdsbetalingens procentvise andel af lønsummen. Tabel 1.3 Over- og merarbejde 1997-2001 i procent af lønsummen 1997 Pct. 1998 Pct. 1999 Pct. 2000 Pct. 2001 Pct. 5. Statsministeriet 3,9 4,1 4,0 5,1 3,7 6. Udenrigsministeriet 2,2 1,8 2,4 2,4 2,3 7. Finansministeriet 2,7 2,6 3,3 2,7 2,2 8. Økonomiministeriet 0,5 0,4 0,6 0,8 0,9 9. Skatteministeriet 0,7 0,6 0,6 0,7 0,4 11. Justitsministeriet 1,6 1,6 0,9 1,4 1,0 12. Forsvarsministeriet 0,5 0,5 0,5 0,7 0,8 13. Indenrigsministeriet 0,4 0,5 1,5 1,3 1,5 14. By- og Boligministeriet 1,2 1,6 1,9 2,4 1,3 15. Socialministeriet 0,6 0,6 0,6 1,0 1,4 16. Sundhedsministeriet 0,5 0,5 0,5 0,8 0,7 17. Arbejdsministeriet 1,6 0,8 1,4 1,4 1,2 19. Forskningsministeriet 0,8 0,2 0,3 0,3 0,5 20. Undervisningsministeriet 2,6 3,2 4,4 4,7 2,4 21. Kulturministeriet 0,5 0,4 0,7 0,7 0,6 22. Kirkeministeriet 1,4 0,6 1,0 0,9 0,6 23. Miljø- og Energiministeriet 0,9 0,9 1,4 1,5 0,9 24. Fødevareministeriet 1,2 1,3 1,3 1,1 1,4 26. Erhvervsministeriet 1,9 1,3 2,7 2,7 2,6 28. Trafikministeriet 2,3 2,6 2,6 2,6 3,0 I alt 1,6 1,4 1,6 1,7 1,5

14 Statens personaleforbrug 1.4 Fordeling på køn og alder Tabel 1.4 viser den procentvise kønsfordeling på bevillingslønrammer. I 2001 var 39 % af de statsansatte kvinder, og det ses hvorledes der gennem de seneste år har været en gradvis vækst i denne andel, således at der procentvis bliver flere kvinder i staten. Fordelt på lønrammer viser der sig dog at være en sammenhæng mellem en persons køn og bevillingslønrammen. Der er flere mænd i de højere bevillingslønrammer end i staten som helhed. Som nævnt udgør andelen af kvinder i staten samlet 39%, mens den i bevillingslønrammerne 38-42 er 16%. Tendensen er altså at jo højere bevillingslønramme, desto lavere er andelen af kvinder. Figur 1.4.1 viser fordelingen af statsansatte på alder og køn for de enkelte ministerier og for staten som helhed. Eksempelvis er der en overvægt af mænd i Forsvars- og Justitsministeriet, hvorimod der er en overvægt af kvinder i Socialministeriet. Enkelte ministerier har en stor andel af unge, eksempelvis Stats- og Finansministeriet, mens Arbejdsministeriet er et eksempel på et ministerium med en overvægt af personer over 40 år. Figur 1.4 Procentvis kønsfordeling på bevillingslønramme opgjort i årsværk, 2000/01 Tabel 1.4 Procentvis kønsfordeling på bevillingslønramme opgjort i årsværk. Bevillingslønramme Køn 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 < 35 35-36 37 38-42 I alt Mænd 64 63 63 62 60 Kvinder 36 37 37 38 40 Mænd 80 78 77 75 73 Kvinder 20 22 23 25 27 Mænd 85 84 84 83 83 Kvinder 15 16 16 17 17 Mænd 90 89 88 88 84 Kvinder 10 11 12 12 16 Mænd 65 64 64 63 61 Kvinder 35 36 36 37 39

Statens personaleforbrug 15 Figur 1.4 Procentvis fordeling på køn og alder pr. ministerium Statsministeriet Indenrigsministeriet Kulturministeriet Udenrigsministeriet By- og Boligministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Socialministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Skatteministeriet Arbejdsministeriet Erhvervsministeriet Justitsministeriet Forskningsministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Staten i alt

16 Statens personaleforbrug 1.5 Det rummelige arbejdsmarked Sigtet med det rummelige arbejdsmarked er, at staten skal tilbyde beskæftigelse til personer med nedsat arbejdsevne, fx førtidspensionister og personer med længerevarende ledighed. Det rummelige arbejdsmarked består af forskellige ordninger, som skal gøre det lettere for personer fra målgruppen at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I tabel 1.5 vises statens samlede beskæftigelse på det rummelige arbejdsmarked, samt en opdeling på ministerier. Staten har 3.263 personer ansat under det sociale kapitel i november 2001. Dette svarer til en stigning på 48% i forhold til november 2000, hvor der var ansat 2.201 under det sociale kapitel. Ansatte under socialt kapitel udgør ca. 2,3% af det samlede antal årsværk i staten i 2001. Fleksjobordningen er den mest benyttede ordning. Her var 1.632 personer ansat i november 2001, hvilket er en stigning på 107% fra året før. Som i år 2000 er de fleste personer på fleksjobordningen ansat som kontormedarbejdere, men af tabel 1.5.1 fremgår det, personer ansat i kategorien 'øvrige' nu er steget til 36,8%. Det er stadig i kategorien 'kontorpersonale', at langt de fleste kvinder på ordningen findes, idet 63,3% af de kvindelige ansatte i fleksjobordningen falder under denne kategori. For mændenes vedkommende, er lidt over halvdelen beskæftiget indenfor kategorien 'øvrige'. Tabel 1.5.2 viser, at hovedparten af de ansatte i fleksjob er mellem 40 og 59 år. Fordelt på køn fremgår det, at der er næsten lige mange kvinder ansat i fleksjob i alderen 40-49 år som 50-59 år, mens mændene hovedsageligt findes i aldersgruppen 50-59 år.

Statens personaleforbrug 17 Tabel 1.5 Antal ansatte på socialt kapitel på de enkelte ministerområder, november 2001 Puljejob Servicejob Revalidering Fleksjob Skånejob Lokal aftale om job på særlige vilkår Jobtræning Øvrige I alt Samlet antal årsværk Ansatte under socialt kapitel i pct. af samlet antal ansatte 5. Statsministeriet 0 0 0 2 0 0 0 2 4 104 3,8 6. Udenrigsministeriet 0 0 0 14 0 0 0 1 15 1.557 1,0 7. Finansministeriet 0 1 0 15 1 0 0 0 17 797 2,1 8. Økonomiministeriet 0 0 0 10 0 1 2 8 21 878 2,4 9. Skatteministeriet 0 25 0 99 6 1 55 25 211 5.891 3,6 11. Justitsministeriet 0 3 3 336 24 1 94 52 513 21.609 2,4 12. Forsvarsministeriet 1 6 0 88 3 8 68 10 184 26.358 0,7 13. Indenrigsministeriet 0 9 0 76 3 0 29 33 150 3.762 4,0 14. By- og Boligministeriet 0 5 0 17 2 3 9 3 39 1.200 3,3 15. Socialministeriet 0 2 0 50 6 0 3 12 73 1.470 5,0 16. Sundhedsministeriet 0 0 0 13 0 0 5 14 32 1.975 1,6 17. Arbejdsministeriet 3 41 0 104 12 1 131 38 330 6.506 5,1 19. Forskningsministeriet 0 1 0 15 2 0 2 6 26 1.597 1,6 20. Undervisningsministeriet 14 65 0 481 42 1 247 110 960 44.020 2,2 21. Kulturministeriet 0 20 0 106 16 0 112 29 283 4.548 6,2 22. Kirkeministeriet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 56 0,0 23. Miljø- og Energimin. 1 2 0 32 2 2 45 39 123 3.213 3,8 24. Fødevareministeriet 0 2 0 79 3 0 12 15 111 5.471 2,0 26. Erhvervsministeriet 0 1 0 29 3 0 10 5 48 1.614 3,0 28. Trafikministeriet 0 8 0 66 6 4 12 27 123 6.666 1,8 I alt 19 191 3 1.632 131 22 836 429 3.263 139.292 2,3

18 Statens personaleforbrug Tabel 1.5.1 Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og personalekategori, 2001 Personalekategori Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Akademisk personale 6,5 3,9 5,1 83 Kontorpersonale 19,5 63,3 43,4 709 Rengørings- og Køkkenpersonale 0,7 6,3 3,7 61 Faglærte arbejdere 3,9 0,0 1,8 29 Ikke-faglærte arbejdere 19,1 1,0 9,2 150 Øvrige 50,4 25,4 36,8 600 I alt 100,0 100,0 100,0 1.632 Tabel 1.5.2 Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og alder, 2001 Alder Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Under 30 år 4,3 5,4 4,9 80 30-39 år 15,1 22,9 19,4 316 40-49 år 29,7 36,9 33,6 549 50-59 år 44,3 33,4 38,4 626 Over 59 år 6,5 1,5 3,7 61 I alt 100,0 100,0 100,0 1.632

Fravær i staten 19 2. Fravær i staten Det gennemsnitlige sygefravær i staten er 7,6 dage pr. ansat, hvilket er en lille stigning i forhold til 2000, hvor tallet var 7,4. Kvinderne tegner sig fortsat for den største del af sygefraværet, ligesom sygefraværet stiger, jo ældre man bliver. Der er store variationer i sygefraværet fra branche til branche og fra ministerium til ministerium. der har været ansat i to kvartaler, tæller med som 0,5 ansat, og personer, der har været ansat i 3 og 4 kvartaler, tæller med som henholdsvis 0,75 og 1 ansat. Sygefraværet er opgjort inkl. arbejdsskade, herudover skelnes mellem fravær som følge af barns 1. sygedag, barsel, adoption samt særlige feriefridage. Økonomistyrelsens fraværsstatistik er udarbejdet for de områder, som får anvist løn via Statens Centrale Lønsystem, dvs. alle større institutioner i staten, herunder Rigspolitiet, Forsvaret, DSB og Banestyrelsen. Både heltids- og deltidsansatte indgår i fraværsstatistikken. Statistikken er baseret på tal fra årene 1997 til 2001 fra Finansministeriets Informationssystem om Løn og Ansættelsesvilkår (ISOLA). Personalegrupper, der ikke kan betegnes som ansatte i traditionel forstand, medtages ikke i statistikken. Det drejer sig fx om visse timelønnede, ph.d. studerende og værnepligtige (se bilag 1). Metode Sygefraværet opgøres med udgangspunkt i fravær opgjort som generelle arbejdsdage uanset arbejdsdagens længde i timer for den enkelte lønmodtager. Arbejdsdage er defineret som ugens fem første dage, dvs. fravær på lørdage samt søn- og helligdage medtages ikke. Der er ved opgørelsen af antal fraværsdage ikke taget højde for, om der fx ved arbejdstidsfordeling har været planlagte fridage i fraværsperioden. Planlagte fridage vil i statistikken optræde som fraværsdage. Antal ansatte opgøres som antal personer i ansættelse den sidste dag i hvert kvartal. Antal ansatte på årsbasis udregnes efter, hvor mange kvartaler hver person har været ansat. Hvis en person kun har været ansat et kvartal, vil vedkommende kun tælle med som 0,25 ansat. Personer,

20 Fravær i staten 2.1 Samlet fravær Figur 2.1.1 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage fordelt på mænd og kvinder. Figuren illustrerer, at kvinderne tegner sig for størstedelen af sygefraværsdagene. I 2001 havde de kvindelige ansatte i staten i gennemsnit 8,9 fraværsdage på grund af sygdom inklusiv arbejdsskade, mens mændene havde 6,6. For begge køn er der tale om en lille stigning i forhold til år 2000. Hvis sygefraværet inklusiv barns 1. sygedag samt barsel og adoption inddrages, øges forskellen mellem mænd og kvinders fravær. Hvor forskellen mellem egen sygdom inkl. arbejdsskade er på 2,3 fraværsdage, stiger tallet til 5,5, hvis man inddrager barns 1. sygedag samt fravær på grund af barsel og adoption. Dette betyder, at statsansatte kvinder i 2001 gennemsnitligt havde 5,5 flere fraværsdage end deres mandlige kolleger. Denne forskel illustrerer, at det oftere er kvinder, der holder barns 1. sygedag, samt at kvinder holder den største del af barselsorloven. Figur 2.1.1 Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage inkl. arbejdsskade for mænd og kvinder, 1997-2001 Figur 2.1.2 Mænd og kvinders fravær inkl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption, 2001

Fravær i staten 21 Tabel 2.1 Samlet fravær opdelt på sygefravær incl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption År Gns. antal dage pr. ansat 1997 1998 1999 2000 2001 Mænd Sygefravær 7,2 6,9 6,5 6,5 6,6 + barns 1. sygedag 7,4 7,2 6,8 6,8 7,0 + barsel og adoption 7,7 7,5 7,1 7,2 7,3 Kvinder Sygefravær 9,1 8,8 8,6 8,7 8,9 + barns 1. sygedag 9,6 9,3 9,2 9,3 9,5 + barsel og adoption 12,9 12,5 12,4 12,6 12,8 I alt Sygefravær 7,9 7,6 7,4 7,4 7,6 + barns 1. sygedag 8,3 8,0 7,7 7,8 8,0 + barsel og adoption 9,7 9,4 9,3 9,4 9,6

22 Fravær i staten 2.2 Fravær som følge af sygdom Udviklingen i sygefravær inkl. arbejdsskade var i årene 1997 til 1999 svagt faldende og stagnerede i år 2000. I år 2001 ses en svag stigning fra 7,4 til 7,6 dages sygefravær, hvilket er samme niveau som i 1998. Figur 2.2 Udvikling i gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat, 1997-2001 Tabel 2.2 Sygefravær incl. arbejdsskade År Antal ansatte Antal fraværdage Gns. fraværsdage pr. ansat 1997 149.959 1.188.367 7,9 1998 147.585 1.128.549 7,6 1999 138.576 1.020.823 7,4 2000 138.893 1.031.662 7,4 2001 139.958 1.060.215 7,6

Fravær i staten 23 2.3 Fravær som følge af barns 1. sygedag Tabel 2.3 viser fraværsdage som følge af barns første sygedag fordelt på køn. I gennemsnit var kvinderne i 2001 fraværende 0,6 dage på grund af barns første sygedag, hvor mændenes fravær lå på 0,3. Mændenes fravær som følge af barns første sygedag var i afrundede tal uændret fra 2000, mens kvindernes andel steg med 0,1 dag. Fravær som følge af barns første sygedag var i 2001 60.785 dage fordelt på 139.958 ansatte, hvilket svarer til 0,4 fraværsdag pr. ansat. Tabel 2.3 Fraværsdage som følge af barns 1. sygedag Mænd Kvinder I alt År Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte 1997 0,2 21.446 92.542 0,5 29.319 57.418 0,3 50.765 149.959 1998 0,3 23.825 90.300 0,5 31.450 57.285 0,4 55.275 147.585 1999 0,3 21.467 82.532 0,5 30.095 56.044 0,4 51.562 138.576 2000 0,3 21.726 81.641 0,5 31.343 57.252 0,4 53.069 138.893 2001 0,3 24.598 81.168 0,6 36.187 58.790 0,4 60.785 139.958

24 Fravær i staten 2.4 Fravær som følge af barsel og adoption Tallene i tabel 2.4 viser, at der er sket et fald i antallet af mænd, der har haft fravær som følge af barsel og adoption. I år 2000 havde 2,6% af de mandlige ansatte fravær i forbindelse med barsel. Denne andel faldt til 2,4% i 2001 (1.940 personer af 81.168 ansatte). For kvindernes vedkommende er der sket en svag stigning i antallet, der har haft fravær som følge af barsel, men da det samlede antal kvindelige ansatte også er steget, er den procentvise andel relativt uændret. Tabel 2.4 Antal personer med fravær som følge af barsel og adoption År Mænd Kvinder Barsel Adoption Ansatte Barsel Adoption Ansatte 1997 2.066 11 92.542 1.538 10 57.418 1998 1.957 25 90.300 1.495 18 57.285 1999 1.876 18 82.532 1.423 21 56.044 2000 2.151 25 81.641 1.506 20 57.252 2001 1.940 9 81.168 1.515 9 58.790

Fravær i staten 25 2.5 Sygefravær fordelt på fraværsperiodens varighed Figur 2.5 Sygefravær inkl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodens varighed, 2001 Afsnit 2.5 viser den procentvise varighed af sygefraværet opdelt i perioder. Ca. 60,7% af de statsansattes sygefravær har en varighed på 10 dage eller derunder. Som det fremgår af tabel 2.5 og figur 2.5 er mønstret for sygefravær relativt ens på tværs af kønnene om end der er en lille tendens til at kvindernes sygefravær falder i kortere perioder end mændenes. Mønstret i sygefraværet holder sig relativt konstant henover perioden. Tabel 2.5 Sygefraværsdagene inkl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodernes varighed i pct. År 1 dag 2-3 dage 4-10 dage Pct. 11-30 dage 31-120 dage > 120 dage I alt Mænd 1997 8,8 24,0 32,0 14,0 13,6 7,7 100,0 1998 8,6 23,6 30,6 13,8 13,2 10,2 100,0 1999 8,8 24,2 30,0 12,7 13,5 10,7 100,0 2000 9,1 22,9 27,3 12,7 15,1 12,9 100,0 2001 9,3 22,9 26,7 12,2 14,4 14,5 100,0 Kvinder 1997 11,3 25,9 28,2 13,1 14,1 7,4 100,0 1998 11,2 25,9 26,8 12,7 14,8 8,6 100,0 1999 11,3 25,7 27,3 12,2 14,5 9,0 100,0 2000 11,8 25,0 25,1 12,8 15,5 9,8 100,0 2001 11,8 24,9 25,6 12,3 15,8 9,6 100,0 I alt 1997 10,0 24,9 30,2 13,6 13,8 7,5 100,0 1998 9,8 24,7 28,9 13,3 14,0 9,4 100,0 1999 10,0 24,9 28,7 12,5 14,0 9,9 100,0 2000 10,5 23,9 26,2 12,7 15,3 11,4 100,0 2001 10,6 23,9 26,2 12,2 15,1 12,0 100,0

26 Fravær i staten 2.6 Sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Figur 2.6 Andel af ansatte med sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn, 2001 Afsnit 2.6 viser hvor stor en andel af de ansatte, der har haft sygefravær i bestemte perioder. Eksempelvis har 47,4% af alle mændene oplevet sygdom med en varighed på 1-3 dage i 2001. Som det fremgår af figur 2.6 er den væsentligste forskel, at 61,6% af kvinderne har oplevet sygdom på 1-3 dage. Mønstret i sygefraværet har holdt sig relativt konstant de seneste år. Tabel 2.6 Andel af ansatte med sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Pct. 1997 1998 1999 2000 2001 Mænd 1-3 dage 47,4 47,9 47,2 47,2 47,4 4-10 dage 22,3 21,6 21,6 20,0 20,0 11-30 dage 3,7 3,8 3,4 3,4 3,3 31-120 dage 1,2 1,2 1,2 1,3 1,3 > 120 dage 0,1 0,4 0,8 1,1 0,6 Kvinder 1-3 dage 62,2 61,6 60,8 61,3 61,6 4-10 dage 27,2 25,8 26,4 24,8 25,5 11-30 dage 4,6 4,7 4,4 4,5 4,4 31-120 dage 1,7 1,9 1,8 1,9 1,9 > 120 dage 0,4 0,9 1,3 1,9 1,1 I alt 1-3 dage 53,0 53,2 52,7 53,0 53,4 4-10 dage 24,2 23,2 23,5 22,0 22,3 11-30 dage 4,1 4,1 3,8 3,9 3,8 31-120 dage 1,4 1,5 1,4 1,5 1,6 > 120 dage 0,1 0,3 0,5 0,8 0,5

Fravær i staten 27 2.7 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Tendensen er, at sygefraværet stiger med alderen, om end der er et fald for personer over 59 år i forhold til personer i aldersgruppen 50-59 år. Denne tendens har gjort sig gældende de seneste år og eksisterer på tværs af kønnene. Som det også er fremgået af tidligere afsnit har kvinder generelt et højere sygefravær end mænd, selv om kvinder i aldersgruppen under 20 år har et sygefravær på niveau med mænd i tilsvarende aldersgruppe. Tabel 2.7 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Alder Gennemsnitligt antal dage pr. ansat 1997 1998 1999 2000 2001 Mænd Under 20 år 3,3 2,9 2,0 2,0 2,9 20-29 år 5,9 5,6 5,3 5,1 5,5 30-39 år 6,8 6,5 6,0 6,0 6,1 40-49 år 7,1 7,0 6,5 6,5 6,7 50-59 år 8,4 8,0 7,5 7,6 7,6 Over 59 år 7,5 7,4 7,3 7,5 7,1 I alt 7,2 6,9 6,5 6,5 6,6 Kvinder Under 20 år 5,0 3,5 2,7 2,2 2,8 20-29 år 7,8 7,6 7,6 7,3 7,7 30-39 år 9,8 9,5 9,2 9,1 9,2 40-49 år 8,8 8,4 8,4 8,8 8,9 50-59 år 9,8 9,3 9,2 9,2 9,2 Over 59 år 8,6 8,4 8,3 8,8 8,5 I alt 9,1 8,8 8,6 8,7 8,9 I alt Under 20 år 4,2 3,2 2,3 2,1 2,9 20-29 år 6,7 6,5 6,3 6,1 6,4 30-39 år 8,0 7,8 7,4 7,4 7,6 40-49 år 7,7 7,5 7,3 7,4 7,6 50-59 år 8,9 8,5 8,1 8,2 8,2 Over 59 år 7,9 7,7 7,6 7,9 7,6 I alt 7,9 7,6 7,4 7,4 7,6

28 Fravær i staten 2.8 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og personalekategori Der er en klar sammenhæng mellem personalekategori og sygefravær, og denne sammenhæng påvirkes for visse personalekategorier af kønnet. Eksempelvis er det udtalt, at kvindeligt rengørings- og køkkenpersonale har markant højere sygefravær end såvel deres mandlige kolleger, som kvindeligt ansatte som helhed. Derudover har akademisk personale det laveste sygefravær, hvilket gør sig gældende for både mænd og kvinder. Dette er forskelligt fra år 2000, hvor kvinder i alle personalekategorier havde højere sygefravær end deres mandlige kolleger. Figur 2.8 Sygefravær inkl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn og personalekategori, 2001 Generelt har kvinder et højere sygefravær end mænd, om end kvindeligt faglærte og ufaglærte arbejdere har et lavere sygefravær end deres mandlige kolleger.

Fravær i staten 29 Tabel 2.8 Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn og personalekategori Personalekategori Gennemsnitligt antal dage pr. ansat 1997 1998 1999 2000 2001 Mænd Akademisk personale 3,2 3,2 3,3 3,4 3,4 Kontorpersonale 6,5 6,0 5,9 5,9 6,0 Rengørings- og køkkenpersonale 6,7 6,2 6,6 6,0 5,9 Faglærte arbejdere 7,7 7,0 7,3 7,7 6,8 Ikke-faglærte arbejdere 7,6 7,7 7,2 7,2 7,4 Øvrige 8,2 7,9 7,4 7,5 7,7 I alt 7,2 6,9 6,5 6,5 6,6 Kvinder Akademisk personale 5,5 5,3 5,4 5,7 5,7 Kontorpersonale 9,4 9,3 9,3 9,2 9,7 Rengørings- og køkkenpersonale 12,3 11,4 11,7 12,6 11,5 Faglærte arbejdere 6,1 8,6 6,4 8,1 6,2 Ikke-faglærte arbejdere 4,7 5,6 4,1 7,9 6,1 Øvrige 9,7 9,4 9,1 9,1 9,3 I alt 9,1 8,8 8,6 8,7 8,9 I alt Akademisk personale 4,0 4,0 4,1 4,3 4,3 Kontorpersonale 8,9 8,7 8,6 8,6 9,0 Rengørings- og køkkenpersonale 11,6 10,8 11,1 11,8 10,9 Faglærte arbejdere 7,6 7,0 7,2 7,7 6,8 Ikke-faglærte arbejdere 7,3 7,5 6,8 7,3 7,3 Øvrige 8,5 8,3 7,8 7,9 8,1 I alt 7,9 7,6 7,4 7,4 7,6

30 Fravær i staten 2.9 Fravær fordelt på ministerier Figur 2.9 viser, at Sundhedsministeriet har det højeste sygefravær med over 10 dage pr. ansat, efterfulgt af Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. I Sundhedsministeriet er det især Statens Serum Institut og Det Etiske Råd, der tegner sig for fraværet. Indenfor Justitsministeriet er det specielt Kriminalforsorgen, der trækker det gennemsnitlige fravær op. Statsministeriet og Udenrigsministeriet har det laveste sygefravær med henholdsvis 5 og 5,7 sygefraværsdage pr. ansat. Statsministeriets sygefravær er dermed faldet fra 8 dage i 2000 til 5 dage i 2001. By- og Boligministeriet har oplevet et fald fra 12 dage i 1999 og 10,7 dage i 2000 til 8,3 dage i 2001 på grund af privatisering af visse områder. Figur 2.9 Sygefravær opgjort pr. ministerium, 2000

Fravær i staten 31 Tabel 2.9 Fraværstyper opgjort pr. ministerium Ministerium Sygefravær 2000 Gennemsnitligt antal dage Sygefravær 2001 Barns 1. sygedag 2001 Særlige feriefridage 2001 Antal perioder Barselsorlov 2001 Adoption 2001 Ansatte 2001 5 Statsministeriet 8,0 5,0 0,5 1,0 5 0 100 6 Udenrigsministeriet 5,2 5,7 0,3 0,0 87 0 1.502 7 Finansministeriet 7,7 7,8 0,8 1,1 24 0 780 8 Økonomiministeriet 7,5 7,5 0,9 1,1 45 0 929 9 Skatteministeriet 7,2 8,1 0,7 1,8 157 2 6.269 11 Justitsministeriet 9,3 9,9 0,5 0,9 796 5 21.782 12 Forsvarsministeriet 8,8 9,1 0,4 0,0 601 0 26.937 13 Indenrigsministeriet 7,2 6,7 0,5 0,6 124 0 4.766 14 By- og Boligministeriet 10,7 8,3 0,7 0,8 26 1 1.265 15 Socialministeriet 6,5 6,6 0,5 0,4 33 0 1.982 16 Sundhedsministeriet 9,1 10,3 0,7 0,2 51 0 2.107 17 Arbejdsministeriet 7,8 7,9 0,6 1,1 100 1 6.484 19 Forskningsministeriet 4,9 6,0 0,6 0,4 46 0 1.597 20 Undervisningsministeriet 6,0 5,4 0,3 0,6 808 4 42.514 21 Kulturministeriet 6,4 6,7 0,3 0,8 82 0 4.963 22 Kirkeministeriet 9,8 8,7 0,3 1,1 0 0 57 23 Miljø- og Energimin. 6,1 5,7 0,7 0,8 100 1 2.612 24 Fødevareministeriet 7,9 8,0 0,7 1,1 185 1 5.699 26 Erhvervsministeriet 7,5 7,8 0,6 0,7 36 3 1.610 28 Trafikministeriet 9,0 8,7 0,5 0,7 149 0 5.993 Staten i alt 7,4 7,6 0,4 0,7 3.455 18 139.958

32 Fravær i staten 2.10 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier Afsnit 2.10 viser, hvor stor en andel af de statsligt ansatte, som ikke har haft fravær. Der er forskel mellem de enkelte ministerier. Undervisningsministeriet har den største andel af ansatte uden fravær med 50,9% af de ansatte. Derimod har Statsministeriet, der gennemsnitligt har det laveste sygefravær af ministerierne (jf. afsnit 2.9), også den laveste andel af ansatte uden fravær. Kun 25,7% af de ansatte er uden fravær. Tabel 2.10 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier, 2001 Ministerium Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt 5 Statsministeriet 35,6 20,6 25,7 6 Udenrigsministeriet 55,5 33,6 45,5 7 Finansministeriet 38,3 23,8 29,8 8 Økonomiministeriet 33,2 20,7 27,0 9 Skatteministeriet 36,3 20,1 26,4 11 Justitsministeriet 31,3 23,9 28,6 12 Forsvarsministeriet 41,9 26,0 38,9 13 Indenrigsministeriet 49,6 37,2 42,2 14 By- og Boligministeriet 32,6 22,2 27,8 15 Socialministeriet 48,3 45,8 46,6 16 Sundhedsministeriet 35,6 23,4 27,2 17 Arbejdsministeriet 44,0 25,1 33,5 19 Forskningsministeriet 42,4 27,2 36,0 20 Undervisningsministeriet 59,2 42,3 50,9 21 Kulturministeriet 50,8 37,6 44,4 22 Kirkeministeriet 51,9 18,6 34,5 23 Miljø- og Energiministeriet 42,4 20,5 32,3 24 Fødevareministeriet 42,7 22,6 32,2 26 Erhvervsministeriet 44,0 23,6 33,9 28 Trafikministeriet 35,3 21,5 31,6 Staten i alt 44,8 32,2 39,6

Udvalgte nøgletal 33 3. Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau I dette afsnit præsenteres udvalgte nøgletal om personaleforbrug, løn, personaleomsætning og fravær for hovedkonti med mindst ti årsværk. Formålet med dette afsnit er at give statens virksomheder mulighed for at benchmarke sig i forhold til de andre dele af staten, som man finder det mest relevant at sammenligne sig med. Har man brug for benchmarking på lønområdet, hvilket er uden for rammerne af denne publikation, henvises til Økonomistyrelsens forhandlingsdatabase på www.oes-cs.dk/fhdb/opslag/fhdb.html. Oplysninger om løn og personaleforbrug er beregnet med udgangspunkt i antal årsværk, mens oplysninger om fravær er baseret på antal ansatte. Andelen af chefer viser, hvor stor en del af årsværksforbruget, der anvendes til ansatte i lønramme 37-42. Gennemsnitslønnen er opgjort som bruttoløn, dvs. inkl. pensionsbidrag, både til tjenestemænd og overenskomstansatte samt over-/merarbejde. Over-/merarbejde er opgjort i procent af den samlede lønsum. Personaleomsætningen opgøres som de afgåede medarbejderes procentvise andel af det gennemsnitlige antal ansatte i perioden 1. juni 2000 til 1. juni 2001. Kun ansatte med en fast periodeløn indgår i opgørelsen af personaleomsætningen. Sygefravær ekskl. langtidsfravær er defineret som sygdomsperioder med en varighed på indtil 30 arbejdsdage. Andelen af ansatte uden fravær er opgjort i pct. af antal ansatte i alt. Antal ansatte på socialt kapitel er opgjort i 4. kvartal 2001. Oplysningerne stammer fra Finansministeriets Informationssystem om Løn og Ansættelsesvilkar (ISOLA).

34 Udvalgte nøgletal Tabel 3. Statusoplysninger for 2001 for hovedkonti med mere end 10 ansatte Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr. 05.11.01. Departementet 78 15,4 467.736 05.12.03. Rigsombudet i Grønland 11 18,2 346.428 05.12.51. Rigsombudet på Færøerne 12 8,3 407.938 06.11.01. Udenrigstjenesten 1.540 11,3 389.583 07.11.01. Departementet 167 13,2 433.647 07.12.01. Økonomistyrelsen 256 5,2 385.455 07.12.11. Finansstyrelsen 250 4,4 325.241 07.12.41. Personalestyrelsen 101 9,2 394.446 07.19.05. Sckk 20 0,0 403.326 08.11.01. Departementet 79 16,7 425.267 08.11.11. Det Økonomiske Råd 19 16,2 434.915 08.21.01. Finanstilsynet 166 9,2 389.727 08.31.01. Danmarks Statistik 613 4,4 345.365 09.11.01. Departementet 149 12,8 438.712 09.11.02. Landsskatteretten 88 13,7 432.038 09.21.01. Told og Skat 5.649 2,3 342.669 11.11.01. Departementet 194 9,2 431.694 11.11.11. Civilretsdir. 80 6,3 365.398 11.11.21. Erstatningsnævnet 10 0,0 342.356 11.11.61. Datatilsynet 30 6,7 375.795 11.23.01. Politiet og Anklagemyndigheden m.v. 13.140 1,4 332.121 11.31.01. Direktoratet 180 6,2 364.361 11.31.03. Kriminalforsorgen 4.143 0,7 284.846 11.41.01. Domstolsstyrelsen 92 6,3 392.397 11.41.02. Retterne 2.579 14,3 338.927 11.41.04. Procesbevillingsnævn 13 7,7 453.692 12.11.01. Departementet 170 9,8 396.928 12.11.03. Forsv. Regnsk. Sekr. 36 2,8 324.255 12.11.10. Forsv. Internerev. 16 5,2 360.729 12.21.01. Forsvarskommandoen 24.540 2,1 310.208 12.21.03. Hjemmeværnet 931 2,8 372.065 12.25.11. Forsv. Bygningstj. 177 3,9 365.709 12.25.21. Forsv. Oplysningstj. 38 2,6 339.920 12.31.01. Farvandsvæsenet 364 1,4 336.412 12.39.19. Særstatusområder 20 0,0 308.074 13.11.01. Departementet 246 9,3 386.706 13.11.02. Cpr-administrationen 20 4,9 389.365 13.11.03. Militærnægteradm. 14 2,8 339.569 13.11.15. Udlændingestyrelsen 362 4,8 329.831 13.12.01. Statsamterne 748 6,4 344.737

Udvalgte nøgletal 35 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt. 2001 Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 4,4 41 25 3,8 6,2 5,4 5,4 22,5 4 2,2...... 4,2 6,2 5,5 5,5 22,7......... 11 2,0 3,1 2,9 2,9 43,9... 2,3 44 12 3,4 8,4 5,7 4,1 45,3 15 3,1 38 21 1,9 7,5 4,0 2,7 40,2 2 2,4 42 18 3,7 12,2 8,2 5,0 29,7 6 0,9 46 9 5,1 9,6 8,4 7,8 23,0 5 2,4 47 0 5,4 14,4 11,7 6,9 26,6 4 1,6 42 11 0,0 2,6 2,2 2,2 68,6... 2,8 38 22 2,0 5,6 3,3 2,9 49,2 1 0,1 38 17 0,8 1,6 1,0 1,0 50,0... 0,6 40 19 3,0 7,1 5,5 5,5 24,8 4 0,8 43 9 6,9 10,4 8,6 7,3 24,5 16 2,4 42 17 3,7 3,7 3,7 3,3 44,3 3 0,0 41 14 5,2 3,8 4,3 4,3 31,0 4 0,4 44 11 6,4 9,5 8,3 6,0 25,9 204 3,1 36 22 3,5 10,6 7,9 5,6 33,6 4 0,9 38 18 2,7 8,2 7,4 5,0 17,9... 0,0 43 34. 5,2 5,2 5,2 13,9... 3,0 38 4 3,0 15,3 12,4 10,3 16,9... 1,4 44 5 8,4 11,8 9,2 6,0 27,5 316 3,0 42 14 6,3 11,1 9,3 6,1 27,1 7 1,7 43 8 13,1 14,8 13,8 6,8 27,5 93 2,4 41 41 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 3 0,2 45 11 4,8 8,5 7,7 5,3 33,7 90 1,0... 31 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 2,6 39 15 4,1 8,6 6,4 4,2 31,2 2 0,5 50 4 9,1 19,2 15,6 12,4 12,9 1 0,0 44 0 15,6 7,8 12,6 5,9 23,1... 0,8 39 11 8,3 12,7 9,0 5,0 38,5 122 0,8 45 12 6,4 11,1 8,2 4,7 38,3 37 0,8 47 15 4,4 16,5 9,3 6,0 29,0 12 1,0 46 23 2,6 12,1 8,0 6,1 36,9 1 0,7 46 9 16,5 14,1 16,1 1,9 64,1 8 0,0 47 6 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 1 2,1 36 18 4,7 5,3 5,1 3,5 38,3 2 0,7 46 4 6,6 4,4 5,1 5,1 31,4... 0,0 52 22 3,4 5,4 4,3 4,4 35,9... 1,9 36 23 5,7 11,6 9,9 7,3 18,6 7 0,9 45 16 5,2 7,9 7,2 5,2 33,2 45

36 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr. 13.21.01. Redningsberedskabet 778 3,3 294.770 13.21.11. Beredskabsforbundet 19 4,9 302.675 13.31.03. Dansk Røde Kors 1.540 0,3 309.189 14.11.01. Departementet 198 8,9 396.781 14.53.01. Elektricitetsrådet 50 2,2 402.972 14.54.01. Danmarks Gasmateriel 21 4,7 398.751 14.61.01. Kort- og Matrikelst. 492 2,3 350.897 14.71.01. Slots- og Ejend.st. 106 2,5 351.520 14.71.03. Slotte og Haver 210 1,2 290.938 14.81.01. St. Byggeforskn. Ins. 113 4,2 409.910 15.11.01. Departementet 207 7,5 387.705 15.11.21. Densocialeankestyr 224 5,8 282.937 15.11.28. Den Soc. Sikrstyrelse 205 5,0 328.886 15.11.50. Arbejdsskadestyrelse 284 6,7 342.774 15.13.01. Socialforskningsinst 182 3,6 329.420 15.13.03. Formidlingscentre 82 0,0 349.921 15.13.04. Friv. Socialt Arb. 14 0,0 311.525 15.13.33. Soc. Arb. M/k. Prosti 10 0,0 330.776 15.64.01. Statens Øjenklinik 20 15,1 356.180 15.64.04. Ligebeh. Hancicappede 13 7,9 341.257 15.64.06. Cen. For Små Hand. Grp 15 0,0 361.154 15.64.11. Døvefilm Video 16 0,0 333.587 15.64.31. John F. Kennedy Inst 61 4,6 316.935 15.72.02. Kofoeds Skole 88 1,1 282.057 16.11.01. Departementet 157 8,2 383.593 16.11.11. Sundhedsstyrelsen 227 5,6 396.943 16.11.16. Lægemiddelstyrelsen 244 4,6 392.145 16.11.21. Patientklagenævn 40 5,0 425.731 16.11.25. Patientskadeankenævn 14 7,1 528.894 16.11.31. Embedslægerne m.v. 92 50,5 429.732 16.33.01. Inst. F. Folkesundhed 51 3,9 370.814 16.35.01. St. Seruminstitut 1.125 3,3 322.142 17.11.01. Departementet 193 7,2 400.333 17.19.25. Arb.mark. Ankenævn 29 10,3 408.059 17.21.01. Arbejdstilsynet 683 4,2 362.707 17.21.02. Arbejdsmiljøinstitut 163 5,2 370.901 17.22.10. Arbm. Rådets Serv. Cen. 30 44,7 382.064 17.31.01. Dir. F. Arbejdsl. For 173 9,0 366.024 17.41.01. Arbejdsmarkedsstyr. 249 0,0 413.481 17.41.61. Rådet F. Udd.og Erhv. 34 0,0 314.403

Udvalgte nøgletal 37 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt. 2001 Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 0,8 40 13 5,7 9,2 7,1 4,9 34,5 50 0,4 45 56 1,0 4,7 3,7 3,7 32,6 2 1,9 42 21 5,0 7,0 6,1 6,0 52,0 44 3,0 43 17 7,1 6,7 6,8 5,7 24,6 10 1,5 46 14 3,9 5,0 4,4 4,4 38,9... 0,0 49 9 8,5 12,4 10,0 5,5 19,0... 0,6 45 10 7,7 9,7 8,6 6,8 26,7 15 1,4 45 93 5,0 12,0 9,2 7,6 22,9 3 2,2 49 8 11,4 9,4 10,7 6,6 33,4 9 0,1 48 11 3,5 8,2 5,6 4,7 29,6 2 2,4 45 13 5,6 8,0 6,9 6,4 22,5 12 2,4 44 12 5,0 12,2 10,3 5,3 33,6 10 1,7 43 11 10,4 15,8 14,1 8,5 18,0 15 1,5 38 21 6,8 9,6 8,8 7,4 21,3 14 0,1 43 13 1,4 1,5 1,4 1,2 85,6 5 1,1 43 13 6,0 4,5 4,9 4,9 42,0 6 1,7 41 16 12,4 8,8 9,5 9,5 9,3 3 0,3 41 0 2,3 7,6 5,6 5,6 16,7... 0,5 51 13 5,0 4,5 4,6 4,6 11,0...... 42 14 2,1 5,3 4,4 4,4 17,6... 0,5 41 18 10,1 1,8 4,2 4,2 50,0... 2,9 46 15 4,5 5,4 4,9 4,9 39,4... 0,1 45 17 6,1 10,4 9,8 6,2 26,2 1 0,2 49 19 12,6 10,7 11,7 6,6 28,3 7 1,9 39 17 4,8 8,2 6,9 5,9 21,2 2 0,4 45 17 7,2 11,6 10,2 5,4 31,9 3 1,0 42 18 4,2 10,1 8,4 6,0 26,5 2 0,6 38 38 2,4 6,4 5,9 4,6 56,5 3 0,6 34 57 0,0 6,0 4,8 4,8 41,7... 0,0 51 8 2,1 8,0 5,7 1,9 52,8 2 0,9 43 16 1,9 9,1 6,6 3,3 40,9 1 0,6 41 17 10,9 12,6 12,1 8,1 22,5 19 3,0 41 11 3,6 6,1 5,2 4,5 36,4 5 0,0 44 18 7,3 6,1 6,4 5,6 22,0... 0,2 46 10 6,6 8,9 7,8 5,7 24,5 22 0,1 42 16 7,0 9,7 8,5 6,7 26,4 2... 45 18 6,7 8,6 7,7 7,7 16,0... 1,5 41 17 6,8 9,0 8,2 7,4 20,5 5 2,5 46 20 5,0 9,6 7,7 6,4 25,3 4 0,2 46 16 9,6 4,7 6,5 6,6 26,9 4

38 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr. 17.42.11. Tilskud til Amu-cen. 2.400 0,6 299.790 17.42.14. Tilskud til Amu-cen. 29 0,3 313.299 17.42.51. Træningssk. i Storkbh 118 0,9 326.144 17.45.01. Den Statsl. Arb. Form. 2.352 1,3 301.103 19.11.01. Departementet 148 8,1 423.685 19.24.13. It-højskolen 102 1,9 364.459 19.41.01. Forskningsstyrelsen 86 4,6 362.443 19.51.01. Forsk. Cent. Risø 772 1,9 389.834 19.55.01. Rumforskningsinstit. 49 2,1 392.327 19.55.03. Dansk Polarcenter 29 2,7 272.503 19.55.09. Center For Sprogteknolo. 24 4,3 383.098 19.55.11. Center For Menneskerett. 80 1,2 342.433 19.55.15. Freds-/konfliktforsk 19 6,5 383.921 19.55.25. Center For It-forsk. 11 9,2 454.800 19.55.35. Analyseins. F. Forskn 22 4,6 342.921 19.61.01. Telestyrelsen 161 5,7 385.916 19.77.01. Statens Information 71 1,4 338.521 19.77.03. D. Adm. Bibliotek 10 0,0 318.427 20.11.01. Undervisnsmin. Dept. 662 5,9 395.930 20.11.11. Su-styrelsen 150 4,7 318.373 20.11.21. Byggedirektoratet 51 6,7 379.160 20.21.01. Afh. af Folkesk. Afs. P 48 0,0 289.431 20.29.03. St. Pæd. Forsøg. Ta 30 3,4 376.226 20.31.01. Erhvervsuddannelser 16.703 0,8 350.459 20.42.01. Hf-kurser Ved Sem. 20 0,0 364.997 20.42.51. Sorø Akademis Skole 74 1,4 371.240 20.61.01. Tilskud til Videregå 3.854 1,3 362.444 20.61.11. Studenterrådgivning 29 0,0 352.024 20.62.05. Pædagogseminarier 87 2,4 325.286 20.62.11. Ingeniørhøjskoler 721 1,9 388.238 20.62.13. Handelshøjskoleafd. 17 4,8 384.193 20.62.15. Journalisthøjskolen 128 4,4 343.834 20.62.21. Ergo-/fys. Skoler 253 0,0 330.307 20.62.23. Dk Jordemoderskole 37 1,1 335.683 20.62.25. De Sociale Højskoler 266 1,4 329.854 20.63.01. Kbh. Universitet 5.065 5,2 356.039 20.63.05. Århus Universitet 3.307 5,9 350.721 20.63.09. Syddansk Universitet 1.897 5,7 349.063 20.63.13. Roskilde Universitet 811 5,9 362.843 20.63.17. Aalborg Universitet 1.896 5,7 352.846

Udvalgte nøgletal 39 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt. 2001 Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 1,7 47 23 4,4 7,4 5,7 3,6 53,5 72 4,1........................ 0,0 44 17 3,6 6,0 4,5 4,5 28,9 1 0,8 45 15 7,6 11,9 10,5 8,0 19,6 211 1,1 43 22 3,3 6,6 5,1 4,7 35,7 1 0,5 37 11 0,9 3,0 1,8 1,7 67,6... 0,7 40 31 1,6 6,9 5,3 5,2 38,0 2 0,5 46 16 6,0 9,1 7,0 7,0 29,9 8 0,8 46 21 5,2 6,9 5,5 5,5 32,0 2 0,6 44 29 4,4 4,4 4,4 4,4 45,5 3 0,1 38 47 5,2 7,3 6,7 4,9 25,6... 0,3 40 13 1,6 4,9 3,6 1,9 58,6 2 0,0 45 13 2,5 9,8 5,2 4,1 50,7 1 0,7 44 34 0,0 0,6 0,3 0,3 86,7... 0,0 36 31 0,6 1,0 0,8 0,8 82,0... 0,2 43 13 5,4 12,9 9,0 7,7 15,0 4 1,0 41 15 1,5 3,6 2,8 2,8 46,9 1 0,0 43 11 2,6 6,8 5,0 5,0 25,0... 3,7 46 20 6,8 11,5 9,5 6,0 36,2 19 0,7 42 17 8,1 10,5 9,8 8,7 16,2 2 1,3 47 11 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 2 0,0........................ 2,4 49 6 5,1 1,0 3,1 1,4 72,2 1 5,2 45 14 5,5 7,8 6,5 3,9 43,0 456 0,4 49 10 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 2,1 50 6 7,2 11,2 9,2 5,6 30,2 3 1,7...... 3,4 4,9 4,3 3,2 50,3 104 0,0 47 14 5,1 5,6 5,6 5,6 11,3... 3,4 45 10 5,7 38,0 17,5 17,5 27,3 9 1,1 49 10 3,5 7,3 4,8 2,9 55,0 11 0,0 45 51 0,5 4,0 2,0 2,0 71,4... 0,3 45 13 2,5 7,8 5,1 3,3 55,6 9 0,8 46 12 1,5 7,3 6,2 1,9 53,3 3 0,9 50 22. 3,5 3,5 3,5 42,3 1 1,7 47 16 9,2 9,3 9,3 6,4 28,4 19 0,2 45 13 4,1 9,3 6,8 4,7 47,7 78 0,2 44 18 0,8 2,7 1,8 1,4 76,7 44 0,2 44 15 3,0 4,8 3,9 2,3 62,5 50 0,1 45 14 3,1 8,0 5,5 3,6 55,0 17 0,1 42 13 1,9 5,3 3,4 1,9 69,1 32

40 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr. 20.63.21. Handelshøjskolen Kbh 1.061 6,6 369.641 20.63.25. Handelshøjsk. Århus 504 6,9 365.959 20.63.29. Dk Tekniske Univers. 2.293 5,8 364.930 20.63.31. Farmaceutisk Højsk. 351 4,4 339.848 20.63.35. Kgl. Vet./landbo. Sk 1.512 5,2 336.228 20.65.11. Forskerudd. Rådet 203 0,0 264.857 20.78.01. Sløjdlærerskoler Mv. 14 0,0 372.546 20.78.21. Sygeplejerskehøjskol 45 2,2 340.330 20.81.05. Dpu 696 2,9 366.981 20.81.11. Danmarks Evaluerings 45 6,5 395.692 20.82.11. Uni-c 243 6,4 399.073 20.84.31. Europaskolerne 31 6,5 368.349 20.84.51. Ejendomsadm. 42 8,1 389.325 21.11.01. Departementet 121 9,3 422.662 21.11.35. Medie & Tilskudssekr 18 3,9 474.009 21.11.40. Kunstsekretariatet 54 1,7 420.318 21.21.31. Udstil. Byg. Charlott. 11 0,0 320.726 21.23.01. Kgl. Teater og Kapel 833 0,0 354.328 21.24.02. Det Danske Filminst. 166 0,6 307.389 21.31.01. Biblioteksstyrelsen 47 4,2 371.966 21.31.11. Det Kgl. Bibliotek 364 1,1 303.276 21.31.15. Universitet. Bib. Ii 97 1,0 287.083 21.31.17. Statsbib. og St. Avis. 246 1,2 306.816 21.31.21. Dks Blinde Bibliotek 85 1,2 297.506 21.31.23. Kunstakademiet 22 0,0 316.134 21.32.01. Statens Arkiver 293 2,9 248.186 21.32.05. Dansk Folkemindesam. 14 0,0 291.434 21.32.07. Dansk Sprognævn 12 0,0 330.628 21.33.01. Rigsantikvarembedet 11 62,0 366.553 21.33.11. Nationalmuseet 533 0,0 302.472 21.33.15. Tøjhusmuseet 24 4,2 267.056 21.33.17. Dk Landbrugsmuseum 25 0,0 255.366 21.33.19. Jagt-/skovbrugsmus. 14 0,0 297.149 21.33.21. St. Museum For Kunst 142 1,4 299.035 21.33.23. Hirschsprungske Saml 16 0,0 289.038 21.33.25. Ordrupgaard Samlingen 24 0,0 243.756 21.41.07. Arkitektsk. i Århus 178 2,9 371.757 21.41.08. Kunstakademiet 219 6,4 392.700 21.41.09. Billedkunstskolen 45 19,0 391.048 21.41.10. Konservatorskolen 36 0,0 372.678

Udvalgte nøgletal 41 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt. 2001 Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 0,7 43 17 2,9 6,6 4,8 2,9 56,7 24 0,1 45 10 1,0 4,2 2,6 1,5 69,1 7 0,2 42 21 2,6 4,2 3,2 2,5 57,4 29 0,1 40 23 1,4 5,7 4,0 2,7 52,8 3 0,3...... 5,4 8,4 7,0 6,7 37,8 28 0,0...... 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 1,2 54 15 8,4 1,1 5,9 1,7 72,1... 0,0 51 40 4,3 4,7 4,7 5,0 29,2... 0,9 48 17 4,3 10,1 7,7 4,1 46,9 7 1,8 36 33 6,8 2,6 3,8 3,8 51,9... 0,5 40 18 3,0 5,1 3,8 3,8 37,1 1 0,0 49 13 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 0,4 41 0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 1 1,9 42 19 3,4 8,0 6,1 4,6 30,0 4 2,8 42 9 4,6 4,2 4,3 4,3 19,5... 2,2 46 24 6,6 9,4 8,2 5,7 34,4... 5,9 48 14 1,1 3,0 1,7 1,7 77,9... 0,5 42 14 6,3 7,4 6,7 3,3 58,1 6 0,3 42 19 8,3 6,9 7,6 5,7 37,6 13 1,1 46 26 5,5 8,9 7,9 5,8 35,5... 0,7 49 13 5,8 8,1 7,0 6,2 28,0 35 0,0 45 16 12,6 13,0 12,8 8,3 15,1 6 0,1 47 16 6,0 11,1 9,3 6,8 20,1 11 0,4 45 18 9,5 9,4 9,5 6,2 37,9 2 0,0 47 21 2,6 2,1 2,3 2,3 63,9 1 0,5 47 20 8,9 13,9 11,2 9,1 25,2 81 0,0 55 37 4,3 32,3 19,9 15,0 20,4 4 0,0 44 9 1,4 2,8 2,2 2,2 34,7... 0,0 48 5 1,8 11,1 6,3 6,3 30,4... 0,5 47 18 6,5 7,2 6,9 5,7 36,2 25 0,0 47 11 4,9 18,8 7,0 5,1 42,7 6 0,2 49 29 9,6 1,7 5,1 3,2 71,7 12 0,0 48 22 4,3 13,3 7,8 7,8 22,8 3 1,3 47 12 9,3 9,7 9,5 7,7 29,5 10 0,7 50 44 0,4 4,8 2,4 0,6 74,8 1 3,4 45 22 9,3 2,5 5,5 3,5 47,6 5 0,2 48 12 3,9 4,2 4,0 2,5 63,5 6 0,2 52 16 2,2 4,6 3,1 2,1 73,4 2 0,2 49 2 1,6 2,5 2,0 1,0 82,2... 0,0 46 5 3,2 3,8 3,6 3,6 39,6...